Fuglelivet på Christianshavns Vold

Transkript

1 Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær

2 Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000 begyndte Vej & Park at udarbejde en Pleje- og Udviklingsplan for parkerne i Fæstningsringen i København, dvs. Kastellet, Østre Anlæg, Ørstedsparken og Christianshavns Vold. I forbindelse med dette arbejde var der bl.a. et ønske om, at tage hånd om det dyre- og planteliv, der er i de pågældende parker. Da Christianshavns Vold (Volden) rummer et rigt fugleliv, blev dette område udvalgt til en nærmere fugleregistrering. I øvrigt eksisterede der allerede et godt indtryk af hvilke vandfugle, der holder til i de øvrige parker i Fæstningsringen. Dog kunne en registrering af småfugle i disse parker også være ønskelig. Fugletællingen er fortaget af biolog Ayla S.N. Elkjær. Rapporten er udarbejdet af samme med konsulentbistand fra biolog Jan Fischer Rasmussen. Tidligere overvågning af vandfuglene på Christianshavns Vold er foretaget af Rasmus Turin; Ynglefugle i 1992 samt rastende fugle i årene 1993, 94 og 95 (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998). Formål Christianshavns Vold rummer et rigt fugleliv. Formålet med denne fugleregistrering var at få belyst, hvilke fugle der holder til på Volden, samt belyse hvilke arealer, der særligt anvendes af fugle. Desuden var det hensigten at afklare, hvilke naturtyper der er nødvendige for at det rige fugleliv bliver bevaret på Volden. Disse informationer skal indtænkes i Pleje- og Udviklingsplanen for parkerne i Fæstningsringen. Beskrivelse af naturen på Christianshavns Vold Fæstningsringen (Christianshavns Vold med kraftig linie). Christianshavns Vold er beliggende i det indre af København. Volden er et langstrakt smalt parkbånd, der omkranser et brakvandsareal (Stadsgraven) med direkte forbindelse til Københavns Havn. Ydersiden af områdets vestlige del er primært bevokset af fuldkronede allé-træer samt af enkeltstående træer, forbundne af plænearealer. Den øvrige del af parken er præget af voldenes terrænforskelle, med fuldkronede træer især på voldkronerne, skråninger med enkelte busk/kratarealer samt områder med tæt græs og græseng på forskellige plejeniveauer. I områdets østlige del findes et stykke sammenhængende rørskov. De nærmeste større grønne og blå områder, der kan være relevante for fuglelivet på Christianshavns Vold er Amager Strand, Amager Fælled, Kalveboderne, Nordhavn, de øvrige parker i Fæstningsringen samt De Indre Søer.

3 Området er en offentlig park, hvilket betyder, at der dagligt færdes mange mennesker på det grønne areal. Også områdets smalle karakter kan have betydning for graden af forstyrrelser for fuglene. Der er dog få forstyrrelser på vandarealet. Metode Fugleregistreringen begyndte september 2000 og fortsatte over et helt år. Det førte til i alt 31 registreringer, hvoraf de 29 er udført af den samme person. Et år er valgt for at få et indtryk af hhv. ynglefugle, trækfugle samt vintergæster. Alle fugle er relevante i forhold til de overvejelser, der skal til i forbindelse med en Pleje- og Udviklingsplan. Registreringen er foretaget ca. hver 10. ende dag, for at få et indtryk af bevægelserne af de rastende fugle. Registreringen er foretaget i tidsrummet (den enkelte registrering har taget ca. 2 timer), idet fuglene generelt er mere aktive om formiddagen. Det valgte tidsrum har dog den ulempe, at der kun registreres få rovfugle, der som oftest er mere aktive midt på dagen. Der er udvalgt 15 tællepunkter på hele strækningen (se kort). På hvert tællepunkt er alt blevet registreret i et tidsinterval af mindst tre minutter. Punkterne kan ses af kortet. Da registreringsområdet strækker sig over ca. 3.5 km, er en cykel benyttet som transportmiddel. Det udvalgte registreringsområde strækker sig ud over Københavns Kommunes grænser, begrundet i at fuglelivet bør ses som en helhed. Der er et godt overblik over vandet, så det vurderes, at ca. 85 % af fuglene på vandet er registreret ved denne metode. Der er ikke foretaget registrering af ynglende fugle i Den Ydre Stadsgrav, hvilket nok er en mangel set i forhold til de sky små lappedykkere, der formentligt holder til derude i yngletiden. Christianshavns Vold Arter som måger, tamduer og svaner kan være dobbelt registreret, da de bevæger sig en del rundt i området. Ellers er det generelle indtryk, at de øvrige arter har været så stedfaste eller fåtallige, at dobbeltregistreringer har kunnet undgås. Ynglende fugle er registreret ved: at fuglen er set ved reden, at unger er set/hørt, syngende fugl set/hørt, eller individet er set/hørt mindst tre gange indenfor ca. 50 meter af samme sted.

4 Resultater gennemgang af de enkelte arter Der er i alt registreret 58 arter i registreringsperioden. Arterne står i systematisk rækkefølge. Til enkelte arter er der tilknyttet kommentarer, der forklarer forekomsten af arten. Lille lappedykker Tachybaptus ruficollis Vintergæst og formentlig ynglefugl i Den Ydre Stadsgrav. I 1992 registreredes 5 ynglepar i området som helhed (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998). Ingen sikre ynglefund er gjort i forbindelse med nærværende feltarbejde, men Den Ydre Stadsgrav er kun dækket ret ekstensivt mht. ynglefuglene, og observationer i sommer-månederne af 1-9 fugle pr. besøg lader formode, at bestanden er af samme størrelsesorden som i Antallet af vintergæster kulminerede i vinteren i Den Indre Stadsgrav i perioden september til oktober med antal på fugle pr. tælling. I november og december ses 4-10 fugle, hvorefter den først ses igen medio februar til ultimo april i antallet 1-8 fugle. De fleste fugle er registreret fra Torvegade (på begge sider af broen) og østpå - særligt ved Kaninøen og i det nordlige bassin. Dog er den registreret i alle tre bassiner. Det er vigtigt, at den lille lappedykker har noget, at den kan gemme sig i, hvorfor en veludviklet rørskov er af stor betydning. Desuden kræver lille lappedykker isfri arealer for at klare overvintringen. Kommer der overisning, må den søge ud til Sydhavnen, hvor de kan ses i stort tal. Lille lappedykker overses relativt let, da den dels er meget lille, dels dykker meget og ofte skjuler sig i rørbræmmer. Lille lappedykker kan derfor vel være underrepræsenteret i denne registrering. Toppet lappedykker Podiceps cristatus Sommergæst og mulig yngletrækfugl. Der er ikke registreret ynglende fugle i området under nærværende registrering. Dog er der i sommerhalvåret (april til august) jævnligt registreret 1-4 fugle. Arten ynglede med 2 par i 1992 (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998). Der er ingen registreringer fra den øvrige del af året. Den toppede lappedykker er set i alle tre bassiner, dog med en overvægt af registreringer ved Kaninøen og i bassin I. Gråstrubet lappedykker Podiceps grisegena Yngletrækfugl. Tre par i bassin II (punkt 8, 11 og 14). Et fjerde par forsøgte at overtage en svanerede, dog uden held. Bestanden på lokaliteten synes således stabil, da der også i 1992 registreredes 3 par (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998). I perioden ultimo marts til ultimo august ses der jævnt 1-5 fugle på hele strækningen. I april (gennemtræksperioden) forekommer der dog observationer af op til 14 fugle, her ses de i alle tre bassiner, mest dog i bassin II ved punkt 11, 12 og 14 og ved bassin I altså punkt 15. Det er tydeligt, at gråstrubet lappedykker holder sig til områder, hvor der er gode betingelser, for at skjule sig i rørene. Den resterende del af året opholder fuglene sig ved havet. Det er bemærkelsesværdigt, at arten sjældent yngler ved brak- eller saltvandslokaliteter, hvad denne lokalitet jo er. Skarv Phalacrocorax carbo Træk- og strejfgæst. Skarven ses ikke fra ultimo oktober til ultimo december. Den resterende del af året registreres 1-5 fugle pr. tælling. Dog bliver der i august registreret 10 fugle. Skarverne befinder sig primært på Kaninøen, og i bassin I.

5 Fiskehejre Ardea cinerea Fiskehejren yngler i Frederiksberg Have ca. 4 km vest for Christianshavns Vold. Fugle fra denne koloni kan ses rastende og fouragerende ved samtlige vådområder i byens øvrige parker. Arten blev registret ved de fleste tællinger året rundt. Antallet var dog ret variabelt. Flest sås d. 7. februar med 18 fugle. Det varierende antal skyldes formentlig blot, at de københavnske fiskehejrer turnerer en del rundt blandt byens forskellige parker, og at det således var lidt tilfældigt, hvor mange der opholdt sig på Volden lige på optællingstidspunktet. Som skarven befinder fiskehejren sig primært på Kaninøen og i Bassin I, men er dog enkelte gange registreret i vandbredden ved Elefantens Bastion. Knopsvane Cygnus olor Ynglefugl og vintergæst. Knopsvaner ses på hele undersøgelsesområdet året rundt. Der er i april set op til 21 voksne fugle, og i oktober kulminerer antallet af ungfugle med 15 stykker. I perioden primo juni til medio september ses dog kun op til 12 fugle, hvilket hænger sammen med, at knopsvanen om sommeren er meget territorial. Under feltarbejdet registreredes fire reder (ved punkterne 1, 7, 9 og 13).Også ved punkterne 5, 9, 10, 11, 12 og 15 sås stedfaste knopsvaner. Dette har formentlig overvejende drejet sig ikke-ynglende oversomrende fugle, men enkelte reder placeret i tæt rørskov kan være blevet overset under feltarbejdet. Særligt sandsynligt er dette i Den Ydre Stadsgrav, som er dækket mere ekstensivt end i Københavns Kommunes areal, og hvor der ydermere synes territoriemæssigt plads til et eller to yderligere par. Grågås Anser anser Kun set d. 11. februar, hvor to fugle lå på vandet ved Kaninøen. Pibeand Anas penelope Træk- og vintergæst. Pibeanden registreres fra medio september til medio januar. September med 22 fugle. Antallet stiger til knap 50 fugle i ultimo oktober. Helt til medio januar ses pibeand men med et antal omkring 20 stykker. De rastende pibeænder på Volden holder til ved punkt 14 og 15, hvilket er de mest uforstyrrede områder på Volden. Knarand Anas strepera Vintergæst. Fra medio oktober til medio marts registreres der 1-4 knarænder ved punkt 8, 12 og 13. Dog ses der også én ved punkt 7 den 21. maj. Knaranden holder sig meget skjult i tagrørene, men ses ellers i gråandeflokke. Gråand Anas platyrhynchos Ynglefugl og vintergæst. Gråænder ses overalt i Stadsgraven og på selve Volden. Antallet af fugle stiger jævnt i efterårsmånederne og ligger i gennemsnit på omkring 200 fugle. I vintermånederne kulminerer antallet af fugle omkring primo februar, hvor der registreres op til 435 gråænder. Disse holder primært til i område 1, 7, 8 og 9, hvilket er steder, hvor der fodres jævnligt. Antallet af fugle falder markant i primo april, hvor der således kun registreres omkring 40 fugle. Allerede med juni stiger antallet til omkring 150 fugle, og atter er der en stigende tendens hen mod sensommer/efterår. Det er svært at vurdere, hvor mange gråænder der yngler på Volden, da de ofte gemmer rederne i rørskoven. Ligesom i byens øvrige parker er en betydelig del af gråænderne på Volden såkaldte parkænder, dvs. diverse hybrider mellem den oprindelige gråand og dennes forskellige tamformer.

6 Taffeland Aythya ferina Træk- og vintergæst. Taffelanden ses det meste af året på Volden, med undtagelse af månederne april, maj og til medio juni, hvor der kun enkelte gange registreres 1-2 fugle. Fra medio september begynder der at dukke taffelænder op i flokke på op til 16 fugle. I december til primo april kan der ligge op til 67 fugle på vandet. Det registrerede antal varierer ret kraftigt fra besøg til besøg, hvilket må bero på, at der overvejende er tale om gennemtrækkende fugle, eller at der sker en betydelig udveksling af fugle mellem de forskellige københavnske vandområder. Taffelænderne registreres primært ved punkt 15, men de ses også ved punkt 12 og 14 dvs. særlig i den mindre forstyrrede Ydre Stadsgrav. Troldand Aythya fuligula Træk- og vintergæst samt mulig ynglefugl. Troldanden registreres året rundt. Antallet af fugle stiger i oktober, og i ultimo april forsvinder de fleste igen. Det største antal troldænder registreret er omkring 1000 fugle prim marts, og et betydeligt antal optræder vinteren igennem. Troldænderne anvender primært Stadsgraven som dagrasteplads, mens hovedparten af deres fødesøgning formentlig foregår om natten i de forskellige lavvandede havområder omkring Amager. Troldænderne ses overalt langs Christianshavns Vold. Dog ses størstedelen i bassin I og den nordlige del af bassin II. Fra maj til juli ses der én til syv troldænder ved punkt 8 og 9. Det drejer sig formentlig overvejende om ikke-ynglende, oversomrende fugle, men området kan også meget vel tænkes at rumme enkelte ynglepar, da arten i de senere år er fundet ynglende i flere af byens parker (De Indre Søer og Østre Anlæg). Toppet skallesluger Mergus serrator Vintergæst. Der registreres toppet skallesluger i perioden ultimo november til primo maj. Der bliver set 1-5 fugle i dette tidsrum. De bliver registreret enkelte gange ved 2, 9, 13, 14 og flere gange ved punkt 15. Spurvehøg Accipiter nisus Der er kun registreret spurvehøg over Kaninøen punkt 9 d. 28. september og den 27. november. At den ikke ses oftere, kan skyldes, at rovfugle ikke er så aktive i registreringstidspunktet. Arten er i de senere år registret som ynglefugl i en række københavnske parker, men de få registreringer i denne undersøgelse kan lige såvel dreje sig om træk- eller vintergæster Grønbenet rørhøne Gallinula chloropus Formentlig ynglestandfugl samt trækgæst. Den grønbenede rørhøne kan ses hele året på Christianshavns Vold. Der ses oftest 1-2 fugle ved punkt 8. Det drejer sig formentlig om et lokalt ynglepar, selvom dette ikke er konstateret med sikkerhed. Den 27. oktober blev der i alt set 10 fugle fordelt på punkterne 8, 12, 13 og 14. I sommerhalvåret registreres de to grønbenede rørhøns ikke så ofte. Arten blev i 1992 registreret med 3 ynglepar (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998). Årsagen til denne tilsyneladende tilbagegang er formentlig blot den ekstensive dækning af Den Ydre Stadsgrav i nærværende undersøgelse.

7 Blishøne Fulica atra Ynglefugl og vintergæst. Der registreres blishøns på Christianshavns Vold hele året, ofte i tætte flokke. I september begyndte antallet at stige og lå derved på op til 200 fugle hele vinteren. I marts måned faldt antallet til omkring 50 fugle. I sommermånederne blev der løbende registreret fugle. Blishønen blev i yngletiden primært registreret ved punkt 1, 2, 8, 9, 11, 13, 14 og15. I 1992 konstateredes 9 par ynglende blishøns i området (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998). Bestanden er ikke opgjort nøjagtigt i nærværende undersøgelse, men synes at ligge på samme niveau. Opretholdelsen af rørskovsområder og pilekrat på Volden er afgørende betydning for de ynglende blishøns på lokaliteten, da de er vigtige som redepladser. Sorthovedet Måge Larus melanocephalus Denne sjældne måge blev registreret seks gange i perioden. Den 27. november, 18. december, 18. og 29. januar, samt 7. og 19. februar. Fra andre kilder er det dog tydeligt, at mågen holdt til i området i hele perioden. Den sås i alle tilfældene i selskab med hættemåger ved Ravelinen. Hættemåge Larus ridibundus Sommer-, træk-, og vintergæst. Hættemåger holder til ved Christianshavns Vold året rundt. Fra august begynder antallet af hættemåger at stige, således at der ses op til 150 fugle i efteråret. Antallet af fugle kulminerer dog i medio januar til primo marts, hvor der registreres op til 271 fugle. Allerede fra april falder antallet drastisk, således at antallet af fugle kun ligger på omkring 30 stykker hele sommeren. De hættemåger, vi ser i Danmark om vinteren, er gæster fra Sverige, Finland og Estland. De flyver omkring i området, bla. raster de ofte ved Kløvermarken. Om sommeren ses primært fouragerende ungfugle og andre ikke-ynglende hættemåger. Det er svært at vurdere det eksakte tal af hættemåger, da de flyver omkring i området. De ses overalt på Volden, men de største antal findes ved punkt 1, 6, 7 og 8. Om vinteren er det især punkt 8, der trækker de fleste fugle. Der er helt klart en tendens til, at hættemågerne holder til, hvor der fodres. Stormmåge Larus canus Sommer- træk- og vintergæst. I primo oktober dukker der et par stormmåger op på Christianshavns Vold. Antallet af fugle stiger til ultimo december, hvor der i de kommende måneder ses op til 70 fugle. Primo april falder antallet af stormmåger til 5 stykker, hvorefter de kun sjældent ses i det resterende sommerhalvår. Stormmågerne ses overalt i området, dog oftest ved punkt 1, 7 og 8 sammen med hættemågeflokkene. De stormmåger, vi ser i Danmark om vinteren, er mestendels finske og russiske fugle. De enkelte fugle, der bliver set om sommeren, er dels ikke-ynglende ungfugle og dels fugle på fourageringstogt fra ynglepladserne på Saltholm. Sølvmåge Larus argentatus Sommer-, træk- og vintergæst. Sølvmågen ses året rundt på Christianshavns Vold. Fra primo januar stiger antallet af fugle jævnt til og med februar, hvor der registreres op til 98 fugle. Herefter falder antallet igen jævnt. I den resterende periode ses fra 1 til 30 fugle. Sølvmågerne ses primært ved punkt 8 og umiddelbart i vandet ud for Kaninøen. Tamdue Columba livia Standfugl, men yngler næppe indenfor området. Duerne opholder sig i større grupper på faste steder samt i mindre grupper spredt ud over hele området. De ses fast over hele året om vinteren kan man se op til 165 duer, hvorimod der ellers fast er omkring duer i området omkring Torvegade, hvor der fodres.

8 Ringdue Columba palumbus Set rastende, men yngler sandsynligvis også i området. Ringduer er set fra februar til maj måned i op til 5 stykker. Formentlig er den faktiske forekomst noget undervurderet i nærværende registrering. Gøg Cuculus canorus Arten er hørt tre gange - alle gange fra Christania-siden. Henholdsvis d. 31. maj, d. 21. juli og d.12. juli. Mursejler Apus apus Sommergæst. Den 21. maj bliver der registreret en flok på 21 mursejlere. Derefter bliver der registreret mursejlere indtil medio august. Mursejleren yngler mange steder i København, og kan ses fouragerende overalt i byen i sommerperioden. Stor Flagspætte Dendrocopos major Strejfgæst. Er registreret fire gange ved punkterne 3, 4 og 9 (to af registreringerne lå i januar). Landsvale Hirundo rustica Trækgæst. I en flok af bysvaler blev der d. 18. september observeret to landsvaler. Bysvale Delichon urbica Trækgæst samt strejfer fra ynglepladser andre steder i byen (Frisenvænge J., Johansen B.T. og Jørgensen A., 1999; Jørgensen M. 1991). En gang i september og fire gange i juni og juli blev der talt op 30 bysvaler i flok flyvende hen over Volden. Hvid hvipstjert Motacilla alba Trækgæst? Kun hørt medio april ved punkt 14. Gærdesmutte Troglodytes troglodytes Ynglefugl og vintergæst. Særligt om vinteren gør de små brune fugle sig bemærket, og der er således blevet registreret gærdesmutte i alle vintermånederne med 10 stykker langs hele Volden d. 18. december. Om sommeren registreres de fast ved punkt 14, hvor det formodes, at den yngler. Særligt i Voldens nordlige del er der ynglemuligheder for gærdesmutten, idet der her flere steder er grenbunker og andre gode skjulesteder, som arten kan benytte sig af. Silkehale Bombycilla garrulus Vintergæst. Silkehalen er registreres tre gange i løbet af perioden. Den 8. januar blev der registreret 30 silkehaler ved punkt 3. Den 7. februar var der en flok med 65 fugle ved punkt 1 og igen d. 12. marts ses der to mindre flokke på 8 fugle ved punkt 3 og 13 fugle ved punkt 7. Silkehalerne kommer i flokke om vinteren fra deres ynglepladser i Nordskandinavien og Rusland. På Christianshavns Vold nyder silkehalerne godt af de mange hyben og tjørnebær. Jernspurv Prunella modularis Trækgæst. Den 11. april ses der 3 jernspurve på græsplænen foran Kaninøen.

9 Rødhals Erithacus rubecula Træk- og vintergæst. Fra efteråret registreres jævnligt rødhalsens tikken langs Volden. Det højeste antal fugle er registreret d. 16. november, der var 10 i alt. De ses over hele Volden, dog oftest ved punkt 1, 3 og 11. Efter d. 11. april registreres der ikke rødhals på arealet. Rødstjert Phoenicurus phoenicurus Trækgæst. Kun én registrering: 1 fugl d. 30. april ved punkt 4. Vindrossel Turdus iliacus Vintergæst. Den 8. januar er der registreret seks vindrosler ved lokalitet 3 og 1 ved lokalitet 4. Der er her tale om nogle af de overvintrende vindrosler, vi kan have i landet i milde vintre. Vindroslerne fouragerer på Voldens træer og buske med bær og frugter. Sjagger Turdus pilaris Vintergæst. Sjaggeren er set i flok på 32 fugle d. 28. december ved punkt 13 og dernæst 3 stykker ved punkt 3 d. 8. januar. Om vinteren strejfer de omkring for at finde føde bestående af bær og frugter, hvilket de bla. finder ved de nævnte steder på Volden. Solsort Turdus merula Ynglefugl samt formentlig vintergæst. Der registreres solsort året rundt overalt på Volden. I vintermånederne registreres den oftest ved punkterne 1, 3, 4 og 10. Det højeste antal registreret er 12 fugle d. 19. februar. Ellers ligger antallet oftest på 6 fugle eller derunder. I sommermånederne registreres solsorten ofte, og den ses meget hyppigt ved punkt 3, 4 og 10, hvor det formodes, at den yngler. Solsorten er som oftest mest aktiv i de tidlige morgentimer, så det kan meget vel tænkes, at antallet af ynglefugle er noget større, end hvad der i rapporten er blevet registreret. Havesanger Sylvia borin Trækgæst? Den 31. maj registreres én havesanger ved punkt nummer 8. Arten kunne potentielt godt yngle i området, da den foretrækker lave kratagtige løvskove med en tæt undervegetation af småbuske. Måske kan havesangeren ikke tolerere de mange mennesker, der færdes tæt på eventuelle egnede redesteder. Munk Sylvia atricapilla Trækgæst og mulig ynglefugl. Første registrering fandt sted den 30. april ved punkt 11. Dernæst registreres der d. 9. maj 3 munke ved punkt 2. Indtil d. 2. juli ses der munk på hhv. punkt 1, 3, 4 og 14. Her er der tale om én enkelt fugl hvert sted. Det kan ikke udelukkes, at området rummer ynglende munke, selvom dette ikke blev konstateret i nærværende undersøgelse. Gærdesanger Sylvia curruca Trækgæst og mulig ynglefugl. Første registrering af gærdesangeren fandt sted d. 25. maj ved punkt 1. Dernæst registreres der 2 d. 11. juni - én siddende ved punkt 1 og én ved området omkring punkt 9. Den sidste registrering er 5 fugle ved punkt 7. Gærdesangeren holder til i tæt buskvegetation.

10 Tornsanger Sylvia communis Ynglefugl. Den 9. maj registreres en tornsanger på hhv. punkt 1 og 4. Der registreres fast én tornsanger på disse to lokaliteter. I begge tilfælde må det formodes, at det drejer sig om et ynglepar. Den sidste registrering af tornsanger er d. 21. juni ved punkt 1. Tornsangeren ses også ved punkt 2 og 8 - der er aldrig tale om mere end to fugle ved de forskellige punkter. Tornsangeren foretrækker levende hegn og åbent land, hvilket også er at finde på Christianshavns Vold. Rørsanger Acrocephalus scirpaceus Ynglefugl. Rørsangeren registreres første gang d. 21. maj. Derefter registreres den jævnligt indtil d. 2. august. Rørsangeren registreres ved tagrørsbevoksningerne langs hele Volden, dog ses den oftest ved punkt 7, 9 og 13. Rørsangeren er mest aktiv i morgentimerne, så det kan være, at den er overset i denne tælling. Desuden er der mange tagrørsbevoksninger på vestsiden af Volden, hvor den formentligt også holder til. Det største antal af rørsangere registreret er 6 fugle hhv. d. 21. maj og 21. juni. I 1992 registreredes 25 ynglepar i området (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998). Det lavere antal i nærværende undersøgelse skyldes formentlig overvejende den mere ekstensive dækning af det nordlige bassin, samt at Christania-siden, og Den Ydre Stadsgrav ikke er dækket. Løvsanger Phylloscopus trochilus Ynglefugl og trækgæst. Den 30. april dukker løvsangeren op, og 8 fugle bliver registreret forskellige steder langs Volden. Den registreres jævnligt indtil september. Der registreres oftest 1-3 fugle per tur. Løvsangeren ses oftest ved punkt 3, men også en del ved punkt 1, 4, 5 og 10. Enkelte observationer er kommet fra andre steder. Løvsangeren foretrækker åben løvskov med bunddække af buske og urter. Gransanger Phylloscopus collybita Trækgæst og sandsynlig ynglefugl. Allerede fra medio april begynder gransangeren at ankomme til Volden, og ved punkt 2 og 4 er den registreret ofte, så der er her mulighed for, at den yngler. Gransangeren hørtes sidste gang medio juni, men dette er kun udtryk for, at dens sangaktivitet er betydeligt mindre så langt henne i ynglesæsonen. Gransangeren forlader først landet primo oktober. Det højeste antal, der er registreret på samme dag, er 4. Dette er sket under to registreringer i april. Fuglekonge Regulus regulus Trækgæst. Fuglekonger registreres d. 9., 19. og 27. oktober. I denne periode trækker de fra Skandinavien til Vest- og Mellemeuropa. Normalt foretrækker de nåleskove, men under trækket kan de også findes i andre habitater. På de tre datoer sidder der fuglekonger flere steder langs Volden ved punkt, 1, 4, 5, 10, 11, 12, 13 og 14. Grå fluesnapper Muscicapa striata Trækgæst. Grå fluesnapper er registreret ved punkt 3 hhv. d. 9. og 31. maj. Der var to fugle ved begge registreringer. De har formentligt fundet et godt sted med mange insekter på trækket. Musvit Parus major Ynglestandfugl. Hele året rundt registreres musvit på Volden. I februar ses flokke med op til 7 fugle. Ellers ses de oftest i antallet 1-3 fugle. I sommermånederne registreres musvitten hyppigt ved punkt 1 og 3, hvor den formentlig yngler. Derudover ses den ofte ved punkt 2, og af og til på de fleste af de resterende punkter. Se også bemærkningerne under blåmejse.

11 Blåmejse Parus caeruleus Ynglestandfugl samt vintergæst. Blåmejser registreres på Volden året rundt. I modsætning til musvitten der pludselig kan optræde i store flokke, er fordelingen af registrerede blåmejser mere jævn. Der ses flest musvitter på Volden. Blåmejserne ses også overalt på Volden. Den ses dog hyppigst ved punkt 1 og 3, men også ofte ved punkt 4, 5, og 8. I vintermånederne bliver der løbende registreret mejser overalt på Volden. Her er tale om flokke, der holder sammen i den barske vintertilværelse. Mejserne samles om de mejsebolde der er hængt ud ved Kalvebod Bastion og Ravelinen. Husskade Pica pica Ynglefugl og strejfer. Husskaden ses overalt på Volden året rundt. I efterårsmånederne ses den hyppigst ved punkt 1, 5, 8 og 9, men den registreres stort set ved alle andre punkter. I vintermånederne ses den hyppigst ved punkt 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8 og 10. Den ses dog med mindre frekvens ved de resterende punkter. Husskaden yngler sikkert 7 steder langs Volden, ved punkt 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 9, men registreres over hele Volden i forårsmånederne. I sommermånederne ses husskaden hyppigst ved punkterne 2, 3 og 5, men også ved de resterende punkter. Den 28. september 2001 ses 20 husskader ved punkt 9 på selve Kaninøen. Den 19. februar ses der i alt 37 fugle på Volden, hvoraf de 11 ses ved punkt 12. Om sommeren ses der generelt færre fugle end om vinteren. Allike Corvus monedula Gæst fra ynglepladser i omliggende by. Alliken ses 6 gange på Volden i den periode og alle gange ved punkt 8. Den 19. oktober ses der 5 fugle, men ved de resterende observationer er antallet imellem 1-3 fugle. Arten yngler i København overvejende i bygninger. Råger Corvus frugilegus Ynglefugl. Fra medio marts ses der råger på Kaninøen. De registreres jævnligt indtil juli måned. Der er registreret op til 13 fugle, men hyppigst registreret antal på imellem 3-6. Arten har i de senere år etableret flere kolonier i København. Iagttagelserne tyder på, at endnu en koloni er under etablering på Kaninøen. Gråkrage Corvus corone cornix Ynglefugl. Der er set op til 4 gråkrager i området. De er registreret på ca. 1/3 af optællingerne. Arten er formentlig noget overset i nærværende undersøgelse. Stær Sturnus vulgaris Mulig ynglefugl. Stæren blev registret ved 7 lejligheder. Enkelte fugle i medio til ultimo september. De dukker atter op i medio april, og d. 30. april registreres en lille flok på 10 individer. Stærene benytter Voldens korte græs som fourageringsområde, og de er registreret ved følgende punkter: 1, 2, 3, 4, 5, 8. Gråspurv Passer domesticus Ynglestandfugl. Registreres alle måneder året rundt. Gråspurven er registreret ved alle punkter dog ikke ved punkt 6. Gråspurven ses oftest ved punkt 10 (18 gange), hvor den ses i antal op til 26 fugle d. 11 april. Derudover ses den ofte ved punkt 8, de resterende punkter er den registreret 1 til 5 gange. Se også bemærkninger under skovspurv.

12 Skovspurv Passer montanus Ynglestandfugl. Registreres alle måneder året rundt. Skovspurven registreres ved punkterne 1 til 8 samt punkt 14. Til gengæld registreres den overhovedet ikke i Christanias område kaldet Dyssen - punkt 9 til 13 - hvor der er beboelse. I dette område findes gråspurvene i de største antal. Således er der et markant skel imellem de to arters fordeling på Volden. Der blev i alt registreret 31 skovspurve medio februar, hvoraf de 20 holdt til ved punkt 14. Skovspurve er hyppigst set (20 gange) ved punkt 1, hvor de spiser af den mad, der bliver lagt ud til duer og ænder. Ved de øvrige punkter er den registreret 1-9 gange. Bogfinke Fringilla coelebs Træk- og vintergæst. Blev registreret 6 gange i løbet af undersøgelsen. Den er hyppigst set ved punkt 3, dette dog kun 3 gange. Registreringerne har været en til 3 fugle, men den 28. september blev der registreret 15 bogfinker ved punkt 14. Stillits Carduelis carduelis Træk- og vintergæst. Blev registreret 3 gange i løbet af undersøgelsen i antallet én til to fugle. D. 27. oktober ved punkt 8 og d. 18. januar samt d. 20. april ved punkt 13. Grønirisk Carduelis chloris Ynglefugl samt træk- og vintergæst. Fra d. 18. december til d. 2. juli bliver der registreret grønirisker på Volden 8 gange. I december ses kun enlige fugle, men de resterende måneder ses de i mindre flokke op til 7 fugle. Grøniriskerne ses ved punkt 2, 3, 4, 5, 7, 9 og 10, hvoraf den er set hyppigst ved punkt 3 (3 gange). Rørspurven Emberiza schoeniclus Mulig ynglefugl ellers trækgæst. Enkelte observationer af syngende fugle i forårsmånederne i tagrørsbræmmerne, den ene ved punkt 6 og en gang ved punkt 13. Diskussion I perioden september 2000 september 2001 blev der i alt registreret 58 fuglearter på Christianshavns Vold fordelt som hhv. ynglefugle, trækfugle samt vintergæster. En nærmere diskussion af samtlige registrerede arter i denne fugleregistrering vil ikke blive foretaget. Derimod vil denne diskussion omhandle særlige arter/elementer, der også er med til at belyse Volden som en vigtig fuglelokalitet i København. Enkelte arter er også kommenteret yderligere i resultatafsnittet. Ud over at det rige fugleliv på Christianshavns Vold har en stor værdi for naturen i byen, har området også en stor værdi for de mange borgere, der her har let tilgængelighed til særlige oplevelser med fuglelivet. Takket være Voldens mange forskellige naturtyper, vil en tur i området året rundt altid give mulighed for spændende fugleoplevelser, hvilket også er forsøgt omtalt i denne diskussion. Knopsvanen er Danmarks nationalfugl. Såvel sommer som vinter holder den til langs hele Volden. Tilstedeværelsen af knopsvaner i Stadsgraven (og for den sags skyld også blishøns) indikerer, at vandkvaliteten er så god, at der findes ålegræs og andre bundplanter, som udgør knopsvanens fødegrundlag. I 1992 registreredes blot to ynglende knopsvanepar i området (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998), hvorimod der i sommeren 2001 blev registreret fire ynglende knopsvanepar.

13 Dette kan indikere, at en forbedret vandkvalitet - som følge af de forskellige tiltag gennemført med henblik på en forbedret vandgennemstrømning - allerede har haft sin virkning. Året rundt kan man se troldænder i Stadsgraven, og om sommeren kun op til syv fugle, men allerede i oktober stiger antallet for at kulminere med 1000 fugle i marts måned. Troldænderne, der ses i vinterhalvåret, er vintergæster fra Nordvestrusland, Sverige og Finland. I dagtimerne har de behov for at raste i rolige omgivelser, hvorefter de om natten trækker til havet for at søge føde. De mange troldænder, der i vintermånederne holder til i Sydhavnen, De Indre Søer og Fæstningsringen (herunder Stadsgraven) illustrerer, at disse rastepladsmuligheder er af stor vigtighed for troldænderne. Troldanden er i Danmark gullistet i kategori AT, hvilket betyder, at Danmark har et særligt ansvar for arten i træktiden. En stor del af den totale bestand (internationalt) af troldænder passerer og opholder sig nemlig i Danmark i træktiden. Det samme gør sig gældende for pibeand, der optræder i stort antal i efterårsmånederne. I efteråret trækker de fra de nordlige lande til deres overvintringsområder i Holland, England og Frankrig, her passerer de så Volden, hvor de får hvilet og spist inden at de flyver videre. Om vinteren ses mange måger på Christianshavns Vold, især er antallet af hættemåger stort. Hver vinter kommer et stort antal hættemåger til København fra Sverige, Finland og Estland, hvilket er afsløret ved ringmærkning. Disse fugle fordeler sig ud til faste pladser i dagtimerne for atter at mødes til overnatning ved bl.a. Svanemøllebugten og Hellerup Havn. Hættemågerne fra Volden overnatter formentligt ved Amager Strand, men nogle kan også være at finde på de andre overnatningspladser. Hættemåger er meget stedfaste, hvilket betyder, at den samme fugl år efter år vender tilbage til sin vinterpost, som i dette tilfælde kan være rækværket på hjørnet af Torvegade og Enveloppevej eller området omkring Ravelinen. Stadsgraven er et vigtigt opholdssted for de overvintrende fugle. I dagtimerne fouragerer de på Kløvermarken og græsplænerne langs Amager Strandpark, og søger til Stadsgraven for uforstyrret at kunne holde hvil samt også her søge lidt nem føde. I den store flok af hættemåger sås i vinteren 2000/2001 et individ af den sjældne sorthovedet måge. Også i vinteren 2001/2002 er den registreret samme sted, og det er formentligt samme fugl, som i denne vinter også ses i Enghaven. Da mågen ikke er ringmærket, er det usikkert, hvor den kommer fra. Oprindeligt er den sorthovede måges hovedudbredelsesområde ved Sortehavet samt det østlige Middelhavsområde. Den har siden hen bredt sig mod nord og vest. I dag er der tættest på Danmark - ynglebestande i Polen, Hviderusland og Holland, og det er ikke utænkeligt at fuglen, som vi ser her, kan være fløjet med danske fugle hjem fra deres vinterkvarter sydpå, og endt med at blive i Danmark. Dette er dog kun et gæt på dens tilstedeværelse ved Volden! Der er ved at blive dannet en rågekoloni i løvtræerne på Kaninøen. Oprindeligt holdte rågen til i agerlandet. Siden 1970 erne er der fundet markant flere ynglende råger i Københavnsområdet, hvilket hænger sammen med, at den bliver bekæmpet ude i agerlandet. Rågen har ringere fødemuligheder i byområder, men mindre risiko for bekæmpelse. Støj og megen aktivitet omkring rågekolonien har også igennem tiden givet anledning til at rydde rågekolonier. Med en rågekoloni på Kaninøen har man mulighed for at følge rågernes spændende adfærd, uden at blive generet af deres for nogle støjende aktiviteter. Solsorten er en fast beboer på Christianshavns Vold, såvel sommer som vinter. Volden rummer mange egnede steder for solsorten, der som stæren benytter græsarealerne som fourageringsområde om sommeren, samt spiser bær og frugter fra de mange buske om vinteren. Solsorten kan gemme

14 sin rede i de mange tætte hække og buske. Da solsorten allerede yngler fra april måned, er det vigtigt, at man er opmærksom på ikke at klippe hækkene, mens den har rede og unger. Desuden er det vigtigt, at rydning af krat m.v. kun sker som en gradvis proces, så fuglene altid har et sted de kan søge ly i. I sommermånederne ses og ikke mindst høres mange forskellige sangere fra krat, buske og træer på Volden. Mange af småfuglene, der lever på Volden, er afhængige af denne vegetation for at yngle og søge ly. Selv gransangeren, der oprindeligt holdt til i åbne skove er registreret som en ynglefugle på Volden -ét sikkert ynglefund i 1992 (Vikstrøm T. & Nielsen M., 1998) - og muligt ynglende i nærværende registrering. Gransangeren har behov for krat, hvor den kan gemme sin rede, som bliver lagt på jorden, men den har også behov for høje træer med åbne arealer imellem, hvor den kan finde insekter. Den store flagspætte har flere gange været på besøg ved de gamle udgåede træer, og når træerne bliver møre nok, er der mulighed for at også denne art kan blive en ynglefugl på Volden. Af andre hulerugere ses mejserne, der registreres året rundt på volden. De er kreative med at finde redehuller og kræver blot nogle løvtræer eller nogle træagtige bevoksninger for at trives. De er lidt kræsne med fødevalget, og kan således leve af frø og mejsebolde om vinteren samt insekter og larver om sommeren. Mejserne kan man opleve på tæt hold på Volden året rundt og giver mulighed for mange spændende oplevelser. Om vinteren ses der mange spændende fugle på Volden, hvor de bliver tiltrukket af de mange frugtbærende buske særligt røn og hvidtjørn. Som en særlig smuk vintergæst ses silkehalen. Silkehaler dukker op omkring oktober og kan blive i landet indtil marts-april. I Københavnsområdet registreres de største flokke af silkehaler i landet. Af det samlede antal af registrerede silkehaler på Sjælland kan således op til 95% af fuglene være registreret i København. Men man kan også finde andre spændende vintergæster på volden. En mindre flok vindrosler sås i januar og sjaggeren blev også set af og til i registreringsperioden. Vindroslen kan finde på at overvintre i Danmark når det er milde vintre som det var tilfældet i 2000/2001 her ses de i de i største koncentrationer i hovedstadsområdet. Såvel sjagger som vindroslen går her på jagt efter Voldens mange bær. Konklusion Christianshavns Vold er et naturområde af stor kvalitet i bynaturen. Området indeholder mange naturtyper, og giver dermed året rundt leve- og opholdsmuligheder for mange forskellige fuglearter. Kvaliteten af det rige fugleliv på Christianshavns Vold er, udover kvaliteten i bynaturen i sig selv, at fuglene kan opleves på mange måder. Borgerne har således mulighed for at lytte til spændende fuglestemmer, men man kan også følge fugles adfærd over hele året, idet man kan komme på nært hold af mange af arterne. For at sikre at Christianshavns Vold bevares som et område med denne høje biologiske mangfoldighed af fuglearter, kræves der særligt opmærksomhed på disse arters behov, når området plejes og udvikles.

15 Ordforklaring Raster: Fuglen hviler. Dagrasteplads: Hvileplads om dagen. Fouragerer: Fuglen spiser. Trækgæst: En fugl der opholder sig kortvarigt på lokaliteten, den kan være på vej til vinter- eller ynglekvarter. Sommergæst: En fugl der opholder sig på lokaliteten om sommeren uden at yngle. Vintergæst: En fugl der opholder sig på lokaliteten om vinteren. Strejfgæst: En trækfugl, ynglefugl eller en flok ungfugle der tilfældigt passerer lokaliteten. Referencer Frisenvænge J., Johansen B.T. og Jørgensen A. (1999): Bedre Bynatur, Bilagsrapport om Dansk Ornitologisk Forenings Bynaturprojekt. Dansk Ornitoligisk Forening. København. Jørgensen M. (1991): Fuglelivet på Indre Vesterbro. Miljøministeriet / Skov- og Naturstyrelsen. København. Vikstrøm T. & Nielsen M. (1998): Fuglelokaliteterne i Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen. København.