Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Høje-Taastrup Kommune Hjemmepleje/Sygepleje. Værdibaseret personalepolitik. Høje-Taastrup Kommunes grundlæggende værdier: Menneskelighed og positivt livssyn, professionalisme, engagement og helhed. Værdibaseret personalepolitik Sygeplejeprofil som indeholder: Fremtiden udfordringer, sygeplejersken som konsulent, komplekse opgaver og sygeplejens fire funktionsområder: At udføre sygepleje, at planlægge og lede sygepleje, at formidle sygepleje og at udvikle sygepleje. Vision: Hjemmeplejen er præget af fleksibilitet, udvikling, tværfaglighed og åbenhed overfor nye udfordringer. IT indgår som en integreret del af arbejdet for at udnytte ressourcerne mest hensigtsmæssig. Høj faglighed, således at sundhedsfremme og forebyggelse indgår som en naturlig del af den helhedsbetjening som borgerne modtager. Hjemmeplejen understøtter den enkelte borger i at fastholde egne ressourcer og initiativ samt mulighed for at forblive i nærmiljøet. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Maya Schrøder Stilling: Leder af sygeplejen adresse:MayaSch@htk.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Inga Andersen Stilling:Uddannelsessygeplejerske adresse:Inga-An@htk.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Sygeplejegruppen har 8 kliniske vejledere som alle har 1/6 af diplomuddannelsen som klinisk vejleder, samt modulforløb i den kliniske sygepleje. Nogle af de kliniske vejledere har været i hjemmeplejen i mange år og er dermed kontinuerlig en del af den sygeplejefaglige udvikling der foregår i det nære sundhedsvæsen omkring det tværfaglige samarbejde og rehabilitering. Øvrige kliniske vejledere kommer fra sekundær, hvor de har varetaget specialistfunktioner og har en klinisk vejlederuddannelse med sig eller har taget den senere De kliniske vejledere søger ny viden vedr. pædagogik og vejledning. Temadage. Afprøver nye vejledningsmetoder og implementere de pædagogiske værktøjer der er beskrevet i modulbeskrivelsen. Faglig og pædagogisk sparring indbyrdes mellem de kliniske vejledere, kollegaer, den sygeplejefaglige leder, den uddannelsesansvarlige og kontaktlæreren fra Metropol Analyserer og evaluerer studiemiljøet. Tilknyttede undervisere er sygeplejersker der er specialister indenfor sårehandling, inkontinens, KOL., D.M., palliativ pleje og omsorg, Livskraft et fælles ansvar- hverdagsrehabilitering og undervisning i utilsigtede hændelser. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige og de kliniske vejledere har et tæt samarbejde. Den uddannelsesansvarlige modtager antal studerende fra Metropol, herefter sørger den koordinerende kliniske vejleder for hvilke kliniske vejledere der ønsker 11. modul studerende, da vi også modtager 6. modul studerende samtidig. Den koordinerende kliniske vejleder planlægger datoen for formaliserede refleksionsøvelser hvor de studerende kan have refleksionsøvelser med de 6. modulstuderende med vejledning og understøtning fra en klinisk vejleder. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 Den uddannelsesansvarlige skriver velkomstbrevene og afholder introduktionsdagen. Der afholdes klinisk vejledermøde x 2 /årligt. Ved implementering af nye læringsaktiviteter eller hvis der er pædagogiske udfordringer mødes den uddannelsesansvarlige med de kliniske vejledere eller med den kliniske vejleder der har udfordringerne. De kliniske vejledere har et tæt samarbejde og bruger hinanden og de øvrige kollegaer omkring den sygeplejefaglige udvikling og implementering af alle de nye sundhedsfaglige tiltag der sker i det nære sundhedsvæsen. Omkring implementering af læringsaktiviteter i modulbeskrivelser bruger de kliniske vejledere hinanden, uddannelsessygeplejersken, kontaktlærere og de erfaringer og nye tiltag der formidles via netværksgrupper og temadage. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: En af de kliniske vejledere afsætter tid til planlægning af undervisning i samarbejde med kollegaerne og de studerende på nogle af specialistområderne som de studerende vil møde. Der planlægges med fælles refleksionsøvelser, datoer hvor de studerende kan komme med den kliniske vejleder i Akut teamet. Den kliniske vejleder gør sine tanker og overvejelser når hun har mødt den studerende og haft den indledende studiesamtale, læst den studerendes portfolioen, og modtaget den individuelle studieplan, med kompetencevurdering, Sundhedsteknologiske færdigheder og indføring og introduktion og indføring i sygeplejerskens funktioner i forhold til medicinhåndtering. Vigtigt at den studerende og kliniske vejleder har fokus på den studerendes selvstændighed i udøvelse og formidling af kompleks klinisk sygepleje og medicinadministration. Meget individuelt hvor meget tid der skal anvendes på planlægning og tilrettelægning af opgaver hos borgere i eget hjem som den studerende skal forholde sig til. Kontinuerlig opfølgning, refleksioner, vejledning og understøtning af den studerendes læringsaktiviteter. Individuelt hvor meget tid der bruges udover den tid den kliniske vejleder er sammen med den studerende som er på ca timer/uge, afhængig af andre opgaver den kliniske vejleder også skal varetage, hvor den studerende ikke kan deltage, samt den studerendes engagement og fordybelse i egne læreprocesser. Den kliniske vejleder bruger 2-5timer/uge, disse timer tages fra den samlede tid på 15-25/timer pr. uge. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den studerende arbejder kontinuerlig sammen med den kliniske vejleder i begyndelsen af modulet omkring sygeplejerskens funktionsområder. Efterhånden som den studerende selv kan udvise initiativ mere selvstændighed og ansvarlighed bliver der kontinuitet i læreprocesserne. Den kliniske vejleder er til rådighed med vejledning, sparring, supervision og kontinuerlig refleksion over opgaverne og den handlekompetence den studerende udviser og dokumentere. Den kliniske vejleder er sammen med den studerende 30t/uge i begyndelsen og senere mellem 15-25t/uge afhængig af opgavernes omfang, opfølgning på studieplan og Logbog i medicinhåndtering, den studerendes kompetencer ved modulets begyndelse og kontinuerlige opfølgning og udvikling af kompetencer indenfor den komplekse sygepleje og kompetencekravene til medicinhåndtering. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Mange af sygeplejerskerne i sygeplejegruppen har taget modulforløb på studie- eller diplomkursus f.eks. omkring kroniske lungelidelser, D.M., klinisk udvikling i professionspraksis i relation til mennesker med sår. Palliativ åndelig omsorg med mellemmenneskeligt aspekt og palliation - symptomlindring. Der er undervisning i forebyggelse af utilsigtede hændelsesforløb. Mange af sygeplejerskerne og de kliniske vejledere har flere års erfaring indenfor hjemmeplejen, Der er ansat flere sygeplejersker med erfaring fra sekundærområdet med en specialist uddannelse og med en klinisk vejlederuddannelse. Team af akut sygeplejersker, hvor den ene har en klinisk vejlederuddannelse og alle sygeplejerskerne minimum 2 års akuterfaring. Uddannelsessygeplejersken har en diplomuddannelse i vejledning og pædagogiske kompetencer. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den uddannelsesansvarlige kontakter den koordinerende kliniske vejleder når vi modtager besked fra Metropol om antal af studerende. Den koordinerende kliniske vejleder fordeler de studerende afhængig af ønsker og muligheder. Den daglige kliniske vejleder som den studerende tilknyttes varetager opgaverne i forbindelse med studiesamtalerne, inddragelse af den individuelle studieplan i tilrettelægningen af opgaverne hos borgerne. De kliniske vejledere opfordrer meget til at de studerende bruger deres portfolio. De kliniske vejledere har udbytte af at se hvilke opgaver den studerende har arbejdet med og hvilke kundskaber der er opnået. Logbog i medicinhåndtering orienteres de studerende om på introdagen af den uddannelsesansvarlige og den kliniske vejleder fortsætter implementeringen på modulforløbet. Den kliniske vejleder og den studerende tilrettelægger hvilke dage den studerende kan køre sammen med den kliniske vejleder i Akutteamet, med de opgaver de varetager akut. Hvilke komplekse borgerforløb den studerende skal varetage sammen med den kliniske vejleder. Hvornår der skal afholdes formaliserede refleksionsøvelser, studiesamtaler og den daglige tilstedeværelse og opfølgning. Tidspunkt for den planlage studieaktivitet i regionen. Den koordinerende kliniske vejleder aftaler med kontaktlæreren hvilken dag der er intern prøve, herefter er det den studerende og kliniske vejleder der planlægger det videre forløb omkring borgerforløbene og de læringsaktiviteter den studerende vil anvende for at komme i gang med medicinprocessen fra uge 2. Kontinuerlig opfølgning og justering fra den kliniske vejleder med refleksioner, af læringsaktiviteterne, den individuelle studieplan, deltager i plejen og opfølgningen på de sammenhængende patient/borgerforløb i samarbejde med den studerende og borgerne. De kliniske vejledere forholder sig til læringsudbyttet for modulbeskrivelsen, Rammer og retningslinjer for klinisk undervisning i Sygeplejeuddannelsen og Retningslinjer for klinisk uddannelse af sygeplejestuderede Sundheds-og Omsorgscenteret i Høje-Taastrup Kommune. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I primærsektoren har vi samarbejde med medarbejderne i hjemmeplejen, medarbejderne på plejecentrene, tværfaglige ressourcepersoner som fysioterapeuter, ergoterapeuter, demens koordionatorer, visitatorer. Koordinerende sygeplejersker der sørger for udskrivning fra sygehus, akut teamet, de forebyggende sygeplejersker m.m. Foråret 2015 er Sundheds- og Omsorgscenterets medarbejdere i gang med at implementere hverdagsrehabilitering på plejecentrene og hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen. Livskraft - et fælles ansvar. Der oprettes døgn-rehabiliteringspladser på Torstorp plejecenter sommeren 2015, som dermed bliver et Rehabiliteringscenter med ansættelse af tværfaglige personalegrupper Sundhedscenter oprettes sommeren 2015, hvor det er væsentligt med borgerinddragelse og fokus på ulighed i sundhed. Der skal være mulighed for at de fag personer der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme kommer tættere på boligområderne, hvor visse udsatte borgergrupper bor. Der er 2 sygeplejeklinikker i Høje-Taastrup Kommune, hvor sygepleje leveres som udgangspunkt til en fast aftalt tid. I 2014 blev Akutteamet oprettet med det formål at giver borgerne et kvalitativt løft i plejen med henblik på tidlig opsporing og opfølgning med henblik på at forebygge unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. Der er et nært og tæt samarbejde med de praktiserende læger, sygehusene i region Hovedstaden, distriktspsykiatrien, og psykiatriske afdelinger i region Hovedstaden Lægefaglige specialister i kommunen og i region Hovedstaden. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige 4

5 grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Sygeplejen i det nære sundhedsvæsen retter sig mod borgere i eget hjem, herunder borger i pleje -og ældreboliger. Alle typer af borgere/patienter/nationaliteter fra vugge til grav. Alle former for sygdomme og problemstillinger indenfor somatisk og psykiatrisk sundheds-sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver: Forebygge sygdom, fremme sundhed og imødekomme behovet for hjemmesygepleje i tilslutning til sygdomsbehandling., rehabilitering og lindring. Borgere med medicinske diagnoser med komplekse sygdomsforløb og problemstillinger. Hjerte- kar sygdomme, nyrelidelser. Lungelidelser, sygdomme i blodbanen m.m. Præ operativ sygepleje med informationsmøde for borgeren og medinddragelse af pårørende. Post operativt sygepleje når patienten udskrives til det nære sundhedsvæsen. Borgere der har været til udredning, undersøgelser og kirurgisk behandling for deres cancersygdom eller kroniske sygdom som skal behandles kirurgisk. Borgere med psykosociale problemstillinger, herunder misbrugsproblemer, Psykiske lidelser som depression, psykoser og kriser. Demenssygdomme og borgere der er ramt af uhelbredelige sygdomme som kræft, hvor der måske er et ønske om at den sidste tid skal tilbringes i eget hjem. De studerende indgår i dagligdagen, er med i lærende fora med de kliniske vejledere, øvrige sygeplejersker og medstuderende. Der er fastlagte refleksioner, hvor den studerende skriftligt og mundtligt fremlægger sygeplejefortællinger med fokus på de sundhedspædagogiske kompetencer, fag og etiske dilemmaer og moralsk ansvarlighed hos borgere med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. De studerende kommer hos borgere i eget hjem eller på plejecentrene hvor der er behov for sygeplejefaglig pleje og omsorg, farmakologisk behandling, sundhedspædagogisk virksomhed, medinddrage borgeren, pårørende og medarbejderne der er kontaktpersoner for borgeren. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning tilrettelægges efter et par dage introforløb, hvor den studerende kører sammen med sin kliniske vejleder, så den studerende får indblik i hverdagen og opgaverne og der opnås relationer indbyrdes. Herefter afholdes den 1. studiesamtale med udgangspunkt i modulbeskrivelsen og den studerendes portfolio, hvilke læringsmuligheder der er i form af undervisning af specialistsygeplejersker, studiedage med klinisk vejleder i akutteamet, formaliserede refleksionsøvelser, deltage i besøg i sygeplejeklinikken, og være med i implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i samarbejde med visitatorer, terapeuter og sygeplejersker, samt forudsætninger med og erfaringer med medicinhåndtering afholdelse af studiesamtaler og den afsluttende gennemførelse af medicinhåndteringssituation og feedback Efter den indledende studiesamtale udarbejder den studerende den individuelle studieplan og anvender Logbog i medicinhåndtering, så den kliniske vejleder kan se den studerendes dokumentation. Den kliniske vejleder udvælger sammenhængende borgerforløb, så den studerende hurtig får mulighed for at være observerende og udøve sygeplejehandlinger i sammenhængende patientforløb, samt oplæres i de elektroniske registrerings- og dokumentationssystemer. Efter 2. uge er der fokus på introduktion og indføring i sygeplejerskens funktion i forhold til medicinhåndtering. Dialog og refleksioner mellem den kliniske vejleder i akutteamet og den kliniske vejleder om hvilke borgere og hvilken indsigt den studerende har omkring farmakologi, hvordan der kan følges op på den studerendes læring udover de borgere den studerende har Det er væsentligt at kende kravene til den fastlagt studieaktivitet tidligt i forløbet og følge modulbeskrivelsens trinopbygning i den fastlagte studieaktivitet. Hvis den studerende ikke har haft kirurgisk sygepleje er det også væsentligt at tage udgangspunkt i en borger der nylig er udskrevet efter et kirurgisk indgreb hvor der kan fortsat er dræn, sårbehandling og/eller væsketerapi med de sygeplejeobservationer og sygeplejehandlinger det medfører. Ligeledes hvis der opstår en akut situation efter fald eller lignende være opmærksom på at den studerende kan deltage hvis den studerende har mulighed herfor. Hvis der er mangler i den studerendes viden omkring sygdomsindsigt eller opdateret sygeplejehandlinger, medicinsk behandling er det vigtigt at den kliniske vejleder er opmærksom på at den studerende kan kontakte specialistsygeplejersken for at indhente mere viden m.m. og vejledning til litteratur henvisninger Kontinuerlig opfølgning på den studerendes studieplan i forhold til centrale indholdselementer i forhold til læringsudbyttet, den fastlagte studieaktivitet og litteraturhenvisninger. 5

6 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Vigtigt der opstår nogle gode relationer mellem den studerende og den kliniske vejleder. At begge parter er åbne, imødekommende og tager ansvar for de opgaver de hver især har i forbindelse med modulforløbet. Det pædagogiske fundament baserer sig på professionelle metoder som der er anvist i studieaktivitetsmodellen, de læringsaktiviteter den studerende anvender, understøtter den kliniske vejleder med opfølgning og refleksioner. De kliniske vejledere arbejder sammen med den studerende med udgangspunkt i modulbeskrivelsen, den individuelle studieplan, portfolioen og den studerendes læringsstil. Vejlederne har fokus på læring og udvikling, samarbejder med de øvrige kliniske vejledere, uddannelseskonsulenten og kontaktlæreren fra Metropol. Forventer den studerende er ansvarlig, engageret og udviser initiativ til, at læringsudbyttet på det enkelte modulforløb bliver så fagligt som muligt i samarbejde med den kliniske vejleder og øvrige samarbejdspartnere. Den studerendes kompetencer udvikles via læreprocesser i forbindelse med sygeplejeopgaver indenfor modulets læringsudbytte. Kontinuerlig vejledning, undervisning, faglig sparring, supervision og refleksion med den kliniske vejleder og øvrige fag personer i det nære sundhedsvæsen. Den kliniske vejleder følger kontinuerlig den studerendes kompetencer ved opstart af besøg og senere ved selvstændige besøg. Opfølgning med refleksion ud fra sygeplejeobservationer, kommunikation, ansvarlighed, selvstændighed og handlekompetencen indenfor sygeplejen 4 virksomhedsområder hvor farmakologien er implicit i de kompetencekrav der er i modulet. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den kliniske vejleder forventer at den studerende har sin portfolio opdateret og har læst logbogen til medicinhåndtering, så dokumentationen er i orden når nyt modulforløb påbegyndes. Klinisk vejleder og den studerende skal begge være ansvarlige og opmærksomme på om der er noget der skal indhentes på dette modul da kompetencekravene til farmakologi er øget og derfor skal den studerende og kliniske vejleder efter et par dage afholde 1. studiesamtale så den individuelle studieplan kan udfærdiges af den studerende så rammer og indhold er klarlagt for modulforløbet. Væsentligt at tage udgangspunkt i den studerendes kompetencer og portfolio for at tilrettelægningen af modulforløbet bliver så sufficient som muligt og læringsudbyttet imødekommes. De kliniske vejledere har positive er faringer med når den individuelle studieplan følges, justeres og evalueres hver uge. Dermed kan alle parter se hvad der arbejdes med i klinikken og på studiedagene. Den kliniske vejleder kan via de skriftlige oplæg, refleksionssamtalerne sygeplejeobservationerne og sygeplejehandlingerne med medicinprocessen følge udviklingen i den studerendes handlekompetence indenfor sygeplejens virksomhedsområde. Den studerende bruger tid i klinikken til at fordybe sig i faglitteratur og i farmakologien, bruger fag personer til sparring, refleksioner og dialog. Den studerende har brug for den kliniske vejleder til vejledning og rådgivning omkring opfølgning af litteratur på studiedagen og uddybning af medicinprocessen. Den studerende fordyber sig fagligt i medicinprocessen ved kontinuerlig at opsøge viden, udvise færdigheder og kompetencer hos de tildelte borgere med vejledning og refleksioner sammen med den kliniske vejleder. Ofte arbejder den studerende selvstændigt med at bruge tiden i klinikken til hvilken faglitteratur der er mest hensigtsmæssig at fordybe sig i, som relaterer sig til den praksis den studerende møder i det nære sundhedsvæsen 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Høje-Taastrup Kommune har udarbejdet retningslinjer for klinisk uddannelse af sygeplejestuderende Sundheds og Omsorgscenteret i Høje-Taastrup Kommune. Vi tilbyder en professionel uddannelse af høj kvalitet. Er med til at uddanne kvalificerede sygeplejersker til det nære sundhedsvæsen. Har en klar organisering og ansvarsfordeling omkring de sygeplejestuderende. Det forventes at den studerende tager medansvar for egen læring og derfor er ansvarlig, engageret og udviser initiativ til at læringsudbyttet bliver så højt som muligt i samarbejde med den kliniske vejleder At den studerende er ansvarlig for at følge retningslinjerne for Høje-Taastrup Kommune samt rammer og retningslinjer for uddannelsen. Den studerende orienteres om at vi forventer og stiller krav til, at vi følger modulbeskrivelserne og bruger de 6

7 læringsredskaber der er anvist heri og forventer de er opdateret, da klinisk vejleder forventer at se materialet til den indledende studiesamtale. Opsøger læringsmuligheder, som fremmes ved refleksioner over oplevede situationer i faglige og kollegiale fællesskaber. Udarbejder skriftlige praksisoplevelser med efterfølgende refleksion og læring over sygeplejefaglige opgaver i det nære sundhedsvæsen. Vi oplever det er væsentligt at relationerne mellem den studerende og den kliniske vejleder er til stede. At den studerende er opsøgende og bruger andre kollegaer. Når den studerende er aktiv, engageret og kan strukturerer sit arbejde med indhentning af faglig viden ser vi virkelig en progression samtidig med den kliniske vejleder understøtter læringen og kontinuerlig følger op på læreprocesserne. Vi oplever samtidig at er der et godt sammenhold mellem de studerende kan de studerende være med til at knække teorikoder og få det rette fokus for den studerende der kan være lidt udfordret. Dette gør at vi alle er meget opmærksomme på hvor meget afhængige vi er af hinanden i et godt studiemiljø. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der er meget fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Forebygger indlæggelser på regionens sygehuse. Aktuelle tiltag: Livskraft et fælles ansvar omkring hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen og på plejecentrene i Høje-Taastrup Kommune. Ansatte i hjemmeplejen, visitatorer, terapeuter, og sygeplejersker. Formålet med Implementeringen er at sikre der arbejdes systematisk med hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen og på plejecentrene under en samlet betegnelse Livskraft- et fælles ansvar, hvor der er tydelig ansvars- og rolle fordeling. Alle forløb skal koordineres med visitator og hjemmepleje/sygepleje og træning. Projektet er godt i gang med at blive implementeret og alle faggrupper deltager i møder hvor borgeren er i centrum. Der udarbejdes målbare handleplaner ud fra borgerens ønsker og dermed hvor det tværfagligt er mest hensigtsmæssigt at samarbejde med borgeren i tværfagligt fællesskab. Oprettet døgnrehabiliteringspladser på et plejecenter hvor Kvalitetsudvikling indenfor demensindsatsen, ansat 2 demenskoordinatorer. Høje-Taastrup Kommune har forpligtiget sig til at arbejde efter Region Hovedstadens Forløbsprogram for demens. Styrke genoptræning og rehabilitering af senhjerneskadede, ansat en konsulent. Oprettet akut team i 2014 med ansættelse af sygeplejersker der har erfaring indenfor akut sygepleje. Sundhedskonsulenter der arbejder lighed -ulighed i sundhed tæt på borgerne i de store boligområder. Temaer som røgfri, bevægelse fællesskaber omkring tilberedning af mad, ensomhed og aktiviteter i naturen. Oprettet døgnrehabiliteringspladser på det ene plejecenter med ansættelse af tværfagligt personale. IT udvikling indenfor dokumentation. Med.com omkring udskrivelser og indlæggelser, kommuner, læger og apotek. Fortsat kvalitetsudvikling omkring samarbejde med de praktiserende læger og sygeplejerskerne om adgang til medicinbestilling FMK Tværfagligt samarbejde med regionen og kommunerne omkring borgeren. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Den uddannelsesansvarlige, kliniske vejleder og den studerende er fra begyndelsen opmærksom på hvornår der tilbydes planlagt studieaktivitet som omhandler tværfaglig kommunikation og samarbejde se kurh.dk hjemmeside under modul 11/12 for tilmelding. Efter introduktion til organisationen og hjemmeplejen er den studerende sammen med sin kliniske vejleder, hvor de sammen de første dage aflægger besøg hos borgere med behov for kompleks sygepleje, Den studerende modtager viden om dokumentation og samarbejdet med medarbejderne og de tværfaglige samarbejdspartnere, indblik og indsigt i de opgaver som den studerende skal varetage i forhold til 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 7

8 modulbeskrivelsen. Samtidig opnår den kliniske vejleder kendskab til den studerendes personlige og faglige kompetencer. Den generelle studieplan indeholder følgende de muligheder den studerende tilbydes. Koordinering af tjenestetidsplan, studiedage, tidspunkter for studiesamtaler, studiedage med akutteamet, fastlagt studieaktivitet og dato for intern prøve. Deltage i den komplekse sundhedssygepleje i sammenhængende borgerforløb med vejledning, refleksioner supervision og faglig sparring med den kliniske vejleder, kollegaer, og medarbejdere i øvrigt. Fokus på borgerinddragelse og tværfaglige målsætningsmøder sammen med borger, pårørende, repræsentant fra hjemmeplejen og terapeut. Studiedage i akutteamet sammen med den kliniske vejleder som er ansat i akutteamet. I akutteamet har sygeplejerskerne minimum 2 års akuterfaring. Indsatsen er rettet mod borgere med akut opstået sygdom hjemme og i plejeboliger. Indsigt i lægeordinerede behandlingsopgaver hvor den medicinske behandling indgår samt paraenteral ernæring, væsketerapi og i/v medicinering Undervisning af specialistsygeplejer indenfor sår behandling, palliativ pleje og omsorg, kroniske lungesygdomme og D.M. Besøg i sygeplejeklinikker og på døgnrehabiliteringspladserne Mulighed for besøg i ambulatorier eller regionens sygehuse tilligemed en borger, ved indlæggelser eller være med ved udskrivelsen sammen den koordinerende sygeplejerske eller visitator. Efter afholdelse af den indledende studiesamtale udarbejder den studerende en individuel studieplan hvor der er fokus på sammenhængende borgerforløb, hvilke metoder i klinisk praksis den studerende har behov for at anvende for at udvikle sin handlekompetence. Den kliniske vejleder og den studerende har ved den indledende studiesamtale også fokus på den studerendes forudsætninger og erfaring med medicinhåndtering, da den fastlagte studieaktivitet skal planlægges fra begyndelsen af uge 2 og følge trinene i modulbeskrivelsen. Her bliver den kliniske vejleder bevidst om den studerendes forudsætninger via samtalen og dokumentationen i logbog i medicinhåndtering. Den kliniske vejleder tager udgangspunkt i nogle borgerforløb hvor den studerende får uddybet sin viden og færdigheder med fokus på medicinprocessen. Tæt samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder de første uger for at afdække den studerendes kompetencer. Tilgodese de muligheder og tilbud der kan være i forhold til den studerendes videns- og færdighedsniveau i læringen, den individuelle studieplan og den fastlagte studieaktivitet med opfølgende refleksioner, justeringer og evalueringer. Efterhånden som den studerende bliver mere selvstændig, tager ansvar og har overblik over sine opgaver kan den studerende overskue større kompleksitet og dermed inddrager den kliniske vejleder øget kompleksitet indenfor medicinhåndtering i hele medicinprocessen. Alle trinene i modulbeskrivelsen i den fastlagte studieaktivitet bliver fulgt og den studerende inddrages i medicinhåndtering i det omfang der er muligheder herfor og med de kompetencekrav der er gældende for modulet. Logbogen i medicinhåndtering inddrages med de vejledende områder der er til refleksion og færdighedstræning. I 6 uge udvælger den studerende og den kliniske vejleder en eller to borgere med kompleksitet i medicineringen. Den studerende ved hvornår den faglige drøftelse skal være og hvilke kompetencekrav der er til drøftelsen og har kontinuerlig arbejdet med at indhente viden, udøvet færdigheder og udvist med sine kompetencer. Ved den faglige drøftelse gennemgås alle punkerne i trin 5 i modulbeskrivelsen, varighed ca. 1-2 timer. Når den fastlagte studieaktivitet er gennemført begynder vejledningen til den interne prøve omkring udførelsen af den komplekse kliniske virksomhed og det skriftlige oplæg Her udvælger den studerende og kliniske vejleder et borgerforløb hvor den studerende udfører sygeplejeinterventioner, varighed mellem 3 og 4 timer, hvor den kliniske vejleder er med som observatør med mulighed for vejledning ved behov. Det skriftlige oplæg følger indholdsbeskrivelsen, rammerne for opgaveskrivning samt tidsrammen ifølge modulbeskrivelsen. Efter den interne prøve er godkendt arbejder den studerende videre med sin nu opnåede kompetencer og udviser de sidste uger mere selvstændighed indenfor kompleks klinisk virksomhed hvor farmakologien også er en del af handlekompetencen. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Væsentligt at den kliniske vejleder og den studerende har gennemlæst logbogen i medicinhåndtering så begge er klar over hvilke vejledende videnområder og færdighedsområder den studerende har mulighed for at arbejde med for at opfylde læringsudbyttet i modulbeskrivelsen. Ligeledes de sundhedspædagogiske 8

9 aspekter af sygeplejen i medicinprocessen. Ved modulets start forventes det at den studerende har dokumentation på sine status ark så den kliniske vejleder ved hvilke forudsætninger den studerende har. De elementer der tages udgangspunkt i er sygeplejerskens ansvarsområde i forbindelse med medicinhåndtering og refleksionsspørgsmålene til ansvarsområdet da det svarer til indholdet i modulbeskrivelsen. Den studerende har brug for at bruge nogle studiedage med indhentning af viden og opfølgning på sin viden og færdigheder via sine sygeplejeinterventioner og refleksioner med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder giver vejledning og feed back. Den studerende finder selv i logbogen hvor der er brug for inspiration, refleksion og færdighedstræning. Den kliniske vejleder understøtter dette og kan selv se muligheder som vil være hensigtsmæssig at den studerende arbejder videre med. Den kliniske vejleder kan i forhold til kravene indenfor farmakologien henvise til elementer i logbogen som den studerende skal fordybe sig i og forholde sig til den fastlagte studieaktivitet. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Nyopdagede diabetikere, dysregulerede diabetes med opfølgning på behandlingsplan. Ernæring via nasal sonde,, opfølgning på ernæring og væskebehandling. Venøse/artielle sår, postoperative sår, pindpleje, stomipleje, engangskaterisation, øjendrypning af nyoperede og hverdagsrehabilitering Opgaveglidning omkring det tværfaglige samarbejde med borgeren i centrum. Formidle sygepleje ved målrettet sundhedspædagogisk indsats. Sundhedsfremme og forebyggende initiativer i kommunen samt psykisk hjælp og støtte. Kredsløbsproblemer. Kompressionsbehandling, decubitusprofylakse og BT måling. Komplekse forløb hvor observation, pleje, behandling og måske smertebehandling eller anden medicinsk behandling foregår. Præoperativ sygepleje og Postoperativ sygepleje. Forskelle former og forløb af cancersygdomme Samarbejde med hospice i de tilfælde hvor borgeren ønsker at dø i eget hjem. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende opfordres til at udfylde evalueringsskemaet fra Metropol og udlevere et kopi til den kliniske vejleder. Den uddannelsesansvarlige modtager evalueringerne, samt den samlede evaluering fra Metropol. Evalueringerne samles og drøftes på møde med de kliniske vejledere. Der afholdes møde x 2 årligt. Ved dette møde drøftes kvaliteten af vores studiemiljø, hvordan forløbene er gået i forhold til den aktuelle hverdag der har været i sygeplejegruppen, de muligheder der er givet de studerende for at kvalificere læringen og dermed udvikle de studerendes faglige og sundhedspædagogiske kompetencer i kompleks klinisk sygepleje. 2x årligt mødes kvalitetssikringsgruppen for de sygeplejestuderende hvor gruppen er repræsenteret med en klinisk vejleder, leder af sygeplejegruppen, udviklingskonsulenten, teamleder fra et plejecenter og uddannelsessygeplejersken. Opgaven er at kvalificere er at kvalificere uddannelsestilbuddene i det nære sundhedsvæsen. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Inga AndersenI Titel (er): Uddannelsessygeplejerske 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 9

10 Dok.nr adresse (r): Tlf.: / Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 10