Prøveledermappe A-prøver Dansk Retriever Klub Dansk Retriever Klub - 1 -

Transkript

1 A-prøver - 1 -

2 Marts 2009 Indhold Side: Markprøve A Generelt Åbenklasse Vinderklasse Prøvelederens ansvar og kompetence på A-prøver Forudsætninger for at være prøveleder Ansvar Kompetence Andre spørgsmål Praktiske forhold Tilrettelæggelse af prøven Ledemotivet Vildt På selve dagen Efter prøven Checkliste Huskeliste Markprøve A sted (6 uger før) Til prøvelederen Åben A Til prøvelederen Vinder A Afregningsbilag for A prøver Vedrørende forsikring - 2

3 Marts 2009 Markprøver A Generelt Markprøve A afvikles som apportering på praktisk jagt, og der kan derfor ikke gives faste retningslinier for, hvilke opgaver hund og fører kan komme ud for, men man må være opmærksom på, at hundene skal kunne apportere anskudt vildt og, at føreren skal kunne aflive dette. Deltagerantallet på prøven fastsættes af markprøveudvalget. Udvalg blandt deltagerne foregår ved lodtrækning på markprøveudvalgets foranstaltning, og efter de af udvalget udarbejdede retningslinier. De enkelte deltagere vil før prøvedagen modtage oplysninger om mødetid, sted, og den af markprøveudvalget udarbejdede vejledning. Opmærksomheden henledes på, at deltagere, der kommer for sent, kan afvises. Åbenklasse Formål: Formålet med denne klasse er at afprøve hundens jagtlige egenskaber, og at give føreren jagtlig erfaring med henblik på senere deltagelse i vinderklasse A. Hunden afprøves i ro på post ved markering og vildtfindende egenskaber, i søg, vedholdenhed, i apportering af anskudt vildt og alm. lydighed. Hundene bedømmes enkeltvis. Hundenes arbejde dømmes efter kvalitetsbedømmelse. Vinderklasse Formål: Formålet med denne klasse er at afprøve hundens jagtlige egenskaber i konkurrence med de andre deltagende hunde. Eliteprøven Markprøveudvalget arrangerer årlig en eliteprøve, som en vinderklasse under markprøve A formen. - 3

4 Marts 2009 Prøvelederens ansvar og kompetence på A-prøver Forudsætninger for at være prøveleder At man er i besiddelse af gyldigt jagttegn. Indgående kendskab til den jagtform, som prøven skal afvikles på. Det vil især dreje sig om klapjagt på fasaner og ænder på opfløj. Et vist kendskab til bedømmelsesgrundlaget. Det må her forventes, at vedkommende selv har ført hund på A-prøve, samt eventuelt været assistent. Et vist kendskab til skudtegn, samt kendskab til aflivning af anskudt vildt. Det forventes, at prøvelederen er en god organisator, samt i besiddelse af den fornødne autoritet til at kunne løse eventuelle opståede problemer her og nu. Ansvar Prøvelederen er ansvarlig for den fornødne kontakt med jagtlederen (skytten) såvel før, som under prøvens afvikling. At opsamlingen af det nedlagte vildt er så effektiv som overhovedet mulig, samt at vildtet bliver leveret på det af jagtlederen anviste sted. (hvis dette er aftalt) At hundene placeres på deres respektive poster efter dommerens anvisninger (hvis det er aftalt med dommerne) og i øvrigt er fremme til bedømmelse. At der (normalt) kun er en hund pr. fører. Kompetence Deltagere og hjælpere skal ubetinget rette sig efter prøvelederens anvisninger og henstillinger. Det er desværre ikke alle deltagere, der har den rette forståelse for, hvordan man rent etisk begår sig på vore A-prøver. (Det kan naturligvis også skyldes uvidenhed, idet ikke alle deltagere har jagttegn). Derfor er det også utrolig vigtigt, at man på parolen får offentliggjort relevante ting i forbindelse med jagten, for at minimerer uheldige episoder Man skal som prøveleder tænke på, at man er udsendt som repræsentant for DRK. og som deraf følger, har ansvaret for at dagen forløber, så gnidningsløst som mulig. - 4

5 Marts 2009 Prøvelederen er i sin fulde ret til at irettesætte deltager der ikke overholder, hvad der er sagt på parolen. Herunder overholdelse af hvad der er sagt på parolen mht. aflivning af anskudt vildt, behandling af dødt vildt, kørsel i så få biler som overhovedet mulig, at man ikke taler til skytterne, at man bliver på den anviste post, til man evt. får en anden besked eller at jagten bliver blæst af osv. Husk, jagtlederen har altid ret. Der er i dag så mange penge forbundet med jagt, at vi er nødt til at acceptere, at først skal vi have jagten til at fungere, og så må vi se at få den bedst mulige prøve ud af det - under hensyn til de stedlige forhold. Inden prøvedagen er det en god idé at få afklaret nogle spørgsmål: Er man ikke kendt på stedet, er det godt, hvis der er mulighed for at køre en tur med skytten i terrænet og se såterne. Om muligt at få et kort, hvor såterne er indtegnet helst med drevets retning og skytternes placering. Andre spørgsmål: Skal vi apportere i alle såter? Skal du evt. sørge for apportører til ikke prøvesåter, og hvor mange? Skal prøvehundene være koblet.? I givet fald hvor? Må eller skal anskydninger apporteres med det samme? Er der evt. områder, der ikke må apporteres i? (det kan være såter der skal bruges senere) Hvor skal vildtet leveres? (hvis ikke skytten selv har folk til dette) Hvad tid skal jagten begynde? Transport? (det er vigtig at informere deltagerne om dette, så få biler som overhovedet muligt) Parkering lufteplads? Eventuelt lokaler til frokost? - 5

6 Marts 2009 Praktiske forhold Inden prøvedagen er det prøvelederens opgave at: Sende forside til katalog med, navn, tlf. nr. evt. mobil nr. og evt. navne på assistenter, samt kørselsvejledning til sekretariatet senest 6 uger før prøvens afholdelse. Sørge for morgenkaffe og mad til dommere og hjælpere. Sørge for evt. opmærksomhed til jagtlederen/skytten. Sørge for evt. hjælpeapportører. På selve prøvedagen: Mød i god tid! Der er vigtig, du får etableret et godt samarbejde med stedets eventuelle faste apportører. Hold en klar og tydelig parole, så ingen er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig. Spørg skytten om han eventuelt vil sige noget til hundeførerne inden jagten. Husk! ordførende dommer måske vil nævne nogle ting, på morgenparolen. (ordførende dommer er som regel den, der står først nævnt på katalogets forside) Aftal med dommerne, hvem der skal have hvilke hunde. Lad deltagerne stille op i nummerorden, når de kommer til såten. Pas på al unødig støj, også smækken med bildøre. Der skal så lidt til, før vildtet reagerer. Sørg for, at alle er klar over, hvordan man afliver eventuelt anskudt vildt. Husk! Gå aldrig foran jagtleder og skytter. I første såt sættes hundene af i nummerorden. Ved eventuelle bagposter, brug da så vidt mulig hjælpeapportører. Når såten er blæst af, sørg da for at få et hurtigt overblik over, hvor meget vildt, der er faldet, og om det er ligelig fordelt mellem dommerne. Underret dommerne om, hvor meget vildt de har til rådighed og om, hvor meget tid de har. Når tiden er ved at være gået, må du f.eks. sige: Nu er der 5 min. Og dette skal overholdes. - 6

7 Marts 2009 Sørg for at få vildtet med, medmindre du har lavet en aftale med skytten, om hvem der tager sig af det. Skriv op hvor meget, der er samlet op i hver såt. Vær fremme ved næste såt til tiden. Hvis i kommer for tidligt og må vente, pas da på med støj. Hvis du er i tvivl, om der er samlet rent i en såt, sæt da hjælpeapportører på. (aftal det evt. med skytten) Brug så vidt mulig ikke sidste såt som prøvesåt på en invitationsjagt, da vi risikerer at komme for sent til vildtparaden. Efter prøven skal du som prøveleder huske at: Sende præmielister, kataloger og evt. overskydende præmier til sekretariatet. (senest 8 dage efter prøvens afvikling) Sende udfyldt katalog til respektive personer, hvis navn der står på medsendte papirer fra sekretariatet. Afregne prøven til sekretariatet, inden 8 dage. Kun originale bilag kan godkendes. Sørge for evt. opmærksomhed til jagtherren/skytten. Der er ryddet op efter os, også der hvor vi har fortæret vores mad. Prøver med salg af skyttepladser. Her skal der udpeges en skytteleder. Det kan f.eks. være en prøvelederassistent. Det er skyttelederens opgave så retfærdigt som muligt at give hver skytte lige mange skudchancer. Hvis der på en åbenklasseprøve er lige mange deltagere som skytter, kan man eventuelt lave lodtrækning, så skytten skyder for en bestemt hund hele dagen. Man kan efter hver såt undersøge hvor mange patroner, den enkelte skytte har brugt, og ud fra det bedømme, hvor mange muligheder den enkelte har haft. Det er skyttelederens ret og pligt at påtale eventuelle brud på god jagtetikette. Hvis en skytte ikke efterkommer skyttelederens eventuelle henstillinger, har denne ret til at bortvise vedkommende fra prøven. Det skal dog straks indberettes skriftligt til markprøveudvalget. Husk kontrol af jagttegn. Såfremt udenlandske skytter deltager, forudsætter det, at de har et dansk jagttegn. Har de ikke det, har de ikke lov til at skyde på dagen. - 7

8 Marts 2009 Kompetence Prøvelederen er ansvarlig for, at der hersker god ro og orden inden for prøvens geografiske område, samt at de givne direktiver på parolen overholdes. Prøvelederen er berettiget til ved overtrædelse, at give den fornødne påtale, eventuelt bortvisning ved grove overtrædelser. (groft uansvarlig opførsel disciplinering af hund fra deltagers side) Sker dette, skal der altid indsendes en indberetning til markprøveudvalget, der orienterer DRK s bestyrelse, som så eventuelt videresender sagen til DKK s disciplinærnævn. Læs i øvrigt DRK s Markprøvereglement KAPITEL 7 20 til og med 22. Såfremt nogen ikke vil rette sig efter prøvelederens anvisninger, kan vedkommende bortvises fra området. Pas på, at dette ikke bliver et mål i sig selv, en venlig og afdæmpet fremtoning kan ofte forhindre, at bagateller bliver til problemer. Både hjælpere, dommere, prøvedeltagere og tilskuere har en forventning om, at prøvelederen kan optræde med sikkerhed og autoritet. Hvis der opstår en alvorlig konflikt, har prøvelederen ret til at forvente opbakning fra markprøveudvalget. I de (heldigvis) få tilfælde, hvor indberetning er uundgåelig, er det vigtig at begge parter fremkommer med en nøjagtig beskrivelse af forløbet (skriftlig) til markprøveudvalget. DRK s bestyrelse har tidligere skitseret en indstillingsprocedure som følge: Såfremt en deltager på markprøve mener sig uretmæssig afprøvet/bedømt, skal der hermed opfordres til, at problemet bliver løst på stedet, ved at der rettes henvendelse til prøveleder og dommer. Kan der ikke herved opnås forståelse og enighed, kan der indsendes skriftlig klage til DRK s bestyrelse. Bestyrelsen kan involvere markprøveudvalget som sagsbehandler, men i henhold til vedtægterne træffer bestyrelsen den endelige afgørelse. Kun skriftlige henvendelser/klager kan behandles. Markprøveudvalget kan i fornødent omfang indhente yderligere information om en aktuel sag. Indkomne sager behandles åbent. Den anklagede tilsendes klageskriftet. Såfremt en klager udtrykker ønske om det, kan vedkommende få kopi af den anklagedes svar. Dette vil dog først være aktuelt efter sagens afgørelse. - 8

9 Marts 2009 Kære A-prøvedeltager! Nedennævnte gælder regler og uskrevne love skal overholdes som prøvedeltager. Langt de fleste A-prøver foregår i forbindelse med afholdelse af klapjagter på landets godser. Der er fra jagtherrens side investeret mange penge og meget arbejde i at gøre jagten fornøjelig og udbytterig. Som prøvedeltager og medlem af kommer du som gæst og apportør, og vi forventer derfor, at du er bekendt med og følger de regler og uskrevne love, der gælder på en almindelig dansk jagt. HUSK!!! Ingen udebliver fra en prøve uden at melde afbud til prøvelederen og formanden for markprøveudvalget se forsiden af kataloget. Man er forpligtiget til at stille op til prøven, såfremt der ikke er reserver også selvom man tidligere har fået en 1. pr. i åben klasse. Ved udeblivelse vil det få konsekvenser ved fremtidige tilmeldinger. Du skal møde til tiden en prøveleder har ret til at bortvise dig, hvis du møder for sent. Klæd dig diskret uden stærke farver. Inden parolen vil prøvelederen give de nødvendige informationer om f.eks. transporten mellem såterne, præsentere dommere m.m. Prøvelederens information SKAL overholdes. Dommerne vil også give et ord med på vejen. Til parolen stiller man sig sammen med de øvrige deltagere med sin hund i snor og hatten i hånden. Jagtherren byder velkommen og afstikker reglerne for dagens skydning og dagens forløb. Under jagten forventes det, at du holder lav profil, fører din hund afdæmpet, undgår højrøstet tale, tobaksrygning og ikke indleder samtale med skytterne med mindre de henvender sig til dig. Hvis det er muligt, må du under skydningen prøve at huske nedfaldssteder og antal skudt vildt til hjælp for den senere opsamling, men husk at du IKKE må apportere uden ordre fra enten dommer eller evt. prøveleder og assistent. Vildtet skal behandles med respekt! En hare aflives ved at man holder den i bagbenene og giver den et par kraftige slag bag ørerne med et håndkantslag, en kraftig kæp eller en totenschlæger. Mellem såterne bæres en hare i bagbenene. Fuglevildt aflives med et slag i baghovedet med en kraftig kæp eller en totenschlæger, mens man holder om kroppen under vingerne på fuglen. Fugle bæres i hovedet eller i en galge. Efter aflivning lægges vildtet pænt bag dig på en række. Med visse variationer vil dommerne efter endt jagt give kritik og overrække præmier, hvorefter der afholdes vildtparade. Jagtherren takker af og der blæses for vildtet. Husk under parole og parade samt blæsning af signaler at tage hatten af. Knæk og bræk! Markprøveudvalget - 9

10 Marts 2009 Vedrørende forsikringer Hunde der befinder sig på prøve- eller konkurrenceområde skal være omfattet af en dækkende lovpligtig ansvarsforsikring. Hundeejeren er ansvarlig for ethvert uheld eller enhver skade, som hans/hendes eventuelt måtte forvolde. Hundeejeren er forpligtet til at anmelde de eventuelle skader, som hans/hendes hund har forårsaget til eget forsikringsselskab. Ovenstående er gældende på alle DRK s arrangementer. Vedrørende skader på ting DRK har ikke en forsikring, der dækker eventuelle skader, som måtte ske på ting, der benyttes på klubbens arrangementer. Derfor kan klubben ikke påtage sig erstatningsforpligtelse hvis der sker skade på ting, f.eks. telte, trailer, biler m.m. som er stillet til rådighed, og benyttes på klubbens arrangementer. Vedrørende personskader DRK har tegnet en forsikring via DKK, som dækker personskader ved alle DRK s arrangementer. I tilfælde af personskader skal der rettes henvendelse til DRK s kontor, som vil ekspedere sagen videre. - 15