Kort version HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe.
|
|
- Ludvig Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kort version HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken, Vesterbro 99, Ålborg, 3) Dermatologisk afd., Århus Sygehus. på vegne af Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe December 2009 Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe (vilkårlig orden): Christian Avnstorp, Hudklinikken, Roskildevej 264, Rødovre Ove Kristensen, Hudklinikken, Bredgade 50, Kalundborg Niels Veien, Hudklinikken, Vesterbro 99, Ålborg Evy Paulsen, Dermatologisk afd., Odense Universitetshospital, Odense Tove Agner, Dermato-venerologisk afd. Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet, København Niels Henrik Nielsen, Hudklinikken, Bindeledet 15, Bagsværd Knud Kaaber, Hudklinikken, Bredgade 30, Herning Susanne Vissing, Hudklinikken, Gl. Hovedgade 14, Hørsholm Mette Sommerlund, Dermatologisk afd., Århus Universitetshospital, Århus Grete Laurberg, Hudklinikken, Vesterbro 99, Ålborg Jens Thormann, Hudklinikken, Skovgade 23C, Vejle Torkil Menné, Derrmato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, Københavns Universitet, Hellerup Klaus Andersen, Dermatologisk afd., Odense Universitetshospital, Odense Berit Kristensen, Hudklinikken, Bredgade 50, Kalundborg Bo Lasthein Andersen, Hudklinikken, Havnepladsen 3A, Svendborg Anne Danielsen, Hudklinikken, Banegårdspladsen 1, København Jeanne D. Johansen, Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, Københavns Univ., Hellerup 1
2 Indholdsfortegnelse 1. Definition af håndeksem s Årsager til håndeksem.. s Udredning af patienter med håndeksem. s Anamnese s Objektiv beskrivelse og klinisk klassifikation.. s. 4 Klassiske kliniske typer... s. 4 Kronisk fissureret eksem s. 4 Recidiverende vesikuløst eksem. s. 5 Hyperkeratotisk palmart eksem s. 5 Pulpit. s. 6 Interdigitalt eksem s. 6 Nummulat eksem s Udredningsprogram s Initial eksponeringskortlægning. s Epikutantest. s Priktest.. s Eksponeringskortlægning efter epikutantest.. s. 8 Standarder for eksponeringskortlægning for kontaktallergener.. s. 8 Standarder for eksponeringskortlægning for irritanter.. s Ætiologisk diagnose/klassifikation... s. 9 Allergisk kontakteksem på hænder. s. 9 Irritativt kontakteksem på hænder... s. 9 Protein kontaktdermatit. s. 9 Atopisk eksem s. 9 Ætiologisk ikke klassificerbart håndeksem s Information.. s Instruktion i brug af handsker... s Instruktion i hudpleje.. s Information om allergier. s Behandling... s Arbejdsbetinget eksem.. s Patientforløb s Fremtiden.. s.12 Dette dokument er en kort version af operationelle retningslinier for udredning og behandling af håndeksem, som findes i sin fulde udstrækning på www. videncenterforallergi.dk. Der henvises hertil ved behov for uddybende oplysninger, referencer og case-eksempler. Desuden vil man i den lange version kunne finde oplysninger om mulige interessekonflikter. Fotografierne af håndeksem, der indgår i dette dokument, er taget af Niels Veien, Ålborg og bedes ikke anvendt i anden sammenhæng med mindre tilladelse er indhentet. 2
3 1. Definition af håndeksem Håndeksem er en inflammatorisk hudsygdom klinisk kendetegnet ved rødme, vesikler, afskalning og keratoser. Sekundært kan opstå fissurer, ulcerationer og bakterielle infektioner overvejende med Staphyloccus aureus. I den topografiske afgrænsning accepteres samtidig medinddragen af håndled og evt. underarme. Håndeksem er typisk en dynamisk proces, der strækker sig over år, og morfologien kan variere såvel klinisk som histologisk. Spongiose og vesikler kendetegner det akutte eksem, mens keratoser og fissurer ses ved det kroniske eksem. Generelt debuterer håndeksem som akut eksem og overgår derefter i en fase med kroniske forandringer evt. afløst af perioder med akutte udbrud. Andre forløbstyper er overvejende monomorfe, som recidiverende vesikuløst håndeksem og hyperkeratotisk palmart eksem. Et væsentligt symptom ved håndeksem er kløe, samt svie og smerte i forbindelse med fissurer. 2. Årsager til håndeksem Eksponering for irritanter i væsentligt omfang fx ved vådt arbejde Eksponering for kontaktallergener (kemiske stoffer) fx gummikemikalier i handsker Eksponering for proteiner fx via professionel håndtering af levnedsmidler Friktion ved hårdt manuelt arbejde Atopisk konstitution: atopisk eksem og i mindre grad atopiske slimhindesymptomer Årsagerne kan forekomme enkeltvis eller i kombination. Hudkontakt med irritanter fx i form af vådt arbejde, intensiv handskebrug, olier og mekanisk påvirkning er kendte risikofaktorer for håndeksem i særlig grad blandt patienter med atopisk dermatit. Det er vigtigt, at eksponeringerne beskrives og kvantificeres, da der ikke for nærværende findes andre positive udsagn til at definere diagnosen irritativt kontakteksem. Kontaktallergi påvist ved epikutantest er en veletableret risikofaktor for håndeksem. Denne risikofaktor kan være særlig markant i specifikke erhverv. Kontaktallergi kan også opstå i privatlivet og være relateret til hobbyaktiviteter. Kontaktallergi er naturligvis kun en risikofaktor, hvis der foreligger en aktuel eller tidligere eksponering på hænderne for det aktuelle allergen (se senere). Kontaktallergi kan have en væsentlig betydning for debut og vedligeholdelse af håndeksem. Systemisk kontakteksem kan vise sig som akut vesikuløst håndeksem (evt. med andre symptomer), hvis patienten peroralt indtager større mængder af et kemisk stof eller naturprodukt, for hvilket de har en positiv epikutantest. Tilstanden er relativt sjælden, bl.a. udløser de nikkelmængder, der almindeligvis indtages gennem maden, ikke en reaktion. Hudkontakt med proteiner f.eks. ved professionel håndtering af levnedsmidler er en velkendt risikofaktor for håndeksem. Der kan være underdiagnostik af proteinkontaktdermatit blandt ikke-professionelt eksponerede. Kontaktreaktioner overfor proteiner er typisk af urtikariel type og varer ½ - 2 timer. Karakteristisk for gruppen, som reagerer på levnedsmidler, er brænden, svie og kløe sekunder til minutter efter kontakt med den pågældende fødevare. Ved gentagen eksponering kan der udvikles eksem. Proteinkontakt kan føre til eksem uden forudgående urtikariel reaktion. De tilgrundliggende immunologiske mekanismer er dårligt belyst. IgE er utvivlsomt involveret i nogle reaktioner. Der er blandt patienter med proteinkontaktdermatit en overhyppighed af patienter, som har haft atopisk dermatit i barndommen. Hårdt manuelt arbejde og gentagen friktion kan give anledning til eksem i håndfladerne og på fingrenes volarside f.eks. ved håndtering af emballage, bogbinding og gravearbejde. Atopisk dermatit i barndommen og i mindre grad atopiske slimhindesymptomer er veldokumenterede risikofaktorer for udvikling af håndeksem i voksenalderen. Atopisk dermatit i barndommen er også generelt knyttet til dårlig prognose, både hvad angår sværhedsgrad og varighed. Personer med atopisk dermatit har formentlig samme risiko som baggrundsbefolkningen for at få kontaktallergi. 3
4 3. Udredning af patienter med håndeksem 3.1 Anamnesen omfatter oplysninger om: Disposition Astma eller rhinitis Atopisk eksem i barndom Psoriasis vulgaris Tidligere tilfælde af håndeksem eller andet eksem. -tidligere udredninger for allergi Debuttidpunkt og tidsmæssig relation til evt. eksponeringer -eksponeringer i hjemmet, ved fritidsaktiviteter og på evt. arbejdsplads Forløb Tidligere og aktuel behandling 3.2. Objektiv beskrivelse af håndeksemet og klassifikation i kliniske typer Håndeksem er generelt en polymorf klinisk tilstand med væsentlige ændringer over tid. Betydningen af de objektive forandringer i relation til endogent/eksogent eksem er endnu ikke klarlagt, dvs. der er ingen entydig sammenhæng mellem morfologi og ætiologi. Ved første konsultation foretages en beskrivelse af håndeksemets udbredning og morfologiske elementer. Desuden anføres det hvilken klassisk klinisk type, som håndeksemet hører til ved første konsultation, ligesom en opfølgning gennem forløbet er ønskværdigt. Håndeksemet klassificeres i følgende kliniske typer: Kronisk fissureret eksem Recidiverende vesikuløst eksem Hyperkeratotisk palmart eksem Pulpit Interdigitalt eksem Nummulat eksem Kronisk fissureret eksem Tørt eksem med varierende antal vesikler lokaliseret dorsalt og volart på fingre eller overalt på hænderne, evt. med keratoser og fissurer. Denne morfe ses typisk ved måneder til år varende eksem. 4
5 Recidiverende vesikuløst eksem Recidiverende udbrud af vesikler i håndflader og på siden af fingre evt. medinddragende fingrenes yderstykker. Udbruddet kan komme med uger til måneders mellemrum. Der kan være så hyppige udbrud, at eksemet kan fremtræde som kronisk eksem. Hyperkeratotisk palmart eksem Hyperkeratotiske forandringer i håndflader evt. gående ud på volarsiden af fingrene. Kan ledsages af fissurer. Adskiller sig fra psoriasis ved ikke at være inflammatorisk og ved at være uden psoriasisform afskalning. Udvikler sig ikke til psoriasis. Ingen ledsagende negleforandringer. Har aldrig vesikler og ses især blandt midaldrende mænd. 5
6 Pulpit Keratotisk eksem på fingerpulpae evt. med fissurer gående under neglene, især lokaliseret til 1-3 finger, men kan omfatte alle fingre. Interdigitalt eksem Eksem i den proximale del af fingerinterstitser med rødme, skældannelse og vesikler, evt. spredende sig til de tilgrænsende fingre og til knoerne. Nummulat eksem Nummulat eksem på håndrygge eller fingre. De velafgrænsede elementer er præget af rødme, keratoser, vesikler og evt. væsken. Nummulat eksem er hyppigt sekundært inficeret med Staphylococcus aureus. 6
7 4. Udredningsprogram Udredningsprogrammet planlægges ud fra en gennemgang af patientens sygehistorie, den tidsmæssige sammenhæng mellem eksemudbrud og forskellige eksponeringer i hjemmet, herunder ved fritidsaktiviteter og på en evt. arbejdsplads. Alle patienter med håndeksem udredes for kontaktallergi med epikutantest tilrettelagt efter en eksponeringskortlægning og med priktest, hvis det er relevant. 4.1 Initial eksponeringskortlægning Gennemgang af de private og erhvervsmæssige eksponeringer for irritanter og allergener skal målrettes den enkelte patient. Udsættelse for irritanter og allergener kvantificeres (art, hyppighed, varighed), og der suppleres med gennemgang af produkter, datablade m.m., kontakt til producenter og arbejdsgivere og med virksomhedsbesøg i relevante tilfælde. 4.2 Epikutantest Alle håndeksempatienter epikutantestes med Europæiske basisserie. Hudplejemidler, lokalbehandlingsmidler og handsker, som har været anvendt af patienten, inkluderes i epikutantesten. Der tages stilling til testning med andre produkter, der er hudkontakt med, fx skæreolier og planter. Herudover tages der stilling til testning med udvalgte kemiske stoffer eller serier på basis af patientens eksponeringer. For nogle erhverv er der en generel viden om eksponeringer, som gør, at der er anbefalinger eller forslag til testserier. Dette gælder fx frisører, hvor Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe har en anbefalet testserie, der som udgangspunkt bør anvendes i udredningen af erhvervsaktive frisører med håndeksem. Det er vigtigt ikke at teste med produkter, der er stærkt lokalirriterende, ætsende eller sensibiliserende. Her konsulteres opslagsværker eller oversigtsartikler med henblik på konkrete anbefalinger. Epikutantesten aflæses dag 3-4, optimalt også dag 7. Ved kun en aflæsning tabes ca. 20 % af de sandt positive reaktioner. Bedømmelsen af udfaldet af epikutantestningen er udelukkende baseret på morfologiske kriterier. Patienten har per definition kontaktallergi, hvis der ved aflæsningen for et allergen er en eller flere reaktioner, der opfylder kriterierne for: +: Erythem, homogen infiltration ++: Erythem, homogen infiltration og vesikler +++: Erythem, homogen infiltration og konfluerende vesiker Man skal være kritisk ved aflæsningen af testreaktionerne. Det gælder især, hvis der testes med stoffer udenfor den Europæiske Basisserie, patienternes egne produkter, naturprodukter og kemikalier, for hvilke der ikke findes publiceret erfaring. Det anføres i journal og ved henvisning, hvilket testsystem der har været anvendt til den enkelte patient, da de forskellige testsystemer, der anvendes, ikke er helt i overensstemmelse, hverken hvad angår sammensætning af de individuelle allergener eller deres biologiske reaktivitet. 4.3 Priktest Der foretages enten prik-prik test med friske fødevarer (fx fisk, kød, grønt) eller priktest med standardiserede allergener (fx latex). En priktest er positiv ved reaktion med en diameter på mindst 3 mm. Der inkluderes en negativ og en positiv kontrol. Priktest med inhalationspanel kan udføres som led i udredning af en mulig atopisk komponent i håndeksemet. Håndeksempatienter med erhvervsmæssig eksposition for latexhandsker, må udredes for latexallergi med prik- og/eller RAST-test. 7
8 4.4 Eksponeringskortlægning efter epikutantest Standarder for eksponeringskortlægning for kontaktallergener Gentagne eksponeringer, også med lave koncentrationer af allergener, kan have betydning. Dette er relevant i relation til f.eks. eksponering for flydende sæbe og skæreolier. Patienterne må som udgangspunkt antages at være eksponerede, og opgaven er med størst mulig sikkerhed at udelukke en sådan eksponering. For at opfylde dette gennemføres de relevante dele af de i det følgende nævnte undersøgelser afhængig af klinik, påviste allergier, eksemanamnese samt erhvervsanamnese: Produktdeklaration gennemgås, især velegnet ved eksponering for kosmetiske produkter, rengøringsmidler og lignende. Datablade gennemgås, især velegnet ved erhvervseksponeringer, fx for maling, lim og skæreolier. Kontakt med producenten for at få relevante produktsammensætninger og kemikalier til epikutantestning. Anvendes typisk som en opfølgning på gennemgang af datablade. Virksomhedsbesøg hvor der er mistanke om en eksponering, som ikke er blevet afdækket ved de ovennævnte punkter. Kemiske spottest. Velegnet til nikkel, krom og kobolt 1 Formaldehydanalyser. Kemiske analyser efter aftale med speciallaboratorier. Identifikation af planter og træsorter efter aftale med specialiserede universitetsinstitutter. Det er vigtigt især i erklæringer at anføre, hvilke konkrete trin, der er gennemført af eksponeringskortlægningen for at udelukke eksponering for allergener. Eksponeringskortlægningen bør føre til en konklusion, hvorvidt der er aktuel relevans for håndeksemet af de påviste kontaktallergier. Dansk Kontaktdermatitis Gruppe har udgivet en vejledning med eksempler på vurdering af relevans for konkrete allergener ( Standarder for eksponeringskortlægning af irritanter De almindeligste eksponeringer for irritanter, der giver anledning til håndeksem, er af repetetiv art, såsom: vådt arbejde detergenter baser olieprodukter herunder skæreolier brug af handsker og mekaniske traumer fx friktion Arbejdsprocedurer, private eksponeringer inkl. hobbyaktiviteter gennemgås med henblik på kvantificering af udsættelse for irritanter, vådt arbejde og brug af tætsluttende handsker. Således kortlægges antal timer med våde hænder daglig, antal håndvaske, antal handskeskift og antal timer, hvor der bæres tætsluttende handsker. På baggrund af tyske standarder er vådt arbejde, der kan give anledning til irritativt håndeksem, defineret som: Våde hænder i mere end 2 timer i løbet af en arbejdsdag Hyppig håndvask eller hånddesinfektion - ofte defineret som mere end 20 gange dagligt Brug af tætsluttende handsker mere end 2 timer per arbejdsdag. For øvrige irritanter beskrives og kvantificeres udsættelserne. 1 Dimethyl glyoximtesten bruges som spottest til at påvise nikkelfrigivelse fra blanke metalgenstande. Spottest til påvisning af krom og kobolt er under validering. Når disse er alment tilgængelige vil det blive annonceret på 8
9 5. Ætiologisk diagnose Uanset klinisk type af håndeksem (morfologi) skal håndeksemet forsøges klassificeret ætiologisk. Ætiologisk klassifikation af håndeksem foretages på basis af eksponeringskortlægningen for irritanter og allergener og relevant allergitestning dvs. epikutantest og priktest. Ætiologisk klassifikation af håndeksem omfatter grupperne: Allergisk kontakteksem Irritativt kontakteksem Protein kontaktdermatit Atopisk håndeksem Alle typer overvejes enten alene eller i kombination. Terminologien ikke ætiologisk klassificerbart håndeksem anvendes, såfremt det ikke er muligt at klassificere håndeksemet inden for ovennævnte grupper og bør erstatte den tidligere anvendte betegnelse endogent eksem. I denne gruppe vil man ofte finde recidiverende vesikuløst håndeksem og hyperkeratotisk palmart eksem. Kriterier for klassifikation: Allergisk kontakteksem på hænder Diagnosen allergisk kontakteksem stilles på baggrund af: Positiv epikutantest for et kontaktallergen. Påvist eller sandsynliggjort udsættelse for det pågældende kontaktallergen på hænderne i forbindelse med håndeksem. Irritativt kontakteksem på hænder Udviklingen af irritativt kontakteksem afhænger af en individuel disposition. Såvel geno- som fænotypen er ubeskrevet. Der findes ingen test, som er prædiktiv for risikoen for at udvikle irritativt eksem eller som kan bekræfte den individuelle eksempatients øgede følsomhed for irritanter. Trods disse begrænsninger er det en velkendt klinisk og eksperimentel erfaring, at eksponering for irritanter giver anledning til håndeksem Diagnosen irritativt kontakteksem er derfor baseret på to elementer: Betydende eksponering for kendte irritanter En tidsmæssig relation. Protein kontaktdermatit Protein kontaktdermatit defineres som håndeksem, hvor der er: betydende eksponering for proteiner (levnedsmidler, latex og andet biologisk materiale), en positiv priktest for de mistænkte emner eller evt. påvisning af specifikt IgE. positiv reaktion ved provokation med fx rå levnedsmidler direkte på let eksematiserede fingre (udføres kun i særlige tilfælde og kun hvis der er negativ prik/specifikt IgE) Atopisk håndeksem Håndeksem kan være led i atopisk eksem. Atopisk eksem kan være kompliceret af hver af de ovennævnte tilstande. Ikke ætiologisk klassificerbart håndeksem I ca. 25 % af håndeksem tilfælde vil der ikke være eksponeringsforhold eller tegn på atopisk eksem, som kan lægges til grund for en klassifikation. 9
10 6. Information 6.1 Instruktion i brug af handsker Patienten instrueres i at benytte handsker ved vådt eller snavset arbejde på arbejdspladsen eller i hjemmet. Der findes en række forskellige handskematerialer. Valg af handsketype afhænger af, hvad der skal beskyttes imod. Tætte handsker af latex eller vinyl beskytter mod fugt, sæbe og andre hudirriterende stoffer samt mod mikroorganismer. Ved mere specialiserede funktioner findes tætte handsker af forskellige typer kunstgummi og plastforbindelser. Handsketypen skal her afpasses efter den arbejdsfunktion, der er tale om og de kemiske forbindelser, der er risiko for at komme i hudkontakt med. Tætte handsker anvendes så længe det er nødvendigt, men så kort som muligt. Hvis det er muligt, anvendes tynde bomuldshandsker under de tætsluttende handsker. Bomuldshandskerne skiftes, så snart de bliver klamme. Såfremt patienten har allergi over for handskematerialer, rådgives patienten om hvilke type handsker, der kan anvendes fremover. Handskematerialer ændres jævnligt. Opdateret information fås nemmest på internettet, bl.a. på følgende hjemmesider: Instruktion i hudpleje Der er klinisk og eksperimentel evidens for, at brug af lipidrig fugtighedscreme kan fremme helingen og forebygge nye udbrud af eksem. Hudplejemidler er en obligatorisk del af forebyggelse og behandling af håndeksem. Hudpleje med en fugtighedscreme, der er så fedtet som praktisk muligt, er med til at genskabe hudens barrierefunktion. Cremen bør være uden parfume og med få indholdsstoffer, som kan kontaktsensibilisere. Patienter med håndeksem instrueres i brug af fugtighedscreme som led i profylakse og behandling af håndeksem Informationsfolderen om håndeksem fra Dansk Dermatologisk Selskab med råd om hudpleje og handskebrug anbefales udleveret til patienter med håndeksem 6.3 Information om allergier Såfremt der bliver konstateret kontaktallergi over for ét eller flere kemiske forbindelser, undersøges det samtidig, om patienten udsættes for det pågældende stof på huden. Patienten informeres om deres allergier, om hvad de betyder for eksemsygdommen og om, hvordan kontakt minimeres eller helt undgås. Patienten hjælpes evt. med gennemgang af produkter og miljø med henblik på sanering. I det omfang, der foreligger en opdateret informationsfolder om det konkrete allergen fra Dansk Dermatologisk Selskab, anbefales det, at denne udleveres til patienten. 10
11 7. Behandling Behandling af håndeksem skal målrettes den enkelte patient. Nyopstået håndeksem skal behandles hurtigt og effektivt for at forhindre, at personen får kronisk håndeksem. Samtidig iværksættes undersøgelse af eksemets ætiologi, og der instrueres om hudpleje og profylakse, som anført ovenfor. Ved valg af behandling tages hensyn til eksemets sværhedsgrad, om det er akut eller kronisk og til morfen. Lokalsteroid er førstevalgs behandling af håndeksem. I reglen anvendes stærkt virkende lokalsteroider med konstant behandling i ca. 1 måned, derefter enten en behandlingsfri periode eller vedligeholdelsesbehandling. En skematisk oversigt over de generelle behandlingsprincipper findes i nedenstående Figur 1. Generelle principper for behandling af håndeksem i skematisk form* Let og moderat håndeksem Svært håndeksem Gruppe III lokalsteroid i 1-2 måneder, derefter intermitterende. Ved infektion: Antibiotika/desinfektionsmidler systemisk og/eller lokalt. Ved behov for langtidsbehandling: Eventuelt tacrolimus/pimecrolimus som supplement til lokalbehandling med steroid. Akut eller recidiverende vesikuløst. Skællende, fissureret, hyperkeratotisk og andre typer. Gruppe III lokalsteroid i 1-2 måneder, derefter intermitterende. Eventuelt systemisk steroid i cirka 4 uger ved udbrud Eventuelt kaliumpermanganatbade. Gruppe III-IV lokalsteroidsalve i 1-2 måneder, derefter intermitterende. Eventuelt 1-10 % lapis til fissurer. Eventuelt systemisk steroid i cirka 4 uger. Ved utilstrækkelig effekt (ikke-prioriteret rækkefølge): Gruppe III-IV lokalsteroid under okklusion i 2 uger, derefter uden okklusion. Tjære, lys (UVB, PUVA) eller anden strålebehandling. Systemisk behandling med enten acitretin, alitretinoin, azathioprin, ciclosporin, methotrexat eller mycophenolatmofetil. Nogle systemiske behandlinger kan kombineres indbyrdes og med intermitterende gruppe III-IV lokalsteroid og/eller tacrolimus/pimecrolimus. *Alle behandlinger kombineres med fugtighedscreme 8. Arbejdsbetinget eksem Håndeksem som formodes helt eller delvist at være forårsaget af arbejdet, skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet så snart mistanken opstår. Oplysninger om procedurer med videre kan findes på 9. Patientforløb Jo længere tid, der går fra sygdomsdebut til patienten henvender sig til den praktiserende læge og jo længere tid, der går herfra og til der er stillet en præcis diagnose hos speciallæge, jo værre synes prognosen at være for håndeksem. En ny dansk undersøgelse af patientforløb for patienter med håndeksem underbygger dette. Derfor anbefales det, at patienter med håndeksem hurtigst muligt henvender sig til egen læge, der initierer behandling og instruerer i hudpleje og beskyttelse. Såfremt håndeksemet har bestået i mere end 1 måned eller der er tale om arbejdsbetinget håndeksem, bør patienten uden yderligere forsinkelse henvises til hudlæge. 11
12 Det anbefales, at patienter med håndeksem ses efter kortest mulig ventetid hos hudlægen. Dette gælder i særlig grad erhvervstruede patienter. Den diagnostiske udredning bør gennemføres hurtigst muligt og en ætiologisk diagnose stilles inden for 3 måneder fra henvendelsen til egen læge, som tidligere anbefalet for kontakteksem 2. Visitation til regionsniveau eller højt specialiseret niveau afgøres af håndeksemets sværhedsgrad, evt. behandlingsresistens og sjældenhed, men også behov for kompleks diagnostik og behandling. Skematisk oversigt i figur 2 Figur 2: Skematisk oversigt over mulige patientforløb (fra Hald M. Hand Eczema severity and medical attendance in relation to prognosis. Ph.d. afhandling. Københavns Universitet 2009) Patient General practice < 1 month Clear Ongoing need of treatment > 1 month with symptoms, refer Private dermatologic clinic Clear Ongoing need of intensive treatment Severe disease and/or complex exposure assessment and/ or need of an extended patch test panel Dermatologic outpatient clinic Clear Ongoing need of intensive treatment 10. Fremtidig diagnostik og behandling af håndeksem. Der er i øjeblikket betydelig forskning i genetiske polymorfier og mutationer, der kan have betydning for hudens barrierefunktion, allergen metabolisering og epidermal inflammation. Der er allerede identificeret mutationer med betydende indflydelse for risiko for udvikling af atopisk eksem og sandsynligvis også for visse typer af allergisk og irritativt eksem. I fremtiden vil eksponeringskortlægning for allergener og irritanter i kombination med resultatet af genetiske undersøgelser kunne danne baggrund for en individuel klassifikation af håndeksem og for individuel rådgivning og behandling. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe, december Referenceprogram om kontakteksem. Ugeskrift for Læger 1997: 159:suppl 6. 12
HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. December 2009
HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken, Vesterbro 99,
Læs mereHåndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem
Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste
Læs mereKontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet
Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereQuizz om arbejdsbetinget eksem
Quizz om arbejdsbetinget eksem ??? Hvilken sygdomsgruppe er den hyppigst anerkendte arbejdsskade i DK? Høreskader Museskader Psykiske arbejdsskader Hudlidelser Tennisalbue ??? Hvad er gennemsnitsalderen
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016
Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem
Læs mereEksembehandling. Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL
HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL Eksembehandling Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop Pleje der gør en forskel i din hverdag HVAD ER EKSEM? EKSEM ER
Læs mereKlinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.
Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2007 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe
Læs mereNår vinteren banker på, skal håndcremen frem!
Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn
Læs mereAllergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge
Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret
Læs mereMetode: Projektet bestod af to dele
1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer
Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens
Læs mereVådt arbejde og hudproblemer
Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.
Læs mereDansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom
Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom
Læs mereDe vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer.
Hud og kemi De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer. Vejledningen handler om de vigtigste krav til forebyggelse
Læs mereUGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION
UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION Referenceprogram om kontakteksem Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab af Den Danske Kontaktdermatitisgruppe
Læs mereHudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen
Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af
Læs mereBørneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job
Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem
Læs mereHudkræft er optaget under fortegnelsens gruppe K, punkt 3. Se mere herom i kapitel 9 i vejledningen om erhvervssygdomme, 11. udgave her.
Notat med uddrag af vejledning om erhvervssygdomme Kapitel 10. Hudsygdomme Opdateret den 13. december 2017. Dette kapitel erstatter kapitel 10 i 11. udgave af vejledningen om erhvervssygdomme. Den samlede
Læs mereKlinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.
Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2006 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011. 14.
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2011 14. april 2012 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse
Læs mereKontaktdermatitis Klinik
Kntaktdermatitis Klinik Patientfrløbsbeskrivelse Målsætning Kntaktdermatitis klinikken på Dermat-allerglgisk afdeling K, varetager undersøgelse, behandling, patientinfrmatin, kvalitetssikring g frskning
Læs mereEKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.
Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.
Læs mereArbejdsbetinget hudsygdom
AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter
Læs mereVejledning om hudsygdomme
VEJ nr 10544 af 01/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 14. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin.,\Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2015-0001367 Senere ændringer til
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2012
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2012 10. juni 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereEvidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser
AMI Formidlingsmøde, Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser Formidlingsmøde om 18. maj 2006 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Arbejdsmiljøinstituttet AMI-hud: Forebyggelseskoncept
Læs mereAstma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark 6. oktober 2017, version 1.0 Baggrund for krav til mærkning af hygiejne og tissue produkter med Den Blå Krans Dette dokument redegør for baggrunden til de krav der stilles til produktkategorierne
Læs mereDiagnose af atopisk dermatitis
Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men
Læs mereHåndeksem. udredning og behandling i almen praksis. Dermatologi
Dermatologi Håndeksem udredning og behandling i almen praksis Af Kristina Sophie Ibler og Tove Agner Håndeksem er en hyppigt forekommende sygdom, og hurtig udredning og behandling kan hindre, at tilstanden
Læs mereAnsøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereBørn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen
Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereEr det allergi? Information om allergi og priktest
Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret
Læs mereJournal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719
Afdeling: Hudafdeling I og Allergicentret Udarbejdet af: Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Uddannelsesprogram for praktikanttjeneste 1. INDLEDNING
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009. 20.
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi overvågning, forskning, indikatorer og kvalitet. Årsrapport for 2009 20. august 2010 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse
Læs mereHvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt.
Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt. Munkebjerg 2013 Bo Lasthein Andersen Konsultationstaksterne: 0110, 0120, 0130 samt 0201(telefonkons.): Omfatter undersøgelse, diagnose, behandling
Læs mereIngen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden
Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden Får hårbunden nok opmærksomhed? Hårbunden er der ikke mange der tænker på i det daglige. Den lever sit skjulte liv dækket af hår, og først
Læs mereArbejde og hudsygdomme. Miljø- og arbejdsmedicin 9. oktober 2018
Arbejde og hudsygdomme Miljø- og arbejdsmedicin 9. oktober 2018 Program Arbejdsbetingede hudsygdomme Læringsmål Nævne sygdomme, som er forbundet med eksponeringer i arbejdsmiljøet og karakterisere disse
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs mereIrritativt kontakteksem. Anne Bregnhøj, MD, PhD Hud- og Kønssygdomme Aarhus Universitetshospital
Irritativt kontakteksem Anne Bregnhøj, MD, PhD Hud- og Kønssygdomme Aarhus Universitetshospital 1 Eksem - Etiologi Allergener Irritanter Polymorft klinisk billede: erythem, afskaldning, vesikler, ødem
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Nixema, medicinsk plaster
10. april 2007 PRODUKTRESUMÉ for Nixema, medicinsk plaster 0. D.SP.NR. 22894 1. LÆGEMIDLETS NAVN Nixema 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mængde anført på mærkningen Aktivt stof mg/cm 2 mg/brik
Læs mereAllergisk og irritativt kontakteksem
Anne Lerbæk & Tove Agner A L L E R G I 99 Allergisk og irritativt kontakteksem Kontakteksem inddeles i allergisk og irritiativt kontakteksem samt kontakturticaria. Risikofaktorer, udvalgte aktuelle allergener,
Læs mereArbejds- og Miljømedicin
Arbejds- og Miljømedicin Overlæge, klinisk lektor Jesper Bælum Arbejds- og miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital 1-11-2018 De gamle dage 2 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik -og et berømt (berygtet)
Læs mereForebyggelse af kontakteksemer
Sundhedsstyrelsen Forebyggelse af kontakteksemer Forebyggelse og sundhedsfremme 2001/17 K O L O F O N Forebyggelse af kontakteksemer Udgivet af Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13, Postboks 2020 1012 København
Læs mereNOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser
NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser Vejledning til spørgeskemaet Indrammede spørgsmål skal besvares af alle. Hvis du svarer "nej" til et indrammet spørgsmål, kan
Læs mereINFORMATION TIL DELTAGENDE FORSØGSPERSONER
INFORMATION TIL DELTAGENDE FORSØGSPERSONER Vi henvender os til dig for at spørge, om du vil deltage i vores forsøg. Inden du tager stilling til om du vil deltage i forsøget, skal du have modtaget mundtlig
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Indholdsfortegnelse. I Handskekufferten finder du: På USB stikket finder du: I omslagsmappen finder du:
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE I Handskekufferten finder du: Beskyttelseshandsker i latex, nitril og vinyl i small, medium og large Acceleratorfri beskyttelseshandsker i str. medium Eksempler
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDEKSEM
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDEKSEM 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af håndeksem Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereTemadag om for ebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. maj Hud-interventioner der virker
Hud-interventioner der virker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AMI-hud: Forebyggelseskoncept Evidensbaseret forebyggelsesprogram dokumenterede risikofaktorer evidensbaserede anbefalinger
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereHoveduddannelse i dermato-venerologi
September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen
Læs mereEr det en god ide at skifte job, når man har arbejdsbetinget eksem?
P r æ s e n t a t i Tanja Korfitsen Carøe Læge, Ph.d. 31.01.2019 Er det en god ide at skifte job, når man har arbejdsbetinget eksem? Læge Tanja Korfitsen Carøe Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø?
Læs mereHvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd?
Hvorfor skal fotoferese foregå i dermatologisk afd? Oplæg udarbejdet af: Trine Ingemann Klinisk sygeplejespecialist Jette Skiveren Klinisk Oversygeplejerske Carole Cunneely Sygeplejerske Disposition Fotoferese,
Læs mereDet røde udslæt. Store Praksisdag
Store Praksisdag Det røde udslæt Bjarne Jørgensen Almen praksis Frederikssundsvej, Brønshøj Anders Clemmensen Hudklinikken Roskildevej, Rødovre 25-01-2018 Interessekonflikter: ingen 1. 42-årig mand med
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereHidrosadenitis suppurativa
Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor
Læs mereAllergifremkaldende stoffer kilder til information
Det klør stadig! Eksem og hudlidelser i arbejdsmiljøet 28.01.2016 Allergifremkaldende stoffer kilder til information Resultater fra et phd-studie Ulrik Fischer Friis Cand.polyt, phd 1 Arbejdsbetinget kontakteksem
Læs mereEngangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereForebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr
Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål
Læs mereTidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital
Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget
Læs mereÅrsrapport 2009. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital
Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport 2009 Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd.
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mere" # Behandling på hovedfunktionsniveau varetages overvejende af privatpraktiserende speciallæger.
! " # " $%&# De fleste akutte dermatologiske patienter henvises direkte til Dermato-venerologisk Afdeling S, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus fra praktiserende dermatologer, speciallæger i almen
Læs mereVejen til en effektiv behandling
Vejen til en effektiv behandling nyt håb for dig med svær psoriasis At jeg er kommet i behandling betyder alt. Jeg har fået mit liv tilbage Søren V. Rasmussen, patient med svær psoriasis, som i dag er
Læs mereForældrevejledning æggeprovokation
Forældrevejledning æggeprovokation Fødevareprovokation med æg Fødevareprovokation med æg anvendes som den afgørende undersøgelse i situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt barnet tåler æg eller ej.
Læs mereCHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER
CHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER ANDEN VERSION CHLEOPATRA 2017 Chleopatra Oils GUIDE TIL NATURLIG KOSMETIK ~ 2 ~
Læs mereSpecialeansøgning. Region Syddanmark Vedr. speciale: Dermato-venerologi. Dato: 29. maj 2009
Specialeansøgning Region Syddanmark Vedr. speciale: Dermato-venerologi Dato: 29. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. speciale dermato-venerologi. 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereAkne, rosacea og perioral. dermatitis
Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat
Læs mereHvad er atopisk eksem
Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice Bilag til hudpleje Kig 2 Dato: dec. 2002 Rev. august 2008. Håndgener.
Bilag 1 Håndgener. Følgende vejledning til forebyggelse af håndgener er baseret på praksis på Videnscenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital ved klinisk oversygeplejerske Kirsten Mûller (efterår 2001).
Læs mereArbejdsbetingede hudlidelser
Projekt Sund hud på mejerier og tarmafdelinger Mari-Ann Flyvholm Karen Mygind Gitte Lindhard 1 Anker Jensen 2 Karen Frydendall Jepsen Lea Sell Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet 1) Mejeriindustriens
Læs mereBrug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde
Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereArbejdsbetinget eksem. Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk
Arbejdsbetinget eksem Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk Kontakteksem Opstår ved kontakt med kemiske stoffer i miljøet: der giver allergi allergisk kontakteksem der
Læs mere6. Stoffer og materialer
Der skal nær arbejdsstedet være adgang til vaskekumme (normalt en pr. 3 mand) med koldt og varmt vand (helst også brusebad). Der skal være egnet hudrensemiddel, sæbe, cremer til hudpleje samt rent og tørt
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2013
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2013 1. maj 2013 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereSund hud og vådt arbejde. Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE
Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE INDHOLD 3 Om sund hud 4 Vådt arbejde kan give håndeksem 5 Der er forskellige årsager til eksem 7 Hvad gør du, hvis du får eksem?
Læs mereÅrsrapport 2006. Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital. Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital
Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport Dermatologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd. I Odense Universitetshospital
Læs mereAllergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.
Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereGlobal dermatologikongres i Milano, juni 2019
Global dermatologikongres i Milano, juni 2019 I juni 2019 var der en uges dermatologi kongres i Milano, hvor hudlæger fra hele verden mødtes og fortalte om deres nyeste forskning samt diskuterede hudsygdomme,
Læs mereÅrsrapport 2011. Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300. videncenterforallergi.dk
Årsrapport 2011 Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup +45 3977 7300 SIDE 1 videncenterforallergi.dk SIDE 2 ÅRSRAPPORT 2011 Om Videncentret 4 Året - kort fortalt 5 Viden Doktordisputats
Læs merePraktisk dermatologi i almen praksis. Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige
Praktisk dermatologi i almen praksis Speciallæge i dermatovenerologi John Larsen Hudlægen i Hundige Efflorescenser Macula papel nodulus tumor Vesicel bulla pustel kvadel Erosion ulcus fissur excoriation
Læs mereSund hud og vådt arbejde
tema Sund hud Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem Indhold Om Sund hud s. 3 Vådt arbejde kan give håndeksem s. 4 Der er forskellige årsager til eksem s. 5 Hvad gør du, hvis du får eksem? s.
Læs mereSmøring med fugtighedscreme
Information til patienten Smøring med fugtighedscreme Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvorfor smøre med fugtighedscreme? Huden har mange vigtige funktioner, og det
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2014 28. maj 2015 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mereDermatologi Patientvejledning
Dermatologi Patientvejledning 015 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig kvalitet og tidssvarende
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereSund Hud. En undervisningsbog
Sund Hud En undervisningsbog Indhold Forord 5 Håndeksem problemets omfang 7 Huden 11 Kontakteksem 13 Risikofaktorer 17 Irritanter og allergener 23 Handsker 25 Fugtighedscremer 31 Håndhygiejne og hånddesinfektion
Læs mereÅrsrapport 2015. Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup +45 38 67 73 00. videncenterforallergi.dk
Årsrapport 2015 Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup +45 38 67 73 00 videncenterforallergi.dk OM VIDENCENTRET Formål Videncenter for Allergi er et nationalt center, der har til formål at forebygge
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereÅrsrapport 2008. Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital. Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital
Ledreborg Allé 40 1. 2820 Gentofte Tlf. 3977 7300 www.videncenterforallergi.dk Årsrapport 2008 Dermato-allergologisk afd. K Gentofte Hospital Lungemedicinsk afd. Y Gentofte Hospital Dermatologisk afd.
Læs mereDemensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff
Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?
Læs mereLandsdækkende klinisk database for kontaktallergi. Årsrapport for 2015
Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi Årsrapport for 2015 18. april 2016 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe og Videncenter for Allergi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion...
Læs mere