HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

Transkript

1 54

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner 55

3 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik over, hvilke organisationer og instanser, der arbejder med tobaksforebyggelse, deres arbejdsmetoder og målgrupper. Kapitlet giver eksempler på kampagner og materialer, og eleverne får til opgave at tilrettelægge deres egen kampagne mod rygning. Kapitlet er inddelt i følgende afsnit: Hvem arbejder med tobaksforebyggelse? Kræftens Bekæmpelse Din egen kampagne Hvem arbejder med tobaksforebyggelse? gennemgår lokale, nationale og globale aktører, der beskæftiger sig med forebyggelse af rygning. Afsnittet om Kræftens Bekæmpelse er et eksempel på, hvordan en uafhængig organisation arbejder med tobak. I Din egen kampagne ser eleverne eksempler på rygeforebyggende kampagner og bliver guidet i, hvordan de designer deres egen kampagne. Kapitlets formål Kapitlet skal give eleverne en forståelse af, hvilke institutioner der arbejder for at forebygge rygning og hvordan. Denne viden skal de omsætte kreativt i arbejdet med deres egen kampagne. Dette kapitel skal: Give eleverne oversigt over, hvem der arbejder med tobaksforebyggelse lokalt, i Danmark, i Europa og globalt Gøre opmærksom på forskellen mellem offentlige myndigheder og interesseorganisationer Give eleverne indsigt i arbejdsmetoder i Kræftens Bekæmpelse. Derved får eleverne indsigt i, at forebyggelse ikke kun er oplysningskampagner og plakater, men også politisk lobbyarbejde og mange andre former for kommunikation Få eleverne til at bruge deres viden kreativt og reflektere over de informationer, de har fået i kapitlet ved at arbejde med deres egen kampagne mod rygning Fag Kapitlet henvender sig især til fagene dansk, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 56

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kommentarer til tekster og opgaver Hvem arbejder med tobaksforebyggelse? Kapitlets første afsnit giver en kort oversigt over, hvilke institutioner og organisationer der arbejder med tobaksforebyggelse. Eleverne får kendskab til både lokale, nationale og internationale aktører samt NGO er. Afsnittet kræver, at eleverne kender til det offentliges administration og internationale organisationer. Har eleverne ikke de særlige forudsætninger, kan du springe afsnittet over, og arbejdet med kapitlet kan starte ved afsnittet Kræftens Bekæmpelse. Afsnittet kan evt. bruges sammen med eller suppleres af andre materialer (se Andre materialer herunder). Kommuner Med strukturreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, fik kommunerne ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme. Opgaven sætter eleverne til at undersøge, hvad deres egen kommune gør for at leve op til sundhedslovens krav. Informationerne kan findes på kommunens hjemmeside eller ved at ringe til ansatte i sundhedsforvaltningen. Staten Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Denne opgave kan være udgangspunkt for en snak om statsadministrationens opbygning af regering, folketing, ministerier etc. Den kan indgå som supplement, introduktion eller opfølgning på et forløb om folkestyret, men kan også bruges løsrevet. Er der tid, er en tur til Christiansborg en mulighed, se også For at give eleverne en konkret forståelse for, hvad Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse arbejder med, lægger opgaven op til, at eleverne undersøger, hvilke aktuelle emner der er på dagordenen i medierne i forhold til ministeriet: Hvem er minister? Er der nye lovforslag på vej? Er der nogen, der kritiserer sundhedssystemet? Faktaboksen er en oversigt over, hvordan nye love bliver vedtaget. Sundhedsstyrelsen SST Sundhedsstyrelsen er den statslige instans, der arbejder med at forebygge rygning i Danmark. Desuden skal den føre tilsyn med, at lovene omkring tobak bliver overholdt, fx mærkning af cigaretpakker. Opgaven opfordrer eleverne til at gå ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under tobak/kampagner og se på, hvordan staten arbejder med forebyggelse af rygning. Til sammenligning kan de også se hjemmesiden fra det norske Social- og Helsedirektorat, der svarer til Sundhedsstyrelsen i Danmark: www. shdir.no/tobakk/kampanjer/ Eleverne skal gerne få en oplevelse af, at der i Norge er langt flere og vidtrækkende tiltag mod tobak end i Danmark, hvor aktiviteten fra statslig side er begrænset. 57

5 Kapitel 6: Den Europæiske Union EU En del af tobakslovgivningen i Danmark er bestemt af EU. Det foregår ved, at EU vedtager et direktiv, som alle medlemslande efterfølgende skal indarbejde i deres nationale lovgivning. EU arbejder desuden med rygestop og oplysning og giver støttemidler til tobakskontrol. Se også Samtidig støtter EU europæiske tobaksproducenter. Denne oplysning skal give eleverne en fornemmelse af de modsatrettede interesser, der er på spil i EU. 6.1 Tobaksindustri får to mia. i støtte, artikel fra Politiken, 17. marts Cigaretlobby dikterer røgpolitik, artikel fra Nyhedsavisen Odense, 30. maj 2007 Verdenssundhedsorganisationen WHO WHO er en organisation under FN. FN blev oprettet efter 2. verdenskrig med det formål at forhindre en verdenskrig i at opstå nogensinde igen. Organisationen spiller en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne osv. Efterhånden som FN har udvidet sine opgaver, er en række specialorganisationer blevet oprettet, heriblandt WHO. WHO har udarbejdet en global traktat, FCTC: Framework Convention on Tobacco Control, der giver et overblik over, hvad man kan gøre for at bekæmpe tobak. 168 lande har underskrevet traktaten og derved forpligtet sig til at arbejde for at forebygge rygning. Opgaven præsenterer eleverne for FN/WHO som en af de vigtige spillere på den internationale scene og kan bruges alene eller som supplement til et længere undervisningsforløb om FN. NGO er Ikke-statslige organisationer kan inddeles i fire hovedgrupper: interesseorganisationer, kirkelige organisationer, mellemfolkelige organisationer samt udviklings- og nødhjælpsorganisationer. Sygdomsbekæmpende organisationer som fx Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen er eksempler på interesseorganisationer. Eleverne får en fornemmelse af, hvad for en type organisation en NGO er, når de tænker på organisationer, de kender: Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Verdensnaturfonden, Dyrenes Beskyttelse, Greenpeace o.l. Kræftens Bekæmpelse En stor del af arbejdet med at forebygge rygning foregår i private organisationer, fx Kræftens Bekæmpelse. Mange mennesker opfatter Kræftens Bekæmpelse som en offentlig institution, og bliver overraskede over, at foreningen selv tilvejebringer sine midler gennem arv, medlemskaber, landsindsamling, sponsorer o.l. Opgaven skal vise eleverne, at rygeforebyggelse til unge ikke bare er information og kampagner, men ligeså meget foregår ved at påvirke beslutningstagere, holdninger og normer. Opfordring til politikerne er et godt eksempel på, hvordan Kræftens Bekæmpelse forsøger at påvirke det politiske niveau. 58

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Eleverne får kendskab til Kræftens Bekæmpelses hjemmesider om rygning til unge og kan bruge disse ressourcer i deres videre arbejde med emnet. Faktaboks: Analyse af hjemmesider Kapitlet referer til forskellige hjemmesider og er derfor oplagt til at træne elevernes færdigheder i at forholde sig kritisk til information på nettet. Faktaboksen er et analyseredskab, der kan bruges hver gang, eleverne bruger oplysninger fra nettet. Din egen kampagne Eksempler på kampagner mod rygning Kapitlet giver nogle eksempler fra kampagner fra både Danmark og andre lande. Kampagnerne er et godt udgangspunkt til at træne elevernes færdigheder i analyse af afsender, modtager og hensigt med kampagner. Desuden er det en optakt til den næste opgave, hvor eleverne skal udarbejde deres egen kampagne mod rygning og tobak. Lav din egen kampagne I denne opgave skal eleverne bruge deres nye viden om kampagner og rygeforebyggelse til at designe deres egen kampagne. Øvelsen lægger op til, at eleverne i grupper à 3-4 frit kan vælge målgruppe, budskab etc., men nogle klasser vil have lettere ved den udfordrende opgave, hvis det er dig som lærer, der definerer problemformuleringen. Evt. kan hele klassen arbejde med samme kampagneoplæg. Hvis klassen ikke har tid til det omfattende kampagneprojekt, er en anden mulighed at stille en enklere opgave, fx Lav et postkort med budskabet om ikke at ryge e.l. Forslag til kampagneoplæg: Målgruppe Elever i 6. klasse Forældre Budskab Lad være med at begynde at ryge Ryg ikke sammen med dine børn Butikker, der sælger tobak Sælg ikke tobak til unge under 18 Kammerater, der ryger Sådan kan du stoppe 59

7 Kapitel 6: Eleverne skal tage stilling til, hvilke virkemidler deres kampagne skal benytte sig af, hvilke medier de vil kommunikerer igennem, og hvordan de vil nå ud til deres målgruppe. I researchfasen kan eleverne søge skriftlig viden, spørge eksperter, interviewe repræsentanter fra deres målgruppe o.l. Opgaven kan afsluttes på to måder: 1. Grupperne præsenterer deres kampagneoplæg for hinanden i klassen og kommenterer hinandens oplæg 2. Grupperne fremstiller et konkret produkt (foredrag, pjece, teaterstykke etc.), som de kan afprøve på målgruppen og herefter evaluere. Som afslutning præsenterer hver gruppe deres produkt og erfaringer for klassen Andre materialer Kommunernes Landsforening Forebyggelse og sundhedsfremme Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstyrelsen tobaksforebyggelse EU tobakskontrol WHO FN Det danske informationskontor International hjemmeside Kræftens Bekæmpelse Samfundsfaglige undervisningsmaterialer Samfundsstudier af Foged, Mølgaard Nielsen og Roslynd-Jensen, Gyldendal 2008: Kap. 13: EU Kap. 14: FN Ind i samfundsfaget af Lysholm og Møller, Alinea, 2007: Grundbog B, kap. 5: EU Grundbog A, kap. 6: Internationale organisationer, bl.a. FN Klik dig direkte ind på hjemmesiderne fra

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 61