Resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus

Transkript

1 Bilag 1 Notat Resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus Indhold 1. Resumé 2. Baggrund 2.1. Resultatrevisionen for 2012 indhold 2.2. Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan 3. Resultater 3.1. Resultater på ministermålene 3.2. Resultater på de enkelte forsørgelsesområder 4. Økonomi besparelsespotentiale 5. Aktiveringsgrad og opfyldelses af minimumskrav (rettidighed) 6. Opfølgning på mål og resultatkrav i forhold til puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter til virksomhedsrettet aktivering Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resumé Resultatrevisionen opgør jobcentrenes resultater i det forgangne år, og er et landsdækkende styringsredskab, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har indført tilbage i Resultatrevisionen har til formål at understøtte beskæftigelsesindsatsen i landets jobcentre. Sagsnr. 13/ Journalnr. Sagsbeh. Henrik Christensen Peter Risvig Overordnet set viser resultaterne af indsatsen i 2012 følgende: Ministerens mål Udviklingen i ministermålene viser en svag stigning i arbejdskraftreserven, antal unge på offentlig forsørgelse samt ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Tilgangen af personer til de permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) er til gengæld faldet markant fra december 2011 til december med i alt 38 %. Telefon Direkte telefon Fax risvig@aarhus.dk Som det fremgår af bilag 1.1 har Aarhus Kommune på trods af de fortsat mindre gode konjunkturer formået at placere sig på en samlet 2. plads kun overgået af Odense Kommune. Aarhus Kommune har altså på ministermålene samlet set udviklet sig næstbedst af de såkaldte klyngekommuner det seneste år. 1 1 Klyngekommuner består af et antal kommuner som ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen har samme rammevilkår. Dvs. kommuner der har nogenlunde samme omfang af eksempelvis ledighed, overførselsindkomster samt demografisk sammensætning. For Aarhus Kommunes vedkommende er sammenligningskommunerne København, Odense, Aalborg, Svendborg, Albertslund, Brøndby, Fredericia og Ishøj.

2 De enkelte målgrupper Resultatoversigten (bilag 1.2) beskriver udviklingen det seneste år og udviklingen den seneste måned inden for de enkelte ydelsestyper. Tallene for december 2012 er i Resultatoversigten opgjort primo februar 2013 på baggrund af data, der også kan findes på Tallene viser bl.a. følgende: Antallet af A-dagpengemodtagere er faldet en smule sammenlignet med december Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget. Samme udvikling kan spores i de øvrige klyngekommuner Antallet af sygemeldte under ét er faldet i perioden. Antallet af revalidender er samlet set faldet med 13 procent. En tilsvarende udvikling ses også i de øvrige klyngekommuner. Antallet af personer på ledighedsydelse er efter en stigning de senere år samlet set faldet fra 2011 til Antallet af personer i fleksjob er samtidig steget lidt i perioden. Antallet af førtidspensionister viser derimod et fald det seneste år. Med udgangspunkt i en økonomibetragtning fremgår det af bilag 1.3, at der - ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen kan beregnes et samlet besparelsespotentiale på 134 mio. kr. set i forhold til gennemsnittet af klyngekommunerne. Dette tal fremkommer når tallene for de områder, hvor Aarhus har hhv. en højere og en lavere andel af befolkningen på de enkelte forsørgelsesydelser lægges sammen. Det skal bemærkes, at der på beskæftigelsesområdet i høj grad er tale om forbundne kar de enkelte forsørgelsesydelser imellem. Dvs. at hvis der sker et fald i én ydelsesgruppe, vil der som oftest ske en stigning på et andet område. Der er eksempelvis en tydelig sammenhæng mellem antallet af personer på kontanthjælp og antallet af personer på førtidspension. Denne sammenhæng vil også fremgår i afsnittet herunder. Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse samlet set For at give et overblik over det aktuelle og det relative niveau for forskellige forsørgelsesordninger, er der i tabellen og figuren herunder vist de enkelte forsørgelsesgrupper som andel af befolkningen. Der er her foretaget en sammenligning med de øvrige 6-byer 2 og landet under ét. Det fremgår her, at samlet set 18,7 % af befolkningen mellem år pr. december 2012 modtog offentlig forsørgelse i Aarhus Kommune. Dette er marginalt over tendensen på landsplan og noget lavere end tre af de øvrige 6-byer. Det er blandt de midlertidige forsørgelsesydelser (A-dagpenge og kontanthjælp), at Aarhus ligger lavt sammenlignet med de øvrige (Aarhus ligger samlet set markant lavest). Aarhus ligger derimod højere end landsgennemsnittet på de permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Det fremgår af tabellen, at der i høj grad er tale om de førnævnte forbundne kar. 2 Udover Aarhus består 6-byerne af København, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers Side 2 af 17

3 Tabel 1. Fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år i procent. December København Aalborg Hele landet Aarhus Esbjerg Odense Randers A-dagpenge 4 3,7 3,5 3,3 3,3 4,3 4 Kontanthjælp 5,7 3,9 3,9 3,3 4,3 4,9 4,3 Revalidering 0,2 0,4 0,3 0,4 0,3 0,2 0,2 Forrevalidering 0 0,3 0,1 0, Sygedagpenge 1,8 2,1 2, ,2 2,9 Ledighedsydelse 0,2 0,3 0,4 0,6 0,4 0,4 0,5 Fleksjob 0,5 1,2 1,4 2 1,6 1,6 2,2 Førtidspension 3,7 5,6 6,6 7 8,2 7,8 8,1 Ydelsesgrupper i alt 16,1 17,5 18,4 18,7 20,1 21,4 22,2 Figur Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Sygedagpenge Forrevalidering Revalidering Kontanthjælp A-dagpenge Aktivering og rettidighed Aktiveringsgraden i Aarhus er på et højt niveau sammenlignet med klyngekommunerne. Ligeledes viser tallene for rettidighed, at Jobcenter Aarhus har stort fokus på at overholde rettidigheden i forhold til samtaler, og de tilbud - der ifølge loven - skal gives de ledige. Aktivering og rettidighed i indsatsen skal netop understøtte de ledige i hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 2. Baggrund 2.1. Resultatrevisionen for 2012 indhold Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i kommunernes beskæftigelsesindsats, og giver kommunerne mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige kommunale jobcentre med samme rammevilkår. Dvs. kommuner der har nogenlunde samme omfang af eksempelvis ledighed, overførselsindkomster samt demografisk sammensætning. For Aarhus Kommunes vedkommende er sammenligningskommunerne København, Odense, Aalborg, Svendborg, Albertslund, Brøndby, Fredericia og Ishøj Kommune (de såkaldte klyngekommuner). Den enkelte kommune kan altså identificere allerede effektive indsatsområder såvel som områder, hvor kommunen med fordel kan sætte ind. Side 3 af 17

4 Da Aarhus i forvejen løbende har et tæt samarbejde med de øvrige 6- byer (udover de eksisterende klyngekommuner København, Odense og Aalborg er det hhv. Esbjerg og Randers) vil disse kommuner indgå i sammenligningen med udviklingen i Aarhus i denne afrapportering. Vurderingen er altså, at en sammenligning med de mindre klyngekommuner er mindre relevant. I Beskæftigelsesplanen for 2012 har Jobcenter Aarhus haft en gennemgående målsætning om, at Aarhus skal ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne samlet set på alle fire nationale målsætninger. Dermed imødekommes også det faktum, at det er meget vanskeligt at forudsige udviklingen i konjunkturerne halvandet år før målsætningerne skal opgøres pr. december i det efterfølgende år. Omdrejningspunktet for Resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus er altså de fire ministermål, der giver et nogenlunde dækkende billede af hvilke beskæftigelsesmæssige udfordringer, som landets jobcentre stod overfor i Udfordringer der dog også rækker ind i Resultatrevisionen giver dermed også politikere og arbejdsmarkedets parter mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i hvert enkelt jobcenter. Jobcenteret har altså - via resultatrevisionen - mulighed for at adressere de væsentligste udfordringer som gælder for beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune. Dette års resultatrevision består af tre opgørelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, hhv. 1. Scorecard Ministermål (bilag 1.1) 2. Resultatoversigt (bilag 1.2) 3. Besparelsespotentiale (bilag 1.3) Dertil kommer en opfølgning på den særlige statslige bevilling til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter for at modvirke langtidsledighed (afsnit 6). Beskæftigelsesforvaltningens bemærkninger, forklaringer og supplerende materiale er indarbejdet i dette statusnotat. Resultatoversigten består i en beskrivelse af resultaterne af og udviklingen inden for hhv.: ministerens mål (afsnit 3.1) de enkelte forsørgelsesområder (afsnit 3.2) besparelsespotentiale (afsnit 4) aktivering og rettidighed (afsnit 5) Resultatrevisionen er opgjort for december 2012, hvor der sker sammenligning med udviklingen i forhold til december Dvs. at fokus er på udviklingen det seneste år og ikke det aktuelle niveau kommunerne imellem. Side 4 af 17

5 2.2. Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan Resultatrevisionen hænger nøje sammen med den årlige beskæftigelsesplan, der skal udarbejdes i alle kommuner. Beskæftigelsesplanen er en plan for, hvordan jobcentret i kommunen vil imødekomme det kommende års udfordringer. Beskæftigelsesplanen indeholder en række elementer, hvoraf en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer er én af de centrale. De beskæftigelsespolitiske udfordringer skal bl.a. beskrives på baggrund af resultatrevisionen for det forudgående år. Således danner dette års resultatrevision grundlag for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for På den måde sikres en sammenhæng mellem de områder, hvor jobcentret i resultatrevisionen har identificeret forbedringspotentiale og den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen i jobcentret. I afsnit 3 herunder vil udviklingen blive beskrevet mere detaljeret med en yderligere konkretisering af, hvilke tiltag der vil blive igangsat på de områder hvor Aarhus Kommune har særlige udfordringer sammenlignet med klyngekommunerne og de øvrige 6-byer. Der vil ikke ske en detaljeret gennemgang af initiativerne. I stedet henvises der til beskæftigelsesplan for 2014, der udarbejdes i forår/sommer 2013 og den gældende beskæftigelsesplan for Udviklingen på beskæftigelsesområdet følges nøje i løbet af året. Derfor indeholder også beskæftigelsesplanen for 2013 flere initiativer, der skal modvirke de udfordringer som Aarhus Kommune aktuelt står over for. Udfordringer der i høj grad hænger sammen med den eksisterende lavkonjunktur. 3. Resultater Som nævnt ovenfor har Jobcentret for så vidt angår ministerens målsætninger en gennemgående målsætning om, at Aarhus skal ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne samlet set på alle fire nationale målsætninger målt som andelen af befolkningen i de respektive målgrupper. Dette metode var gældende i 2012 og gælder også for målsætningerne i 2013 (jf. beskæftigelsesplanen). Denne metode er også indarbejdet som nøgletal i regnskabsbemærkningerne for I det følgende redegøres der for de resultater, som fremgår af resultatoversigten i øvrigt Resultater på ministermålene Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år nogle landsdækkende mål for jobcentrene for at sikre, at jobcentrenes indsats fokuserer på disse områder. Målsætningerne afspejler de væsentlige udfordringer jobcentrene står over for. For indsatsåret 2012 var følgende fire ministermål gældende: Side 5 af 17

6 1. Arbejdskraftreserven Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. Permanent offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt 3. Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt 4. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Mens scorecard og resultatoversigt har fokus på udviklingen det seneste år er det relevant også at se på det aktuelle niveau for de respektive målgrupper som andel af befolkningen mellem år sammenlignet med de øvrige 6-byer. Der er derfor medtaget tabeller, der viser disse niveauer. En samlet oversigt over udviklingen i ministermålene fremgår også af Scorecard Ministermål, jf. bilag 1.1. Status på udviklingen i de fire ministermål vil blive gennemgået i det følgende. Da udviklingen i offentligt forsørgede i høj grad hænger sammen med mulighederne for at få ordinær beskæftigelse, er også resultatrevisionen for 2012 påvirket af den fortsat mindre positive konjunktur, der har præget arbejdsmarkedet de senere år. Ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Arbejdskraftreserven omfatter modtagere af a-dagpenge og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Arbejdskraftreserven er steget marginalt fra december 2011 til december 2012, fra til 6.461, svarende til en stigning på 3 %, jf. figur 2 herunder. Side 6 af 17

7 Figur 2 Udviklingen i antal personer i arbejdskraftreserven i Aarhus Kommune fra jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I relation til målsætningen om at Aarhus Kommune skal ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne - målt som målgruppens andel af befolkningen viser tabel og figur herunder, at Aarhus pr. december 2012 ligger bedst af 6-byerne, med en andel på 2,9 % mod gennemsnittet af 6-byerne på 3,5 %, jf. tabel 2 og figur 3. Denne målsætning er derfor til fulde opfyldt. Tabel 2 Arbejdskraftreserven som andel af befolkningen ml år. December 2012 Aarhus 2,9 % Esbjerg 3,0 % Randers 3,2 % Aalborg 3,3 % København 4,2 % Odense 4,4 % Figur 3 5,0% Udviklingen i antal fuldtidspersoner i arbejdskraftreserven som andel af befolkningen. Jan december ,0% 3,0% 3,5% 2,9% 2,0% 1,0% 0,0% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus 6by gnsn Side 7 af 17

8 Selvom Aarhus hører til blandt de kommuner, der har oplevet den mindste stigning i reserven gennem de senere år, er der fortsat en væsentlig udfordring i at sikre, at en større del af de nyledige hurtigt opnår (gen)beskæftigelse, samtidig med at antallet af længerevarende ledige reduceres. Særligt har det også i 2012 været en udfordring for jobcentret, at ledigheden blandt dimittender har været stigende. Såvel akademikere og professionsbachelorer (herunder sygeplejersker, pædagoger og lærere) har været hårdt ramt af hhv. virksomhedernes tilbageholdenhed og besparelser i den offentlige sektor, der har betydet ansættelsesstop og afskedigelser på mange områder. Ministermål 2: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt Tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse er faldet markant fra 2011 til Fra i december 2011 til i december 2012, svarende til et fald på 38 %, jf. figur 4. Tallene er opgjort for de seneste 12 måneder. Dvs. at de udgør tilgangen fra december 2011 til december Figur Udviklingen i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) i Aarhus Kommune fra jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I relation til målsætningen om at Aarhus Kommune skal ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne - målt som målgruppens andel af befolkningen viser tabel og figur herunder, at Aarhus pr. december 2012 ligger lidt over gennemsnittet af 6-byerne, med en andel på 0,52 % mod gennemsnittet af 6-byerne på 0,43 %, jf. tabel 3 og figur 5. Det fremgår af tabellen, at 6-byerne bortset fra København har haft en forholdsvis ens tilgang til permanent offentlig forsørgelse. Side 8 af 17

9 Tabel 3 Tilgang til permanent offentligt forsørgede som andel af befolkningen ml år. December 2012 København 0,14 % Odense 0,41 % Esbjerg 0,44 % Randers 0,49 % Aarhus 0,52 % Aalborg 0,56 % Figur 5 1,00% 0,80% Udviklingen i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse som andel af befolkningen. Jan 2012 december ,60% 0,40% 0,20% 0,00% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 0,52% 0,43% Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus 6by gnsn Styringsmulighederne på området for permanent offentligt forsørgede er størst i forhold til antallet af personer på ledighedsydelse. Ved at gøre en ekstraordinær indsats for at få disse ledige i fleksjob reduceres antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse som hele dog ikke. Der er tale om, at personer bliver flyttet fra passiv forsørgelse og over i delvis selvforsørgelse. Ved sidste års behandling af resultatrevisionen for 2011 var der fokus på, at tilkendelserne til førtidspension allerede på det tidspunkt var faldende. Beskæftigelsesforvaltningen har øget fokus på igangsætning af udviklingsforløb for de unge, herunder unge med fysiske og psykiske handicap, der via styrket samarbejde med virksomhederne - forsøges sluset ind på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. I det hele taget er der øget fokus på forebyggelse, så førtidspensionering undgås. Dette øgede fokus vil også få betydning for antallet af tilkendelser i de kommende år. Byrådet har tidligere bakket op om, at Beskæftigelsesforvaltningen via investeringsmodeller styrker indsatsen over for forskellige målgrupper. Udviklingsforløb for unge psykiatriske patienter med henblik på forebyggelse af førtidspension er dermed en lokal forløber for ressourceforløbene i førtidspensionsreformen, målrettet personer med psykiske problemer. Side 9 af 17

10 Fra 1. januar 2013 er der trådt en ny reform af fleksjob og førtidspension i kraft. Som konsekvens heraf kan unge under 40 år som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension. Personer over 40 år har også mulighed for at blive tilbudt ressourceforløb som alternativ til førtidspension. Ministermål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Målgruppen omfatter modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget marginalt fra december 2011 til december fra til personer Figur Udviklingen i antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Aarhus Kommune fra jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I relation til målsætningen om at Aarhus Kommune skal ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne - målt som målgruppens andel af befolkningen viser tabel og figur herunder, at Aarhus stadig har en lav andel unge på offentlig forsørgelse sammenlignet med de øvrige 6- byer, hvor Aarhus kun overgås af København, jf. figur og tabel herunder Side 10 af 17

11 Figur 7 Udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen. Jan december % 15% 10% 11,2% 9,1% 5% 0% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus 6by gnsn Tabel 4 Unge på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år. December 2012 København 7,9 % Aarhus 9,1 % Aalborg 11,0 % Odense 11,8 % Esbjerg 12,3 % Randers 15,4 % Som nævnt ovenfor er de unge særligt hårdt ramt af konjunktursituationen. Udover at nyuddannede herunder akademikere og professionsbachelorer - har svært ved at finde job, er der stadig forholdsvis mange unge uden uddannelse, der har arbejdet inden for områder med kortvarige jobs, midlertidige ansættelser, høj jobomsætning og meget høj konjunkturfølsomhed. Job der er forsvundet under den finansielle krise. Dette var også én af bevæggrundene for at 95 % målsætningen blev understøttet af en handlingsplan med 23 konkrete initiativer. Det styrkede samarbejde med Børn og Unge bl.a. omkring handlingsplanen - bidrager derfor til at rette et ekstra fokus på de unge. Ministermål 4: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Antal ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget fra i december 2011 til i december 2012, svarende til en stigning på 3 %, jf. figur 8. Ud af de med baggrund i ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse modtog 44 % førtidspension, 30 % kontanthjælp, 11 % a- dagpenge og 7 % sygedagpenge. Side 11 af 17

12 Figur 8 Udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Aarhus Kommune, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I relation til målsætningen om at Aarhus Kommune skal ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne - målt som målgruppens andel af befolkningen viser tabel og figur herunder, at Aarhus pr. december 2012 ligger over gennemsnittet af 6-byerne, med en andel på 42,7 % mod gennemsnittet af 6-byerne på 37,6 %, jf. figur 9 og tabel 5. Denne målsætning er derfor ikke opfyldt. Figur 9 Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen. Jan december % 40% 35% 42,7% 37,6% 30% 25% 20% jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus 6by gnsn Tabel 5 Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år. December 2012 København 29,4 % Aalborg 31,5 % Esbjerg 35,8 % Aarhus 42,7 % Odense 42,7 % Randers 43,6 % Side 12 af 17

13 3.2. Resultater på de enkelte forsørgelsesområder Resultatoversigten (jf. bilag 1.2) beskriver udviklingen fordelt på match-kategorier og forsørgelsesområder fra december 2011 til december 2012: Matchkategori 1: Jobklare A-dagpenge, Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse Matchkategori 2: Indsatsklare Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse Matchkategori 3: Midlertidigt passive Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Uden for matchkategorier Forrevalidering Fleksjob Førtidspension Samlet set er der sket et lille fald i antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse fra 2011 til 2012, på 1 %. Pr. december 2012 var der i alt på offentlig forsørgelse i Aarhus Kommune. Jobklare Pr. december 2011 var der i alt jobklare fuldtidspersoner i Aarhus Kommune, hvilket er et fald på 4 % siden december Bl.a. ses der et fald blandt modtagere af a-dagpenge, sygedagpenge og ledighedsydelse mens der er sket en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere. Indsatsklare Antallet af indsatsklare i jobcentrets målgrupper er uændret det seneste år, på pr. december Mens der er sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 8 %, er der sket et fald i antallet af sygedagpengemodtagere og revalidender, på hhv. 17 % og 15 %. Midlertidigt passive Gruppen af midlertidigt passive er steget med 6 % fra december 2011 til december Der var i alt i målgruppen ultimo Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 6 % mens antallet af sygedagpengemodtagere her er steget med 10 % i perioden. Antallet af modtagere af ledighedsydelse viser en vigende tendens. Jobcentret har fokus på udvikling af tilbud til denne gruppe mhp. progression for den enkelte. Side 13 af 17

14 Forrevalidering Antallet af forrevalidender er faldet med 17 % det seneste år, til ailt 287 personer. Fleksjob Antallet af personer i fleksjob i Aarhus Kommune udgør pr. ultimo personer, hvilket er en mindre stigning på 3 %. Stigningen skal bl.a. ses i sammenhæng med faldet i antallet af borgere på ledighedsydelse, hvor en styrket indsats for at minimere ventetiden på at komme i fleksjob har båret frugt. Førtidspension Stigningen i antallet af førtidspensionister de senere år er nu bremset. Aktuelt er der førtidspensionister i Aarhus Kommune, hvilket er et fald på 1 % sammenlignet med december Allerede i 2012 er indsatsen på området styrket, hvor der er igangsat yderligere tiltag til forebyggelse af førtidspension særligt over for gruppen af unge under 40 år. Denne gruppe kan som konsekvens af den nye reform som udgangspunkt - ikke tilkendes førtidspension, jf. indsatsen beskrevet under ministermål 2. Aarhus Kommune vil sikre at flere borgere med komplekse problemer ud over ledighed får en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem længerevarende ressourceforløb, hvor den enkeltes arbejdsevne udvikles over tid. Ressourceforløbene tilrettelægges ud fra den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse og vil bestå af relevante tilbud fra såvel beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet, socialområdet samt sundhedsområdet. Essensen i ressourceforløbene er en systematisk tværgående indsats med én koordinerende sagsbehandler, som løbende sikrer koordinering og tilpasning af forløbet for den enkelte. Ressourceforløbene i Aarhus Kommune vil bl.a. bygge på erfaringerne fra udviklingsforløbene på Arbejdsmarkedscenter Midt, som blev udviklet før den nye reform af førtidspensions- og fleksjobområdet med det formål at begrænse tilgangen til førtidspension for unge under 40 år gennem længerevarende, helhedsorienterede forløb. 4. Økonomi besparelsespotentiale Besparelsespotentialet er en beregning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på, hvor mange penge en given kommune potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet for klyngekommunerne. Som det fremgår af bilag 1.3 har Aarhus Kommune oplevet en bedre udvikling end klyngekommunerne i forhold til andelen af personer på A- dagpenge og kontanthjælp. Dette kommer til udtryk i form af et negativt besparelsespotentiale, hvor Aarhus således klarer sig bedre end klyngekommunerne under ét. Side 14 af 17

15 Derimod har Aarhus Kommune ifølge tabellen et muligt besparelsespotentiale i forhold til klyngekommunerne set i forhold til andelen af personer på (for)revalidering, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. Samlet set fremgår det, at Aarhus Kommune - ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen - har et besparelsespotentiale på 677 mio. kr. I dette tal indgår det negative potentiale dog ikke, dvs. på de områder hvor Aarhus klarer sig bedre end klyngekommunerne under ét (hhv. 153 mio. kr. på a-dagpengeområdet og 390 mio. kr. på kontanthjælpsområdet i alt 543 mio. kr.). Medtages det negative potentiale i beregningen har Aarhus derfor samlet set et potentiale på 134 mio. kr. De forskellige forsørgelsesgrupper skal dog ses i sammenhæng, idet der som oftest som nævnt tidligere - er en sammenhæng mellem eksempelvis mange lange kontanthjælpssager og tilsvarende få tilkendelser af førtidspension, de såkaldte forbundne kar. Således har København et forholdsvist mindre antal personer på førtidspension. Til gengæld har København forholdsmæssig markant flere langvarige kontanthjælpssager end eksempelvis Aarhus. Vurderingen er derfor, at værdien af denne opgørelse af et muligt besparelsespotentiale er minimal. 5. Aktiveringsgrad og opfyldelse af minimumskrav (rettidighed) Det følgende indeholder bemærkninger i forhold til Resultatoversigtens sidste del omkring rettidighed (bilag 1.2). Det omhandler den del af indsatsen i Jobcentret, der drejer sig om aktiveringsgrad og rettidighed i indsatsen for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen for dagpengemodtagere Aktiveringsgrad Ifølge resultatoversigten var aktiveringsgraden for modtagere af A- dagpenge på 23 % pr. december 2012, hvilket er et fald på 11 % point forhold til december Niveauet er dog stadig højere end klyngen under ét. Jobsamtaler Andelen af modtagere af A-dagpenge, der mangler en samtale var pr. december 2012 på 5 %, hvilket er et fald på 1 % point siden december 2011, og fortsat markant bedre end klyngen. Aktive tilbud I forhold til aktiveringstilbud til tiden kan der spores den samme tendens, hvor 6 % mangler et tilbud. Også på denne opgørelse ligger Aarhus pænt i forhold til klyngekommunerne under ét. Opgørelsen er ikke endelig da seneste data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er fra juni Side 15 af 17

16 Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere Aktiveringsgrad - jobklare Aktiveringsgraden blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var pr. december 2012 på 30 %, svarende til et fald på 7 % point i forhold til december Aktiveringsgraden er dog fortsat på niveau med klyngekommunerne under ét. Aktiveringsgrad indsatsklare Der er ligeledes sket et fald i aktiveringsgraden for de indsatsklare til 31 % pr. december 2012, hvilket er et fald på 2 % i forhold til december Det fremgår dog også, at aktivitetsniveauet er markant højere end gennemsnittet af klyngen, der er nede på 18 %. Som for dagpengemodtagerne er der også for såvel jobklare som indsatsklare kontanthjælpsmodtagere lagt særlig vægt på at styrke den virksomhedsrettede aktivering. Jobsamtaler Andelen af ikke-rettidige jobsamtaler var på 6 % point pr. december 2012, hvilket placerer Aarhus på niveau med klyngen under ét. Aktive tilbud Udviklingen i rettidigheden for kontanthjælp under ét i forhold til aktive tilbud har været positiv i perioden, hvor andelen af kontanthjælpsmodtagere, der mangler et aktivt tilbud, udgjorde 8 % pr. december Til sammenligning var niveauet for klyngen under ét på 12 %. Side 16 af 17

17 6. Opfølgning på mål og resultatkrav i forhold til puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering I beskæftigelsesplanen for 2012 er der opstillet særskilt mål for anvendelsen af den særlige statslige bevilling til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering. Målsætningen var, at andelen virksomhedsrettede aktiviteter til dagpengemodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere med mere end 12 måneders ledighed over en 4-årig periode skulle være stigende fra 42 % til 50 %. Denne målsætning er nået i løbet af 2012, jf. nedenstående tabel. Aktiverede med mere end 12 mdr.s anciennitet Fuldtidspersoner 2012 I alt Virksomheds rettet Virksomheds rettet i procent Indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere % Dagpengemodtagere % I alt % Kilde: Jobindsats.dk Side 17 af 17

18 D E T L O K A L E B E S K Æ F T I G E L S E S R Å D F O R A A R H U S Aarhus Kommune - Byrådet Den 7. maj 2013 Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus (LBR) har behandlet resultatrevision for Jobcenter Aarhus på mødet den 6. maj Det generelle indtryk af resultatrevisionen er, at der er leveret en god, solid indsats med samlet set tilfredsstillende resultater. Resultaterne er skabt i et fortsat trængt arbejdsmarked, og skal derfor ses i lyset af konjunkturerne. Herudover har LBR følgende bemærkninger til mere specifikke områder: LBR-sekretariatet Jægergården Værkmestergade Aarhus C Det er LBR s vurdering, at der skal mere fokus på at anvende revalidering som redskab til at genskabe arbejdsevnen hos borgere, som ikke har mulighed for at vende tilbage til deres tidligere arbejdsområde. LBR bemærker, at rettidigheden i jobsamtaler og aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere er lidt lavere end for dagpengemodtagere. Selvom Aarhus samlet har klaret sig godt i sammenligningerne med andre kommuner, bør der fortsat være fokus på at sikre en god beskæftigelsesfaglig indsats for de målgrupper, hvor mange er ramt af ledighed. Det gælder f.eks. for gruppen af unge og for borgere med ikke-vestlig herkomst. : Henrik Christensen Telefon: Telefon direkte: Mobil E-post: hecj@aarhus.dk Hjemmeside: Med venlig hilsen Hans Halvorsen Formand Annette Vittrup Næstformand - DA Viggo Thingård Næstformand - LO

19 Jobcenter Aarhus Att. Christian Schacht-Magnussen Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs Vej 38K, st Åbyhøj Tlf Fax Vedr. resultatrevision for 2012 Beskæftigelsesregion Midtjylland skal kommentere jobcentrets resultatrevision, så bemærkningerne kan indgå i kommunalbestyrelsens behandling af resultatrevisionen. Regionen er løbende i dialog med jobcentret om resultater og indsats, senest ved dialogmøde i april, og konkret er resultatrevisionen blevet drøftet med jobcentret ligeledes i april Dato: 17. maj 2013 Journalnr.: Regionen vurderer resultaterne i jobcentret med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens udmeldte mål for Målene ses i forhold til beskæftigelsesregionens forslag til niveauer for de fire mål for 2012, udviklingen i bestanden af personer på offentlige ydelser og niveauet opgjort ved besparelsespotentialet. Når regionen vurderer resultaterne i jobcentret, sammenligner vi med udviklingen i jobcentre med samme rammevilkår (klyngen). Overordnet vurdering Det er regionens vurdering, at kommunens resultatrevision på de fleste områder forholder sig til de indholdsmæssige krav, der stilles til resultatrevisionen. Resultatrevisionen kommenterer således på de opnåede resultater og indeholder begrundede overvejelser over indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen indeholder endvidere en opfølgning på anvendelsen af den særlige bevilling til ekstra virksomhedskonsulenter til brug for at få langtidsledige og risikogrupper i job og i virksomhedsrettet aktivering. Resultatrevisionen lever dog ikke fuldt ud op til kravene, jævnfør 18 og 20 i bekendtgørelse nr. 340 af 22/03/2013 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Det forudsættes, at jobcentret følger op på mål fastsat i beskæftigelsesplanen for 2012 i overensstemmelse med ministerens udmelding. Jobcentret har ikke fastlagt niveauer for de 4 mål i overensstemmelse med udmeldingen, og resultatrevisionen har fokus på de lokalt formulerede mål om andele af befolkningen for de fire mål.

20 På den baggrund har beskæftigelsesregionen nedenfor valgt at vurdere de opnåede resultater ud fra det forslag, der blev drøftet med jobcentret i forbindelse med beskæftigelsesplanen for Det forudsættes endvidere, at jobcentret i vurderingen af resultater sammenligner sig med klyngen. Beskæftigelsesregionen finder det ikke tilstrækkeligt, at jobcentret på klyngeniveau alene kommenterer resultatet samlet for de fire ministermål. Beskæftigelsesregionen er opmærksom på, at resultatrevisionen i øvrigt indeholder sammenligninger med klyngen. Vurdering af de opnåede resultater Resultatrevisionen viser, at der er opnået gode resultater, men jobcentret har også udfordringer. Beskæftigelsesrådet i Midtjylland har netop lavet en analyserapport for resultaterne i 2012 og har konkluderet, at udviklingen i Midtjylland for 3 af de 4 ministermål har været mere negativ end forventet, da kontrakten for 2012 blev udarbejdet, og niveauerne fastsat på baggrund af status i december 2010: Antallet af ledige i arbejdskraftreserven nåede et højere niveau end forventet. Det gælder for Midtjylland som helhed, at der har været et fald i forhold til 2011 for dagpengemodtagere, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er øget væsentligt. Langtidsledigheden er i samme periode faldet for dagpengemodtagere, mens den er på samme niveau for kontanthjælpsmodtagere. For Jobcenter Aarhus gælder, at resultatet ligger væsentligt over det foreslåede mål for beskæftigelsesplanen for Arbejdskraftreserven er blevet større, og stigningen er større end i klyngen i øvrigt. Det er både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der i stigende antal opnår 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse, mens det i klyngen alene gælder kontanthjælpsmodtagere. Arbejdskraftreserven udgør i Aarhus en væsentlig mindre andel af de ledige end i klyngen i øvrigt. Antallet af langtidsledige er øget i Aarhus, og noget mere end i klyngen i øvrigt. Dette gælder særligt udviklingen i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse i Midtjylland nåede et lavere niveau end forventet, og der har været et fald i forhold til Antallet af fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse er samlet set steget i løbet af det seneste år. For Jobcenter Aarhus gælder, at resultatet ligger væsentligt under det foreslåede mål for beskæftigelsesplanen for Der har været et markant fald i løbet af det seneste år og større end i klyngen i øv- 2

21 rigt. Kommunen har dog fortsat en væsentlig større andel af befolkningen på permanent offentlig forsørgelse end klyngen i øvrigt. Antallet af personer under 30 år på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. Stigningen ses alene for kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere, mens der har været et fald for de øvrige ydelsesgrupper. For Jobcenter Aarhus gælder, at resultatet ligger over det foreslåede mål for beskæftigelsesplan Antallet af offentligt forsørgede unge er øget en smule det sidste år. Også i den øvrige klynge ses en mindre stigning. For Aarhus gælder, at stigningen primært ses for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Aarhus har en mindre andel af de unge på offentlig forsørgelse end i klyngen i øvrigt. Antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. I gruppen er der en relativ stor andel på førtidspension. For Jobcenter Aarhus gælder, at resultatet ligger væsentligt over det foreslåede mål for beskæftigelsesplanen for Der har i forhold til 2011 været en stigning, og den er større end i klyngen i øvrigt. Samtidigt har Aarhus fortsat en væsentlig større andel af ikkevestlige borgere på offentlig forsørgelse. En positiv udvikling er, at tilgangen til førtidspension i 2012 er væsentlig mindre end i Regionen vurderer, at der i 2012 er gjort en stor indsats for at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og for at mindske antallet af offentligt forsørgede mest muligt. Beskæftigelsesregion Midtjylland vil gerne kvittere for indsatsen i 2012, hvor der i særlig grad ses gode resultater i forhold til at nedbringe tilgangen til permanent offentlig forsørgelse, herunder til førtidspension. I resultatrevisionen peges der på, at der er gjort en væsentlig indsats for at nedbringe perioderne på ledighedsydelse, og at der er og vil blive igangsat en række initiativer for at sikre progression overfor gruppen af midlertidigt passive, hvoraf en stor gruppe er kontanthjælpsmodtagere. Det er beskæftigelsesregionens opfattelse, at denne indsats medvirker til at nedbringe varigheden på offentlig forsørgelse. I den sammenhæng vil beskæftigelsesregionen pege på, at der er behov for i særlig grad at have fokus på borgere med ikke-vestlig baggrund. Næsten hver tredje på midlertidige ydelser blandt disse borgere er i dag vurderet midlertidigt passiv og dermed meget langt fra arbejdsmarkedet. Jobcentret peger endvidere i sin resultatrevision på, at det stigende antal ledige dimittender er en udfordring i forhold til at forebygge langtidsledighed. Beskæftigelsesregionen er enig i, at der for Aarhus gælder en særlig udfor- 3

22 dring og ser gerne, at jobcentret fortsat prioriterer indsatser, der kan medvirke til at øge den geografiske og faglige mobilitet for denne gruppe også. Regionen har i øvrigt udarbejdet en analyse af udviklingen i kommunen, hvor vi har peget på en række udfordringer i den fremadrettede beskæftigelsesindsats med henblik på beskæftigelsesplanen for Med venlig hilsen Palle Christiansen regionsdirektør 4