PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer"

Transkript

1 Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer

2 Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn: Fornavn(e): Relation til klient: Adresse: Tlf: Interviewer: Sted: Dato:

3 Klientens navn: Hvem blev interviewet? Resumé ark dato for interview: A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: symboler, fagter, brug af stemmen, ord, tegn, sætninger, skrift Funktioner, der har tendens til at skabe vanskeligheder f.eks.: at give oplysninger, anmode om bistand, fortælling B. REAKTION / SVAR PÅ KOMMUNIKATION Kommunikationsmåder, som en person reagerer på f.eks. fagter, tegn, ord i sammenhæng, talesprog, skrevne ord Aspekter af det at reagere på/svare andre, der har tendens til at give problemer f.eks. hints, ikke bogstaveligt sprog, modstridende synspunkter

4 C. INTERAKTION OG SAMTALE Måder der benyttes til igangsættelse, vedligeholdelse og reparation af samtaler Forstyrrelser i samtalens flow Klientens / hjælperens syn på hvad der kan gøre samtalen lettere D. SITUATIONSBESTEMT VARIATION Hvordan kommunikation kan variere afhængig af person og sted Emner af interesse Særlige tilfælde, der giver anledning til vanskeligheder

5 Interview-skema Hjælper-rapport Version Voksne

6 Oversigt over opbygningen A. Kommunikative funktioner 1 Tiltrække opmærksomhed 2 At bede om 3 At afvise 4 Vise følelser 5 selvhævdelse 6 Give information 7 fortælle B. Respons/svar på kommunikation 8 Få opmærksomhed 9 Forståelse af det talte sprog 10 Reaktion på ikke bogstaveligt sprog 11 Forståelse af skrevne ord 12 Respons med fornøjelse 13 Reaktion på modsatte synspunkter 14 Reaktion på hints C. Samspil og samtale 15 indledning 16 Opretholdelse af samspil eller samtale 17 Forudsætninger og delt viden 18 Reparation af samtale 19 Overhøre samtale 20 At slutte sig til en samtale 21 Afslutning af samtale 22 Overholdelse af sociale konventioner 23 Samtalepartners reaktioner D. Situationsbestemt variation 24 Person 25 Sted 26 Emner 27 Situationer, der forårsager særlige vanskeligheder 28 Sociolingvistisk opmærksomhed

7 Navn: Hjælper-rapporterings version Note til intervieweren: Brug klientens navn, hver gang man i interviewet ser (navn) i teksten. A. Kommunikative funktioner 1. Tiltrække opmærksomhed a. til sig selv Hvordan får (navn) sædvanligvis din opmærksomhed, hvis du har travlt? Begynder at tale med dig. Kalder. Rører ved dig. Flytter tættere på. Viser dig noget. Laver en bankelyd b. til begivenheder, ting, andre personer Hvis du og (navn) er ude et sted, og han / hun ser noget interessant, hvordan vil han / hun pege det ud for dig? Peger Peger og sige lyde Siger 'se det der "og begynder at tale om det. 2. At bede om a. bede om hjælp Hvis (navn) har brug for hjælp til at gøre noget, hvordan lader han / hun som regel dig det vide? Anmoder om hjælp, og forklarer, hvad der er behov for. Giver vink (siger noget i retning af "det er tungt '). Kommer hen til dig og viser, hvad der er behov for. Kalder, men uden at forklare problemet. Bliver vred og bedrøvet uden at spørge om hjælp. Venter bare.

8 b. bede om information Hvis (navn) har brug for at finde ud a,f hvad der er planlagt, for eksempel til i dag eller i weekenden, hvordan griber han / hun det så an?? Spørger dig direkte Peger på kalender/dagsplan Venter på at få det at vide 3. Afvisning Hvis du tilbyder (navn) noget at spise eller drikke, som han / hun ikke ønsker, hvad gør han / hun så normalt? Siger / viser 'Nej Tak'. Beder om noget andet. Ryster på hovedet / gestikulerer med hånden. Skubber det væk / drejer hovedet væk. 4 Vise følelser a. glæde Hvis (navn) er virkelig glad for noget, hvordan fortæller han / hun det? Forklarer, hvordan han / hun føler det og hvorfor. Smiler eller ler. Giver et knus eller klapper i hænderne. Holder det for sig selv b ked af det, nedtrykt Hvis (navn) er såret eller ked af noget, hvordan kan han / hun normalt vise det? Forklarer, hvordan han / hun føler og hvorfor. Råber for at lade andre vide, at han / hun er ked af. Bliver indelukket. Bliver lunefuld og irritabel.

9 5. Selvhævdelse Hvis du tilbyder at hjælpe (navn) med at gøre noget, men han / hun ønsker at gøre det uden hjælp, hvordan viser han / hun dig det? Siger, at han / hun kan klare det selv. Vifter dig væk. Bliver vred på dig. Finder sig i at få hjælp 6. Give information a. Hvis der sker noget som du ikke er opmærksom på og (navn) ønsker at lade dig det vide, hvordan griber han / hun det så an? (for eksempel, hvis nogen har været på besøg eller noget er gået i stykker) Fortæller dig alt om det. Forsøger, men budskabet bliver forplumret. Indikerer det med fagter. Glemmer ofte at fortælle det. Forsøger ikke at fortælle det. b Hvis (navn) føler sig utilpas eller føler ubehag, hvordan lader han / hun dig det vide? Fortæller dig, hvad der er galt. Responderer, når han / hun bliver spurgt. Indikerer det med kropsbevægelser eller ansigtsudtryk. Bliver stille og indadvendt.

10 7. Fortællende: fortælle historier og vittigheder Hvis (navn) ønsker at fortælle dig en historie eller en vittighed, hvordan gør han / hun normalt det? Fortæller det på så interessant en måde som muligt. Giver for mange detaljer. Giver for lidt information, så det er svært at følge med. Glemmer pointen eller de afgørende ord. Bliver ved at fortælle den samme historie. Forsøger ikke at fortælle vittigheder eller historier

11 B. Reaktion/svar på kommunikation 8. Få opmærksomhed Hvis du ønsker at få (navn)s opmærksomhed, hvordan gør du? Siger hans / hendes navn. Taler højt. Flytter dig så han / hun kan se dig. Rører ved ham / hende. 9. Forståelse af det talte sprog a. Hvornår har (navn) svært ved at forstå, hvad der bliver sagt? Når han/ hun er træt. Hvis der er baggrundsstøj. Når der er mere end en samtale, der foregår på samme tid. Hvis der tales hurtigt / kompliceret / teknisk. Når en ukendt person taler. b. Hvordan ved du, hvis (navn) ikke har forstået noget, der bliver sagt? Beder dig om at gentage. Beder dig om at forklare. Siger eller gør noget, der viser han / hun har misforstået. Ændrer emne. Ser forvirret ud. Foregiver at forstå.

12 10. Reaktion på ikke bogstaveligt sprog. Hvis nogen siger noget med en omskrivning, f.eks. som ved hjælp af et udtryk som 'Det er noget hø', har (navn) problemer med at forstå, hvad der menes? Hvordan svarer han / hun? Ber om afklaring. Forsøger at følge den bogstavelige betydning af ordene. Bliver forvirret / misforstår. Bliver irriteret. 11. Forståelsen af skrevne ord Har (navn) vanskeligt ved at læse? Hvilken slags problemer har du bemærket? Læser det samme igen og igen. Svært ved at huske, hvad der blev læst. Svært ved at forstå det, der bliver læst. Er afhængig af andre til at læse for sig 12. Respons med fornøjelse Hvilke ting får (navn) til at le? En eller anden fortæller vittigheder. Sjove ting, der skete for ham / hende i fortiden. Lavkomiske og visuelle vittigheder. Griner fordi andre griner eller af ingen åbenbar grund

13 13. Respons på modstridende synspunkter Hvis noget, der skal ske optager (navn) meget, og andre har en anden synsvinkel, hvordan reagerer han / hun sædvanligvis? Er tilbøjelig til at være enig i, hvad andre ønsker. Begynder en argumentation. Vil nå et kompromis. Bliver mut og indelukket. Går med til det, men gør det klart, at han / hun ikke er enig. 14. Reaktion på hints Hvis du antyder noget, i stedet for at sige det direkte, hvordan reagerer (navn) normalt? Reagerer på, hvad der er antydet. Forstår det oftest ikke. Finder det irriterende

14 C Interaktion og samtale PRAGMATISK PROFIL 15. Indledning Når (navn) ønsker at starte en samtale med nogen, hvad gør han / hun så normalt? Søger øjenkontakt. Spørger, hvordan de har det. Kommenterer noget, så som vejret. Spørger efter deres mening om noget. Stiller et personligt spørgsmål. Kaster sig ud i et emne. Starter ikke en samtale. 16. Opretholdelse af samspil eller samtale a. Når du sludrer/snakker med (navn), hvordan flyder samtalen så? Han / hun spiller en begrænset rolle. I deltager lige meget. Han / hun lader ikke den anden komme til. Samtalen springer fra emne til emne. Samtaler er kortvarige. I har svært ved at forstå hinanden b. Når du sludrer/snakker med (navn), er der ting, han / hun gør som påvirker flowet i samtalen? Tager lang tid om at sige, hvad han / hun ønsker at sige. Tager lang tid at komme i gang med et svar. Giver meget korte svar. Afbryder, når andre mennesker taler. Snakker uden at give den anden person en chance. Skifter fra emne til emne. Bliver ved med at tale om et bestemt emne

15 17. Forudsætninger og delt viden Når (navn) taler om noget du ikke kender til, hvordan sætter han / hun dig på sporet? Forklarer alt fuldt ud. Giver ikke tilstrækkelige oplysninger til at hjælpe dig med at forstå. Har for store forventninger til, hvad du ved, eller hvem du kender. Giver alt for mange detaljer 18. Reparation af samtale Hvis du spørger (navn) for at præcisere noget, han / hun har sagt, som du ikke har forstået, hvad gør han / hun så normalt? Giver oplysninger, der hjælper dig med at forstå. Finder det vanskeligt at sige mere for at gøre det klart. Svarer når han/hun bliver spurgt. Gentager det han/hun har sagt. Lukker af. Bliver sur. 19. Overhører samtale Hvis du har en samtale med en anden person og (navn) er i lokalet, men ikke deltager, hvordan reagerer han / hun normalt? Spørger, hvad I snakker om. Forsøger at få dig til at lægge mærke til og inddrage ham / hende i samtalen. Bliver vred eller urolig. Ser ud til at være ligeglad Synes at mene, at du taler om ham / hende. Lægger ikke mærke til det

16 20. At slutte sig til en samtale PRAGMATISK PROFIL Hvis (navn) ønsker at deltage i en samtale som andre har, hvordan griber han / hun det an? Venter på en pause og giver en relevant kommentar. Signalerer at han / hun har noget at sige. Er tilbøjelig til at bryde ind. Forsøger ikke at slutte sig til samtalen 21. Afslutning af samtale Hvordan afslutter (navn) normalt en samtale? Bringer den til en gensidig afslutning. Fortsætter, til en anden person afslutter den. Bliver distraheret. Stopper den brat, for eksempel ved at gå væk. 22 Overholdelse af sociale konventioner Er der ting (navn) nogle gange gør, der er forskellig fra, hvad folk normalt gør, når de taler med andre mennesker? Taler med sig selv. Taler for meget. Afbryder andre. Stiller det samme spørgsmål flere gange. Har tendens til at stå for tæt på. Taler for højt. Giver personlige bemærkninger. Bander uhensigtsmæssigt. Stiller for nærgående personlige spørgsmål. Har tendens til ikke at se på den anden

17 23. Samtalepartners reaktioner a. Når (navn) har en samtale, er der særlige ting, den anden person kan gøre, som gør det lettere for ham / hende at holde samtalen i gang? Tale højere / langsommere. Bruge enklere sprog. Prompte. Sørg for, at han / hun kan se den der taler b. Hvordan synes du at føle dig, når du taler med (navn)? Godt tilpas og fortrolig. Utilpas. Usikker på, hvordan du skal reagere. Irriteret. Urolig eller truet

18 D Variation ud fra sammenhæng 24. Person Er der folk, som (navn) foretrækker at være mere sammen med eller tale med end andre? Mand, hustru eller partner. Andre medlemmer af familien. Venner. kontaktperson/ hjælper / andre professionelle. Arbejdskolleger. Folk, der har tilsvarende vanskeligheder 25. Sted Hvor har (navn) mest tendens til at være afslappet og kommunikativ? I hjemmet. På arbejdet. Ved en social sammenkomst. I en terapi gruppe 26. Emner Hvad vil (navn) helst tale om? Familien. Arbejde. Sport. Venskaber TV. Ferier Aktuelt. Andre interesser. Ting, der tidligere er sket for ham / hende.

19 27. Situationer, der giver særlige vanskeligheder Er der situationer, der involverer tale eller kommunikation, som giver (navn) særlige vanskeligheder eller angst? Hvad er disse? At tale med en person hos offentlige myndigheder. At tale med mennesker, han / hun ikke kender. At foretage telefonopkald. At bede om noget i en café eller butik. At købe en billet. 28. Sociolingvistisk opmærksomhed Har du lægt mærke til, om (navn) ændrer hans/hendes måde at tale på overfor bestemte mennesker eller i bestemte situationer?? Lader være med at bande. Taler mere formelt. Er mere høflig. Tilpasser til børns niveau. Undgår alt for personlige bemærkninger. Bliver meget stille i et bestemt selskab

20 Interview-skema Selvrapporterings Version Voksne

21 Oversigt over opbygningen A. Kommunikative funktioner 1 Tiltrække opmærksomhed 2 At bede om 3 At afvise 4 Vise følelser 5 Selvhævdelse 6 Give information 7 Fortælle B. Respons/svar på kommunikation 8 Få opmærksomhed 9 Forståelse af det talte sprog 10 Reaktion på ikke bogstaveligt sprog 11 Forståelse af skrevne ord 12 Respons med fornøjelse 13 Reaktion på modsatte synspunkter 14 Reaktion på hints C. Samspil og samtale 15 Indledning 16 Opretholdelse af samspil eller samtale 17 Forudsætninger og delt viden 18 Reparation af samtale 19 Overhøre samtale 20 At slutte sig til en samtale 21 Afslutning af samtale 22 Overholdelse af sociale konventioner 23 Samtalepartners reaktioner D. Variation ud fra sammenhængen 24 Person 25 Sted 26 Emner 27 Situationer, der forårsager særlige vanskeligheder 28 Sociolingvistisk opmærksomhed

22 Navn: Selvrapporterings version Nogle af spørgsmålene beder dig om at tænke på en bestemt person, en person, du tilbringer tid sammen med, en ven eller et medlem af din familie. Fornavn på denne person: Note til intervieweren: Gennem interviewet skal du bruge fornavnet på personen, nævnt af den interviewede, hver gang du ser (navn) i teksten. A. COMMUNICATIVE FU A. Kommunikative funktioner 1. Tiltrække opmærksomhed c. Til sig selv Hvis (navn) er optaget med noget, og du ønsker at få hans / hendes opmærksomhed, hvordan plejer du at gøre det? Begynder at tale med ham / hende. Kalder. Rører ved ham / hende. Flytter tættere på. Viser ham / hende noget. Laver en bankelyd d. Til begivenheder, ting, andre personer Hvis du og (navn) er ude et sted, og du ser noget interessant, hvordan vil du pege det ud for ham / hende? Pege Pege og sige lyde Siger 'se det der "og begynder at tale om det.

23 2. At bede om c. Bede om hjælp Hvis du har brug for hjælp til noget, hvordan fortæller du normalt (navn) det? Anmoder om hjælp, og forklarer, hvad der er behov for. Giver et vink (siger noget i retning af "det er tungt '). Kommer hen til (navn) og viser, hvad der er behov for. Kalder, men uden at forklare problemet. Bliver vred og bedrøvet uden at spørge om hjælp. Venter bare. d. Bede om information Hvis du har brug for at finde ud af hvad der er planlagt, for eksempel til i dag eller i weekenden, hvordan gør du de?? Spørger direkte Peger på kalender/dagsplan Venter på at få det at vide 3. Afvisning Hvis du bliver tilbudt noget at spise eller drikke, du ikke ønsker, hvad gør du så normalt? Siger / viser 'Nej Tak'. Beder om noget andet. Ryster på hovedet / gestikulerer med hånden. Skubber det væk / drejer hovedet væk. 4 Vise følelser b. Glæde Hvis du er virkelig glad for noget, hvordan fortæller du det? Fortæller, hvordan du føler. Smiler eller ler. Giver et knus eller klapper i hænderne. Holder det for dig selv

24 c. Ked af det, nedtrykt Hvis du er såret eller ked af noget, hvordan viser du normalt det? Forklarer, hvordan du føler og hvorfor. Råber for at lade andre vide, at du er ked af. Bliver indelukket. Bliver lunefuld og irritabel. 5. Selvhævdelse Hvis du bliver tilbudt hjælp med noget, men ønsker at gøre det selv, hvordan fortæller du det? Siger, at du kan klare det selv. Vifter dem væk. Bliver vred på dem. Finder dig i at blive hjulpet 6. Give information a. Hvis der sker noget (navn) ikke er klar over, og du ønsker at fortælle det, hvordan griber du det så an? (for eksempel, hvis nogen har været på besøg eller noget er gået i stykker). Fortæller ham/hende om det. Forsøger, men budskabet bliver forplumret. Viser det med fagter Glemmer ofte at fortælle det. Forsøger ikke at fortælle det. b Hvis du føler dig utilpas eller føler ubehag, hvordan fortæller du det så til andre? Fortæller dem, hvad der er galt. Svarer, når du bliver spurgt. Indikerer det med kropsbevægelser eller ansigtsudtryk. Bliver stille og indadvendt.

25 7. Fortællende: fortælle historier og vittigheder Hvis du vil fortælle nogen en historie eller en vittighed, hvad sker der så normalt? Fortæller det på så interessant en måde som muligt. Giver for mange detaljer. Giver for lidt information, så det er svært at følge. Glemmer pointen eller det afgørende ord. Bliver ved med at fortælle den samme historie. Forsøger ikke at fortælle vittigheder eller historier

26 B. Reaktion/svar på kommunikation 8. Få opmærksomhed Hvis (navn) ønsker at få din opmærksomhed, hvordan gør han/hun det så? Siger dit navn. Taler højt. Flytter sig så du kan se ham / hende. Rører ved dig 9. Forståelse af det talte sprog c. Hvornår har du svært ved at forstå, hvad der bliver sagt? Når du er træt. Hvis der er baggrundsstøj. Når der er mere end en samtale, der foregår på samme tid. Hvis der tales hurtigt / kompliceret / teknisk. Når en ukendt person taler. d. Når du ikke har forstået noget, som nogen har sagt til dig, hvordan fortæller du dem det så? Beder dem om at gentage. Beder dem om at forklare. Skifter emne. Ser forvirret ud. Foregiver at forstå.

27 10. Reaktion på ikke bogstaveligt sprog. Hvis nogen siger noget med en omskrivning, f.eks. som ved hjælp af et udtryk som 'Det er noget hø', har du så nogen sinde svært ved at forstå, hvad der menes? Hvordan svarer du? Beder om afklaring. Forsøger at følge den bogstavelige betydning af ordene. Bliver forvirret / misforstår. Bliver irriteret. 11. Forståelsen af skrevne ord Har du nogen sinde vanskeligt ved at læse? Hvilken slags problemer har du bemærket? Læser det samme igen og igen. Svært ved at huske, hvad der blev læst. Svært ved at forstå det, der bliver læst. Er afhængig af andre til at læse for sig 12. Respons/svar med fornøjelse. Hvad får dig til at le? En eller anden fortæller vittigheder. Sjove ting, der skete for dig i fortiden. Lavkomiske og visuelle vittigheder. Griner fordi andre griner eller af ingen åbenbar grund 13. Reaktion på modstridende synspunkter Hvis du føler stærkt for noget der skal ske, og andre har en anden synsvinkel, hvordan reagerer du så normalt? Er tilbøjelig til at gå med til det andre ønsker. Begynder en argumentation. Vil nå et kompromis. Bliver mut og indelukket. Går med, men gør det klart, at du ikke er enig.

28 14. Reaktion på hints Hvis (navn) antyder noget, i stedet for at sige det direkte, hvordan reagerer/svare du normalt? Reagerer på, hvad der er antydet. Forstår det oftest ikke. Finder det irriterende

29 C Interaktion og samtale PRAGMATISK PROFIL 15. Indledning Når du ønsker at starte en samtale med nogen, hvad gør du så normalt? Søger øjenkontakt. Spørger, hvordan de har det. Kommenterer noget, så som vejret. Spørger efter deres mening om noget. Stiller et personligt spørgsmål. Indleder et emne. Starter ikke en samtale. 16. Opretholdelse af samspil eller samtale c. Når (navn) sludrer/snakker med dig, hvordan flyder samtalen så? Du spiller en begrænset rolle. I deltager ligeligt. Du tager føringen. Samtalen springer fra emne til emne. Samtaler er kortvarige. I finder det svært at forstå hinanden d. Når du sludrer/snakker med nogen, er der ting, du bemærker at du gør, som påvirker flowet i samtalen? Tager lang tid om at sige, hvad du ønsker at sige. Tager lang tid at komme i gang med et svar. Giver meget korte svar. Afbryder, når andre mennesker taler. Snakker uden at give den anden person en chance. Skifter fra emne til emne. Bliver ved med at tale om et bestemt emne

30 17. Forudsætninger og delt viden Når du fortæller (navn) noget han/hun ikke kender til, hvor let kan du sætte ham/hende på sporet? Forklarer alt fuldt ud. Giver ikke tilstrækkelige oplysninger til at hjælpe ham/hende med at forstå. Forventer dig for meget om, hvad de kender, eller hvem de kender. Giver alt for mange detaljer 18. Reparation af samtale Når nogen beder dig om at præcisere noget, du har sagt, men som de ikke har forestået, hvordan gør du det så normalt? Giver oplysninger, der hjælper dem med at forstå. Finder det vanskeligt at sige mere for at gøre det klart. Svarer når du bliver spurgt. Gentager det. Lukker af. Bliver sur. 19. Overhører samtale Når andre folk i rummet snakker sammen og du ikke er med, hvordan reagerer du så normalt? Spørger, hvad de snakker om. Forsøger at få dem til at lægge mærke til dig og trække dig med i samtalen. Bliver vred eller urolig. Synes ikke at tænke på det. Tager ingen notits. Tror de taler om dig

31 20. At slutte sig til en samtale PRAGMATISK PROFIL Hvis du vil deltage i en samtale andre har i gang, hvad gør du så ved det? Venter på en pause og giver en relevant kommentar. Signalerer, at du har noget at sige. Har tendens til at bryde ind. Forsøger ikke at slutte dig til samtalen 21. Afslutning af samtale Hvordan afslutter du normalt en samtale? Bringer den til en gensidig afslutning Fortsætter, til en anden person afslutter den. Bliver distraheret. Stopper den brat, for eksempel ved at gå væk. 22 Overholdelse af sociale konventioner Gør du nogen gange ting, som er anderledes end hvad folk normalt gør, når de snakker til andre mennesker? Hvad er det for ting? Taler med mig selv. Taler for meget. Afbryder andre. Stiller det samme spørgsmål flere gange. Har tendens til at stå for tæt på. Taler for højt. Giver personlige bemærkninger. Bander uhensigtsmæssigt. Stiller for nærgående personlige spørgsmål. Har tendens til ikke at se på den anden

32 23. Samtalepartners reaktioner c. Når du snakker med en anden, er der så særlige ting, den anden person kan gøre, som gør det lettere for dig at holde samtalen i gang? Tale højere / langsommere. Anvende enklere sprog. Prompte. Sørge for, at du kan se ham/hende. d. Hvordan tror du (navn) føler det, når han/hun snakker med dig? Godt tilpas og fortrolig. Utilpas. Usikker på, hvordan han/hun skal reagere. Irriteret. Urolig eller truet

33 D Variation ud fra sammenhængen 24. Person Er der folk, du ynder at være mere sammen med eller tale med end andre? Mand, hustru eller partner. Andre medlemmer af familien. Venner. Kontaktperson/ Hjælper / andre professionelle. Arbejdskolleger. Folk, der deler tilsvarende vanskeligheder 25. Sted Hvor er du mest afslappet og parat til at kommunikere? Hjemme. På arbejdet. Ved en social sammenkomst. I en terapi gruppe 26. Emner Hvad vil du helst tale om? Familien. Arbejde. Sport. Venskaber TV. Ferier Aktuelt. Andre interesser. Ting, der tidligere er sket for ham / hende.

34 27. Situationer, der forårsager særlige vanskeligheder Er der situationer, der involverer tale eller kommunikation, som giver dig særlige vanskeligheder eller angst? Hvad er disse? At tale med en person hos offentlige myndigheder. At tale med mennesker, han / hun ikke kender. At foretage telefonopkald. At bede om noget i en café eller butik. At købe en billet. 28. Sociolingvistisk opmærksomhed Ændrer du nogle gange den måde du taler på til bestemte personer eller i bestemte situationer? Hvad er det du ændrer? Lader være med at bande. Taler mere formelt. Er mere høflig. Tilpasser til børns niveau. Undgår alt for personlige bemærkninger. Bliver meget stille i et bestemt selskab

PRAGMATISK PROFIL. af dagligdags kommunikations færdigheder hos skolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. af dagligdags kommunikations færdigheder hos skolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. RESPONS

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Pragmatisk profil. af daglige kommunikationsfunktioner hos børn og voksne. ISAAC-DK, Vingsted marts 2013, Edda Medici

Pragmatisk profil. af daglige kommunikationsfunktioner hos børn og voksne. ISAAC-DK, Vingsted marts 2013, Edda Medici Pragmatisk profil af daglige kommunikationsfunktioner hos børn og voksne ISAAC-DK, Vingsted marts 2013, Edda Medici Formål En metode til at udforske en persons kommunikation Give behandler/fagperson et

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om. Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Forladt. Mathias Amsinck Kalhauge. mkalhauge@gmail.com

Forladt. Mathias Amsinck Kalhauge. mkalhauge@gmail.com Forladt By Mathias Amsinck Kalhauge mkalhauge@gmail.com INT. - ETNRÉ (GANG) - EFTERMIDDAG FADE IN: En tom gang vises. Der er ingen, men en fjern lyd af dialog nærmer sig. Dialogen bliver tydeligere, og

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus

1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus profil for ægtemænd 1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus 2. Jeg kan godt lide at være alene med min kone Jeg føler mig

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

HVORDAN DU BLIVER BEDRE TIL AT SMALLTALKE

HVORDAN DU BLIVER BEDRE TIL AT SMALLTALKE TIPS TIL HVORDAN DU BLIVER BEDRE TIL AT SMALLTALKE Har du læst artiklen Sådan smalltalker usikre mennesker? Det vil jeg anbefale dig, at du gør først. I den beskriver jeg, hvad du ikke bør gøre. Nå, nu

Læs mere

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/ FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/11 2016 INT. S VÆRELSE - DAY (16) sidder på sit værelse med sin veninde (15).De to piger sidder og snakker. Men tog i så nogensinde ned på cafeen? Nej,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

SPQ. Schizotypal Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland

SPQ. Schizotypal Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Schizotypal Personality Questionnaire Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Schizotypal Personality Questionnaire Adrian Raine Med forfatteren

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Data er sidst opdateret 03.02.2011 16:50:38 Antal besvarelser: 2433 af 2720 for udvalg: 2010 - T1 - Nationalt - 9.klassetrin Antal besvarelser: 71 af 71 for udvalg: 2010 - T1 - Hjemly Idrætsefterskole

Læs mere

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner UNGEUNDERSØGELSE Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom i forhold til deres venner OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom

Læs mere

GODE TANKER GODE FØLELSER TANKER OG FØLELSER. Tanker, som får mig til at føle mig GODT TILPAS: Tanker, som får mig til at føle mig DÅRLIGT TILPAS:

GODE TANKER GODE FØLELSER TANKER OG FØLELSER. Tanker, som får mig til at føle mig GODT TILPAS: Tanker, som får mig til at føle mig DÅRLIGT TILPAS: TANKER OG FØLELSER Tanker, som får mig til at føle mig GODT TILPAS: 1. 2. 3. Tanker, som får mig til at føle mig DÅRLIGT TILPAS: 1. 2. 3. 146 AKTIVITETER OG FØLELSER SÅDAN FØLER DU Aktiviteter og ting,

Læs mere

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013 (...) Et manuskript af Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel 7. Gennemskrivning, august 2013 SC 1. INT. KØKKEN - DAG Alt foregår i et overklasse hus, så køkkenet er pænt og stilfuld. August

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter til og med 14 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt, er målet

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

SCA-øvelse: IND. SCA-øvelse: IND

SCA-øvelse: IND. SCA-øvelse: IND Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset). repeteres sammen] (fx brug af papir og blyant). [primært sengeafsnit] Fortæl,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Noter til dias 1. Her er lidt praktiske informationer LÆS OP LÆS OP FRA DIAS. Fortæl lidt om baggrunden for mødet

Noter til dias 1. Her er lidt praktiske informationer LÆS OP LÆS OP FRA DIAS. Fortæl lidt om baggrunden for mødet Noter til dias 1 Konflikthåndtering i detailhandelen Fortæl lidt om baggrunden for mødet Du kan for eksempel tage udgangspunkt i: Hvorfor butikken har valgt at holde dette møde om konflikthåndtering? Overvej

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder: SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION

AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION Dette kapitel skitserer de bedste strategier til håndtering af udfordrende adfærd, vrede og frustration. Der er afsnit om at genkende advarselstegn om, hvordan man håndterer

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Det er vigtigere for mig at være sammen med andre elever på skolen end at lære noget i timerne

Det er vigtigere for mig at være sammen med andre elever på skolen end at lære noget i timerne Målgruppen for undersøgelsen var elever i 008, 09, 10, 11, ALLE Undersøgelsesperiode: 10-02-2015 til 18-02- 2015 Antal besvarelser ialt: 52 Jeg kan godt lide at gå i skole Helt enig 13 svar 25% Enig 25

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Peter og den lamme mand

Peter og den lamme mand APG 3,1-10, MESTERENS EFTERFØLGERE, S. 57-59 Peter og den lamme mand Huskevers: Vær med til at hjælpe ROM 12,13 Budskabet: Jeg kan hjælpe andre. Katja slog sit ben. Se bandagerne. Se hendes krykker. Katja

Læs mere