Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Transkript

1 Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010

2 Vandrammedirektivet Overordnet formål: at sikre mindst en god økologisk kvalitet i 2015.

3 De danske vandplaner: status

4 Hvad er der så meldt ud for Danmark? Vandløb: DVFI Søer: Klorofyl a

5 DVFI Dansk Vandløbs Fauna Indeks

6 Miljømål for vandløb

7 Målopfyldelse i vandløbene: nu og forventet i 2015 (men kun ud fra DVFI) % Ukendt Opfyldt Ikke-opfyldt 0 Status 2007 Baseline 2015 Vandplan 2015

8 Udfordringer for vandløbene, som følge af den måde vandplanerne er lavet på Ingen specifik indsats for flere habitatarter og naturtyper (fx de store muslinger, vandplanterne) Kun nødvendigt at lave minimale fysiske forbedringer (fylde lidt grus og sten i et ellers snorlige og dybt nedgravet vandløb) Ophør af/reduktion i vedligeholdelse vil næppe bringe stærkt regulerede vandløb til sno sig lystigt igen Der tages ikke højde for de miljøkrav, som de manglende biologiske kvalitetselementer stiller og man skal måske til at lave yderligere forbedringer i efterfølgende planperioder

9 Søer

10 Eutrofiering er især blevet et problem i de sidste år Lav næringsstoftilførsel Høj næringsstoftilførsel Klart vand Undervandsplanter dominerer Høj biodiversitet Uklart vand Planteplankton dominerer Mindsket biodiversitet

11 Økologiske klasse One out all out Index Index Index Index metric 1 metric 2.. metric 1 metric 2.. metric 1 metric 2.. metric 1 metric 2.. Planteplankton Undervandsplanter Invertebrater Fisk

12 Miljømål for søer God moderat grænse på baggrund af klorofyl a: Søtype lavvandede dybe (> 3m) Chl a grænser Høj/god God/moderat Moderat/ringe Ringe/dårlig 9,9 11,7 4,6 7,0 21,0 25,0 8,0 12, Høj God Moderat Ringe Dårlig Lavvandede Dybe

13 Søtyper i Danmark Type Alkalinity Colour Salinity Depth # in DK, % 1 low low low low 6 2 deep 3 3 high low <1 deep - 4 high low low <1 5 deep <1 high low - deep - 6 high low low low 49 7 deep 24 8 high low 5 deep - 9 high low low 5 10 deep 3 11 high low 2 deep -

14 Vandrammedirektiv og vandplaner Klorofyl a Klorofyl reduceres med? TP reduceres med? P-tilførsel reduceres med? Mulig indsats Hvad koster det? God-moderat grænse, søtype/søspecifik Empiriske TP-chl modeller Empiriske indløbs - søkonc.- modeller, Vollenweider etc. Oplandsmodeller, P-risikokort SYS-modeller

15 Fosfor klorofyl relationer i søer Chla (ug/l) Lavvandede (z<3 m) Dybe (z>3 m) TP (mg P/l TP (mg P/l

16 Fordelingen af søer efter indhold af fosfor. Data fra areal > 5 hektar, antal = 200 areal: 0,1-5 hektar, antal = 265 areal: m2, antal = 281 (Fra Jørgensen et al. 2010).

17 Fordelingen af søer efter indhold af klorofyl a. Data fra (Fra Jørgensen et al. 2010).

18 Indløbskoncentrationer Totalfosfor Totalkvælstof Udviklingen i indløbskonc. af totalfosfor og totalkvælstof i de 13 søer, som er fulgt siden (Fra Jørgensen et al. 2010).

19 Totalfosfor Søkoncentrationer og sigtdybde Sigtdybde Udviklingen i totalfosfor og sigtdybde i de 19 søer, som er fulgt siden (Fra Jørgensen et al. 2010).

20 Fosforkildernes udvikling Procentuel P-kildefordeling i 10 NOVANA-søer (Fra Jørgensen et al. 2010)

21 Hvordan kommer vi tilbage til den klarvandede tilstand i flere søer? Mindske næringsstoftilførslen (især fosfor, men kvælstof er også relevant i mange sammenhænge). Dog ofte en forsinket reaktion på mindsket fosfortilførsel, fordi søerne reagerer trægt. Sørestaurering er en mulighed for at skubbe søerne i den rigtige retning. Risiko øget fremtidig tilførsel fra landbrug og via klimaændringer.

22 Ophobning af fosfor søbunden forsinker effekten af mindsket fosfortilførsel

23 Eksempel på intern fosforbelastning fra Søbygård Sø, Midtjylland Fosfortilførsel reduceret med 80-90% i Modeller forudsiger først ligevægt i 2012, dvs ca. 30 år med frigivelse fra søbunden.

24 Ændringer i fosforindholdet i søbunden Totalfosfor I de øverste 30 cm af søbunden. Netto sedimentationsraten er ca. 0,6 cm per år. Beregninger på grundlag af ændringer i sedimentets fosforindhold og ved massebalancemålinger P-budget g P/m 2 ( ) Mass balance -39 Sediment profiles -57

25 Sørestaurering i Danmark totalantal = 80

26 Overordnede konklusioner vedr. sørestaurering Type Antal søer Økologisk effekt Bemærkninger Udsætning geddeyngel 50 Få søer med effekter, timing meget vigtig Opfiskning 40 Klare effekter, men gentagne opfiskninger ofte nødvendigt efter 5-10 år Aluminiumstilsætning 6 Hurtige og markante effekter, men langtids-effekter dårligt belyste Iltning af bundvand Sediment fjernelse 6 Nogle effekter, men lang tids iltning nødvendigt og permanente effekter usikre 1 Effekter på intern belastning. Få erfaringer i Danmark. Dyr.

27 Hvad med de andre biologiske kvalitetetselementer, hvad gør Danmark her? Fytoplankton: Klorofyl a indtil videre den eneste, men også arter, fx blågrønalger skal i spil. Fisk: forslag til indeks, ikke nogen udmelding. Bunddyr: Indeks skal udvikles (manglende data) eller overføres fra andre lande. Undervandsplanter: forslag til indeks

28 Undervandsplanter

29 1. Arter som indikatorer Forskellige arter har forskellig tolerance til eutrofiering (og andre påvirkninger, stressors) Ofte vurderet på baggrund af ekspertvurderinger Risko for et sjældenthedsindeks i stedet for en påvirkningsindeks.

30 Potamogeton: TP-distribution 35 P. natans 36 P. natans f. submersus 37 P. polygonifolius 38 P. lucens 39 P. gramineus 40 P. gramineus lucens 41 P. gramineus perfoliatus 42 P. alpinus 43 P. praelongus 44 P. perfoliatus 45 P. friesii 46 P. rutilus 47 P. pusillus 48 P. berchtoldii 49 P. obtusifolius 50 P. trichoides 51 P. compressus 52 P. acutifolius 53 P. crispus 54 P. crispus perfoliatus 55 P. filiformis 56 P. pectinatus

31 2. Dybdegrænse som indikator

32 Dybdegrænse i forhold til suspenderet stof og TP z>1

33 3. Dækningsgrad Danish data + more data from nutrient poor lakes

34 Dækningsgrad i forhold til TP og TN (lav and høj alkalinitet) z<3

35 Undervandsplanter som indikatorer? Store naturlige variationer uden klare grænser. Også store variationer fra år til år. Bedste bud på indikatorer: Tilstedeværelse af visse rentvandsarter. Dybdegrænse (ikke i meget lavvandede søer). Dækningsgrad (kun i lavvandede søer eller lavvandede områder af dybe søer. Måske også plantefyldt volumen. Antal arter (måske) Hvad med et indeks?

36 Scoringssystem og forslag til simpelt indeks?. 3 points 2 points 1 point Number of species from nutrient poor lakes Lakes >100 ha: 3 Lakes ha: 2 Lakes < 10 ha: 1 Lakes >100 ha: 2 Lakes ha: 1 Lakes < 10 ha: 0 Lakes >100 ha: 1 Lakes ha: 0 Lakes < 10 ha: 0 Number of species > 6.2 area 0.33 > 4.5 area 0.30 > 2.2 area 0.11 Max depth* > 5 m > 4 m > 3 m Coverage** > 40% > 20% >10% Total score: *) mainly deep lakes or shallow lakes with deep parts 0-9 **) shallow lakes or shallow areas of deep lakes from total score to ecological class, for example: high: 8-9 points, good: 6-7 points, moderate: 4-5 points, poor: 2-3 points, bad: 0-1 point

37 Konklusioner: Der er sket mindre forbedringer i vandløbenes og søernes tilstand de sidste år, men der er lang vej til målopfyldelse. Det er derfor nødvendigt, at nedbringe næringstoftilførslen yderlige, samt evt. supplere med restaureringstiltag. Mange uløste problemer i forbindelse med implementeringen af VRD (indices, store variationer) + evt. nye udfordringer (klima, øget udvaskning fra landbrug).