Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Transkript

1 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: Fax. dir.: Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: G Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse af den iværksatte krte prces, sm skulle afdække, m der er grund til at revurdere rammerne fr den understøttende undervisning, herunder de plitiske beslutninger der blev vedtaget i frbindelsen med vedtagelsen af budget Ntatet indehlder seks temaer, der pleves at stå i vejen fr udfldelsen af det ønskede ptentiale i understøttende undervisning (USU). Hvert tema munder ud i en eller flere anbefalinger. Det skal bemærkes, at USU krt prces udelukkende har haft fkus på understøttende undervisning, Arbejdsgruppens pdrag Børne- g Skleudvalget vedtg på mødet den 27. januar 2015 at igangsætte en krt prces med henblik på at undersøge mulighederne fr at styrke den understøttende undervisning g dermed gså klargøre, hvilken rlle pædagger skal have fr at anvende deres kmpetencer bedst muligt i sklen. Prcessen skulle afdække, m der er grund til at revurdere rammerne fr den understøttende undervisning, herunder de plitiske beslutninger, der blev vedtaget i frbindelsen med vedtagelsen af budget Prcessen skulle invlvere en arbejdsgruppe, bestående af skleledere (herunder BFO-ledere), klubledere, BUPL, BLF samt Center fr Skler g Institutiner. Prcessen skulle resultere i, at der udarbejdes anbefalinger til, hvrdan samarbejdet g pgaven kan få mere relevant indhld g mening fra næste skleår. Børne- g Skleudvalget g Kultur- g Fritidsudvalget g endeligt Kmmunalbestyrelsen frelægges resultatet af prcessen, så der kan træffes de relevante beslutninger med henblik på kmmende skleår. Hvad er understøttende undervisning? Understøttende undervisning er med sklerefrmen et nyt element i skledagen, der ligger ud ver undervisningen i fagene. Hensigten g frmålet med USU er at supplere g understøtte undervisningen i fagene. Den skal styrke elevernes læringsparathed, sciale kmpetencer, alsidige udvikling, mtivatin g trivsel. USU skal lægges i den del af skledagen, sm ligger ud ver den fagpdelte undervisning. USU varetages af både lærere, pædagger g øvrigt persnale med andre kvalifikatiner. Side 1

2 Kmmunalbestyrelsen har med budget 2014 vedtaget følgende prcentvise persnalefrdeling til varetagelsen af USU frdelt på de enkelte klassetrin. KLASSETRIN % LÆRERE % PÆDAGOGER % ØVRIGE Bh.klasse 65,0% 30,0% 5,0% 65,0% 30,0% 5,0% Indskling klasse Mellemtrin klasse Udskling klasse 65,0% 30,0% 5,0% 65,0% 30,0% 5,0% 53,0% 42,0% 5,0% 53,0% 42,0% 5,0% 53,0% 42,0% 5,0% 52,5% 42,5% 5,0% 52,5% 42,5% 5,0% 52,5% 42,5% 5,0% Prces g bilag Prcessen har mfattet t arbejdsmøder. Overrdnet prgram fr 1. arbejdsmøde: Rammevilkårene fr USU plæg g spørgsmål Billeder på USU i Ballerup, når det lykkes. - Alle bedes medbringe t gde eksempler på USU, når det lykkes til inspiratin g videndeling. Knastejagt Hvilke? Hvrnår? Hvrdan? Find knaster, du plever, står i vejen fr at udflde det ønskede ptentiale i USU. Bearbejdning af knasterne hvr g mellem hvem vil en mulig løsning kunne findes? Overrdnet prgram fr 2. arbejdsmøde: Bearbejdning af knasterne hvr g mellem hvem vil en mulig løsning kunne findes? Udarbejde anbefalinger til hvrdan samarbejdet g pgaven kan få mere relevant indhld g mening fra det kmmende skleår Bilag 1: Er en sammenfatning af arbejdsgruppens arbejde vedrørende understøttende undervisning. Bilaget er struktureret med fem verrdnede verskrifter. Disse indehlder hver især frskellige knaster g deres kendetegn samt mulige anbefalinger til centralt g lkalt niveau. Alt sammen prduceret med udgangspunkt arbejdsgruppens egne erfaringer. Side 2

3 Tema 1 Frmål g mål med understøttende undervisning Når de bredt frmulerede frmål med understøttende undervisning, frmuleret i sklerefrmens aftaletekst, er den eneste ramme fr læreres g pædaggers frståelse af pgaven, skaber det usikkerhed m, hvad det knkret skal betyde i den lkale sammenhæng. Der har på sklerne kun i meget begrænset mfang været drøftet mål fr g knkretisering af den understøttende undervisning. Frståelsen af pgaven bliver derfr lagt ud til den enkelte lærers/ pædaggs tlkning. Center fr Skler g Institutiner anbefaler, at ledelsen på den enkelte skle i samarbejde med klubledelsen tager initiativ til, at der bliver drøftet, etableret g frmuleret mål g hensigt med den understøttende undervisning på sklen. Tema 2 Fælles kultur g samarbejde Der hersker en plevelse af, at pædaggernes faglighed ikke kmmer i spil. Dette adresseres bl.a. til utilstrækkelige muligheder fr samarbejde mellem lærere g pædagger i frhld til krdinering g planlægning. En fælles kultur er svær at pbygge, hvis man sm medarbejder reelt ikke er sammen, g hvis det ikke er tydeligt, hvad frventningerne er til samarbejdet m pgaveløsningen. Det er en udfrdring at få fastlagt fælles tid til samarbejdet. Skemalægning/ -bindinger skaber svære vilkår fr samarbejdsmøder g giver samtidig bindinger, der risikerer at gøre USU til et særskilt fag uden sammenhæng til den fagpdelte undervisning. Center fr Skler g Institutiner anbefaler, at skle- g klubledelse udbygger samarbejdsaftalen, således at der tages hånd m samarbejdsudfrdringerne både i struktur g rganisering af arbejdstid g frventninger til pgaveløsning. Center fr skler g institutiner anbefaler, at hlddannelsestimerne anvendes til at sikre g styrke lærer g pædagg-samarbejdet. Tema 3 Kmpetenceudvikling Da pgaven ikke er helt klar fr medarbejderne, er det en plevelse at især pædaggerne mangler de nødvendige kmpetencer. Det er svært at knytte fritidspædaggikken an til sklens g lærernes faglighed. Der bliver efterspurgt kmpetenceudvikling i frhld til at sætte målstyrede aktiviteter i gang g klasseledelse. I frhld til teamsamarbejdet, er kapaciteten til at håndtere samarbejdspgaven ikke tilstrækkelig. Center fr Skler g Institutiner anbefaler, at ledelserne arbejder systematisk med pbygning af teamkapaciteten både i frhld til struktur g indhld. Dette skal ses i frlængelse af kmpetenceudviklingsfrløb i sklerne i skleåret 2013/2014. Center fr Skler g Institutiner vil have ledelse af team sm et fkus i den kmmende kmpetenceudvikling af fx de pædaggiske ledere i både skle g klub. Tema 4 Øknmiske rammer Der er i frbindelse med ressurceudmeldingen pstået et behv fr at genberegne den ressurce sklerne køber timer fr. Timesatsen skal stemme verens med det, den uddannede pædagg får i klubtiden, således at klubben ikke skal finansiere en kmpensatin fr dette. Side 3

4 Anbefaling Center fr skler g institutiner gennemgår ressurceudmeldingen g beregningerne af den understøttende undervisning. Tema 5 Strukturelle rammer Det pleves svært at skabe et meningsfuldt indhld i USU - særligt i udsklingen, når pædaggen er alene med elever, de ikke i øvrigt har en relatin til, g når de ikke har haft mulighed fr krdinering af indhld med lærerne. Der er behv fr at kunne arbejde mere fleksibelt med pædaggressurcen lkalt. Det kan betyde, at der vil kunne være frskel på, hvrdan ressurcen bruges på de frskellige skler. Udregningen i prcent på klassetrin er kmpliceret g ikke hjælpsm i frhld til pgaveløsningen. Center fr Skler g Institutiner anbefaler, at Børne- g Skleudvalget samt Kultur- g Fritidsudvalget beslutter den klassetrinsafhængige prcentfrdeling af lærere g pædagger ændres til en samlet pulje af pædaggtimer i henhldsvis BFO g klub. Sklerne skal stadig være frpligtet på at købe pædaggtimer svarende til den samlede udmelding til sklen, således at det er muligt at fasthlde stillinger gerne fuldtidsstillinger i klubben. Tema 6 Flere arbejdssteder g ledelse T arbejdssteder fr pædagger synes at give knaster. Særligt klubpædagger har udfrdringer med at skulle løse pgaver ind i sklen, når de selv pfatter klubben, sm deres primære arbejdssted. Ledelse af pgaven er udfrdrende, når det er sklelederen, der har det indhldsmæssige ansvar, men ledelsesansvaret fr medarbejderne er delt mellem t selvstændige ledelser. Det kræver en enrm krdinering g et mere end velfungerende samarbejde mellem de t ledelser. Et blik udefra Dette afsnit har til frmål at bringe pinter fra en landsdækkende undersøgelse af understøttende ind. Dette sm input til at blive klgere på, hvrvidt udfrdringerne i Ballerup er unikke. Rådet fr Børns Læring 1 har bedt Analysefirmaet Rambøll Management Cnsulting m at fretage en undersøgelse. Undersøgelsens datagrundlag bygger på tre datakilder: En desk research, en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt skleledere samt casestudier på syv udvalgte skler. Undersøgelsen har resulteret i rapprten: Understøttende undervisning samt lektiehjælp g faglig frdybelse i flkesklen. Hensigten med undersøgelsen var at få et indblik i, hvrdan landets flkeskler har taget understøttende undervisning samt lektiehjælp g faglig frdybelse til sig, her- 1 Rådet fr børns læring er et uafhængigt råd nedsat sm led i flkesklerefrmen. Rådet har til pgave at følge, vurdere g rådgive undervisningsministeren. Rådet afløser det tidligere Skleråd Side 4

5 under i hvilket mfang sklerne har anvendt refrmelementerne til at tænke undervisning g læring på nye måder. Undersøgelsen har haft til frmål at indsamle viden m, hvrdan der arbejdes med understøttende undervisning med henblik på at beskrive variatinen i tilbuddene samt de muligheder g udfrdringer, sm sklerne plever. Undersøgelsen kan bedst betegnes sm dels en krtlægning af status fr sklernes arbejde med de nye elementer, dels en analyse af styrker, svagheder g udfrdringer ved implementeringen af understøttende undervisning samt lektiehjælp g faglig frdybelse i flkesklen. Undersøgelsen peger på, at der er en række udfrdringer, sm flere kmmuner strides med. Figuren nedenfr sammenfatter de ti hvedpinter, sm præsenteres i rapprten. Nedenstående er udvalgte pinter fra rapprten Det kan være en udfrdring fr pædaggerne at skabe sig et rum g tage et ansvar, sm reflekterer deres faglighed. Eleverne på de skler, hvr lærere g pædagger i meget høj grad er fælles m at planlægge undervisningen, pnår bedre faglige resultater, end på de skler hvr der ikke er et samarbejde. Rllefrdelingen g det praktiske samarbejde mellem lærere g pædagger er med andre rd væsentligt gså i frhld til elevernes læring. Ikke på alle skler er der et samarbejde mellem lærere g pædagger, sm refrmen lægger p til. Gdt en tredjedel af sklerne peger på samarbejdet mellem pædagger g lærere sm en str udfrdring på deres skle. 67 pct. af sklerne svarer, at de er udfrdret i frhld til at sikre tid til at drøfte g planlægge den understøttende undervisning. Eleverne peger selv på relatinen til underviseren g underviserens kmpetencer sm afgørende fr deres interesse g mtivatin. En enkelt time m ugen med en (ukendt) lærer eller pædagg, i nget der ikke er et knkret fag, kan de hurtigt miste interessen fr. Ikke mindst hvis ikke de kan se meningen med det. Det kan være svært at skabe mening g sammenhæng, hvis understøttende undervisning ender sm et appendiks til undervisningen frem fr et understøttende element. På tværs af sklerne er det generelle indtryk, at der frtsat mangler en samlet frtælling g visin. Hvad vil man med understøttende undervisning? Hvrdan får man udnyttet det fulde ptentiale? Side 5

6 Det er frtsat i høj grad er klassen, der er i fkus fr sklerne, når de arbejder med understøttende undervisning mv., g de nye elementer synes endnu ikke at have ændret ved dette læringssyn. Afsluttende kmmentarer Undersøgelsen peger i retning af, at det er enslydende udfrdringer skler g klubber strides med. Ballerup kmmunes skler g klubber er ikke på dette mråde unikke. I frhld til rapprten er det værd at bemærke, at den undersøger både understøttende undervisning, lektiehjælp g faglig frdybelse i flkesklen. Center fr Skler g Institutiner vurderer, at der er gde læringspinter at hente i rapprten særligt fr ledelser på skler g klubber, men udfrdringer g freslåede løsninger er dækket af de anbefalinger, sm allerede er plistet venfr. Fremadrettet er det værd at verveje, hvrvidt videreudviklingen af den understøttende undervisning skal tænkes sammen med lektiehjælp, faglig frdybelse samt mtin g bevægelse. Side 6