Indstilling. Retningslinier for administrationspraksis i henhold til bekendtgørelsen. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 20. maj 2008 Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Retningslinier for administrationspraksis i henhold til bekendtgørelsen om bade- og bådebroer Valdemarsgade Århus C 1. Resume Århus Kommune har den 1. april 2007 overtaget myndigheden med bade- og bådebroer efter bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 (bilag 1). Dermed får kommunen mulighed for at udøve en samordnet planlægning af benyttelsen af Århus Kommunes kystlinie ud fra rekreative og æstetiske hensyn herunder landskabsmæssige betragtninger. Bekendtgørelsen om bade- og bådebroer fastsætter, at kommunen kan behandle og give tilladelse til broer udført i træ, der ikke hindrer fri vandgennemstrømning og kun bruges til almindelige formål som badning eller fortøjning af både. Hvis en bro skal anvendes til andet formål eller udføres af andre materialer end træ skal Miljøcenter Århus høres i sagen. Kystdirektoratet er myndighed på badeanstalter o.l. som Den Permanente og Ballehage. Sagsnummer NM/08/00198 Sagsbehandler Lene Vinther Jacobsen Telefon Direkte telefon Telefax E-post nm@aarhus.dk E-post direkte lj@nat.aarhus.dk Århus Kommunes nærhed til kysten er et stort rekreativt plus for kommunens borgere, der benytter strandene året rundt. Samtidig har den økonomiske udvikling i Danmark betydet, at flere borgere får mulighed for egne, selvfinansierede bade- eller bådebroer til brug i fritiden. Presset på kystlinien er generelt stigende og det er af landskabelige og æstetiske hensyn vigtigt at minimere forekomsten af anlæg, som vil bryde horisonten og det frie udsyn langs strandene. Da der er flere lystbådehavne i Århus Kommune, vurderer Teknik og Miljø, at bådejere som hovedregel skal henvises hertil frem for anlæg af private bådebroer langs kysten i Århus Kommune. Retningslinier for administrationspraksis i henhold til bekendtgørelsen om bade- og bådebroer

2 Den hidtidige, generelle politik ved vurdering af ansøgninger om badebroer har fra myndighederne amter og Kystdirektoratet været kun at tillade almindelige badebroer til badning og uden elementer, der hæver sig markant op over gangbroen. Herved varetages landskabelige hensyn ligesom mulighederne for ophold på badebroen, og støj- og indkigsgener fra medfølgende aktiviteter reduceres til gavn for naboer til badebroer. Teknik og Miljø indstiller, at den hidtidige praksis ført af andre offentlige myndigheder videreføres i Århus kommune efter at opgaven er blevet decentraliseret ved at retningslinier for administrationspraksis for bade- og bådebroer for Århus Kommune vedtages. 2. Beslutningspunkter At 1) retningslinier for administrationspraksis for bade- og bådebroer langs kysten i Århus Kommune vedtages. 3. Baggrund Århus Kommune har overtaget myndigheden til at afgøre sager om bade- og bådebroer efter Århus Amt. Teknik og Miljø ønsker at få vedtaget generelle retningslinier for fremtidig administrationspraksis på området for at sikre kystliniens rekreative værdi herunder helhedsindtrykket af natur og landskab langs strand og bugt. Retningslinierne angiver hvilke forhold, der generelt vil blive inddraget i en konkret vurdering af en ansøgning. Den første skriftlige ansøgning om tilladelse til en badebro langs kysten har Teknik og Miljø modtaget den 30. juli Risskov Badebro I/S søger om lovliggørelse af en eksisterende badebro, der anføres at have været der i mere end 60 år. Den badebro med indretning, der tidligere har været opstillet, har indtil nu været opstillet uden myndighedstilladelse. Badebroen ønskes opført med en læskærm og bænke samt aflåsning, og ansøger tillægger den social og kulturhistorisk betydning. Foranlediget af klager i 2005 fra naboer til badebroen over støj- og indkigsgener fra aktiviteterne på badebroen, blev myndighederne opmærksomme på badebroens indretning med aflåsning. Klagerne i 2005 blev sendt til Århus Amt, der videresendte disse til Kystdirekto- Side 2 af 88

3 ratet. Kystdirektoratet angav, at en badebro med indretning kræver en tilladelse og altid har krævet en tilladelse fra myndighederne. En stort set identisk ansøgning har været behandlet og afgjort af Kystdirektoratet i 2006 og af Transport- og Energiministeren i Ansøgningen er behandlet nærmere i bilag 2 som et konkret eksempel på udfaldet af en ansøgning ud fra de retningslinier, som Byrådet forelægges i nærværende indstilling. Afgørelsen er helt i tråd med de allerede trufne afgørelser af Kystdirektoratet og Ministeriet og vil således munde ud i en tilladelse til en almindelig badebro, men med afslag til en aflåst badebro med badehus mv. 4. Relationer til mål Der er ingen direkte, nuværende mål på området i Århus Kommune. I forbindelse med anlæg i kystnære områder skal der, jf. Regionplan 2005, tages særlige hensyn til landskabet, og etablering skal ske under hensyntagen til natur, landskab og nabobebyggelser. Selve planloven gælder formelt ikke for søterritoriet. Teknik og Miljø anbefaler, at lignende forhold vægtes højt i forbindelse med etablering af broer ud fra stranden. Tillades der generelt kun almindelige badebroer uden elementer, der hæver sig markant op over gangbroen, vil der fortsat være lange kyststrækninger med ubrudt horisont. Miljøministeriet støtter dette, idet Miljøcenter Århus i forbindelse med en konkret ansøgning i 2007 har udtalt til Århus Kommune: at broer med læskærme (badehus). generelt set er uheldige ud fra et landskabeligt hensyn. Etablering af almindelige badebroer vil være en videreførelse af den administrationspraksis Århus Amt og andre amter har haft. Ligeledes vil det være helt på linje med den praksis, som Kystdirektoratet som ankemyndighed har anlagt. Praksis vil desuden fortsat give befolkningen adgang til bademuligheder langs Århus Kommunes badestrande. 5. Sagsfremstilling 5.1 Kystlinien i Århus Kommune Langs kystlinien mellem Risskov og Studstrup er der bymæssig bebyggelse umiddelbart i baglandet til stranden. Det er især i denne del af kommunen, at der er etableret private broer, og det har der været Side 3 af 88

4 siden sommerhusbebyggelsen i området blev etableret. Tæt på centrum er den offentlige badeanstalt Den Permanente og mere nordligt findes offentlige badebroer ved Bellevue. Kystlinien syd for Midtbyen starter ved Tangkrogen med en bynær strækning, der afløses af en lang passage med kystnær skov. Skovene afløses helt sydligt i kommunen af Ajstrup Strand med sommerhusbeboelser i baglandet sluttende med Norsminde by og Fjord. Langs den sydlige kystlinie findes et antal offentlige, mindre badebroer på max. 25 meters længde, som betjener bl.a. de mange sommerhusgæster og beboere. De fleste af badebroerne tages ned om vinteren. Ved den sydlige skovstrækning er desuden den offentlige badeanstalt Ballehage med en badebro, der er ansøgt forlænget og ændret i omfang. Kystdirektoratet er myndighed på denne sag, da direktoratet vurderer, at de ønskede ændringer har form af ansøgning om en badeanstalt. 5.2 Lovgivning og fredningsbestemmelser Behandling af ansøgninger om bade- og bådebroer sker efter bekendtgørelsen om bade- og bådebroer, der trådte i kraft den 1. april Heri er anført, at kommunalbestyrelsen skal myndighedsbehandle de bade- og bådebroer, der er udført af træ, har fri vandgennemstrømning under broen og anvendes til badning hhv. fortøjning af både. Kommunens afgørelser efter bekendtgørelsen om bade- og bådebroer kan påklages til Kystdirektoratet. Anlæg, der hindrer fri vandgennemstrømning som moler o.l., behandles af Kystdirektoratet. Ligeledes behandler Kystdirektoratet tilladelser til broer i erhvervshavne og lystbådehavne samt enkelte badebroer, hvis specielle forhold gør sig gældende. Sidstnævnte gør sig, som tidligere nævnt, gældende for ansøgning vedr. badeanstalten Ballehage. Kystdirektoratets afgørelser kan påklages til Transportministeren. I Århus Kommune vil en ansøgning ofte også skulle behandles efter naturbeskyttelseslovens paragraffer om strandbeskyttelse og offentlighedens adgang samt fredningsbestemmelser og deklarationer pålagt flere strandarealer (bilag 3). Myndighedsbestemmelserne er med til at sikre, at offentligheden uhindret kan færdes langs strandene og tage kortvarigt ophold til badning under hensyntagen til natur og landskab. Side 4 af 88

5 5.3 Retningslinier for administration af ansøgninger om bade- og bådebroer Århus Kommunes nærhed til kysten er et stort rekreativt plus for kommunens borgere, der benytter strandene året rundt, jf. undersøgelsen Borgernes holdning til åbent land og grønne områder i Århus og på landsplan, Århus Kommune, 26. marts Der er mange interesser tilknyttet kyststrækningen både på landsiden og på vandsiden. Borgerne benytter landsiden til gåture, solbadning og udflugtsmål og ude på det lave vand færdes badende, kajakker, surfere m.fl. Samtidig må det forventes, at den økonomiske udvikling i Danmark i højere grad gør det muligt for borgerne at finansiere egne bade- eller bådebroer til eget brug i fritiden. For at tilgodese interesser relateret til kystlinien og strandene er det vigtigt at minimere forekomsten af anlæg, som vil genere brugere af vandsiden og have negative landskabelige konsekvenser ved bl.a. at bryde horisonten og det frie udsyn ved færdsel på stranden. Da der er flere lystbådehavne i Århus Kommune, anbefaler Teknik og Miljø, at bådejere som hovedregel skal henvises til lystbådehavne frem for anlæg af private bådebroer langs kysten i Århus Kommune. Myndighederne har tidligere kun tilladt almindelige badebroer til brug for badning og ikke andet formål og dermed uden badehus, læskærme o.l. Samtidig er det i tilladelsernes standardvilkår generelt fastsat, at badebroen bl.a. ikke må møbleres. Dermed tages der landskabelige hensyn, så kystlinien fortsat kan oplevelse med en relativ ubrudt horisont. Samtidig modvirkes, at der tages længere varende ophold på en badebro med de afledte støj- og indkigsgener opholdene kan give anledning til for eventuelle naboer. Kyststrækninger med bymæssig beboelse eller sommerhusbeboelse i baglandet anbefales fortsat at kunne udnyttes som regulære, offentlige badestrande med anlæg af badebroer, mens den sydlige kyststrækning ud for skovene bør bibeholdes som et rekreativt og relativt uspoleret område. Hensynet til almene interesser kan også vægtes højt ved vurdering af en konkret ansøgning f.eks. ved badefaciliteter, der er anlagt til at servicere den brede befolkning. Forslag til retningslinier for administrationspraksis for bade- og bådebroer i Århus Kommune bliver således: Side 5 af 88

6 Medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder: Henvises bådejere til at benytte lystbådehavnene fremfor etablering af egne bådebroer Må badebroen ikke være længere end 50 m Må badebroen ikke række ind over strandarealet, så færdsel hindres eller vanskeliggøres Må der ikke anbringes brohoveder eller sidebroer på badebroen, og broen skal være af almindelig karakter evt. med platform men uden badehus, læskærme og lign. Må badebroen ikke bruges til bådfortøjning, og der må ikke anbringes både ophængt i spil på broen Må placeringen af badebroer langs den nordlige kyststrækning og ved Ajstrup i syd hovedsagelig ske i naturlig forlængelse af eksisterende adgangsveje til strandarealet Må der ved den sydlige kyststrækning langs skovområderne kun placeres få badebroer, der alle skal understøtte almenhedens interesser/adgang til badearealer Skal alle badebroer være offentligt tilgængelige Er det ikke tilladt at opsætte forbudsskilte eller etablere adgangshæmmende tiltag i forbindelse med broen Almindelige forvaltningsretlige bestemmelser og principper skal ligeledes varetages i administrationen, og den enkelte ansøgning afgøres endeligt efter en konkret vurdering. 6. Strategi for borgerinddragelse Bekendtgørelsen om bade- og bådebroer er udarbejdet i medfør af 19 i lov om kystbeskyttelse. I forbindelse med konkrete ansøgninger partshøres naboejendomme og andre relevante parter herunder andre myndigheder som Miljøministeriet og Fredningsnævnet. Ansøgninger og afgørelse offentliggøres ved meddelelse i stedlige blade, hvis de er af væsentlig betydning eller har almindelig offentlig interesse. Alle afgørelser kan påklages af den, afgørelsen er rettet til, og af enhver, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen Side 6 af 88

7 og af Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark og Fritidshusejernes Landsforening inden for en klagefrist på normalt 4 uger. Det Grønne Råd har fået udkast til Vejledning omkring bade- og bådebroer langs kysten i Århus Kommune, som angiver retningslinier for administrationspraksis, til kommentering. Denne høring har resulteret i følgende: 1) Danmarks Naturfredningsforening støtter de angivne retningslinier, som foreningen anfører kommer godt rundt om de forskellige problematikker. Danmarks Naturfredningsforening ønsker at få tilføjet, at det ikke er tilladt at opsætte forbudsskilte eller etablere adgangshæmmende tiltag i forbindelse med broen. Dette er blevet indarbejdet i retningslinierne. 2) Friluftsrådet Århus Bugt anfører, at broerne bør kunne udformes med platform. Dette er nu medtaget i retningslinierne. Friluftsrådet Århus Bugt anfører desuden, at broerne ikke må hindre adgang langs vandet. Der er redegjort for uhindret passage i indstillingen, idet offentlighedens adgang bl.a. er reguleret i medfør af naturbeskyttelseslovens paragraf 22 samt eventuelle fredningsbestemmelser. 3) Danmarks Sportsfiskerforbund foreslår bl.a. at udvide adgangen på de kommunale badebroer og områder for handicappede samt adgang til badebroer om vinteren for lystfiskere og andre naturpersoner. Der lægges i indstillingen op til, at der skal være offentlig adgang til broer og ikke til ophold, der kan genere naboerne. I forbindelse med konkrete projekter kan der arbejdes med at udvide adgangen under hensyntagen til naboer og andre brugere af de kystnære arealer. Forslagene har således ikke foranlediget ændringer i indstillingen. Der er ikke kommet flere væsentlige bemærkninger med betydning for den samlede politik for området. Grundejerforeninger, berørte fællesråd og andre relevante foreninger orienteres efterfølgende om retningslinierne, som tillige lægges på kommunens hjemmeside. Side 7 af 88

8 7. Konsekvenser for ressourcer Indstillingen har ingen konsekvenser for ressourcer. Peter Thyssen / Claus Nickelsen Bilag Bilag 1: Bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer (kopi til alle /+ elektronisk) Bilag 2: Eksempler på vurdering af ansøgninger (kopi til alle /+ elektronisk) Bilag 3: Naturbeskyttelseslovens relevante bestemmelser og fredningsbestemmelser (kopi til alle /+ elektronisk) Tidligere beslutninger Ingen tidligere byrådsbeslutninger. Side 8 af 88