BRIEF JS niaiihi

Transkript

1 BRIEF JS niaiihi

2

3 ^- -6^ it)iib kf taler fov i or!e^n, Stam^ttfe og gikicomrai^fer i ibhttmavi > 1870.

4

5 itø^ hx h\ix kx Wtt^Kxdim w f * ^ «f e^n, Stam^ufe og gibeicommi^fer i Æanmarli. jkføbcnljaon. 3 Sommiéfion boi g. 9J. SReitsd

6 Sjianeo 8u«i)»»oslt^ff«! te«b.. W"!)"-

7 O^crinben i)i tnbtabe oé b^bere paa benne Unberf^gelfe, maae x>\ forubffiffe ben ^emærfning, at»i ere fulbf ommen enige meb bem, fom mene, at l^ar rai) paa færlig at betjareé af Staten for fin men fun for faa t>ibt ben mibbelbart etter umibbetbart tjener Samfnnb^tettet. } jr ben i!fe bet, maa ben ftaae efler fatbe, fom ben feebft fan. (Ex ben bertit oben* ifjøbet ffabettg for (Samfunb^oeflet, er Statsmagten Berettiget tit iffe btot at unbbrage ben fin Unberftøttetfe, men og^ faa tit tigefrem at ejpropriere ben, bog i faa gatb unber 3agttage(fen af be atminbetige 0?etSregter. 1)et er berfor iffe $)enfigten meb efterføtgenbe Sinier at fræt)e nogen feer* lig ^efft^ttelfe for 9)?ajoraté6efibbere, uben for faa t>ibt, at be maa antaget at tjene amfunbsoeflet, og at beres gjer= netfe»it ffabe bet. ^er fan fornnftigi^iis for 2:iben iffe ^oæxt ^ate om Oprettetfen af nl^e 9J?ajorater etter gibei^ commisgobfer, men beraf f«)tger iffe, at man gjør rigtig at afffaffe bem ber, l^tjor be att finbeg. ^ige fiben 1789 og alt tænge f<jr ben Zih, funbe man iagttage ttjenbe færffitte (Strømninger i ben potitiffe ibeboe= getfe. en ene af biéfe tog D^etning imob poutiff g^i^eb og SettjBeftemmetfeéret; ben anben imob potitiff og, nøiere Betragtet, ogfaa imob fociat ^ig^eb. SD?ebené be, ber futgte 1*

8 ben førfte, if!e fræi^ebe anben eker mere ^ig^eb, enb lige 9?et til gri^eb for alle borgere, og faalebeé tagbe bet egent* lige (Jftertrbf paa gri^ebøuuet, ber ftider ben ft^rfte gor* bring til ben (Snfelte^ træben og 5lnftrengelfe og beforbrer ben fraftigfle ^ebægelfe og Uboifling af amfunbet; for* brebe be, ber fulgte ben anben (Strømning, ben ftørft mulige fociale ^ig^eb, og ijare enbog for benneg (2fl)lb billige til at offre gri^eben. 9)tebeng ^ine i beres ^amp for politife gri^eb Iræbebe <Seloregjering og, l^bab ber er bet amme, en birfelig!decentralifation, ftræbte biéfe, rigtigno! uben at bære fig bere^ gormaal flart bebibfte, l;enimob en 2\Q^it^* tilftanc, ber ufeilbarlig i Glibene ^C'øb maatte føre til Slbfo* tutiéme og (Sentralifation, 9J?ebeng ^ine fræbebe 9?egjering iffe blot for golf et, men af og beb feloe golfet, ftcebnebe bi^fe l^enimob ben bureaufratiffe (Sentralifation* 93feben J meb faa Orb ^ine forlangte gri^eb, gri^eb fremfor Sllt, forlangte bi«fe \^ig^eb, l^igl)eb fremfor Sllt, ^e fibfte gi! cnbog faa^berligt, at be, faa bibt bet ftob til bem, foretra! ^ig^eb i 2;rælbom for gri^eb meb Ulig^eb. 2:il ^bilfen 5)berlig^eb benne l^ig^ebétragten fan gaae, ffjønneé bebft beraf, at ber nu gibe^ Irbeiberbefolfninger, fom for ramme 5llbor forbre af bere6 9?egiering, at ben beb i^ob ffal faft* fætte Sig^eb i Slrbeibélønnen, for at iffe ben 5^i?gtige og glittige f!al fuiine er^berbe fig mere enb ben Ubl;gtige og T^obne,!iDenne!i?ig^ebétragten meb Opoffrelfe af gri^eben er fom bemærfet ælbre enb ^luerebe i SJiibten af for* rige ^^larl^unbrebe l^abbe ^ig^eben og (Sentralifationen fine ^alémænb blanbt 2:ibené opløfte Slanber. ^enne færegne gorm af jti^ranniet, figer 3lle^ig be 5locquet>ille i ^et gamle tongebømme og ^ebolutionen", fom man falber ben bemofratiffe ^efpotiéme, og ^borom

9 DJ^ibbelatberen i!fe ^atbe nogen 3bee, ere be (Defcnomerne) atferebe fortrolige meb. "Der git^eø iffe mere noget ^ier-^ ard^te i (Samfunbet, iffe mere abffilte ^(aéfer, iffe mere faft 9^ang; fun et golf, fammenfat af nceften eenéartebe og a(be(eg lige ftitlebe 3nbit)iber, og benne fortoirrebe SQkéfe, anerfjenbt fom ben enefte lot^tige (Soutjerdn, men omhyggeligt Berøijet ace be 90^ib(er, fom funne fætte ben iftanb tit at ft^re etler Btot fe(i) tjaage otjer fin ^^egjering. Ci)er ben flaaer fun en enefte 9}?anbatariué, fom bet paa^mler at gi<5re 2I(t i fit eget ^am uben at raabfp<jrge ben. 2;t( at con= trotere ^am fun en offentlig ID^ening uben Drganer, tit at ftanbfe ^am fun 9f?ei3o(utioner, iffe Sot)e; ifølge 9ietten en unberorbnet 3lgent, i SSirfelig'^eben en ^erre." Va be (Oefcnomerne) i 9?cer^eben af fig enbnu iffe finbe ^f^oget, fom ft^neé otjereenéfftemmenbe meb bette 3bea(, føge be bet bp6t inbe i liften. 3eg ot»erbrioer iffe, naar jeg figer, at ber iffe finbe^ (Sen ibtanbt bem, fom iffe et eller anbet (Steb i fine 'Sfrifter ^olber en fcutftig?ot>ta(e oux (J^ina. 3 bereé frifter er man ibetminbfte toi paa altib at finbe bette; og ba (S^ina enbnu er meget flet fjenbt, er ber ingen faa forffruet (Snaf, bette Oanb betræffenbe, uben at be {o unberl^olbe og bermeb, :l)enne imbecile og Barbarifte 9?e^ gjering, fom en ^aanbfulb (europæere fan bettjinge, naar bet lifter bem, f^neé bem bet meeft fulbenbte OJiønfter, fom 5l(iaerbeng 9^ationer funne efterligne, ^et er for bem, ^^ab fenere (Sngfanb og enbelig Slmerifa blitoer for afle granff* mænb.!de føte fig rørte og (igefom l^enretoue»eb ^net af et?anb, ^bié abfotute, men for aoe gorbomme frie ^ouberain, eengang om Slaret meb egne cenber bearbeiber Sorben, for at ^æbre be nyttige ^onfter; ^bor aue (Smbe^ ber er^olbeg tjeb Uterair (S^oncurrence, l^t)or man

10 6 til D^eiigion l^ar en ^l^ttcfopl^ie og til 5(riftofrati!un 33ibenf!abémænb." SO^an troer, at be ^belceggenbe S^l^eorier, ber i i5ore 3)age betegnet fom <Soctaliéme, ere af n^ Oprinbelfe; bet er en S3ilbfare(fe. ^ié[e Sl^eorier ere be førfte Defonomer«amtibige. 9}2ebeng biéfe ben^ttebe ben almægtige D^Jegje* ring, be br^^mte om, til at foranbre amfunbetø gormer, fatte be Slnbre fig i ^^antafien i S3efibbelfe af ben famme 9}?agt, for at unbergraije bet«runboolb." 2æ& >7?aturené Sotjbog" af ^orell^, og 3 trille ber af Oelonomerneé!iDoftriner og om ben«ubegrcenbfebe ^Hettig'^eber, flere af be politiffe 2:;^eorier, fom meeft ^atte forfærbet granfrig i be fibfte 2^iber, og fom o i bilbe o«inb at Isatte feet fomme til 93erben: SæOe^ffab i (gienbom, 9^et til Slrbeibe, abfolut \^ig^eb. Uniformitet i auz Zxuq, me^anife 9?egelmæ«fig^eb i alle 3nbii}iberne«^etægelfer, regelfaft X^ranni og J^orfoin* ben af 53orgerne«"iperfonlig^eb i fociale (korporationer." 3ntet i (Samfunbet f!al af Sienbom til* l^øre nogen enfelt ^erfon", figer Ifte paragraf i benne Sott* bog, (Sienbom er afff^elig, og ben, fom forfijger at gjen* inbfore ben, f!al fom en rafenbe al og en Sjenbe af OJ^enneffe^eben inbefpærre«for l^ele!8ioet." Sn^oer borger ffal ernæres, nnber^olbe«og befejceftige«paa (Staten«^efoft* ning;" b^ber 2ben paragraf. 5lC(e grembringelfer flulle famle«i be offentlige QJ^aga^iner, for at forbele«mettem borgerne og tjene til bere«^it)«^^ornøbenl^eber. ib^erne flulle b^gge«efter famme ^lan, alle pritate S3^gninger ffulle»ære een«. 33eb gemaar«alberen ffulle alle S3ørn tage«fra familierne og opbrage«)paa taten«s3efoftning efter en een«artet 3}?et!^obe." enne S3og forefommer dn fom f!re*= toen igaar, ben er l^unbrebe 3lar gammel; ben ubfom 1755, paa

11 famme 2^{b, fem Oueénai^ grunblagbe i ben rab ftemmer bet meb anbl^eben, at ^entralifation liéme ere Si^emBringelfer af ben famme 3orbBunb»!De for* i^olbe fig til l^inanben fom ben foræblebe grngt til ben t)i(be.'' gor at gjøre ^ig^eben meb tor Stib enbnu mere flaaenbe; nærebe man be famme otoerfpænbte goreftiflinger om ^ta^ ten (5»ne tit»eb C^jcelp af foleunberuiiéning at opbrage?5oifel tii gobe og fæbelige borgere.! et l^ebber faalebeé i famme 5lffnit: gor I?am (STurgot), fom af be 5lnbre, er ben bebfte en t}ig offentlig Unberoiié* ning 53efoftning efter en M 3Ji'et^obe og i en oié Slanb. jden ZxUib, l^an ncerer tii benne 2Irt intedec:* tnel (S^nurmet^obe eller, fom een af l^ané amtibige ub* trbffer fig, tit en Opbragelfe^mei^ani^me i Di^ereen^ftem* melfe meb '^rinciperne", er uben rænbfe. 3eg t)ot)er at inbeftaae "DereS 9J?aieftcet for", figer ^an t en SJ^emoire, ^tjori ^an foreflaaer tongen en ^(an af benne 5lrt, at ^ereé gol! efter ti 5larø gorløb i!fe»i(»ære til at gjen^!jenbe, og at bet»eb fin 3nbfigt, fine fin op^ Ii?fte 3»er for!5)ere^ og for gcebrelanbeté S^jenefle»i( ftaae uenbelig o»er aue anbre golf, børnene, fom nn ere ti 2lar gamle,»ide ba»ære 9J?ænb, ftiffebe for (Stat^tjeneften, bereø ^ani) ^engt»ne, l^bige ligeooerforsiutoriteten, iffe af gr^gt, men af C»erbeoiiéning, ^jælpfomme o»erfor 9J?ebborgere,»ante tit at forftaae og agte 9?etfcErbig^eben," 33i finfle nu ffutte biéfe lange Citater meb nogle Sinier af famme gorfatter i famme 5lffnit, ber gi»e en fammen* trængt S^arafteriflif af (Samfunbéibealet. jde (granffmænbene) ^aobe op* ftitlet et golf uben anbet 5lrifto!rati enb be

12 8 bebémcenb, en enefte almægtig Ibminiftration, (Staten^ erre, be (Snfelte^ 33e[!l;ttex\ T)a be faa toilbe tocere frie, funbe be flet i!!e beft)emme fig til at o^gitje benne førfte 0^fat= telfe, men føgte lun at Bringe ben meb gri* l^ebéibeen.",æe fcretoge fig ba at fammenblanbe en ubegrænbfet abminiftratii) (Sentralifation og en ot)ermægtig loi)git3enbe korporation, meb ^nreaufratiet fom 5lbmintftratton og 33æl* gerne fom 9?cgjering, 9^ationen er fom eel^eb i 33efibbelfe af alle (Sonoerainitetérettig^eber, meben^ l^tjer enfelt 53orger inbflrærleø af ben ftrengefte Stf^cengig^eb ; af ^tin forlangte man et frit Solfg (erfaring og ^ber, af benne en gob T)tt er meb oelberaab $u, oi l^aoe Benyttet 5lle^i^ be STocqueijille'^ Orb fom 3nblebning til ^oab 'oi ^abe at fige. ^oget ibebre, 9^oget, ber mere træffenbe rammer mange af oor Sibg 33i(bfaretfer, er ilfe ubtalt. X)t ere bertil ubtalte af en 9J?anb, om l;oiø lokale gri^ebéfinb og ))olitif!e ^lar* f^n og ^ebelig^eb enbnu 3ngen ^ar ubtalt en 2;oiol. an ^ører til be i^aa, ^oi6 Drb og Ubtaletfer gjælbe til alle Zu ber og for alle golf. 9^aar man meb Opmcerffom^eb tcefer bi^fe l^an«orb, falber bet ilfe oanffeligt at forftaae, ^borlebe«geltraabet nebmebslriftofraterne!" funbe l^be faa 'i)øxt i famme Øie* Blif, fom man føgte at grunblcegge ben )3olitifEe gri^eb, l^ois ^ooebbetingelfe, ^ois (Garanti er og blioer et ariftofratiff (element. "ipaa famme 2:ib, fom man forlangte conftitutio* nel gri^eb og!^ecentralifation, føgte man efter Bebfte Sone at titintetgjøre 5lriftofratiet, }a et^oert ariftofratiff element, uben l^oilfet ingen ^idecentralifation fan tænfe^, uben l^oilfet iffun en almægtig Sentralifation laber fig opftille. 3J2en ^iin gortib ftaaer bog ooer 9^utiben i (5t, nemlig

13 (^onfequen^. et oar en ^egrebéforuirrtng, ber laa for ben ^tib^ 9?aab om gri^eb; t^i bet»ar i 3Sir!e* lig^eben iffun ^ig^eben unber en almægtig Bureaufratif! dentralifattcn, man attraaebe. geltraabet Ub berfor ben* gang albrtg neb meb ibnreaufraterne!" bet jli^ifce^ i)or ^lib, ber er langt mere i 2)2obfigelfe meb fig fetd» 3 famme STanbebræt, fom ben føger at tilintetgjøre 5l(t, ^i)ab ber lig* ner et Sl'riftofrati, fejrer bet en bitter ^rig imob bureau* fratiet. Den efterftrceber Jaalebe^ ^i}erfen politif! gri^eb eder politijl foctat Sigf;eb; i ^anblingcn efterftrceber ben i SSirfelig^eben iffun (S^ao^. 9}?an toit jo»el ftra^^ inbcenbe, ai bet iffe!an fige^ om Zihen, at ben fører en Utt^x ^rig imob S3ureaufratiet, forbi ben inbbrager oberflobige mbeber og beffjærer (Sm* beb^mænbene^ age. $erti( maa ba fcare^, at bet»iftnof er ganffe i fin Crben, at man inbbrager o»erftøbige (5mbeber, men at man maa»ære meget»arfom meb at af^ fnappe (Smbebémænbene^ age netop paa en 2:ib, ba man føger at paatægge bem ftørre pligter og ftørre ^nf»ar»eb at gjøre bem tit Pebere og ibærere af bet ^ete offentlige ^i» i Sanbet; tl^i bet gjør man, naar man for5ll»or tænferpaa at titintetgjøre att (Spor af ariftofratiff (Stement i (Sam* funbet. 33i tak l^er iffe om Dppebørfet^betjente og anbre?5unctionærer, ^»iig :^ele 2lnf»ar er et ^engeanf»ar, i^»or»et ogfaa bi^fe i en blot og bar bureaufratif! Stat tomme tit at fpitle en»igtig D^^ofle;»i tate ncermeft om ommere, kræfter og l^øiere abminiftrati»e (^mbeb^mænb, af ^»em ber!ræ»e6 et ]^o»ebfagetig moralff 5lnf»ar. 3t!e at tate om, at man t»inger bi^fe (Smbeb^mænb tit ftørre 3nbffrænfninger, enb ret 93knge af ben bannebe SJ^ibbetftanb»ifle finbe fig i, faa berø»er man bem ber»eb og );iaa famme Sib en eet af ben i?bre 5lnfeelfe, be funbe trænge tit. 2lt man iffun

14 10 til en t)i^ rab fan inbffrænfe (SmBebémcenbeneé age uben at bemoralifere bem, er en gammel (Srfartng, ^m* Bebémænb mi man attib fnnne faae, bet er bift, men alt efterfom man affnapper agerne, maa man gaae b^bere neb i (Samfunb^Iagene for at ^ente træfterne, og titfibft faaer man træfter, fom amfunbet flet iffe fan»ære tjent meb. Og bog er bet )(>aa ben inbli^fenbe, at man til afle biéfe bigtige hofter ^elft maaitt fee at l^en* brage be æblefte og bebfte træfter, golfet l)ax i fin Wlihte, Sffltn bobbett farligt bliber en flig 5lffnappetfe, naar man tifbeet^ alt ^ar og tilbeelé tænfer paa at tilintetgjøre ade be ariftofratiffe elementer i amfunbet. (Sfal (Smbebé* manben, fom man fra en bié ibe ft?neé at tilfigte beb fin Optræben, om iffe i Orb og Zaie,»ære ben, fom runbt om i Sanbet optræber fom Seber og 9?aabgiber i be ftørre og minbre kommuner, faa maa man nøbbenbigbiié fiffre l^am en mere uafhængig (gtifling; t^i felb uben en faaban gorpligtetfe, beg^nbe ^an^ taar nu at blibe altfor fmaa. 2J?an maa ftide fig Sagen!(ar for 5ie, 3Sit man et fraftigt, lebebt^gtigt, og!decentraii* fatton, maa man ogfaa bille bet^ S3etingelfe, et ariftofratiff (element. 33it man berimob en bureaufratif! (Scnftitution, maa man ogfaa bitfe en b^gtig og uafhængig mbeb^ftanb, 3me(Iem begge ligger fun ^^ao^, Opløsning og 5lnard^i. 3)et maa iffe forftaae^ faalebeé, at SQ?eningen ffulbe bære ben, at en ^æbertig og uafhængig (Smbeb^ftanb fun ftulbe gjøres fornøben unber ben bureaufratiffe (Sentralifation; ben er unber acfe D^egjering^former og tit alle sliber en 9^øb^ benbig^eb, men åbnet af ^^æberlig^eb og Uaf^ængig^eb bit f<jle«(angt b^bere ber, ^bor (Smbeb^ftanben er bet ^øiefte og bel ftunbom bet enefte ft^renbe og (ebenbe (5(ement, enb ber, ^;bor (Jmbebéftanbenø politiffe ^Bet^bning opbeie^ af

15 11 en funb!l^ecetitra(ifatton, ber ^ax fit eget raabenbe og febenbe (Slement i fig feb. 3 l^tjtlfen rab bet fan blbe føleligt for ^amfunbet, at l^eraf,»ifer ben norbamerifanffe Union tt^belig nof. gor et 5ki* ftofrati ^ai)be Union^forfatningen iffe let^net nogen $(abø, men paa ben anben ibe l^abbe ben l;etler iffe førget for, at Unionen^ (Smbeb^ftanb enten oeb 3nbtægter eder 5tnfeelfe funbe inbtage ben *ip(ab^, ben ffutbe og burbe. X)en fimpie, atfernærmefte gølge ^eraf oar, at amfunbet^ bebre og bebfte kræfter mere og mere tra! fig tilbage fra bet offent* lige Sio, fom nn b(e\5 en jlumleptabs for libet refpeftabte 3J2ibbeImaabigI?eber. 53aabe i (kommunernes og (Staten^!Ijenefte bleo efter^aanben Urebetig^eb og Uoiben^eb (i^ft i ^u(b og ^jøn, og man bteo 33ibne tit en ^eftiffelig^eb og et Unberflæb, ^oortit ben n^ere $iftorie iffe l^ar feet SJtagen. gor ben ^æberlige ^rgjerrigl^eb ^aobe man iffe (abet nogen ^labs aaben, og 9?oobeg{ær(igl^eb og 53inbeft?ge inbtoge ben ^(abs, ^iin ffutbe ^aoe beftæbt. 9J2en ben norbamerifanffe Union er ung og befibber i \?anbet og gor^olbene kræfter, fom fætte ben iftanb til at gjennerngaae (Srifer, ber»ilbe fnufe be ftefte golf og D^egjeringer, ^bab bet moberne IDemofrati i)i(, l^ijor bet ftætjner l^en, er iffe (et at fige; men (igefuibt btioer bet fanbt, at ber fun er ftidet Sotfene 3Sa(get imewem i>irfe(ig conftitutionet gri^ ]^eb, bet bit og!^ecentraiifation, og bu* reaufratife 2tbfo(utiSme meb en abminiftratio ^entralifation. 3J?an fan maftere ben fibfte faa meget man bit og ben mafferes gobt, maaffee aflerbebft, oeb a(minbe(ig S3a(gret og (ønnebe 9?epræfentanter, ben er ber bog; og ber fommer ganffe bift ogfaa en!dag, ba man bit anfee 9J?affen for oberfløbig, og faa ^ar man 5(bfo(utiémen i fin l^ete ^øgen^eb, og bens nbemaat er attib et meer eder minbre

16 12 d^inefif! Regimente. T)e, ber i et amfunb uben republi* fanffe ^l)ber funne troe paa en gorfatning, unber ^»ilfen 2ine ere lige!(oge, (ige rige og lige gobe, ere drømmere, fom man i!!e fan inblabe fig meb, 9)?an inbijenbe iffe ^erimob, at bet (ide be(!ebne ^^oo* forflag meb enf^n til2^^n, 9)2aiorater og gibeicommi^fer*) bog t!fe er af ben ^ett;bning, at bet!an gitje Slnlebning til flige S3etragtninger. Sotoforflaget er l^tjerfen libet efler Beffebent; t^ bet er af ben ^et^bning, at bet, i)ié htt Umx Sot), fan og t}i( Um Un\:)tkt fom ^rcecebené tii en futbftænbig Sødning af bet l^ele SlrijeBaanb. 'I)Qn famme Soi)gioning6magt, ber ^ar gjort bette førfte, tilft?ne(abenbe (ide (^fribt, fan i traft og i ^onfeqoens l^eraf, ^toab ^ag bet ffat ijcere, løfe 5lrtebaanbet. 3bag l^ebber bet: 2z^n^^ Befibbere o. f. to» funne nnber 3agttage(fen af bi^fe gormer fubftitnere (kapital for bereé 3orbegobfer; imorgen l^ebber bet; Sel^n^befibbere o,\,^. ffuue nnber 3agttagetfe af bi^fe gor^ mer fnbftitnere (Sapital for a(t beres 3orbegobé, og iot^er^' morgen l^ebber bet: t)ar 5(ri3eBaanb paa ^orbegobé en ^eber= ft^ggelig^eb, 5lrbeBaanb ^aa dapitai er en aabenbar ^taabe* lig^eb; bet ffat berfor (øfe^, '^tt er iffe en mnle mere eller minbre berettiget enb bet førfte. eller iffe bør man labe fig føre bag St?fet af!oobforfiaget txu f^nelabenbe ^effebenl^eb. berfen gorflagéftillerne eller gor* flaget«anbre gorft^arere lægge i minbfte 9J?aabe ølgémaal paa, l^oab bere«(snbemaal er. e fige {o næften faa tåbelig, fom bet fan fige«; bi bilbe jo :^elft af meb bet ele paa eengang, men ba ber fertil iffe er Ubfigt for ^iebliffet, maae bi labe o«nøie meb benne lille ibegi^nbelfe; ^ilen er *) 2)i8fe SSemcecfninger blebe nebffrebne i ^egtjnbetfen af bctte %av og figte til bet px'wiatt Sotoforjlag i ben aut^bebe Retning.

17 13 flaaet faft, naax ^iben fommer, ffal ben nof Um brei)en l^elt inb. Åpefler iffe ^ar bet ftort )3aa fig, naar man ^entjtfer til ben celbre abminiftratide gremgang^maabe unber Slbfo^ lutiéttien. g)i)ab Slbfotutiémen tihob fig, iffe i en^olb til celbre af ben felt) gitjne ^ot^e, men fnavere meb biefe cg alene i tvaft af fin nbegrænbfebe 3}2agtfl;(be, fan og høx olbrig blitje 9?ettefnor for conftitntionefle ^'amre. iéfe maa fornemmelig ftræbe at lobgitje i Ct)ereengftem= melfe meb bet conftitntionefle princip, fom b^ber at l^ceobe (gienboméretten og anbre lobl^iemlebe 9?ettig^eber, faa fænge biéfe iffe ftaae i aabenbar (Strib meb Stfmeenoeflet. ^JO?en faa ^ar man rnnbiooen ^løfteparagraf, ^oab Se^n og 3J?aiorater angaaer. 3)?eb al Slgtelfe for runb* (oben, nære t)i ingen eunbring for ^^00, ^bab enten ben er rnnbloo efler alminbelig bor* gertig V^oo, bør fnn inbe^olbe flare og fafte ^Beftemmelfer om, ^bab ^oben tiffigter ubført, og 9Jiaaben famt 2;iben, l^borpaa ben oif l^aoe bet nbføxt. (Sn Sobparagraf, ber be* fatter fig meb llminbefig^eber, uben at faflfætte gremgang^^«maabe efler Slib, ^ar neppe megen jnribiff ^Ibig^eb.!^et er et ^pørgømaal, fom er l^olbt J^^emtiben aabent, t^i Sngen fan affatte gobe Sobe for en ubeftemt gremtib og ufjenbte ^tib^for^olb. et er et Dbergreb, faafebes at bifle foregribe en fommenbe ^f^oget f^nberligt S^r^f fan en flig ^løfteparagraf berfor iffe ubøbe paa en lobgidenbe gorfamling. et bleb fagt aflerebe tiblig unber oor gorfatning^ Stilblioelfe, og er fenere tibt nof gjentaget, at anmarf iffe ^abbe (Stementerne til et politiff Slriftofrati. 92aar berbeb meneé, at bi iffe i 1848 bare i ^efibbelfe af et 5lriftofrati, ber, fnlbt ubbiflet, funbe ooertage fin politiffe 9fJofle i bet

18 14 faa flal 3ngen funne mobfige benne ^aaftanb, men bermeb er jo i 33tr!e(ig]^eben iffe fagt Slnbet, enb ben temmelig befjenbte»sanb^eb, at et gc(f fjælben i fin SJ^ibte l^ar kræfter, fom bet intet Sdxn^ ^ar for. 21bfc(utiémen ^ar iffe rug for et ))outif! 5triftofrati; tijertimob fan ben iffe meb et faa* bant; be ere ^(ntagonifter, og een af bent maa bnffe unber, naar ben anben ffal funne feeftaae.!det l^abbe ben banffe Slbfotutiéme futbttoet inbfeet og ^nblet berefter. T)tn l^atobe berimob rug for en ^o\am for at git)e tronen (anbg og for i ben at ^atje en (BtøiU imob ben celbre banffe 3lbel, fom før Slbfofutiémen l^atjbe inbtaget et politif! og bet t)ar rimeligbiis af enfl?n til benne, at ben ubft^rebe fin n^e Slbef meb en ^zzi ^erlig^eber, ber iffe ttffom ben fom ^ofabel tunbe ben iffe berøtje ben ælbre SIbef be ^jaagjæfbenbe ^erlig^eber, talbéret, 3uri^* biction o. f. b», fom forftørftebelen enbnu Betragtebe^ fom (Sienbom^rettig^eber, tjilbe ben iffe fafte en f^gge )iiaa fin egen Ibef beb at nægte ben be tilfoarenbe. (5r bet en ubeftribt anb^eb, at intet golf i fin a}2ibte ^^ar træfter, fom bet flet iffe ^;ar rug for og at faafebe^ et golf, ber i ^enbeb et ^ar l^unbrebe 5(ar l^ar oæret unber 2Ibfo(uti = meng 5>errebømme, iffe l^ar eder fan ^abe et i 2iut^ og erfaringen«@fo(e ubbiflet politiff Mftofrati, faa er bet ligefaa bift og fanbt, at et golf unber faabanne Omftænbig* ^eber jetter iffe fan l^abe efler l^ar be fornøbne træfter til et lobgibenbe ^epræfentantfammer, til et Dirfeligt i (5r* faringen«fole ubbiflet Unberl;uu«,!Danmarf ^atbe lige* faa meget og ligefaa tibt bet ene, fom bet anbet; tt)i golfet l^abbe iffe l^abt rug for nogen af delene i ^enoeb 200 Har, 2lt bet i be bannebe tla«fer befab en!deel 9J?ænb, fom befab en bi«t^eoretiff S3iben meb ^enf^n til ^ifotitif.

19 15 mobfiger iffe»er ^aaftanb; t^i t^eoretiff SSiben er enbnu iffe (erfaring, ^aa ben anbett ibe er bet co,iaa en ubeftribt (ganb^eb, at be kræfter, et go(f toirfetig ^ar ^rug for cg ijil bruge, bem Dit bet i S;ibené 2øh cgfaa tibe at fcrjlaffe fig. ipadbe man i 1848 tja'ot ^D?ob og (Sinb ti( af be titftebe^ærenbe kræfter at banne et Ocer^uu^ og t'ii bette at j^enbife be arifto!ratiffe (elementer, ber fanbteé i?anbet, faa ffutbe t^t iiof ^aoe ciift fig, at et faabant Ctoer^uu^ fulbt faa Del font gotfet^ing eller Unber^uu^, ^adbe funnet ft;(be fin $tab^. ^(ene fom ftore ^anbeienbomébefibbere ^adbe be gjennemgaaet ber gat) bem en ^jenb* flab titi^anbet og en praftif! ^idéerfaring paa et ft^srre Cm* raabe, enb orger og i^onbe i O^egten funbe»ære i e* fibbetfe (Stænberbeputerebe ^adbe ftere af bem gjort fig bemærfebe»eb 3nbfigt og :5)^gtig^eb. engang funbe bet»ære ffeet, men iffun beroeb, at be egentlige 'iparti* lebere fe(» ^a»be taget 3nitiati»et og anstift?(riftofratiet en ^labé i bet conftitutionede l;ftem.!idet 9}?obfatte tl)i mange af bi^fe Pebere optraabte paa en OJ?aabe, fom iffe funbe SInbet enb fafte paa 2l(t, ^»ab ber fom inb unber begrebet ^be( og ob^eier, og gjorbe bet faa gobt fom umuligt for bem at optræbe paa ben poli* tiffe fueplab^ meb nogen isetl;bning. 5^aar be, fom»aaftobe, at ^Danmarf iffe befab (5Ie* menterne til et politiff ^riftofrati, bermeb meente, at ^anbet iffe befab bet fornijbne materielle runblag for et politif! ^riftofrati, faa mobfagbeé be l;eri paa ben meeft flaaenbe ajlaabe af fel»e be faftiffe gor^olb. Cm et ^anb af 3}an* marfé Ubftræfning, fom talte 19 re»ffaber, 14 baronier, 47 etam^ufe og gibeicommié[er ^engefibeicommi^fer iffe iberegnebe og mange ftore priuate obfer, funbe bet fanbelig iffe figeé, at ber fattebe^ bet paa materielt runb-

20 16 lag for et po\ii\\t 3Irifto!rati. ammenligtter man bi^fe mange ftore 2e^n og obfer nieb be ^ijrige i^ormuer l^er i ^anbet, fommer man»el fnarere til bet O^efultat, at ^an-- marf i faa ^enfeenbe befibber et for^olbøbti«ft<?rre og rigere materielt rnnblag enb noget anbet loanb, maaffee iffe engang (Snglanb og Øfterrige unbtagne. Slbfolut taget befibbe biøfe Sanbe naturligtoiig et langt ft^rre og rigere Sorbegobøariftofratie enb ^Danmar!; men ftifleé bet Iige= otoerfor be anbre gormuer i be paagjælbenbe!2anbe, Blitzer gori^olbet et ganffe anbet. 3betminbfte i (Snglanb ere 3orb= brotterne ftitlebe ligeoberfor en merfantil og inbuftriet ^enge^^ magt, fom»iftno! fnibfommen opceier ben, (5t rigere ma* terielt runbtag for baabe Slriftofrati og entr^ befab ber^ for neppe noget anbet ioanb. aj^ærfeligere er bet tjiftnot, at man meb en flig mægtig ^jenb^gjerning for Øie, iffe ftraj: tænfte paa at paatægge bi^fe mange rige 3orbbrotter tilfijarenbe pligter og ant)ifte bem bereé "^iabé i bet con* fom ganffe Dift berbeb t)itbe ^abe tounbet i gaft^eb og Siffer^eb, iffe minbft berbeb, at man ^atobe nnbgaaet nogle af be bærfte og bittrefte ^artifampe. berfen i ^tat eller i ^ommnne aabnebe man bem en ^(ab^, ber ft^arebe tit bereé gormue og fociale (Stilling. S3i fige ubtr^ffelig ^tigt; t^i bet»ar no! faa meget en anfbaréfnlb ^(igt fom en 9?et, man nægtebe bem.!de»are og burbe bære fefi)ffrebne til be anfbaréfulbefte og b^rbe* fulbefte pligter i ^tat og (kommune, ^en 1848, ba ocialiémené^ Stftier ftobe faa ^øit og grif^eben^ faa labt, bar ber feb bfanbt gri^ebens fanbe fenner 3ngen, fom turbe tale et Slriftofratie«(Sag faftflog man be ^rinciper, fom runbtooen af 1849 ffutbe føre nb i 2mt 3ffe en^ gang i bet n^e?anbgtr;ing l^ar man antiift bet ben miiibfte fiffre ^lab«. ^anb^tl^inget, fom bet nu er fammenfat, til

21 17 tel altib t fin Wihtz tæfle en SDeel ft^rre ^[^anbeienboms* Befibbere, men om en enefie SJ^ajoratSbeftbber faaer ^lab^ i bet, er i^otjebfagelig oterlabt til 2;i(fælbet. OJ^ange ere af ben 2f?ening, at 'ci flet i!fe Bnrbe l^atoe inblabt c paa et jtofammerf^flem, og ber er SO^eget, fom tater for en faaban 5lnf!ne(fe. (5n!e(t!ammerf^ftemet ft)ne^ bebre at :pa fe meb i}ore gor^olb, og man ^at)be bift i bet $ele»æret Bebre tjent meb at l^olbe fig tit et ^nfeltfammer fom bet, afbøbe ^rof. Sarfen foreflog efler et tignenbe. ^ijorfor forl^olbt man fig nu faatebeé i bette tjtgtige pørg^maal? Omtrent af be famme rnnbe, fom man nu fremfommer meb 2ou, ber f!u(ie fnæffe benne Bet^bning^* futbe ^la^fe,»eb at brage bet materiefle Unbertag Bort fra bem. Dm een af rnnbene, nemlig ben, at toi iffe ffulbe befibbe elementerne til et ^olitife ^riftofrati er ber ti(bee( talt, bog iffe ganffe ubtømmenbe. ^Der gitjes jo t>ti bem, fom l^er i Sanbet i)ifle frafjenbe benne ^la^fe SQ^ebborgere ben ^bre fociale 51nfeelfe og ibe* t^bning i 2mt, uben ^oitfen 3ngen l^ar S^iet til at inbtage en fremragenbe tifling i (Samfnnbet. e, ber funne tale faalebeé, maae l^abe meget taagebe goreftiflinger om ben ^Tn* feelfe, gormue og 9f?igbom attib ffjenfe 33efibberen og altib B(jr ffjenfe ^efibberen. 33i ffufle ganfte i}ift iffe l^tab i5i befto»ærre altfor ofte gjore fom fert>i(e 0}?ammong* b^rfere neie og B^ie c for ben rige 93?anb, B(ot forbi ^an er rig. 2}?en gormuen er en 9}2agt, fom oi ffufle refpeftere, al ben (Stunb bet er ^ilben til SlrBeibe og mange 9J?enne< ffers 33irffoml^eb. Sit nægte gormuen^ fociale S3eti?bning og Snbflbbelfe er en ibarnagtig^eb. Sllene fom efibbere af ftore gormuer inbtage 2)kjoratéBefibberne en meget an* feet tilling, l^ijorom dn^ux, ber tjil op^olbe fig libt i *}3rotoinbferne, fnart fan otoertt^be fig. 3ffe at tale om, at 2

22 18 be font ob Be[ibbere blbe fe te op til af ^onbeftanben, maat be, Uct forbi be i eti^bert materielt (B^oxo^^maai!unne lægge bet afgjorenbe?ob i 35cegtf!aa(ei% befibbe en tilftarenbe 21nfeelfe og 3nbfli?betfe, :5)et er l)ibtil iffe l^ffebeé o«, at forffaffe 9?igébag^manben ben ^bre Slnfeelfe, Ipoilfen ^an fom een af![^anbeté ^Ootjgitjere burbe nt?be. 3 ^an«.?)iem* ftaon obcrfee^ benne Ifian^ bet^bningéfnlbe tilling altfor meget, 5^i?ber l^an iffe fom borger og 9}?ennef!e Slnfeelfe og 5Igte(fe i fin ^reb^, ^an«stilling i ^ig^bagen bit iffe lægge bertil 3D^en obseieren og 9J?ajoratébe* fibberen er en anfeet og inbfl^belfeérig SO^anb tittrobé for 2l(t, l^oab man ^ar gjort for at berobe ^am ben. 3J?an bit nu foge at unbergrabe l^an^ (StiQing beb at Berøbe ^lam bet materielle runblag. $?t?ffeé bet,»il amfunbet fomme til at libe berbeb. 3}?eb ob^befibberne er man tilbeel^ bleben færbig, bet gjcelber nu fun om et fibfte (Slag l^bab bem an= gaaer, og man f^ax tiltænft 9J?ajoratébefibberne ben iblanbt bem, ber i fin!^ib l^abe ftillet og nu frembele«ftille fig fjenbffe ligeoberfor benne ^'la^fe borgere, finbes ber bem, fom for bere^ DJtobftanb bille frafjenbe ben gæbre^^ lanbéfinb og gri^ebéaanb og tillægge ben abfolutiftiffe 2;il* bøielig^eber. Utrolig fom benne 33efEl;lbning maa ft?ne^ en^!^ber tænfenbe 9J?anb, %ar man bog bibft at inbplante Stroen l)erpaa l&o«en '^zzi af golfet. 2lt en ^laéfe 53orgere, ber mere enb nogen anben beb perfonlige 3ntereéfer og fom ^eftbber af en for^olbéoiié ftor X)eel af ben banffe 3orb, er fnattet til gæbrelanbet, ffulbe bære minbre lo^al og min= bre fæbrelanbftfinbet enb bet <5bvige golf bet li^ber i og for fig faa utroligt, at man nof fan forbre meget gi?lbige 53e* bifer for en faa ^aarb S3efft;lbning. Cg bar man faabanne? 9^ei. 2If ben SDmftænbig^eb, at mange af biéfe SO^ænb ^be

23 19 tttfabt fig at nære anbre 9J?eninger om tjiéfe inbenrig)!e og )<jrgémaal, fan man bog iffe ubbrage en faa* ban (utning. ^Dtéfe 9J?ænb Befibbe, fom alt bemcerfet, for^o(b^t)it^ mere af ben banffe 3orb enb bere^ SO^ebborgere men ere iffe ogfaa mange af bi^fe 3J?ænb ijeb bereé gamilie* nabne og gamitietrabitioner fn^ttebe ti( gæbrelanbet^^iftorte? 3}?an ^ar ottfet paaftaae om be nulebenbe banffe 5Ibe(g^ flægter, at be i en mærfelig rab ere Blottebe for fom ftor og cebef Daab gioer gufbbringerne. 'ide, fom fomme meb ben :23efft?(bning, glemme reent, at ben banffe 2l6fo(ntiéme iffe juft ^ar ubmærfet fig toeb baab^ fraftig Dptræben og berfor l^efler iffe ftar funnet gitje ben enfelte borger Seilig^eb til Ubmærfeffe«et ligger otjer* l^otoebet iffe i 2l6fotutiémen 3?cefen at fremme efler Begun* ftige ariftofratiff Ubmærfetfe. SO^en tager man et berettiget )enf^n tit 2;iberne^ llgunft, maa bet bog inbrømmeé, at ber til mange af be gami(ienat>ne, fom bæreé af core Slbel^* flægter, fnatter fig fortjenfttige anblinger. idet er faa meget mere ^^aaffjonnelfeéoærbigt, fom ^eien til (Stat *= tjeneften^ f)mxt ^(abfer fnn gif igjennem en libet tiltafenbe ^ontortjenefte og en (igefaa trættenbe ^agetjenefte* SBaabe i ben cioife og militære tatétjenefte ^atoe be inbtaget frem* ragenbe ^labfer, fom be ^æbertig ^atoe ubft)ibt. 2lt beff^ibe ^Bærerne af flige gamitienaone for SOkngef )(iaa gcebre(anb^= finb, er bog en noget raf! gærb* id^an fnnbe ligefaa gjerne befft^ibe banffe ^Digtere og anbre banffe gorfattere, ^»i^ SBerømmetfe i gremtiben er fnt;ttet tit 9}2ober^maa(et, for 9J?angeI paa ^jærtig^eb tit bet banffe (Sprog. 9^aar man ^ar befft;(bt be banffe 9J?ajoratébefibbere for aj?ange( paa gri^ebéfinb, faa er benne :33efft?(bning (igefaa ubegrunbet. (St Slriftofrati er otoer^ooebet iffe meget til* bpieligt tit at elffe etter beunbre Slbfoluti^men. 3)et ^ar 2*

24 20 altib ibetminbfte en infttnftémæéfig gøletfe af, at 2(rifto!rati og 2lbfo(utt^me i alminbelig gorftanb ere incommenfurable (Størrelfer. a)?an ^ar totflet begrunbe ^ttn S3eff^Ibning ber^^ paa, at be gamilier, fom l^er er %ak om, i 1848 og be nærmeft følgenbe 2(ar txat fig titbage fra bet offentlige?tb. ^unbe man if!e meb no! faa megen $Ret fige, at bet offent* lige!2ito, for faa bibt bet iffe ganffe ignorerebe bem, ffjøb bem fra fig meb afle S^egn paa Uoiflte og 9J?iéti(Iib. 3ngen 9}?ajorat^Befibber, ingen ob^eier fnnbe i ^ine 2lar træbe ep paa 35algtri6unen uben at blitoe fori^aanet og nb^^^fet, naar ^an iffe netop ^ørte til be faa Ubbalgte, fom togeé unber ^eff^ttelfe af be politiffe!^ebere i ben bemofratiffe 8eir..^aobe l^an ligefnlbt ilrob til at møbe paa Stribunen fom (Sanbibat, faa forlangte^ bet gjerne af ^am, at ^an forlob^ ffnlbe forpligte fig til at fremme (Selbeienbom, om faa ffnlbe bære oeb iælp af en Sltang^loo, at i}an ffulbe ft(jtte bem, fom fræoebe ben ene eller ben anben om ^an optraabte nof faa forfonlig, bleo ^an bog ^^ppig af interpellant eller 9J?obcanbibat faa oberbcenget meb 5<ianéorb, og bet unber faa ftormenbe ^ifalb af ben for^^ famlebe 3J?ængbe, at man iffe fan unbre fig ober, at iffe ret a}^ange fulgte l^ané (Stempel. et»ar bengang; nu ffeer (Sligt iffe mere. anfte bift ^abe Sliberne foranbret fig til bet 59ebre, og oi ^abe fun anført, l?bab ooenfor er fagt, for at bife, l^bor ubegrunbet ben ^efft^lbning, for at l^abe truffet fig tilbage fra bet offentlige Sib, er. 9}Jen faa oberorbentlig meget bar jliben iffe foranbret fig og lettet benne ^laéfe borgere 3lbgang til golfet^inget. 23i fætte, at ber ffulbe foretaget 25alg til et npt golfetl^ing imorgen, bilbe ba nogen 53efibber af gamiliegobé eller prioat ibønber* gobs l^abe minbfte Ubfigt til at blibe oalgt i et ublanbet![?anbbiftrift, berfom l;an aaheut erflærebe, at ^an iffe funbe

25 21 ftemme for en 2:ijangé(oJ) meb^enf^n tit gæfteaflø^ningen? jdet tør bog betoicle^. ^Baa ofte ter faa nær berørte obéeierne^ perfon lige Sntereøfer, reifteø, biet) f)ar\ m\\t bort meb ^efet^tbningen for 3flibera(itet, blot forbi ^an»ilbe forfoare, ^i3ab ^an anfaae for fin perfonlige 9^et. 9}?en ffax man noget anbet 53eoiié for benne ^(aefeé 9)?ange( paa grifinbet^eb? 2lt en "^^eet af bem nærebe 9J?iéti(lib tit ben n^e 2:ingene^ Crben, fan tjet iffe nægtet, men en faa* ban 9}?i^tit(ib forubfætter bog ingeninnbe abfotnt 9}?ange( paa grifinb eder gæbretanbøfjærligl^eb. ^er gitoeø imibtertib bem, fom i bere^ Slngreb paa Slroebaanbet, ibetminbfte iffe aahent og I^bt fremfomme meb biéfe isefft^ibninger, men ubelnffenbe ^ente bereé runbe fra ftatéoefonomifte og fociate betragtninger, e fee i 3J?aj[oratet en forælbet og unatnrtig 3nftitntion, ber fnareft mulig maa l^æoeé, for at be (Sienbomme, fom nu ere unber bette ^aanb, (igefom al anben ^ienbom, funne blioe jen* ftanb for ^anbel og Cmfcetning. 3 benne 3nbf!rænfning fee be et ftort nationalt Zah, fom bør unbgaae^. gore* løbig tære bet os tiflabt, at opfafte bet pørgémaat, om ber iffe i ben banffe Soijgitjning finbe^ anbre Snbffrænf* ntnger, fom ere ligefaa ftcerfe og tigefaa unaturlige 3nbgreb i ben frie S3en^ttelfe af 3orbeienbomme. $i)ab mene be ^errer f. dic, om bet ^aanb, fom ^mux paa S9onbe]orben og fom faa i^æfbigt inbftrænfer ^ontraftsfri^eben og (Sien* bom^retten, ibet bet forbre^, at en^oer ^onbegaarb, ber iffe i t^ioe 2(ar ^ar ijæret eller i Slroefæftebefib* belfe, ffal bortfæfte^ eder bortforpagte«paa 50 5Iar, og fom forb^ber Sammenlægning af S3ønbergaarbe? SJion bet iffe er et langt unaturligere ^aanb og bet ^i^iler paa 2J?a«fen af!^anmarf«3orb enb 5lroebaanbet? gor imiblertib at imøbegaae benne ftat^oefonomiffe 3nbi)enbing,

26 22 ftuoe»i betragte Slrbebaanbeté et^bning og gjennemgaae fce mulige g^tger af bet^ ^øéning l^er i i^anbet 3)?aioratébefibberne ubgjøre tjore rigejle og ftørfte Sanb* eienbomébefibbere, og fom faabanne repræfentere be tel og* faa be ftørfte gorinuer i Sanbet. ^i^[e gormuer befibbe tidige ben (Jgenftab, at be,!nt;ttebe fom be l^obebfagetig ere tit 3orben, attib ere be meeft fotibe. er ufiffer, ogfaa ben fom beftaaer i 3orbeienbomme; men mebené ben (5a))italformue, fom i!fe er fiffret beb pao. ben ene eder anben aj^aabe at bære fnattet tit Sorben, l^urtig og f )ort(jft fan forfbinbe, bebarer 3orben attib en bi^ 33ærbi, fom bet unber ul)etbige SibSfor^otb!an f^nfe bt;bt, men fom bog atbrig ganffe fan titintetgjijreø. X)tt folibefte ^ant er og btiber bog attib Sorben, l^oab bet ogfaa anerfjenbeé af en^oer ^engemanb. 2)en gormue, fom er anbragt i inbuftrietle goretagenber etter $)anbet, er ubfat for mange farlige 3:i(fætbig^eber. ^en ftore anbetémanb, ben rige gabrifant!an i utrolig fort ^ib fee fig forarmet beb al* beleé uforubfeetige ^egiben^eber, og benne Dmftænbig^eb giør '^am titling fammenlignelfeébii^ ufiffer.»selb (EapU tatiften, fom t;ar truffet fig titbage fra gorretningerne, er iffe fiffret i faa enfeenbe, og l^an^ (kapital er, for faa bibt ben iffe er fiffret beb Slnbringelfe i 3orbeienbom, unberfaftet atte ^engemarfebeté 2:itfætbig eber og gluctuationer. )an fan bel opl;obe fin ^a^^ital fom utb i fine branbfrie ^jælbere, men fun meb flabet af al gorrentning, og felo i benne fiffelfe er ben mere ubfat for gjenbe* l^aanb enb 3orben. 3J?en benne iffer^eb giber 3orben bog fun i bet 2:itfælbe, at ben birfelig eieg og befibbeé af S3ebfommenbe. dx ben berimob, l}bab nu faa ofte er ZiU fcelbet, utilbørlig bel^eftet meb jælb, afgiber ben iffe ftørre, fnap faa ftor iffcr^eb, fom faa mange anbre jenftanbe.

27 23 SO^ajoratev!unne fun i en for^o(bét)ii^ meget og iffe uben unber fcerltge 53etingel 'er bet^ngeø meb jæ(b, jdette gbev DJkjoratébefibberené Stilling en (Sifferl^eb, fom i!!un faa <Stiflinger funne glæbe fig t)eb. 3!fe alene ere l^an og ]^an6 ^^ærmefte fiffrebe, faa længe ^an feb leber; men 53e]'ibbe(fené (S^arafter fiffrer ^an^ ^efcenbenter, og <S(ægten Be^olber igjennem ben g^jvfteføbte ade tamfabe^ ten^ 9f?ettig^ebei\ ^aabe gormuenéi tørrelfe og ben^ iffer^eb gjør idiajoratébefibberne tu et færbete^ begnnftiget (Samfunbé* inbibib. : et f^^^gev berfor faa at fige af fig fe(o, at ^an mere enb nogen SInben maa bære tilfrebø meb ben ^titling, ]^an inbtager i amfunbet, $an oeeb og føler, at ^anc^ materielle tifling i faa ^enfeenbe iffe laber fig forbebre, og at ingen Dmoceltning eller goranbring i^berfigere fan begunflige ^am. ^ané ^labé fom (Sonferoatib er l^am ber* for ogfaa ligefrem anoiift. an er enefte conferoatioe (element; (Samfunbet l^ar mange flige (Stementer. 'D^ogte ere bet, forbi bereé tiiling i am^ funbet, ligefom an^, om enb i minbre rab er begnnftiget; 2(nbre ere bet paa rnnb af SItber eg ^temperament; men ligefutbt blioer 3J?aj[oratébefibberne hjernen i bet conferoa= tioe Stement og bette^ meeft inbflt;betfe^rige ^eftanbbeet. Unber ^bfolutic^men, ifcer i bennet forfte S;ib, l^abbe fcerlig!i^e^nene, men fenere ogfaa OJkjoraterne, en X)^ ffulbe tjene S^ronen fom SJ^obocegt imob bet oprinbetige Siriftofrati, gor amfunbet fom faabant oar bet bengang af minbre conferoatiot (5(e* ment er bet^ Snbft^belfe af (angt ftorre et^bning i en conftitutionet ^tat, naontig naar forfatningen l^oiter paa et faa brebt bemofratif! rnnblag fom oor; t^i l^oor bet er Silfælbet, oi( gri^ebé* eder rettere Sig^ebébeftræbelferne

28 24 Um )aa ftcerfe, at u \)il funne trænge til en ttlfoarenbe a)?cbi)ægt, berfom eder«i!fe Seoægelfen f!a( antage en for (gamfunbet farlig ^aftig^eb. 5Det l^aijbe, fom alt bemærfet, efter»ore 5(nf!uelfer»æret ^etbigere, om man ftra^- ^atjbe ant)iift ^e^nø* og 3)?aiorat^6efibberne en faft og fiffer ^(ab^ i tor conftitu* tionefle '^i'o; t^i 9}?ænb, fom i bet fociale ^io inbtage en faa bet^bningé^fulb og inbft^betfe^rig (Stilling, maa man l^elft anoife ^(ab^ i!8odgii)ningémagten, ba man ettere (et fremfatber altfor ffjærenbe 2D?obfætninger og 3)^obfigelfer ^et er netop ^tjab m nu ere S3ibner tit. 33i fee a}?ænb, fom i beres fociale ^reb^ intet gjætbe og intet funne gjcetbe, inbtage en mægtig (Stilling fom 2ori^ git)ere, og ombenbt fee i)i 3}2ænb, fom i en ^eel Sgn og i en ftor ^rebé inbtage ben inbfl^belfeérigefte fociale Stilling, uben minbfte 3nbfl^belfe paa Soogii)ning«magten. iéfe ffjærenbe ^ontrafter imellem 3nbibiberne^ fociale og politiffe 3nbfl^belfe birfe altib ffabeligt, og bet er bem, fom frem=* falbe be bittrefte ^]3artifampe. 3 et funbt politif! ^ib bør ben politiffe 3nbfl^belfe faa nogenlunbe bære en 5tffpeiling af ben fociale. ^n føger man at raabe ob ^erpaa, beb at nibellere (Samfunbet. 2JHblet er rabifalt, men neppe l^elbigt. ^et er imiblertib iffe blot fom SD^eblemmer af ^anbet^ (obgibenbe ^amre, at 3J?aioratébefibbere ubøoe benne beres conferbatibe naar ber iffe er anbiift bent noget faft Sæbe i bi^fe, felb ^»or be iffun i ringe Tal ere tilftebe i bi^fe, funne og bille be ubøbe benne 3nbfl^belfe. jdet er iffe alene og iffe meeft i be lobgibenbe ^amre, at benne bere^ 3nbfl^belfe gj^r fig gjælbenbe.! en 3nbfl^belfe, be ubøoe beb bere^ fociale (Stilling runbt omfring i ^ro^^ binbferne, er maaffee af en langt ftørre ^et^bning; t^i

29 25 netop ut> bere^ fociale 3nt)jT^be(fe funne be ubrette 3J2eget, fom ligger ubenfor Sot^giijning^magtené Omraabe.!5)enne SO^ajorat^befibberneø et^bning fom conferoa* tiet (Slement tør tngenlunbe unberijurbere^; men ogfaa i anbre ^enfeenber er bereé Siilftebeijceretfe af ftor ^et^bning. 3ffe at tak om, at bere^ fiffre og uafhængige (Stilling gj^r bem fcerbele^ ffiffebe tit, (igefom be øt>rige ftørre obéeiere, at»ære S3ærere og (St^Jtter af bet conftitntionefle, becen* traliferenbe princip, uben l^ioi^ jennemforelfe regjering»e( fan tænfeø; iffe at tau om, at be i en feer* egen rab egne fig tit at gaae foran og bife 33eien i aoe ftørre communale og agronomiffe goretagenber, ere OJ^ajo* rat^befibberne fcerbele^ ftiffebe til at obertage toi^fe bet^b* ning^fnlbe (Stillinger i (Statétjeneften, naar be bertit forptirigt befibbe be fornøbne ^genffaber; og bet er unber afle Omftænbig^ieber ønffeligt, at ber i Sanbet finbe^ rige og anfete gamitier, ^oi^ (Sønner oeb Søbfet og Strabition føle fig forpligtebe tit at tjene gæbretanbet. (Selb i rige conftitutionefle l^anbe i)it ben 2øn, (Staten fan J^be for bi^fe (Smbeber^ 33aretagelfe, iffe ocere tilftræffelig tit at ubftpre 3^ænbe^ai}erne meb ben ^bre (anbg, fom biéfe (Stillinger iffe oel funne unboære. "^et er en foær S3^rbe for be minbre Sanbe, fom iffe fee fig iftanb tit at ^be ^øie dønninger, og bet er iffe uben ibet^bning, at be l^aoe SdJcenb til bere^ 9?aabig^eb, fom af bereø egen gormue funne fuppiere ben fnappe Søn. -g)ertil ere OJJajorat^befibberne og be ftore Sanbeienbomébefibbere foerbele^ ffiffebe. Sigefaa be* t^bninggfulbt er bet, at ben, fom tiltræber en flig (Stilling i Snblanb eller Ublanb, tit benne fin (Stilling mebbringer et fjenbt og anfeet gamilienai^n. ^Det er fun 2J^ennefEer meb meget ringe ^erbené* og 3)2enneffefunbffab, fom funne mene, at ftor gormue og anfeet ))lam iffe ffulbe ubøbe

30 26 nogen 3nbfl^bel e. e ijæfentuge (Sgenffaber, Snbfigt og ^^glig^eb, høx naturligtiié iffe mangle, men ben, ber be* fibber bié^fe,»i( i en mærfelig rab \øk fig ftøttet, naar f)an tidige er i 8efibbelfe af en flor gormne og et anfeet gamilienaon. 3 et fe(i)regjerenbe ^anb er bet af en ganffe oijeror* bentlig S3et^bning, at l^ace ret idknge, ber Befibbe (5one og ^alb til at leije for "»Politi!, uben berfor at oære ^endifte til at leoe af "ipolitif. "ipolitiferen, ber er nøbt til at be* n^tte ^olitifen fom Sebebrøb, befibber langtfra ftænbig^eb og Uaf^ængig^eb, man fnnbe ^jnfee, felo om l^an er befjælet af en rebelig S3illte* 2It ubbifle bette n^jiere, er t)el i og for fig ooerfl<jbigt, bertil altfor!lar, 3 oore ftorre ob^befibbere, men fortrinéoiié i bore ^e^n^«- og OJ^ajorat^befibbere ^abe oi 3X^ænb, fom, naar be forøo* rigt ere befjælebe af l^^ft og 3oer og befibbe!5)i?gtig^eb, n^be en faa naf^ængig (Stilling, at be nben egentlige Opoffrelfer fnnne oirfe fom ^]3olitifere i amfnnbet^ Aljenefte. Sllene i bere^ tilling fom ftore Sanbeienbomébefibbere ^aoe be en færbeleé gob gorftole, i ^bilfen be, næften uben at bibe bet, gjøre praftift :53e!ienbtffab meb mange oefonomifte, agronomiffe og commnnale gor^olb. fertil fommer ben praftiffe 3nbfigt i 2llt, l)oab ber angaaer '^engebæfen og ^engemarfeb, fom ibefibberen af ftore \?anbeienbomme altib maa er^beroe fig, om l^an enb fun er nbftt^ret meb mibbel* maabig T)t;gtig^eb. )an ^ar lettere enb be flefte 5lnbre oeb at iagttage, l^oorlebeé oiéfe fatte^ 9^æringé^ og (Jommn* nallooe oirfe i feloe loibet. ^en ftore ob^befibber!an lettere enb be glefte er^oeroe fig et praftiff reb paa ^imt an leoer bertil i ft^jrre gor^olb og er fni^ttet til mange aj^enncfter, fom f)o& ^am føge 9^aab og &s^tte, 2llt bette gior i)am nnber alminbelige gor^olb til et folibt a}hblem

31 27 af en (otgbenbe gorfamling, felt) om ^an Hk ffulbe»ære Hbft^ret meb ftcr bialeftif! euer r^etorif! ^egai^elfe. 2lt»ore ^el^n^* og 2)lajoratébefibbere famt ftore ob^eiere unber 5lbfo(utiémen t^are ubelulfebe fra al 33irffom^eb i (Samfunbeté politiffe S^jenefte, naar be iffe netop Di(be toirfe fom (ønnebe (Smbeb^mænb, tjar bere^ UU}!fe iffe bere^ gor* feelfe; men af benne bereé Ubetuffelfe fra flig S3irffom^eb tør Sngen flutte, at be ffnlbe tocere ubl^gtige eller ut^itlige l^ertil.!det gjcelber nu fun om at mobtage bere^ opoffrenbe S3irffom^eb meb SiKib og uben 3}h6tro, ben til iffe ube- Blioe. et er et af be ftore gortrin beb bet conftttutionehe ^tat^lib, at bet mere enb nogen anben 9fJegieringéform op* muntrer og anfporer til ^irffom^eb og '^aat.!dette gor^ trin befibber bet i ben Omftænbigl^eb, at bet, iffe alene uben at tage fabe beraf, men til ftor gorbeel funbet, fan fee be enfelte borgere ophobe ftore 9?igbomme, OJien bette gortrtn befibber bet fun, for faa bibt bet anoi* fer ben ftore gormue en paéfenbe ^irffom^eb i amfunbeté ^Tjenefte. 3 ^Defpotierne og be abfolute QJ^onarc^ier blioer ben ftore gormue attib af en mi^tænfelig ^et^bning og Snbfl^belfe. 3 bet offentlige 5^ib er ber iffe inbrømmet ben nogen paéfenbe 33irffom^eb, og bet er berfor iffe til at unbre fig ober, at ben^ obebopgabe let blioer ben, at ubbifle en meningsløs øfterlanbff $ragt og 2n^M, fom til alle <Siber birfer flappenbe og bemoraliferenbe paa golfet. 5)er er unber faabanne gor^olb runb til at præbife imob S^^igbommen, ber ba iffe fan blioe anbet enb en tom 9J^ammonS= b^rfelfe, 3Jkn bet røber en l^øi rab af Ufunb^eb l^os amfunbet, at flig "ipræbifen imob ^Rigbom flal anfees for at ocere fortjenftlig; t^i et golf, ber iffe l^ar kræfter til at bære 9?igbommenS 53i;rber og pligter, l^ar l;eller iffe ^ræf*

32 28 ter til at anftrenge fig, tii at arbeibe i gor^otb tii fine (Si)ner. ^onxiuerne er^certje^ (et og tabeé enbnu lettere; ]^\)erfen bereé (Sr^tjeroetfe etler Slbfplittelfe er f^nberlig ^æ* berlig. ^Man træffer berfor gierne nnber ^efpotierne nogle faa u^^re gormuer og et golf i 3orb^l;tter og pjatter. SDet er!un i)eb at andife S^igbommen et pa^fenbe pitle* rum for en ^æberlig ^rgjerrtgl^eb, at ben blioer, l^oab ben b<jr»ære, en befrugtenbe ^itbe for amfunbet i bet $ele, ^n bebre og æblere 2:umleplab^ for ben 9?ige^ ^rgjerrtg^^ l^eb, enb ben politiffe Slrena, gii)eø ber neppe. l^ab!un be 9^ige ot)erbt;be l^inanben i at arbeibe for SllmeenoeHet, ber* meb fan»samfunbet altib tjære tjent. St golf, ber tøv fige: m ere iffe bange for at t)ax>^ rige SJ^ænb i bor 3J?ibte, jo flere befto bebre", befibber langt mere ægte bemofratiff idhnbémob, enb bet, ber i feig 3i)li^unbelfe figer: gormuen bemoraliferer o^, laber os lægge ben Slrbeibe og Stnftrengelfe inbtage fit ^errefæbe, maa man ogfaa oioer* labe 9f?igbommen fit, ^Det conftitutionelle tatølio, fom fragter og forfølger gormnen, mi^forftaaer fin Dpgatje, og benne 2}2igforftaaelfe toibner om Ufunb^eb. 33ore OJ^ajoraté* og ^e^n^befibbere ere ogfaa i S3eftb* belfe af en anben (Sgenffab, fom iffe er uben 53et^bning for bet conftitutionelle tat^lio. S3lanbt bem finbeø iffe faa faa 9^iaone, fom meb S^re ere fn^ttebe til anmar!^ $iftorie. 2J?on bet for bet conftitutionelle tat^lio er en ligeg^lbig (Sag, om bet i fin SJiibte ^ar anfete 9^aione eller ei? (5n ægte ^iftoriff ^Irabition er mere eller minbre fnattet til berpmmelige gamilienaijue, fom atter og atter ijenbe til* bage meb fornyet lanb3. e abfolutiftiffe tatere ^u ftorie er mere eller minbre fun ^ongerneé iftorie. 2lf og tit buffer et Sflam op, for ligefaa ^urtig at forfoinbe. ^e conftitutionelle tatere ^\\toxk er tillige be anfete gamilier^

33 29 iftorie. 9)ton bet iffe ffulbe»ære benne gamitie^iftorte, font gj^r Snglanb^ og tilbeelé ogfaa (Soerrigé ^iftorie til en faa tiltræffenbe Sætning? SQlebené 5lbfo(utt tnené 35æfen er et fig ftebfe gjentagenbe 3nitiatio fra ben eneoælbige ibet ] an fan br^be af og begt^nbe forfra, naar og ^toor ^an»it, er bet conftitutionefle StatétioS $iftorte bygget paa ^rceceben^ og Strabttton; men en Strabition, fom tf fe er fnt;ttet til gamilietrabitton, er gjerne en folb og go(b S^rabitton. I^et er ooer^ot)ebet een af 2:ibeng ftore 23tlbfarelfer, at ben troer, at ben fan faae berbéltg jer* ntng ubf^rt uben at ^be tilfoarenbe»erbélig ^^n berfor. 5t)or man i^il nægte ben oerbétige ^rgjerrigl^eb baabe ^bre 5{nfeelfe og D^tgbom, t)tl ben i)enbe fig fra bet offentlige?{u. er fom aftib gjæfber bet: i)ab ubé er, og ^eiferen, l^oab ^eiferené er. Tlan maa bog iffe brioe 5)aarftaben faa tjibt, at man fan troe at faae benne ^Serben^ jerning ubført uben benne SSerbenø rimelige?on. (Spørger man nu, ^oiffen Snbfl^belfe en Cpl^æoelfe af 2(rt)ebaanbet bilbe faae paa SIgerbruget, ba t^ber (Soaret ne^}pe tilfrebéftiflenbe. (Særlig unber oore Sel^n^* og 9}?a* joratébefibbere trioe^ gorpagtninggf^ftemet gobt. e enfeite 2t^n og SO^ajorater omfatte fom ofteft flere ftore gor^jagtergaarbe. Unbertiben brioe^ een af biéfe, om enb iffei ftren* gefte gorftanb af S3cfibberen felo, faa bog unber f)am umib* belbare Sitfi^n og 2ebe(fe. ^De øi)rige ere bortforpagtebe* (Sfulbe Slroebaanbet btioe (<jft, maa man ijære berebt paa i en ncer gremtib at fee biéfe (Somple^er af ft?5rre aarbe abfplittebe* ^Det 2I(minbe(tge toit ba bliue, at biéfe aarbe eieé enfeltbiié; bet i)i( meb anbre Crb fige, at en "iproprie* tairflasfe ijil aftøfe obéeierffa^fen. 3J?ange»ifbe oel finbe bette gor^olb meget ønffeligt, men betragter man <Sagen libt notere, t}it man bog neppe funne ønffe benne DmbanneIfe

34 30 enten i beii ene etter ben anben enfeenbe. Unber tor nu*»ærenbe 5<^^^e^i"S ^f forben, banner ^roprietairflaéfen et fcerbele^ tæfenttigt 9J?etfemIeb meflem ob^eierffaéfen og be minbre ^anbbrugere af S3onbeftanben. jdi^[e 'ifroprietair* gaarbe finbe^ af afle mutige t5»rre(fer, ibet nogle ere me* get ftore 5lt3l gaarbe, meben^ anbre næften nærme fig 33onbe* gaarben i (Størrelfe. Det er a(tib ^elbtgt, at ber i et ager= brugenbe ^ani) finbes benne OJJangfoIbigl^eb af ^anbbrug; tl^i bert)eb htnne be meeft forftjeflige gorbringer blbe tiu frebéftiflebe ; ben ftørre T)^gtig^eb og ben ft<5rre Sapttal, faa bet fom ben ringere Dl^gtig^eb og minbre (S^apital 3 gor* binbetfe meb be ftore gorpagtergaarbe banne be fortrinlige 5lrnefteber for 5lgerbrugeté UbbifUng og gremffribt, og 3n* gen bi( funne nægte, at ber imeflem bore ^roprietairer fin^' be flere af bore meeft intelligente!?anbmænb. 33^en bit bet forl^olbe fig )j^aol famme SOiaabe, naar bi i!fe længere l^abe?e^n, 3)?ajorater og ftore obfer, men iffun ft^rre og minbre 2(t)(^gaarbe; en ^(aéfe?anbbrugere, ^bié minbfte 3}?anb eier en uuéiob og l^toié ftørfte eier en 2lt>(øgaarb paa ;br, Sanb? Det er i!!e rimeligt. Det giæl* ber om a( (Slag^ 33ebrift, at ben binber i 2lnfee(fe, i8eti?b* ning og ^raftubbifting i famme rab, fom ben fan træffe be ftore og ftørfte (kapitaler til fig, 9J?inbft af afle gjør SIgerbruget en Unbtagelfe, og atterminbft i et ^anb fom Danmarf, ^oor 3orben enbnn trænger til faa uenbelig SJ^eget, naar ben ffal naae famme Ubbifting, fom 3orben i Ub* (anbet. 9}?en beb at fjerne i^e^n^* og SD^ajorat^befibberen faa bel fom ben ftore ob^eier fra bort ^^anbbrng og fra bor Sanbmanb^flaéfe, Beråber man Sanblib og i^anbbrng en faaban SOiaéfe kapital og meb ben ogfaa ben SInfeelfe og (anb«, fom ^ibtit ^ar t>æret fnattet til bort Slgerbrug, og fom bet fanbetig itfe gobt fan nnbbære. Danmarf, fom bet