håndtering af miljøfremmede stoffer

Transkript

1 FORSYN nyhedsbrev til FORSYNINGSSELSKABER #7 oktober 2013 nedbrydning af renseanlæg håndtering af miljøfremmede stoffer Læs mere på s. 2 fokus på grundvandsmodeller Læs mere på s. 3

2 forsyn #7 Håndtering af miljøfremmede stoffer ved nedbrydning af rensningsanlæg Renseanlæg kan være opført eller renoveret i en periode, hvor man anvendte miljøfremmede stoffer som asbest og PCB i byggematerialerne. Liste over de miljøfremmede stoffer Mandskabsbygninger Asbest fliseklæber, rørisolering, tagplader, vægplader og aftrækskanaler (anvendt frem til ) Metaller klinker og maling (anvendes stadig) PCB fugemasse, maling og forseglingslim i termoruder (anvendt ) Når man nedbryder et renseanlæg skal man være opmærksom på, om asbest, epoxy, metaller, klorparaffiner og PCB er anvendt i de byggematerialer, som anlæggene er opført af. Hvis stofferne er anvendt, skal bygherren tage særlige foranstaltninger, således at de personer, der skal forestå nedbrydningen, kan foretage arbejdet uden risiko for deres helbred og med hensyn til det omkringliggende miljø. På baggrund af oplysninger om renseanlæggets opførelsestidspunkt og eventuelt anlægstegninger gennemgår Rambøll systematisk bygninger og bygværker på anlæggets areal og udtager stikprøver af relevante materialer til analyse for indhold af miljøfremmede stoffer. På baggrund af en gennemgang af analyseresultaterne kan rådgiveren kortlægge de miljøfremmede stoffer og beskrive hvilke foranstaltninger, der skal til for at beskytte arbejderne mod sundhedsskadelige påvirkninger, og hvordan man bedst sikrer, at stofferne ikke spredes til miljøet. Rambøll udfærdiger en samlet rapport, som indeholder en beskrivelse af det udførte arbejde, resultater af de udførte laboratorieundersøgelser og retningslinjer for håndtering og bortskaffelse af de byggematerialer, som indeholder farlige stoffer. Rambøll har bl.a. gennemført undersøgelser for Silkeborg Forsyning og Energi Viborg. Henning Lehmann Pedersen, hlp@ramboll.dk, T Jacob Tørring Damsgaard, jtd@ramboll.dk, T Klorparaffiner fugemasse og maling (anvendt efter 1977). Bygværker Asbest fliseklæber (anvendt til 1980) Epoxy maling (anvendes stadig) Metaller klinker og maling (anvendes stadig) PCB fugemasse og maling (anvendt ) Klorparaffiner fugemasse og maling (anvendt efter 1977). Listen er ikke udtømmende.

3 forsyn #7 Grundvandsmodel for forsyninger og kommuner Såvel vandforsyningerne som kommunerne har behov for at kunne vurdere påvirkningen af vandindvindingen på naturen, og her udgør en grundvandsmodel et meget centralt værktøj. Fire vandforsyninger og seks kommuner nord for København er gået sammen om at opstille en fælles grundvandsmodel for vandløbsoplandet til Mølleåen og Nivå. Et meget vigtigt element i samarbejdet er, at få en fælles forståelse for grundvandsmodellens muligheder og begrænsninger, samt at sikre, at der arbejdes på det samme grundlag. Det er målet med grundvandsmodellen, at den kan anvendes til at: vurdere nye vandindvindingstilladelser og VVM-processen planlægge indvindingsstrategier og beregninger af indvindingsoplande udpege boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) vurdere risikoen for forureninger i forhold til grundvandsindvinding vurdere mulighederne for nedsivning af regnvand og effekterne på grundvandsressourcen. Samarbejdet og modelopstillingen tager udgangspunkt i en af de mange grundvandsmodeller, som Naturstyrelsen har opstillet og anvendt i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning. Samarbejdet mellem forsyninger og kommuner medfører et ejerskab til modellen, som sikrer, at der løbende sker en opdatering af datagrundlaget for grundvandsmodellen. Følgegruppemøder har givet en fælles forståelse af, hvordan modellen er opbygget, og hvordan den fremadrettet kan anvendes og opdateres. Nordvand A/S har været leder af styregruppen og har faciliteret processen, mens Rambøll har haft den faglige rolle med indsamling af data, opdatering og opstilling af grundvandsmodellen. Kristian Bitsch, krb@ramboll.dk, T Nedenfor: Usserød Å ved Nive Mølle / Øverst: Modelområde

4 forsyn #7 få overblik før du detailprojekterer anlægsprojekter Øget nedbør, lovkrav, klimasikring af bygninger og infrastruktur samt hensyn til natur og befolkning stiller store krav til planlægning og gennemførelse af projekter, som forsyningsselskaberne i disse år gennemfører. Mange af de projekter, som forsyningerne gennemfører, finder sted i tæt befolkede områder og i nærheden af eller i nogle tilfælde igennem - naturområder, der er omfattet af national eller international naturbeskyttelse. Det stiller krav til håndtering af myndighedernes krav, påvirkninger af befolkningen og implementering af passende afhjælpende foranstaltninger. Rambølls koncept Rambøll har udviklet et koncept for forundersøgelser, der indeholder en screening og indledende vurderinger af mulige bindinger og begrænsninger, der skal iagttages under projekteringen. Forundersøgelsernes dækker over et bredt spektrum af emner, der spænder fra naturbeskyttelse over fredninger til trafikale påvirkninger. Forundersøgelsen giver overblik over de myndigheder, der skal involveres, og indeholder de krav, der til stilles til indholdet af fx dispensationsansøgninger, ligesom de forventede sagsbehandlingstider indgår. Alt i alt er det med til at gøre det lettere for forsyningerne at planlægge myndighedskoordineringen i takt med projektering og projektets tidsplan i øvrigt, ligesom særlige udfordringer kommer frem i lyset på et tidligt tidspunkt, så projektet om nødvendigt kan tilrettes. Ydelsen giver værdi VandCenter Syd forsyner borgerne i og omkring Odense med drikkevand, og håndterer spildevandet i både Odense og Nordfyns Kommuner. Det kommunalt ejede forsyningsselskab mødes med stadigt skrappere krav til håndtering af spildevandet, og investerer derfor betydelige beløb i fx ledninger og bassiner og gennemfører i disse år en række store projekter. I forbindelse med forundersøgelserne har Rambøll, i flere sammenhænge, levereret rådgivning om projekternes bindinger og begrænsninger, myndighedskrav osv. Projektchef hos VandCenter Syd, Niels Overgaard, udtaler: I Vand Center Syd gennemfører vi hvert år mange anlægsprojekter. I samarbejde med Rambøll har vi, på de større projekter, som en del af forundersøgelserne fået lavet en screening for eventuelle bindinger. Screeningen har omfattet alt fra planforhold over natur og landskab til miljø. Resultatet af Rambølls arbejde har givet os et godt overblik over det nødvendige plan- og miljøarbejde i forbindelse med projekternes gennemførelse. Simon Bruun, SMB@ramboll.dk, T fælles digital beredskabsplan Rambøll har i samarbejde med Falck udviklet online værktøjet Vandrisk, der samler beredskabsplan, dokumenteret drikkevandssikkerhed og opgavestyring i ét system. Formålet med Vandrisk er, at vandforsyningen enkelt kan skabe overblik over og styre de risici, som kan føre til driftsforstyrrelser samt håndtere en beredskabssituation, hvis den skulle opstå. Endvidere indeholder Vandrisk et opgavestyringsmodul, som kan anvendes til løbende drift og vedligeholdelse samt forebyggende handlinger. Rambøll er i gang med at implementere Vandrisk hos 12 vandforsyninger i Hillerød Kommune. Lise Cold, lsc@ramboll.dk, T

5 forsyn #7 nedsivning af regnvand påvirker grundvandet Vejsaltning Saltning af veje er en udfordring for grundvandet, hvis det besluttes at frakoble vejvandet fra kloaksystemet. Klorid transporteres direkte til grundvandet, hvor indholdet vil stige. Men måske er bidraget fra nedsivningen acceptabelt i forhold til øvrige bidrag fra saltkilder, så grundvandet ikke påvirkes væsentligt og fortsat kan bruges til drikkevand? Og hvordan påvirker de øvrige stoffer i regnvand grundvandets kvalitet? Som en del af klimatilpasningen planlægger forsyningerne at nedsive en del af regnvandet i LAR-løsninger, så de større regnmængder ikke belaster kloaksystemet. Men hvad bliver konsekvenserne for grundvandets kvalitet og grundvandsspejlet, når der fremover skal nedsives væsentligt mere regnvand fra forskellige områder end i dag? En lang række parametre har betydning for, hvor og hvor meget regnvand, der kan nedsives forskellige steder. Jordbundsforhold og geologi, beliggenhed af grundvandsspejl, forureninger, afstandskrav til fx bygninger og regnvandets kvalitet er nogle af dem. Stigende grundvandsspejl Grundvandsspejlet vil stige - også i de terrænnære grundvandsmagasiner. I nogle områder kan det betyde, at der trænger vand ind i kældre, eller at der bliver mere vådt på terræn. En grundvandsstand tæt på terræn reducerer samtidig muligheden for at nedsive regnvandet. Risikoen for at mobilisere kemiske stoffer fra jord- og grundvandsforureninger vil blive øget, hvis grundvandsspejlet stiger og kan udvaske mere forurening. Men nedsivning af regnvand øger også grundvandsdannelsen, så det måske bliver muligt at indvinde mere grundvand til produktion af drikkevand i de bynære områder. Det reducerer belastningen på vandområderne i det åbne land, hvor der er krav til vandføringer i vandløb. Endvidere påvirkes vandbalancen, og udvekslingen af vand mellem grundvand og vandløb, søer og andre vandområder ændres. Integrerede modeller Påvirkningen af grundvandet fra nedsivning af regnvand er kompleks. Rambøll bruger integrerede grundvands-, overfladevandsog stoftransportmodeller til at vurdere risikoen for grundvandet, hvis der fremadrettet nedsives mere regnvand. Med modellerne kan vi udpege områder, hvor der er mindst risiko for, at nedsivningen af regnvand påvirker grundvandet set over en længere tidshorisont. Dette er vigtig viden for at kunne planlægge den fremtidige håndtering af regnvand og etablere LAR-løsninger i områder, hvor det er optimalt både i forhold til klimatilpasning, kloaksystem og grundvand. Marianne B. Marcher Juhl, mbmj@ramboll.dk, T

6 forsyn Nyhedsbrev til forsyningsselskaberne #7 oktober 2013 Nyhedsbrevet udgives 2-4 gange om året af Rambøll Danmark som nyhedsbrev til vand- og spildevandsforsyninger. Ansvarshavende redaktør: Kirsten Nørgaard, tlf Yderligere eksemplarer kan bestilles på: Oplag: ISSN: X