September Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon:

Transkript

1

2 September 2003 Faglig sekretær: Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton Telefon:

3 Forord Inspireret af den amerikanske betonbranche initierede Dansk BetonRåd (DBR) i 2001 arbejdet med at formulere en vision for den danske betonbranche gældende for år Betonvision 2025 er udarbejdet dels på baggrund af input fra en workshop, hvor fremtidens betonbranche blev diskuteret dels på baggrund af diskussioner på DBR s møder. Visionen er i sagens natur et øjebliksbillede.dbr tænker Betonvision 2025 anvendt i rådets fremtidige arbejde, der har til formål at øge den danske betonbranches konkurrenceevne. Dette formål opfyldes ved at fremme den offentlige og politiske forståelse for nødvendigheden af forskning, udvikling og undervisning på betonområdet og ved at inspirere og motivere til samarbejde mellem interessenter. Det er DBR s håb, at Betonvision 2025 vil blive anvendt som inspiration i branchen, hvorfor DBR har valgt at sammenfatte arbejdet med visionen i nærværende folder. Betonvision 2025 indeholder en kort vision samt visioner for fire fokusområder. Den korte vision sammenfatter arbejdet og er DBR s ønske til betonbranchen i år Visionerne for de 4 udvalgte områder er understøttet med forslag til brancheindsatser, der skal hjælpe til at imødekomme visionerne. Endelig er der for hvert fokusområde formuleret en status som udgangspunkt for visionerne. God læselyst. Peter Kofoed Formand for Dansk BetonRåd

4

5 Indholdsfortegnelse: Betonbranchen Anno Betonvision Fokusområde 1: Effektivitet og Økonomi... 4 Fokusområde 2: Æstetik, Funktion og Fleksibilitet... 6 Fokusområde 3: Miljø, Arbejdsmiljø og Indeklima... 8 Fokusområde 4: Rekruttering, Uddannelse og FoU

6 Betonbranchen anno 2003 Beton er det mest anvendte byggemateriale, og det anvendes næste til alle slags bygge- og anlægsprojekter ofte i kombination med andre byggematerialer. I Danmark produceres i dag ca. 8 mio. ton beton om året svarende til 1,5 ton pr. indbygger. Beton som byggemateriale er i konkurrence med andre byggematerialer til anvendelsesområder som fx facader, rør og belægninger, men har stort set monopol på andre områder som fx fundamenter. Det er også svært at forestille sig Storebælts- og Øresundsforbindelserne opført uden brug af beton. Betonbranchen står over for store udfordringer. Lav produktivitet, øgede krav til miljø og arbejdsmiljø og for langsom videnoverførsel er blot nogle af de opgaver, der skal arbejdes på at forbedre i fremtiden. Derudover er specielt imageproblemer en af årsagerne til, at beton ofte fejlagtigt bliver fravalgt, fordi kendskabet til beton som byggemateriale er begrænset og det at arbejde med beton ikke er specielt attraktivt. Men status er at beton er et naturligt, stærkt og meget holdbart materiale med gode muligheder for at stå stærkt som byggemateriale i fremtiden. Med dette for øje er banen kridtet op for udviklingen i betonbranchen de næste 22 år frem til år

7 Betonvision 2025 Beton er anerkendt som et højteknologisk konstruktionsmateriale, der fremstilles i et fuldt automatiseret og intelligent produktionsapparat og indbygges æstetisk i konstruktioner med stor arkitektonisk værdi. Beton er et multifunktionelt byggemateriale og kan skræddersyes til formålet, hvilket gør betonkonstruktioner konkurrencedygtige både funktionelt, miljømæssigt og økonomisk. Betonbranchen er attraktiv og beskæftiger veluddannede og kompetente medarbejdere

8 Fokusområde 1: Effektivitet og Økonomi Status Beton er i dag et af de mest økonomiske byggematerialer vurderet over hele livscyklus. I forhold til andre brancher er overskudsgraden lav. Den danske byggebranche har i flere år været kritiseret for at have for lav produktivitetsudvikling. I en rapport fra Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets nøgletalssystem ; Oktober 2002, er der anført følgende: Ser man på beregningen af den samlede danske bygge- og anlægssektors såkaldte totalfaktorproduktivitet, så er denne steget med i gennemsnit 0,4% p.a. i perioden fra midten af 1960 erne til midten af 1990 erne. I samme periode er industriens totalfaktorproduktivitet steget med 2½% p.a. Der observeres og registreres mange fejl i betonbranchen, og der er et stigende behov for reparation og vedligehold i bygningsmassen. Beløbet til vedligeholdelse og reparation af betonkonstruktioner er i milliardklassen

9 Vision Producenter, rådgivere og entreprenører, der arbejder med beton, har en attraktiv indtjening Produktiviteten i betonbranchen er forbedret med 50% Mængden af fejl ved projektering, betonleverancer, ved elementproduktion og ved udførelse af betonkonstruktioner er nedsat med 90% Forslag til indsats Der skal udvikles effektive værktøjer til planlægning, styring og simulering af processer i betonbranchen. Nye udbuds og kontraktformer, eksempelvis partnering, i betonbranchen skal fremmes, så der opnås økonomisk fordelagtige løsninger på lang sigt. Der skal udvikles robuste materialer, produktions- og udførelsesmetoder. Videndeling, f.eks. via efteruddannelse, skal intensiveres. Der skal udvikles nøgletal og benchmarking systemer indenfor andre områder end produktivitet. Processer i betonbranchen skal automatiseres på linie med andre industrier, f.eks. ved hjælp af robotteknologi eller andre højteknologiske metoder. Bygherrer skal stille nødvendige og tilstrækkelige funktionskrav samt kræve en dåbsattest ved aflevering

10 Fokusområde 2: Æstetik, Funktion og Fleksibilitet Status Beton bliver i husbygning primært anvendt i det statiske system som ikke synlige elementer, og beton som synlig facade taber terræn til andre byggematerialer som glas, stål og træ. Der kan være mange årsager til denne tendens, men en vigtig faktor er helt givet betonens dårlige image. Dertil kommer, at den måde betonen patinerer på, af mange opfattes som grim. I dag produceres beton, der ikke er skræddersyet til den faktiske udførelse og brug af betonen. Hver enkelt konstruktion har sine egne krav til levetid, bestandighed, æstetik osv., men det er ofte den samme beton, der leveres til meget forskellige betonprojekter. Betonen har en række fordele, som ikke udnyttes fuldt ud. Anvendt korrekt er det fx et stærkt, holdbart og miljørigtigt materiale med en høj varmekapacitet, der kan udnyttes til at skabe et stabilt og behageligt indeklima, bl.a. ved at udnytte den såkaldte domkirkeeffekt. Beton er desuden et fleksibelt materiale, forstået på den måde, at det er formbart, og at det kan spænde over store vidder og derved give frihed til indretning

11 Vision Beton indgår synligt og elegant i moderne byggeri i samspil med andre byggematerialer. Beton understøtter konstruktionens æstetiske udtryk. Beton kan skræddersyes til formålet, dvs. beton som materiale fremstilles med egenskaber, der passer præcis til den aktuelle betonkonstruktion. Betonkonstruktioner er fleksible i det statiske system med henblik på ombygning og udvidelse. Forslag til indsats Der skal gøres en indsats for at fortælle de gode betonhistorier og vise eksempler bredt til den almene borger, arkitekter, bygherrer og til bevilligende myndigheder. Der skal udvikles smukke betonoverflader, der ældes med ynde. Der skal udvikles mere præcise modeller og effektive metoder til levetidsprojektering af betonkonstruktioner, herunder reparation og fleksibilitet. Der skal udvikles intelligente komponenter, der (automatisk) giver oplysninger om en betonkonstruktions tilstand og behov for vedligehold. Anvendelse af nanoteknologi skal bibringe en fundamental forståelse for, hvad der er styrende for betonens egenskaber. Fremme masteruddannelsen i reparation og vedligehold

12 Fokusområde 3: Miljø, Arbejdsmiljø og Indeklima Status Beton er hverken bedre eller værre miljømæssigt set end andre byggematerialer. Der er behov for bedre arbejdsmiljø i betonbranchen. Antallet af ulykker og arbejdsskader er for højt. Fx er over 50% af ulykker i betonbranchen 1 relateret til arbejdet med beton, armering og montage på byggepladsen. Der er meget, der tyder på, at beton er på niveau med andre byggematerialer, når det gælder indeklima. Der mangler dog dokumentation for betons egenskaber i forhold til indeklimaet. 1 Udtræk fra Danmarks statistik år 2002 fra følgende brancher: Betonvarer, Betonelementer, Færdigblandet beton og Bygge- og Anlæg

13 Vision En betonkonstruktions samlede miljøpåvirkning gennem hele livscyklus er reduceret til et minimum og lever løbende op til krav til energimæssig ydeevne. Arbejdsmiljøet på byggepladserne og på fabrikkerne, herunder støj, støv, fysiske belastninger, ulykker, osv., er forbedret med 50%. Betons positive effekt på bygningers indeklima udnyttes i højere grad. Forslag til indsats Der skal gøres en massiv indsats for at udbrede viden til den almene borger og til arkitekter vedrørende udnyttelse af betons muligheder for at reducere energiforbruget til opvarmning. Loven, der afløser licitationsloven, gør det muligt at vurdere tilbud på andre parametre end prisen. Bygherrer kunne fx stille krav til miljø i udbuddene. Der arbejdes fortsat med at finde alternative egnede miljøneutrale delmaterialer til beton. Som et bidrag til forbedret arbejdsmiljø skal der gøres en indsats for at øge udbredelsen af SCC. Der skal udarbejdes dokumentation for betons positive effekt på bygningers indeklima. Der skal udvikles benchmarking-systemer og anvisninger i miljørigtige betonkonstruktioner. Der skal frembringes dokumentation for - og metoder til at beregne - effekten af betons kabonatisering på en betonkonstruktions CO 2 -emissioner i livscyklus

14 Fokusområde 4: Rekruttering, Uddannelse og FoU Status Blandt unge, potentielle ingeniørstuderende er bygningsretningen den mindst prestigefyldte af alle ingeniørretninger. Dette fremgår af analyser anført i Teknikkens Nyhedsmagasin Ingeniøren, Profil 2003 ; Det er i en amerikansk artikel om betonvision anført, at tiden fra forskningsresultater er færdige til implementering i praksis er 15 år i gennemsnit. Der er grund til at antage, at danske forhold er tilsvarende. At fremskaffe midler til FoU i betonbranchen er vanskeligt, både nationalt og i EU. Eksempelvis er det en kendsgerning, at der i første ansøgningsrunde af EU s 6. rammeprogram ikke blev bevilliget et eneste byggerelateret FoU projekt. Derudover er det blevet vanskeligt at komme i betragtning ved EU s 6. rammeprogram, idet projekterne skal være meget store. Dette kræver et stort netværk samtidig med, at det er tidskrævende at etablere et konsortium og udforme et projektforslag. 2 Vision 2030: A vision for the U.S. Concrete Industry; Concrete International ; Marts

15 Vision Betonbranchen er en attraktiv industri, der tiltrækker dygtige unge og giver gode karrieremuligheder. Hastigheden for teknologioverførsel af forskningsresultater til anvendt viden i industrien er forkortet. Danmark er internationalt førende inden for FoU på udvalgte områder. Forslag til indsats Der skal skabes et tættere samarbejde mellem uddannelsessteder og betonerhvervet. Der skal stilles uddannelsesmæssige krav til alle medarbejdere i betonbranchen. Den danske betonbranche arbejder sammen om at øge mængden og kvaliteten af FoU aktiviteter. Etablering af nationalt organ til koordinering af FoU samarbejde

16 Dansk BetonRåds medlemmer: Formand: Peter Kofoed, MT Højgaard A/S Medlemmer: Aalborg Portland A/S: Jørgen Norup Betonindustriens Fællesråd: Poul Erik Hjort BetonelementForeningen Dansk Byggeri: Kjeld Almer Nielsen Foreningen af Rådgivende Ingeniører: Steen Rostam COWI Teknologisk Institut, Beton: Mette Glavind Universiteternes Betonforskning: Mette Geiker BYG DTU Lars Damkilde Aalborg Universitet Vejdirektoratet: Jørn Lauridsen Sekretær: Dorthe Mathiesen, Teknologisk Institut