Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser"

Thorvald Markussen
8 år siden
Visninger:

1 Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf , mobil Ribe Biogas

Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf.

2 Projektets formål: At udvikle og effektivisere biogasproduktionen med henblik på at forbedre økonomien i de enkelte anlæg og øge produktionens bidrag til at opfylde klima- og energipolitiske mål. Målet skal nås gennem dokumentation af driftsresultater, forbedring af videngrundlaget for produktionen og en bedre videndeling i branchen. Projektet fokuserer på at forbedre gasudbyttet af anvendte biomasser og nedsætte produktionsomkostningerne. - Indsamle viden og erfaring fra etablerede biogasanlæg - Undersøge anlæggenes optimeringsmuligheder og deres effektivitet. - Benchmarke anlæggene og udarbejde nøgletal - Gasudbytte i forhold til driftsomkostninger - Fokus på at øge gasudbyttet i anvendte og/eller nye biomasser - Afprøvning af forbehandlingsteknikker til behandling af især halm og dybstrøelse

Projektet fokuserer på at forbedre gasudbyttet af anvendte biomasser og nedsætte produktionsomkostningerne.

3 Hvem? Fagkonsulent: Henrik B. Møller, Århus Universitet Forbehandlingsteknik, forskellige biomasser, gasudbytte, udrådningsforsøg mv. Økonomikonsulent: Kurt Hjort-Gregersen, Agrotech Indsamle og bearbejde økonomidata, benchmarking og nøgletal mv. Dansk Fagcenter for Biogas: Jakob Lorenzen Organisationsformer, styrker og svagheder ved disse, ledelses- og organisationsmæssige udfordringer mv. Projektleder: Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Projektledelse Styregruppe Bodil Harder, Energistyrelsen Bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas / Foreningen for Danske Biogasanlæg Lars Ellegaard, BWSC Aage Siig Christensen Tidsplan: Juni 2014 december 2015

Dansk Fagcenter for Biogas: Jakob Lorenzen Organisationsformer, styrker og svagheder ved disse, ledelses- og organisationsmæssige udfordringer mv.

4 Deltagende biogasanlæg

5 Nogle af de udfordringer vi har mødt - Sand i store mængder årlig driftsudgift - Struvitdannelse i varmevekslere - Manglende afsætning af biogas om sommeren - Fremmedlegemer i dybstrøelse og energiafgrøder - Varierende kvalitet af tilført husdyrgødning - Svovlrensning, især udfordringer vedr. rengøring af fyldlegemer. - Mangel på likviditet til at gennemføre investeringer til optimeringer på anlæggene - Det kan tage lang tid at få tilladelser igennem til at gennemføre udvidelser, optimeringer, og ændringer generelt

Svovlrensning, især udfordringer vedr. rengøring af fyldlegemer.

6 Nogle af de gode ting vi har mødt - Entusiastiske driftsledere og direktører - Gode data på driftsudgifter, herunder transportomkostninger - Mange anlæg har, eller er på vej med, forbehandlingsteknik til faste biomasser - Optimering på transportmateriel, større sættevogn, hurtigere læsning og losning - Større reaktorkapacitet, længere opholdstid - Gode luftrensningsanlæg især hvor der tilføres stærkt lugtende biomasser

forbehandlingsteknik til faste biomasser - Optimering på transportmateriel, større sættevogn, hurtigere

7 Liste med forslag fra workshop afhold i Odense d. 4. sept Forbehandlingsteknik, måling af effekt i forhold til gasudbytte og driftsomkostninger - Restgaspotentiale - Måle metantab fra fortank - Efterbehandling af fibre før genindfødning - Iblanding af dybstrøelse i fortank større omrørekapacitet anden type fortank Gasudbytte ved dybstrøelse - Kvalitet af dybstrøelse Sand i båse en udfordring med at man får meget sand med i anlægget mangler viden (Afgasset biomasse er basisk når restproduktet kommer ud kan der gøres noget som skaber en forsuring for at øge gødningspotentialet?)

Efterbehandling af fibre før genindfødning - Iblanding af dybstrøelse i fortank større omrørekapacitet anden type fortank Gasudbytte ved

8 Liste med forslag fra workshop afhold i Odense d. 4. sept Forbehandlingsteknik, måling af effekt i forhold til gasudbytte og driftsomkostninger - Restgaspotentiale - Måle metantab fra fortank - Efterbehandling af fibre før genindfødning - Iblanding af dybstrøelse i fortank større omrørekapacitet anden type fortank - Gasudbytte ved dybstrøelse - Kvalitet af dybstrøelse - Sand i båse en udfordring med at man får meget sand med i anlægget mangler viden - (Afgasset biomasse er basisk når restproduktet kommer ud kan der gøres noget som skaber en forsuring for at øge gødningspotentialet?) Medtages måske Svovlproblematik i forhold til de biomasser, der er tilbage på markedet Tilbageholde fiber i reaktor Dybstrøelse omregningsformel til leverandørerne hvordan kan den udformes? Frøgræsbehandling kan der være et potentiale i det? Måling af den gylle jeg leverer måling ved ankomst Hvad er gaspotentialet i den gylle jeg leverer Nye input modtages gerne?

af dybstrøelse i fortank større omrørekapacitet anden type fortank - Gasudbytte ved dybstrøelse - Kvalitet af dybstrøelse - Sand i båse en udfordring med at man får meget sand med i anlægget mangler

9 Nøgletal - Energiforbrug til omrøring mm. - Produktion i forhold til reaktorstørrelse - kwh varme pr. ton input - Benchmarke anlæg - Totalomkostninger ved dybstrøelse, indregnet omkostninger til lugt, forbehandlingsudstyr, ekstra bygning mv. Logistik: - Behandling af andre biomasser og håndtering mange mandetimer - Transportomkostninger kr./ton og km. - Hvor meget gas får vi pr. lastbil eller km også i forhold til, hvor meget vi får ud af stalden Organisatoriske udfordringer - Andelsorganisation - Bestyrelsen er den dygtig - Landmandens rolle i forholdet til anlægget de kan sagtens have en dobbeltrolle. - Ordentlig rådgivning er der behov for -Tværgående erfaringsopsamling Nye input modtages gerne?

Logistik: - Behandling af andre biomasser og håndtering mange mandetimer - Transportomkostninger kr./ton og km. - Hvor meget gas får vi pr.

10 Målinger og undersøgelser, hvad er muligt? Fase 1 Indsamling af anlægs- og driftsinformationer Prøvetagning fra reaktorer Kemiske analyser af reaktorer Biologiske analyser af reaktorer Ønsker??? Fase 2 Benchmarking af forbehandling Test af energiforbrug af forbehandling på forskelligt materiale. Test af effekt på gasudbytte af forbehandling på anlæg

analyser af reaktorer Biologiske analyser af reaktorer Ønsker?

11 Analyser Kemiske Tørstof, aske, ph, ledningsevne, VFA analyser, total og fordelt på enkelte syrer Total N, NH3, P, K, Svovl,? Sporstoffer (Ni, Co, Mo, Se, Cu, Zn). Gaskvalitet CH 4, CO 2, O 2, H 2 S Biologiske Restgaspotentiale og drivhusgasemission Nedbrydningsevne af tungtomsætteligt materiale Mikrobiologisk aktivitet

12 Restgaspotentiale Eksempel

13 Forbehandlingsteknik Hüningen hammermølle Xchopper fra Xergi Euromilling formaling af halm før indfødning Forbehandling via kraftig omrøring og opblanding i fortank, kombineret med dobbelt maceratorlinje Aerob forbehandling i form af kompostering af fiberfraktion og snittet halm. Tab af kulstof og kvælstof undersøges. BHS hammerknuser fra Lobe Powerfeed fra Lobe Aarhus Universitet Foulum: Extruder og brikettering. Der er publiceret flere forsøg og resultater fra disse to forbehandlingsmetoder som inddrages. Evt. finsnittet halm sammenkørt i plansilo og tilsat lidt vand under sammenkøring.

Tab af kulstof og kvælstof undersøges. BHS hammerknuser fra Lobe Powerfeed fra Lobe Aarhus Universitet Foulum: Extruder og brikettering.

14 Test af for/efterbehandling Holbæk Biogas Forbehandling af halm ved aerob sam-kompostering med separerede afgassede gyllefibre (halm snittet med finsnitter) Måling af temperatur Afgasset fiber Blanding af halm og fiber Mile af halm og fiber 55 tons

gyllefibre (halm snittet med finsnitter) Måling af temperatur

Data fra Holbæk forsøg søndag aften d. 7. dec. 2014 Spyd nr.

15 Data fra Holbæk forsøg søndag aften d. 7. dec Spyd nr. 1 5,6 o C udetemp. 64,1 o C er ca. 40 cm i kompost 53,9 o C er ca. 1,5 m i kompost.

16 Test af forbehandling Thorsø Formålet er at måle energiforbruget og hvor meget gaspotentialet forbedres. Desuden oplysninger om vedligehold Måling energiforbrug Før Kvæg dybstrøelse Efter

17 Hæve tørstofindholdet i rågylle, især sogylle Er det praktisk muligt at hæve tørstoffet i landmandens fortank ved at lade rågyllen sedimentere og efterfølgende pumpe den tynde del i midten over i lagertanken. Thorsø Miljø- og Biogasanlæg Amba har erfaringer med det. VSP (Videncenter for SvineProduktion) har undersøgt det, og har udtaget gylleprøver fra forskellige lag i en fortank. Henrik B. Møller har fået disse prøver og måler gaspotentialet, for at se hvor meget der tabes ved at pumpe den tynde del over i lagertanken før afgasning. Ribe biogas har en enkelt landmand der findeler halm, og blander det med rågylle i fortanken. Snitningen sker med en ældre Seko fuldfodervogn. Energi Vegger har landmand der separerer rågyllen helt eller delvist for at hæve tørstofindholdet.

Henrik B. Møller har fået disse prøver og måler gaspotentialet, for at se hvor meget der tabes ved at pumpe den tynde del over i lagertanken før afgasning.

18 Hvad forventer vi at kunne levere Overblik over proces tilstand, hæmnings faktorer og hvor godt biomassen omsættes, herunder eventuelle anbefalinger Kvantificering af mulige forbedringer af gasproduktion Hvad kan opnås på kort sigt opnå ved tilsætning af halm/dybstrøelse Benchmarking af anlæg og driftsparametre, Vurdering af effektivitet af forbehandling og nettoenergibalance - beslutningsstøtte. Resultater fra andre undersøgelser Undersøgelser vedr. organisatoriske forhold mm. Videndeling via følgegruppe og branchen generelt Ønsker fra jer??

Benchmarking af anlæg og driftsparametre, Vurdering af effektivitet af forbehandling og nettoenergibalance - beslutningsstøtte.

19 Tak for opmærksomheden

Relaterede dokumenter

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen