Efter koleraepidemien i København 1853

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter koleraepidemien i København 1853"

Transkript

1 10 ARBEJDERHISTORIE NR DET DAGLIGE BRØD - forbrugsvaner og kulturkonflikter Af Lykke L Pedersen En af løsningerne på fattigdomsproblemet i sidste århundrede var at opdrage arbejderklassen til ar blive bevidste forbrugere gennem brugsforeninger. Selv om foreningerne var tænkt som et modtræk til socialistiske ideer om højere løn og kortere arbejdstid, blev de også tilført nye dimensioner af arbejderforbrugerne. Efter koleraepidemien i København 1853 og efter indførelsen af en ny næringslov i var de sociale problemer i København stigende og blev i løbet af 1860erne udmøntet i en debat om det såkaldte "arbejderspørgsmål". Stigningen i antallet af daglejere og tilgangen til det offentlige fattigvæsen blev sat i forbindelse med hinanden. "Pauveriseringen" og "demoraliseringen" blev nøglebegreber i debatten, der hovedsaglig blev ført af præster og læger. Debatten var dels et forsøg på at indkredse problemets årsager, dels dets omfang og løsning. Der var to hovedstrømme i debatten: at det var den stigende gruppe af fattiges egen skyld at de var fattige, og man derfor ikke skulle gøre noget ved forholdene - eller at problemet kunne løses ved at "hæve" arbejderklassens stade gennem forebyggende initiativer som bedre boliger, syge- og understøttelsesforeninger. Denne præ-socialistiske debat blev først og fremmest problematiseret af den del af borgerskabet, der havde et direkte kendskab til arbejderklassens forhold fx ved besøg i hjemmene. Lægerne var primært optaget af hygiejnens indvirkning på epidemier og børnedødelighed, mens præsterne fokuserede på, hvordan boligen som ramme om familielivet var med til at fremskynde familiens opløsning eller det, der med en samlebetegnelse blev kaldt "demoraliseringen": kvindernes udearbejde på fabrikker, de uægte børns stigende antal, kvindernes løsagtighed samt mændenes forbrug på værtshusene. I det følgende skal der først sættes fokus på "arbejderfamilien som problem", som det kom til udtryk i borgerskabets opfattelse af arbejderfamilien som konsumptionsenhed og af husmødrenes rolle i familien. En vigtig brik var at kortlægge familieøkonomiske forhold gennem undersøgelser af indtægter og udgifter. En af konklusionerne på den store landsdækkende undersøgelse af arbejdernes økonomiske forhold i 1872 blev, at det for en familie godt kunne lade sig gøre at leve for en almindelig indtægt, men at dette til gengæld også krævede bestemte egenskaber af familien i

2 DET DAGLIGE BRØD 11 form af fremsynethed, beskedenhed og husholderiskhed egenskaber, man anså for at være fraværende. Familielivet, familiens forbrug og fritid blev områder uden for arbejdslivet, hvor hjælpen skulle iværksættes. Herved understregedes de "selvforskyldte" fattigdomsårsager og forbruget blev et spørgsmål om at gøre det rigtige snarere end et spørgsmål om lønnens rigelighed. Dette tema går igen i anden samtidig debatlitteratur og rådgivningsbøger, samt i debatten om det offentlige og private hjælpevæsen. Metodiske overvejelser Hvis man vil dykke nærmere ned i perioden og også anskue verden fra de fattiges side, er der flere problemer. For det første støtter de fleste senere fremstillinger af perioden sig oftest på de officielle kilder, der naturligt nok har en synsvinkel, der er udsprunget af den administrative praksis. Der er tale om kilder, hvis funktion er social kontrol og overvågning fx folketællinger, mandtalslister, erhvervstællinger og kirkebøger m.v.. Heroverfor står erindringsmateriale, der er begrænset, når vi taler om denne periode. Som oftest er det de samme erindringer, der går igen, som fx Martin Andersen Nexøs klassiske skildring af barndomslivet. 1 Problemet herved har været, at man udfra enkelte erindringer har opstillet nogle familie-idealtyper og udledt begrebet "fattigdomskultur", hvorved specifikke træk gøres almene. For det andet har det været vigtigt med et teoretisk perspektiv, der ikke ser fattige som en ensartet kulturel gruppe, men som forskellige med selvstændige økonomiske strategier, prioriteringer og drivkræfter for at opnå "det gode liv". Erindringsmateriale kan også være en vigtig indgang til at kortlægge uformelle netværksdannelser og økonomiske transaktioner, der ikke optræder i de officielle kilder, hvad enten de er direkte ulovlige eller optræder i en økonomisk "grå zone". Da det har været min hensigt at komme tæt på det levede liv, har det været vigtigt at arbejde dels med kildekombinationer, hvorved en lang række kildetyper kan kontrastere og supplere hinanden og dels med en afgrænsning, der muliggør en tæthed af mange forskellige kilder. Det har derfor været nødvendigt at arbejde med en "optik", hvor udgangspunktet er et enkelt kvarter i København. Her er udvalgt Lægeforeningens Boliger på Østerbro, der i sin fundats netop har været for ubemidlede. Lægeforeningens Boliger var et socialt eksperiment lige fra opførelsen i 1853, og der eksisterer en lang række undersøgelser af både medicinsk og social karakter. Fattigvæsenets arkiver har kunnet bruges, tillige med arkivet for Københavns første brugsforening, Østerbro Husholdningsforening. Disse oficielle kilder er suppleret med varierende erindringsmateriale, der inddrager beboerne og brugernes opfattelse. Centralt har stået en enkelt erindring, skrevet af Anna Andersen Sellerup, der omhandler en enkelt families liv gennem flere generationer i Lægeforeningens Boliger fra 1857-ca Med udgangspunkt i "mønsterbydelen" Lægeforeningens Boliger i København konkretiseres, hvordan ideerne om selvhjælp kom til udtryk først og fremmest i oprettelsen af Østerbro Husholdningsforening fra 1868, men også i forhold til andre hjælpeforanstaltninger, offentlige som private. For at indkredse, hvordan hjælpen blev modtaget af de implicerede familier i lokalsamfundet, lægges et helhedsperspektiv på husholdet som konsumptionsenhed, idet hjælpeforanstaltningerne også bliver set fra brugernes synsvinkel. En del foranstaltninger blev brugt i overenstemmelse med intentionerne, men andre blev tilføjet nye træk af brugerne. Der afsluttes med nogle eksempler på forholdemåder, der angiver, at hjælpearbejdet ikke entydigt havde samme effekt overfor alle og at brugernes egen praksis må inddrages. Perioden beskrives ofte som en entydig udvikling fra "selvforsyning til forbrugsøkonomi", hvorved modsatrettede tendenser overses. Fx var en del familier ikke kun lønarbejdere og konsumenter, men drev selvstændigt erhverv,

3 12 ARBEJDERHISTORIE NR enten i form af fremstillingsvirksomhed eller ved handel/serviceopgaver og havde selvforsyningsøkonomi. Mange af samtidens hjælpeforanstaltninger slog netop fejl, fordi de ikke tog udgangspunkt i brugernes livsform. Disse fejltrin blev dog ofte forklaret som en følge af arbejdernes manglende moral. Velgørenhed og socialt eksperiment Lægeforeningens Boliger var altså et direkte resultat af den del af den sociale debat, der blev ført om de fattige og boligforholdene efter koleraepidemien i En kreds af engagerede borgere med lægen Emil Hornemann som ideologisk bannerfører, indsamlede midler til en permanent bebyggelse uden for den overfyldte bys volde. Intentionen var at de indsamlede bidrag ikke blot skulle komme de boligløse til gavn, men hele samfundet. Sundheden for den arbejdende klasse var særlig vigtig, mente Hornemann, da de fattige kun havde deres arbejdskraft at sælge. Arbejdsevnen var derfor forbundet med det fysiske helbred og var de uformuendes kapital. Tabet af helbredet var foruden at være et tab for familiens indkomst også den øgede udgift, familien pålagde andre. Sygdomme var altså for Hornemann et samfundsmæssigt anliggende og bekæmpelsen heraf skulle ske ved ondets ord: de dårlige boliger. Med inspiration fra engelske eksperimenter med mønsterboliger, nævnes at boligerne medførte "En god Tone, Orden og Sædelighed" og at "Uordentlige Mennesker er bleven Brave og Ordentlige". 3 Baggrunden for opførelsen af Lægeforeningens Boliger var ikke blot beboernes sundhed, men også deres moral. Et af rekrutteringskravene til Lægeforeningens Boliger var, at man var uformuende og heraf fulgte en diskussion i bestyrelsen, om det drejede sig om de "allerfattigste" eller blot "de fattige". De første levede på fattighjælp og de sidste havde deres arbejdskraft som ressource. Til de "allerfattigste" regnedes enkerne og de ældre. I tællingen fra 1855 var der opført 53 håndværkere, 28 arbejdsmænd, 18 enker og 21 andre (dvs. betjente, sømænd, pensionister m.v.) som lejere. I 1875, hvor anlægget var helt udbygget med 18 blokke, er tallet 204 håndværkere, 202 almindelige arbejdsmænd og fabriksarbejdere, 138 enker og enlige kvinder, 21 søfolk samt 35 pensionister. 4 Talstørrelsen kan kun delvis sammenlignes,, men gruppen af fabriksarbejdere og arbejdsmænd samt gruppen af enlige kvinder stiger betydeligt fra 1855 til Forklaringen kan enten søges i den generelle udvikling, hvor tendensen i København ser lignende ud, mens mere specifikke forklaringer også kan drages ind. Fx er en del kvinder blevet enker som årene går. 5 De brødløse og brødhjælpen Selvom Lægeforeningens Boligers formål var at gøre de enkelte hushold selvhjulpne og undgå at komme under fattigvæsenets forsørgelse, tyder det på, at både den private og den offentlige hjælp spillede en stor rolle for de enkelte hushold. Fra omkring midten af 1860erne steg gruppen af personer, der "kun for en Del kunne ernære sig selv, men iøvrigt maa søge Fattigvæsenets Hjælp". 6 Hjælpen blev for det meste givet i naturalier til de hjemmeboende. Ikke alle var lige begejstrede for ordningen: ".. da man skaffede sig Ro for det voxende Proletariat ved at give gratis Lege og gratis Brød, det koster os rigtignok en Mark at komme paa Tivoli, men saa kan man ogsaa om Vinteren, naar man er rigtig om sig opnaa baade frit Brød af Fattigvæsenet og fri varm Mad af Bespisningsforeningerne". 7 Præsten Munck, der her gik imod såvel den offentlige interimshjælp (brødhjælp) og den private "planløse Godgjørenhed" 8 uddybede dette synspunkt med et moralsk argument: "Hvilken flou og bitter Bismag det Brød har, som de ikke selv have erhvervet". 9

4 DET DAGLIGE BRØD 13 Lægeforeningens Boliger på Østerbro Her blev Østerbro Husholdningsforening stiftet i (Litografi fra flyveskrift 12. november 1853, Lægeforeningen).

5 14 ARBEJDERHISTORIE NR Uddelingen af mad fra bespisningsforeningerne foregik i vinterhalvåret. Her understreges det, hvordan hjælpen også kunne føles: "Der er Fattige, der hellere sulter end stiller deres ofte forbigaaende Trang til Skue for andre; saadanne Trængende henvender sig derimod hellere til Bespisningsforeningerne, hvorfra Maden diskret kan afhentes af et af Børnene". 10 Erindringsmateriale bekræfter den private maduddelings økonomiske betydning, men også, at det ikke var særlig velset at modtage den. Børnene lavede viser om varmestuerne med uddeling af gratis øllebrød: "For den almindelige Arbejderbefolkning var det svært naar Frosten havde lagt sig lammende over alt Arbejde. "Arbejdsløshedsunderstøttelse kendtes ikke". Vi Børn der gik i Skole hele dagen, og ingen Far havde, saa det ikke paa nært Hold; men kunde ikke undgaa at høre derom. I de værste Maaneder blev der oprettet "Varmestuer" hvor der serveredes Øllebrød gratis. Den første der blev oprettet paa Nørrebro laa: "blev der fortalt" paa Dosseringen. Der blev hurtigt lavet en "Sang" derom der blev sunget overalt, af Drengene, omkring paa Gaderne, hvori der stod: Paa Varmestuen er der ingen Nød, Krillevillevit Bum! Bum! Der drukner man i Øllebrød, Krillevillevit Bum! Bum! Varmestuer var ikke noget Familier søgte hen til om ogsaa det kneb med at skaffe det nødvendigste. Saa maatte Pantelaanerne holde for... til Foraaret, igen, kom med arbejde". 11 Den private hjælp blev givet som gratis eller billig bespisning ude og hjemme. Den offentlige fattighjælp var til hjemmeboende af henholdsvis midlertidig og sæsonmæssig karakter eller som en fast helårshjælp. Også her var en stor del af hjælpen uddeling i naturalier. Fattighjælpen til hjemmeboende var inddelt i midlertidig hjælp, dvs. i vintermånederne, eller fast forsørgelse, 3-årig "fuld almisse". 12 Hjælpens art blev vurderet i forhold til husholdets situation. Størstedelen af de hjemmeboende på varig hjælp var kvinder, ældre enker og enlige kvinder med børn under 14 år, hvorimod den midlertidige hjælp blev givet ved "forbigående Trang", som sygdom og arbejdsløshed - først og fremmest til familier med to voksne. En af fordelene ved interimshjælpen eller den midlertidige hjælp var, at den ikke havde de følgevirkninger, den varige hjælp havde, i form af tab af borgerlige rettigheder (tab af stemmeret, forbud mod at indgå ægteskab, forbud mod flytninger m.v., børn var under fattigvæsenets værge indtil det 18. år). Erindringer bekræfter, at der var flere fra Lægeforeningens Boliger, der fik fast hjælp og dermed gik i fattigvæsenets skoler. Hjælpens karakter - mad, brød og tøj - gjorde, at det især var børnene, det gik udover, når de færdedes rundt i byen i fattigvæsenets ensartede dragt og alle kunne se, hvor de kom fra. Den almindelige hjælp bestod i uddeling af rugbrød og blev givet fra 14 dage indtil 3 mdr. Under sygdom kunne man desuden modtage pengehjælp og anden hjælp fx til læge og hospital. Man fik et brød for hvert barn fra 2-14 år. Brødhjælpen skulle hentes: "Det var Drengenes Jobs at "hente Brød " i Kastellet, og det var ingen blid.. Medfart det fik paa den lange Vej til Hjemmet, da det "8 Punds" adskillige gange havnede paa den ofte plørede Jord, eller værre., i Rendestenen. Paa Indpakning tænkte kun Faa. Ikke engang i Forretninger blev Rugbrød og Sigtebrød pakket ind". 13 I året 1868 var der i Lægeforeningens Boliger ialt 54 husstande, der fik brødhjælp, heraf 23 for første gang. 14 Dette tal er muligvis alt for lavt, bl.a. fordi det fremgår, at nogle er flyttet henholdsvis til og fra boligerne indenfor det tidsrum, opgørelsen dækker. Modtagerne er såvel arbejdsmænd og håndværkere som enker og forladte koner. Nogle fik både brød- og pengehjælp samtidigt. Det vil sige, de tilhørte den hårdest ramte gruppe. For håndværkernes vedkommende understregedes det, at konen

6 DET DAGLIGE BRØD 15 ikke kan deltage i indtjeningen. Dette kunne tyde på, at én indtjening ikke var nok til en familiestørrelse på to voksne og to-fire børn. Mændene kunne kun være eneforsørgere under optimale forhold. Selvom disse tilskud var behæftet med negative sanktioner, må de også ses som en fordel fra de enkelte husholds side. Trods alt skulle man selv henvende sig for at modtage hjælp og konsekvensen af den ene form for hjælp er blevet vejet op imod en anden. De hushold, der mest kom i klemme, var enten enlige kvinder med børn, ældre eller hushold på 4-7 personer, hvor der kun var én person om indtjeningen. Nye internationale strømninger tog fat i fattigdomsproblemet udfra begrebet hjælp-tilselvhjælp. Lægeforeningens Boliger blev et oplagt sted at afprøve de nye idéer. Østerbro Husholdningsforening I Danmark fik oprettelsen af husholdningseller forbrugsforeningerne samme udformning som i Tyskland, hvor initiativet blev taget af borgerlige filantroper og selvhjælpsfolk, der i foreningen så en mulighed for at imødegå arbejderklassen som en politisk trussel. Lægen F.F. Ulrik udtalte sig således om dette: "Det er ikke en Forening til Indkjøb af billige Livsfornødenheder, men en forening af den ubemidlede Klasses materielle Midler og den bedre stillede Del af samfundets aandelige Kræfter, der i samvirkende Arbeide hen til det Formål: at hæve den første Klasse i saavel materiel som aandelig Henseende". 15 Ulrik var den egentlige initiativtager til oprettelsen af foreningen i Lægeforeningens Boliger. Som bestyrelsesmedlem og senere formand for boligerne havde han et godt kendskab til dette byområde. Ideen bag husholdningsforeningerne som dagligvarebutik var at købe ind en gros og udsælge varerne til almindelig detailpris. Differencen blev tilskrevet medlemmerne som opsparing, alt efter hvor meget de havde handlet for. Spareprincippet blev indbygget i ordningen: "Og sætter dem istand til at spare blot ved deres Fortæring og øvrige Forbrug" (-) "Jo mere han kjøber, jo større hans Forbrug er, desto rigere bliver han". 16 Efter et indledende møde arrangeret af Ulrik, blev der kort tid efter nedsat en bestyrelse. Efter endnu et par uger, blev det første udsalg åbnet: "Foreningens Virksomhed vil begynde med Indkjøb af Brød. Det fortjenes at bemærkes, at flere Enker ere iblandt Stifterne, og at det udtrykkelig er bestemt i Vedtægterne, at Adgangen staaer aaben for baade Manden og Kvinden". 17 Varesortimentet blev gradvist udvidet: "Vore Artikler indskrænker sig foreløbig til Smør, Rugbrød, Sigtebrød, Hvedebrød, Ost, Fedt, Gryn, Meel, Øl, Mælk, Sennop og Svovlstikker". 18 Inventarielisterne vidner om en stadig udvidelse af forretningen og varesortimentet. Efter et års tid handlede man med "colonialvarer" som kaffe, rosiner, te, melis, kandis, St. Crois rom og krydderier. 19 Udsalg af brændevin krævede næringsbrev og borgerskab til detailhandel, hvilket udsalget fik i løbet af det første år. Diskussionerne om hvilke varer, der var nødvendighedsvarer for arbejdere tog netop fat i forbindelse med husholdningsforeningernes salg af brændevin og kolonialvarer. Der var røster, der hævdede, at foreningerne kun skulle handle med brænde, brød og smør som nødvendighedsartikler til fattige. Men det var i "luksusvarerne", overskuddet var at hente! Foreningens medlemliste rummer navnene på de første medlemmer. 20 Det er naturligvis beboere i Lægeforeningens Boliger, familiefædre og enker. Undtagelsen blev dog udgjort af de medlemmer, der ikke boede på Østerfæl-

7 16 ARBEJDERHISTORIE NR Vareliste over første års salg i Østerbro Husholdningsforening ("Arbejderen" 1870, nr. 6). led. Disse var foruden igangsætteren, lægen Ulrik, prof, dr.med. E. Hornemann (tillige formand for Boligernes bestyrelse), bogholder og redaktør af selvhjælpsorganet "Arbeideren" W.S.S. Faber samt grosserer M. Melchior. Forskellen mellem beboerne og de andre medlemmer lå deri, at ophavsmændene ikke handlede i forretningen, ligesom deres indskud var større. 21 Medlemmernes antal voksede gradvist fra 34 ved oprettelsen i 1868, til 70 i 1870 og 140 i De borgerlige initiativtagere var ikke i tvivl om at husholdningsforeningernes vigtigste sigte var at opdrage arbejderklassen. Bogholder Faber gav denne redegørelse for, hvordan bl.a. foreningsarbejdet indvirkede i den sammenhæng: "De kunne endvidere lære, at disse Foreninger ere en Slags Forberedelsesskole, hvorfra de kunne hente Erfaring, der vil komme dem tilgode i Fremtiden. Ved de forskjellige Møder og Forsamlinger erhverve de sig Øvelse i at bringe deres Tanker og Forslag frem paa en rolig og klar Maade, de Lære, hvad det vil sige at dømme om Andres Forhold, idet de skulle bedømme Bestyrelsens Færd o.s.v.". 22 Foreningsarbejdet gav hvert medlem ansvarlighed og "Medlemmerne lærte at hæve Blikket ud over den daglige Færd". 23 For de medlemmer, der blev indvalgt i bestyrelsen, opstod der særlige problemer. Bestyrelsens opgaver var at indkøbe varer, prissætte varer, optælle kassebeholdning, holde rede på lager og udbetale overskud. Endelig

8 DET DAGLIGE BRØD 17 skulle udsælgeren og andet personale ansættes. Der var møder med andre i fællesforeningen, samt relationer til myndighederne. De mange opgaver betød møder flere gange om ugen og bestyrelsesmøder hver lørdag, hvor priser og varer blev diskuteret. Den første mandag i måneden var der generalforsamling. De forskellige opgaver gik på "Tour", men regnskabsføreren fik et vederlag for sin indsats, hvilket gav anledning til kritik. Der var en tendens til at overlade en mængde opgaver til den lønnede bogfører, der hermed fik relativt flere beføjelser. Den allerførste bestyrelse sad derfor heller ikke længe. På generalforsamlingerne var det bestyrelsens tur til at stå til ansvar. Foruden klager over uhøflig betjening i udsalget, elendige varer "fordervet Flesk" og "Fløde som Vand" kunne selve bestyrelsens måde at forvalte tingene på blive bragt op: ".. at naar Medlemmerne ikke kom til Bestyrelsen (navnlig Formanden) og klagede, da var Grunden den, at man betragtede Formanden som en Fattigforstander, da hans Optræden ligeoverfor Medlemmerne udviste Noget saadant". 24 Konflikterne mellem medlemmer, bestyrelse og udsælgeren blev af Faber tolket som ukyndighed og forsøg på kupmageri som led i det "socialistiske Røre", der "Maatte øve en betydelig Indflydelse paa Gemytterne iblandt en Arbejderbefolkning, der levede saa nær ved bevægelsens Hovedsæde". 25 Kritikken af bestyrelsen sigtede mod to sider, dels rettet mod den daglige drift, dels mod foreningens ideologiske sigte. Butiksdriften I rollen som ledere af butikken havde bestyrelsen også en vanskelig position. Her var opgaven at sørge for vareleverancerne og ansætte udsælgeren. Indkøb af varer foregik bl.a. ved at bestyrelsen selv tog ud og købte ind. Fx tog enkelte ud til Valby og Søllerød, hvorfra pottemagerarbejde og træsko blev købt af producenterne. Brænde blev søgt købt fra Sverige, mens håndværkere som lokale bagere på Øster- og Nørrebro stod for brødforsyningen. Kolonialvarer fra oversøiske lande blev købt gennem mellemhandlere, men det var ikke alle, der ville handle med husholdningsforeningen. Først gradvist accepteredes foreningerne i takt med deres vækst, hvorfor der også kunne stilles større krav til kvalitet og rabatordninger. 26 Som butiksdrivende kom bestyrelsen også i et modsætningsforhold til arbejderbevægelsen under strejker. Bestyrelsen prioriterede foreningens medlemmer fx med hensyn til at sørge for brændsel, hvor de simpelthen skiftede leverandører, når strejker lammede forsyningerne. Herved kom det til konflikt med den del af den organiserede arbejderbevægelse, der aktionerede for højere lønninger. Udsælgeren skulle ligeledes ansættes af betyrelsen og der skulle træffes aftaler om løn, provision, fridage og åbningstider. I foreningsbladet "Arbeideren" blev der givet mange gode råd om, hvordan foreningen kunne drives frem til at give et pænt overskud. "Med hensyn til Indsigt i en Butiksforretning er det en stor Vildfarelse, naar man antager, at Arbeideren ikke har de fornødne Egenskaber eller tilstrækkelig Kundskab om varer for at ordne og bestyre et Udsalg; tvertimod har han et vist medfødt Talent til at søge billige Priser; da han eller hans Hustru selv daglig besørge Indkjøbene til deres Husholdning, erhverve de sig i kort Tid en vis Varekundskab, der kommer tilgode som Bestyrelsesmedlemmer, og det er en velbekjendt sag, at vore Arbeidere ikke let tage det først og Bedste, man giver dem i Haanden". 27 Husholdene i husholdningsforeningen Problemerne for medlemmerne af foreningen lå også i hjemmet. Faber skrev om Østerbro Husholdningsforenings problemer den første tid og om det særlige i at være med i en kooperativ forening:

9 18 ARBEJDERHISTORIE NR Østerbro Husholdningsforening i 1930'erne. (Nationalmuseet). "Ganske anderledes var det her, man blev krævet for sin Gjæld af den Handlende, man fik Stikpiller af Foreningens Modstandere og naar man kom hjem, kom Hustruen en imøde med Klage over Varerne fra Foreningens Udsalg, og saa skulle man endda betale med rede Penge". 28 For det enkelte hushold kunne medlemsskabet godt tage sig problematisk ud. For det første skulle man bruge tid i foreningen og dernæst skulle varerne betales kontant. Om det første punkt - foreningsarbejdets omfang - var problemet især aktuelt for bestyrelsen, der skulle på indkøbsture m.v.: "..idet man vel maa erindre, at der her tales om Arbeidere med Dagløn, som maa ofre denne paa grund af, at de maa lade Arbeidet hvile til Fordel for Foreningen". 29 Med henvisning til familielivet kunne bestyrelsens medlemmer opleve deres engagement i foreningen som en modsætning til familielivet: "..for de spildte Fritimer, da han ingen Aften i den Tid havde været hos sin Familie". 30 I samme diskussion tages det op, hvorvidt bestyrelsesmøderne skal opfattes som arbejde og der skal gives godtgørelse eller løn. Det sidste afslås med henvisning til, at så skal man "opofre sig mere". Flere gange giver forhandlingsprotokollerne indblik i at bestyrelsesarbejdet griber ind i bestyrelsesmedlemmernes hverdag. Forhandlinger med foredragsholdere, musikere og ture rundt i byen skildres som "forbundet med Tidsspilde og Forbrug af Lommepenge". 31 Nogle oplevede foreningen som mere pligtbetonet end andre.

10 DET DAGLIGE BRØD 19 Medlemsskab af foreningen blev også opfattet som en prestigesag, hvilket bl.a. kommer til udtryk i stoltheden over at have lave numre: "Min Mor var mellem de første der indmeldte sig og, som Nummer otte, ældst Medlem 1896".32 Mænd og kvinder i foreningen Det var mændene, der var medlemmer i foreningen. Medlemsskabet var dog principielt åbent for både mænd og kvinder, men for hver familie var der kun et medlem. En sammenligning mellem folketællingslister, mandtal og medlemsprotokoller viser, at de fleste medlemmer boede i hushold, bestående af et ægtepar med børn. Det var åbenbart disse hushold, der så den store interesse i medlemsskabet. Bestyrelsen var udelukkende sammensat af mænd, selvom der var kvinder tilstede på det stiftende møde ligesom de også deltog i generalforsamlinger. Kvinderne gav selv tidsmæssige problemer som grunden til, at de ikke deltog i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger: "Det er Skade at min Tid er saa optaget, at jeg aldrig kan komme til vore Generalforsamlinger, thi jeg troer der ligger noget meere i vor Forening, end Udbyttet alene, og derfor vilde jeg gjerne have en nærmere Forklaring om disse Foreninger, og hvad der iøvrigt bliver forhandlet". 33 Om kvindernes deltagelse i foreningens liv fremhæves det at deres rolle som husmødre og familiemedlemmer giver dem en vigtig plads: "Husholdningsforeningerne kunne paa ingen Maade undvære Kvindernes Hjælp og store Indflydelse. Det er hende, der staaer for Husholdningen; hun har derfor en dobbelt Interesse af hele denne Bevægelse, fordi den fremmer Sparsommelighed og giver god Levemaade, samt udøver en forædlende Indflydelse paa Hjemmet og hele Samfundet". 34 "At holde hus" - opsparing Set fra foreningens side gik bestræbelserne ud på at få kunderne til at foretage al handel i husholdningsforeningen. Herved styrkede de foreningens samlede overskud og deres egen opsparing. Jo mere man købte, jo større blev opsparingen. Forskellen mellem indkøbsprisen og den ordinære dagspris blev stående i foreningen og tilskrevet renter. Et væsentligt princip var kontant afregning, både ved vareindkøb hos leverandører og i foreningens udsalg. Kunder, der så stort på det principielle og købte på kredit i andre butikker blev derfor anset for at være snæversynede, illoyale og dårlige medlemmer. I den gennemgang, Faber gav over de første års problemer og begyndervanskeligheder, nævner han dette punkt - medlemmernes svigtende opbakning og egoistiske "handlemåde" som en forklaring på husholdningsforeningens svingende resultater. Et andet punkt var det forhold, at medlemmerne hævede deres tilgodehavende i "utide" - dvs. uden at melde sig ud. Trods foreningens egne formålsparagraffer om at styrke de enkelte husholds økonomi, nævnes de tilfælde, hvor husholdene trækker deres opsparing ud som værende i strid med foreningens interesser om indestående kapital og konsolidering. Husholdene svækker således foreningens økonomi ved at leve op til intentionerne, et paradoks som udgjorde et centralt tema i alle principielle diskussioner. Daglige indkøb Foruden medlemmernes kontakt med foreningen gennem generalforsamlinger, mærkeombytninger og opgørelse af overskuddet, fester og foredrag - var den daglige kontakt gennem udsalget vigtig. Husholdningsforeningens oprettelse betød flere muligheder for at købe ind - der var i forvejen et par butikker i boligernes inspektørblok. I og med at der blev flere muligheder med hensyn til, hvor man ville handle, krævedes et større overblik over prisforskelle og kvalitetsbevidsthed. Varerne skulle konkurrere på pris, men også på kvalitet:

11 20 ARBEJDERHISTORIE NR "..Foreningens Fløde vandt ganske overordentligt Bifald. Slige Varer havde Kjøberne ikke kjendt, thi Fløden var ganske ægte uden Tilsætning". 35 blåt leve på Fremtiden og forbruge denne". 36 Problemet var ikke blot at få indtægterne til at slå til, men også at lødiggøre indkøbene, altså kostens kvalitet og næringsindhold. På grundlag af de indsamlede budgetter fra 1872-undersøgelsen drager R. Willerslev den konklusion, at madplanen netop i årene omkring og efter ændredes fra "grød og øl" til "brød og kaffe". Dette ser han som et tilbageskridt i ernæringsmæssig henseende og en fordyrelse af kostplanen med importerede varer. 37 Husholdningen Set fra de enkelte husholds synsvinkel var principperne for indkøb måske nogle helt andre, end de træk rådgivningsbøger og samtidige undersøgelser fandt karakteristiske. Disse hæftede sig især ved udgiftsposternes relative fordeling på husleje, føde (brændsel, vask, lys incl.), klæder og brændevin/tobak. Undersøgelserne fandt, at madudgifterne var den post, der varierede mest på budgettet, men samtidig, at jo mindre madudgifterne var, jo større var andelen heraf på brød, fedt og kaffe. Jo større madudgifterne var, jo mere blev brugt på viktualievarer, kød og varm middagsmad. En "besparelse", samtidige rådgivningsbøger for arbejderkvinder anbefaler, er at optræde husholderisk gennem at fremstille husholdenes egne fornødenheder som brygge øl, bage brød og kærne smør. Især fremhæves brødbagningen som væsentlig: "Brødet kan med Sandhed kaldes Livets Støttestav: for nogle Aar af den tidlige Barndom er det næsten det eneste Fødemiddel, som behøves; og det ophører aldrig at være det fornemste Næringsmiddel i Livet. Naar man har tilstrækkelig af godt Brød, kan man undvære næsten alt andet. En Mands Forretning eller Bestilling siges at være det. hvorved han faaer sit Brød; og Intet kan give os en mere tydelig Forestilling om den yderste Nød og Elendighed, end at sige om en Familie: "De have ikke engang det tørre Brød". 38 Hvad angår brødbagning, er dette helt klart ikke forekommet i Lægeforeningens Boliger. Dels havde lejlighederne ikke ovne, dels fik en del familier uddelt brød fra private hjælpeforeninger og den offentlige fattighjælp bestod for en stor del i uddeling af store rugbrød. Endvidere tyder netop vareudvalget i Østerbro Husholdningsforening på, at brød var en af de helt store artikler. Der sælges brød af flere sorter, størrelser og kvaliteter. I Lægeforeningens Boliger var der køkkeneller kogemulighed til hver enkelt lejlighed, selv de et-værelses. Dette var da også blevet udråbt som en klar forbedring i forhold til andre boliger for ubemidlede. Husholdningsforeningens bestræbelser gik i samme retning, nemlig at sørge for de enkelte familiers private konsum. Udfra varebøgerne for Østerbro Husholdningsforening kan nogle af tendenserne fra undersøgelserne bekræftes, men det er ikke hele billedet. Daglige fornødenheder som brændsel, fødevarer, tobak/brændevin blev en væsentlig del af salget. Indenfor alle disse varegrupper kunne der vælges mellem kvaliteter og dermed priser. Dette betød, at ensformigheden som undersøgelserne taler om, var relativ. Til nytte Selvom det ikke foregik helt uden problemer, var dagligvarebutikken en succes. Men der var også sider ved dagligvarebutikken og foreningslivet, som der slet ikke var tænkt på eller taget højde for: Der var en del hjemmesyerkser, syersker og kvinder med vaskeri, der drev deres erhverv i tilknytning til boligen. Salget af knappenåle, syartikler, uldgarn, strikkepinde, silkegarn, bændler og lidser kan kun forstås i relation til de mange syersker i området. Fra 1880 havde husholdningsforeningen en egentlig trådhandel med disse varer. De adskillige former for

12 DET DAGLIGE BRØD 21 Lægeforeningens Boliger, 1917 (Nastionalmuseet). rengøringsmidler som stangsæbe, stivelser, grøn sæbe, soda m.v. kan også tyde på, at kvinderne købte deres "råstoffer" i forretningen for at kunne drive deres egne virksomheder med vask og strygning. Dette gælder også for varer som brændsel (stenkul, tørv, fyrrebrænde samt ildtændere og svovlstikker) - hvor disse varer må ses som tegn på, at det ikke kun er til husholdenes eget forbrug, men i lige så høj grad er omkostninger i forbindelse med såvel forlagt lønarbejde som selvstændig virksomhed. De forskellige familietyper, der var tilstede i Lægeforeningens Boliger, antyder, hvor udbredt disse former for arbejde var. Husholdningsforeningens udbud søgte at imødekomme disse forudsætninger for arbejde og produktion og husholdningsforeningens arkiver er en af måderne at efterspore og bekræfte dette indslag i økonomien. Foreningen søgte åbenbart at klare forsyningen med råstoffer og driftsmidler. En anden måde, beboernes arbejdsliv afspejler sig i vareudvalget, er gennem salg af arbejdstøj. Der sælges bluser, sokker, træsko og "franske Trætøfler, sværtede og tilstoppede med Vox" "samt Ravndugsbukser". 39 Endvidere optræder der salg af "Skomagerartikler",40 der uden tvivl har været til de mange hjemmeværende mandlige skomagere. Mange af de kvindelige beboere var ikke blot husmødre - de var selv handlende med fødevarer i mange tilfælde. Den ambulerende handel i bebyggelsen - der ganske vist var forbudt ifølge lejereglementerne - var et alternativ til den foreningsorganiserede handel. Handlende mødte kunderne på gaden under helt improviserede og uformaliserede former,

13 22 ARBEJDERHISTORIE NR hvilket var med til at holde prisen nede. Det var dog ikke denne form for prisbillighed, de borgerlige filantroper havde i tankerne, når de talte om billige dagligvarer. Det var husholdningsforeningens spareprincip, der var tænkt på, når talen var om prisbillighed. På en måde blev husholdene "tvunget" til en hojere grad af pengeøkonomi, fordi der ikke ved planlægningen af lejlighederne blev taget højde for selvforsyningsøkonomiens udfoldelse. Der manglede ovne, opbevaringsplads til redskaber og madvarer samt mulighed for dyrehold i tilknytning til boliger. Det sidste var ovenikøbet forbudt ifølge reglementet. På den anden side var der i Lægeforeningens Boliger bedre muligheder end i den indre by med fælleskøkkener - for at udfolde disse sider. Husholdningsforeningens varesortiment viser, at langt fra alle gjorde dette. Viktualievarer, brød og ost blev købt af nogle. For de enkelte hushold var der sparet tid, men også brændsel og opvask ved at købe færdigvarer. Om køb af færdigvarer blev opfattet som et fremskridt eller et tilbageskridt, kan ikke udelukkende besvares udfra foreningsarkiverne, men kræver bl.a. et nærmere kendskab til de enkelte husholds baggrund og forholdemåder iøvrigt. Husholdningsforeningen sørgede altså for beboernes arbejdsbeklædning, arbejdsredskaber og arbejdsmaterialer, selvom det egentlig ikke var hensigten, at foreningen skulle sørge for beboerne som producenter, men udelukkende som konsumenter. Varesalget var kun beregnet til familiernes private forbrug. Ikke af brød alene Varelisterne peger dog også på andre tendenser end at "sætte Tæring efter Næring". Foreningen havde også afsætning på en del "luksusvarer". Der er allerede nævnt brændevin, som efter en vis diskussion kom på varelisten: "De fleste Medlemmer holdt paa, at til den tørre Mad maa Arbeideren have sin Snaps, og følgelig maa han kunne hente det i sit Udsalg; Spørgsmaalet blev da afgjort i Overenstemmelse hermed, og det maa siges til Medlemmernes Ros, at Handelen ikke er bleven misbrugt paa nogen Maade". 41 Udover at stå for forsyningen med billige forbrugsvarer arrangerede husholdningsforeningen kulturelle aktiviteter som foredrag og udflugter. Man oprettede sit eget bibliotek, der havde så stor en succes, at man måtte indføre begrænsninger på udlån af særligt populære bøger og tidsskrifter. Foreningen skabte liv i det lille samfund. Foreningens fester samlede familierne udenfor boligen med fællesspisning, underholdning og sang. I en festsang, der blev afsunget ved foreningens stiftelsesfest 1870 hed det bl.a.: "Bort med alt Grubleri, laften vil vi leve som,paa Stormandsviis". Sangen var til lejligheden forfattet af en af foreningens medlemmer. For at få et yderligere indblik i, hvordan foreningens fester kunne forløbe, gives ordet til en af deltagerne: "En saadan Balaften blev imødeset med spænding, særlig Maskaraden. "Stadsen" blev lagt frem paa Sengen - til beskuelse allerede Klokken fire om Eftermiddagen, det var det eneste Sted den kunde ligge uden at være ivejen... i den lille Lejlighed. Klokken syv begyndte Droskerne allerede at rulle ind af Strandvej sporten for at faa saa mange "Ture" der kunde naaes med "Lotte" paa den Festaften. Ballet begyndte Klokken otte. Det var dog, kun de færreste, der kunde tillade sig den Luksus at køre... Drosketuren ind - mens Stadsen var fin - kostede én Krone. Det gik an; men Nattaksten var betydeligt højere. Og, til den Tid... var "Stadsen" blevet sløjere, da Stivelsen var gaaet af Kravetøjet, den Molls Kjole og... "Tegnebogen". Dansene dengang var meget livlige. For Eks. en Hopsa, en fingerpolka og en lystig Sekstur. Ligesom ogsaa de dejlige "lanciers" og "Franciers" var meget populære. Blev der spillet op til en Vals hvor ogsaa de Ældre kun-

14 DET DAGLIGE BRØD 23 de dandse med...var der ikke meget Plads paa Gulvet. Klokken Tolv blev der gaaet March rundt i Salen, og ind til dækkede Borde. Det mest almindelige der serveredes var: - Kogt Laks, forloren Skildpadde, og..kalvesteg. Betalingen var én Krone pr. Kuvert og femogtredive Øre for en Dessert".- "Ballet varede til klokken seks. Og, Bagerne havde god Afsætning paa de varme Boller, og paa Morgenkrydderne". 42 Kogt laks og kalvesteg var naturligvis noget andet end den daglige menu, hvori fattigvæsenets rugbrød havde sin faste plads og mange ikke fik varm mad hver dag. For de, der ikke var med til festen, var det ikke forventningens glæde, samværet og dansen, der var det centrale, men overdådigheden, letsindigheden og frådseriet, der sprang i øjnene. I samtidens debat om fattigdommens årsager hedder det om festerne: "...fattige Familier deeltage i Fornøjelser, som ere altfor kostbare for deres Kaar; at holde store baller i leiede Lokaler burde dog neppe være en Opgave for en Forening, som bestaaer aflutter ubemidlede Arbeidere". 43 Arbejderklassens vaner var en kilde til stadig forargelse for borgerskabet, det betonede sammenhængen mellem fattigdommen og en manglende økonomiske sans. Den mangfoldige litteratur herom giver eksempler på, hvilke udskejelser, der var tale om: "Liniedands" og fyrværkeri, Tivolibesøg, velbesatte borde, kulørte bånd og modetøj, brændevin og værtshusbesøg, lotterisedler og romanlæsning. Fælles for den offentlige og private hjælp var, at man fratog familierne ansvaret for deres egen økonomi og hindrede, at pengene gik til "unødvendigheder". Derfor var det for borgerskabet endnu mere provokerende, når de fattige holdt fest - var glade og ubekymrede for en enkelt aften. At leve "paa Stormandsviis" skulle være forbeholdt de få. Husholdningsforeningen skulle tage sig af helt andre opgaver. Hjælp til selvhjælp Tilsammen udgjorde selvhjælpsbevægelsen og bestræbelserne på at kvalificere husholdet som konsumenter et forsøg på at få lønnen til at strække til. Dette var ment som et alternativ eller rettere en forebyggende indsats overfor de socialistiske ideer om højere løn og kortere arbejdstid. Brugerne gik ind i foreningen, men på forskellig måde. De tilpassede sig de nye muligheder, idet medlemstallet steg og omsætningen forøgedes. Som såvel konsumenter og vareproducenter købte de varer i forretningen. Hertil udvikledes nye former for samvær, fester, sangkor og hjælpeforanstaltninger. Set udfra brugernes synsvinkel indgik foreningen som en del af dagliglivet. Beboerne i Lægeforeningens Boliger fik gradvist flere lokale muligheder for at handle eller på anden måde skaffe dagligvarer. Husholdene kunne sætte deres forbrug sammen af flere indslag: offentlig og privat hjælp, foreningsindkøb, køb af varer fra ambulerende handlende og fra byens torve. Hver for sig indeholdt disse gamle og nye former for dagligvareforsyning fordele og ulemper, der skulle tages aktivt stilling til. Mellem de borgerlige filantroper på den ene side og beboerne på den anden - kan konstateres konflikter mellem nytte og behag, som rækker langt videre end varernes pris og varesortimentets sammensætning. En af de måder, dette afspejler sig på, er i hvad der blev anset for at være "rimeligt og tilstrækkeligt" for en arbejderfamilie. Det at være konsument indebar forskellige prioriteringsmuligheder, hvilket - i følge filantroperne - kunne afstedkomme en extravagance, der slet ikke passede for en arbejderfamilie. Det at være forbruger skulle først læres. I sin undersøgelse af arbejderkultur fra 1957 har Richard Hoggart søgt at lægge vægt på husholdenes eget syn på luksus og extravagance, idet han vil definere overlevelse bredere end fysisk overlevelse. "Arbejderlivets små glæder", det at få det bedste ud af al ting på trods af vilkårene, er - og var - et karakteristisk træk i arbejderkulturen. Dette optimisti-

15 24 ARBEJDERHISTORIE NR ske syn på forbrug, som andet og mere end fornuftige indkøb - kan bruges til at definere konflikter, som kun kan karakteriseres som kulturelle: "At gøre det rigtige". For arbejderne blev fritiden en nødvendig kontrast til arbejdets rutine og afhængighed, tiden kunne blive udfyldt af udlængsel og eventyr, samvær og fest. Festen blev det tidspunkt, hvor det økonomiske overskud blev omsat til en anden type af overskud. For borgerskabet var festen en uforståelig letsindighed og ligegyldighed, -ja, selve årsagen til fattigdom og nød. De kulturelle aktiviteter i husholdningsforeningen skulle udbrede dannelse, udfra den tanke at arbejderne ingen kultur havde. Overfor disse synspunkter stod den måde, foreningen og forbruget faktisk indgik på i beboernes hverdag. For nogle var det væsentligt at kunne købe billige varer, men for andre kunne forbruget været et mål i sig selv, hvilket vakte forargelse blandt borgerne og blev beskrevet i debatlitteraturen. Foreningen kunne have nytte i forlængelse af forskellige typer hverdagsliv, enten som konsum og fritid - eller som en del af arbejdslivets forudsætninger. Med hensyn til de langsigtede politiske mål med foreningen, skete der det, at den organiserede arbejderbevægelse ændrede standpunkt og anbefalede at støtte forbrugsforeningerne. Socialdemokraterne på Østerbro vedtog at bakke op om husholdningsforeningstanken og gå aktivt ind i foreningsarbejdet. Foreningen blev gradvist overtaget af brugerne. Hermed var de borgerlige igangsættere helt ude af billedet. Trods idéerne om selvhjælp havde de ikke taget højde for, at brugerne faktisk kunne selv. Noter 1. Martin Andersen Nexø "Et lille Kræ" København, 1932 omhandler bl.a. livet i Lægeforeningens Boliger. 2. Anna Andersen Sellerup "Fra Huskeposen", ( privat eje) er en skildring aflivet under fattigvæsenet og af en barndom i Lægeforeningens Boliger. I citerede afsnit er den originale stavemåde bibeholdt. 3. Hornemann i Fædrelandet Hornemann 1876:42, tab I, B 5. Beretninger til Indenrigsministeriet fra Lægeforeningens Boliger. 6. Hornemann 1857:11 7. Munck 1868: Hannover Munck 1867: Petersen Anna Andersen Sellerup: Fattigvæsenets Instruks Anna Andersen Sellerup: Fattigvæsenet Interim Husholdningsforeningerne, Kjøbstadskommisionen og Rigsdagen 1872:8 16. Ulrik 1867: Arbeidercn 1868 nr.3: Arbeideren 1868, nr. 1: Østerbro Husholdningsforening Varebøger Østerbro Husholdningsforening Indbetalingsprotokol Se note 20 samt Cassebog 1868, Østerbro Husholdningsforening 22. Faber 1874: Faber 1874: Bestyrelsens Forhandlingsprotokol, Østerbro Husholdningsforening Faber 1874: Varebøger og Bestyrelsens Forhandlingsprotokoller, Østerbro Husholdningsforening. 27. Faber 1874: Faber 1874: Faber 1874: Bestyrelsens Forhandlingsprotokol Bestyrelsens Forhandlingsprotokol Anna Andersen Sellerup: Faber 1874: Arbeideren 1868 nr.7: Faber 1874: Ulrik 1867: Willerslev 1949: Copley 1855: Bestyrelsens Forhandlingsprotokol Bestyrelsens Forhandlingsprotokol Faber 1874: Anna Andersen Sellerup: Munck 1867:87. Litteratur "Arbeideren " - et Ugeblad for Selvhjælp og Samarbejde nr. 7-41, Beretning om de nye Boliger paa Østerfælled Fra Bestyrelsen til Indenrigsministeriet

16 DET DAGLIGE BRØD 25 Copley, Ester: Vink til et godt Udkomme for Smaafolk af Haandværkere og Arbeidere, København 1855 (Faber, VS.V): Kan det blive til Noget? En Beretning om Østerbro Husholdningsforening som Bidrag til Oplysning om Selvhjælpens Betydning, Kobenhavn Fædrelandet Hannover, A.: Forslag til Commitee for Kjøbenhavns almindelige Vel, København 1867 Hoggart, Rich.: The Uses of Literacy: Aspects of Working-Class Life with special Reference to Publications and Entertainments, London Hoick, J.C.: Om Godgj'ørenhed og frivilligt Fattigvæsen i København, København Hornemann, Emil: Den nuværende Husvildhed og Mangel paa sunde Boliger i: Hygiejniske Meddelelser 3die Hefte, København 1857 Hornemann, Emil: Danske Arbejderboliger, København 1876 Husholdningsforeningerne, Kjøbstadskommisionen og Rigsdagen, København Madsen, Hans Helge: Brumlebvs Historiebog. Lægeforeningens Boliger på Østerbro. Nationalmuseet, København 1979 (V Munck): Om de Fattiges Vilkaarpaa Christianshavn, København 1867 Munck, V: Om Fattigdommen i Kjøbenhavn, København 1868 Nexø, Martin Andersen: Et lille Kræ, København 1932 Pedersen, Lykke L.: Hvad der er sparet, er fortjent - om husholdsøkonomi og livsformer i byen. I: Lone Rahbek Christensen (red.): Livsstykker. 12 studier af livsformer og vilkår, Ringe 1989, pp Petersen, P.A.: Nørrebro Bespisningsforening , København 1903 W. Scharling: Den Danske Arbejderstands Økonomiske Vilkaar I og II. I: Nationaløkonomisk Tidsskrift, København 1874 Ulrik, F.F.: Arbejderforeninger tilgjensidig Hjælp, København 1867 Willerslev, Rich.: Københavnske fabriksarbejderes og arbejdsmænds vilkår omkring 1870, i: Historiske meddelelser om København, Fjerde Rk, II. Bd.,s , København 1949 Arkivalier Københavns Stadsarkiv, Fattigvæsenet: Interim 1868 Instruks 1872 Osterbro Husholdningsforenings arkiv: Bestyrelsens Forhandlingsprotokoller Kassebog Varebøger Indbetalingsprotokol 1868 Abstract Lafarque Pedersen, Lykke: Daily Bread Arbejderhistorie 4/1995, p Leisure time, family life, and consumption became areas outside working life where, in the late decades of the last century, the upper middle classes found it necessary to try to educate the working classes. The point of establishing co-operative consumer societies was to avoid the problem of poverty and, at the same time, elevate the educational and moral level of the working classes. Co-ops were successful, workers joined, took part in running them, and did all their shopping through them. However, the middle classes in their attempt to promote help-through-self-help had not taken into consideration that Co-Op-users had objectives and action patterns that differed from theirs. Therefore, the experiment turned out differently from their original intentions. Lykke Lafarque Pedersen Museumsinspektør, Nationalmuseet, Nyere Tid Postboks 260, DK-2800 Lyngby, Tel

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyt fra Den Sikre Vej Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke I forlængelse af min skriftlige beretning vil jeg knytte nogle få yderligere bemærkninger. Når man læser den samlede, skriftlige beretning, er det tydeligt,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2014 Tuborgfondet Vi har, i anledning af husets 90 års fødselsdag den 18. marts 2015, søgt Tuborgfondet om tilskud til nye stole og borde. Som I jo alle ved, har Tuborgfondet imødekommet vores

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet

Besøget på Arbejdermuseet Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Hvad kan I huske? Snak om billederne Arbejde på havnen Fritid med familien 1 EFTER OPGAVE / FAMILIEN SØRENSEN Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Familien Sørensens køkken

Læs mere

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Ark No 1/1884 Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Arbejdernes Sygekasse Forening for Størstedelen kun af mindre bemidlede Folk, saasom Daglejere, Arbejdsmænd, Haandværkssvende,

Læs mere

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord Opgave 1 Brainstorm Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? 1. Skriv dine egne stikord 2. Sammenlign jeres stikord i grupper Det danske arbejdsmarked 1 FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET Opgave 2 Forskelle

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Afgangseksamen nærmer sig!

Afgangseksamen nærmer sig! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Afgangseksamen nærmer sig! Mens foråret så småt meldte sig, fik vi hold på terminsprøverne for de 24 afgangselever. Der er nu en god måned til at finpudse fagligheden

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Ivan L. Larsen bød velkommen på bestyrelsens vegne. Dagsorden 1. Valg af dirigent Ole Hansen valgt 2. Valg af referent Rainer

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min.

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min. Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 619 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål V og W Dato /

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar)

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar) Vedtægter For Hvalsø Brugsforening (Begrænset ansvar) Navn og hjemsted: Par. 1: Foreningens navn er Hvalsø Brugsforening Amba. Brugsforeningen har sit hjemsted i Hvalsø. Formål: Par. 2: Brugsforeningens

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Velkommen til miniforløbet Sådan skaber du dit gennembrud nu! Det er så dejligt at se så mange fantastiske kvinder tage

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Bishop University Land: Canada Periode: Fra: 10.01.12 Til: 01.05.12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Formandsberetning. Nyhedsbrev Januar 2004

Formandsberetning. Nyhedsbrev Januar 2004 Nyhedsbrev Januar 2004 Formandsberetning År 2004 bliver foreningen Den Sikre Vejs andet leveår, et år vi i foreningens bestyrelse glæder sig meget til, da vi har store forhåbninger for foreningens udvikling

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

K K/S blev stiftet den 12. januar Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet:

K K/S blev stiftet den 12. januar Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 20. december 2000. 00-79.736. Spørgsmål om komplementars forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Aktieselskabslovens 173, stk. 8. (Finn Møller Kristensen, Suzanne Helsteen og Vagn Joensen)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

1. Social farming. 1 Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklingszone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere

1. Social farming. 1 Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklingszone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere 1. Social farming 1.1 Definition på social farming Social farming er en konstellation, der bygger på flere aspekter, som alle bygger på beskæftigelse specielt inden for landbrugs eller fødevaresektoren.

Læs mere

Januar 2012 3. årg. Nr. 1 P-POSTEN

Januar 2012 3. årg. Nr. 1 P-POSTEN Januar 2012 3. årg. Nr. 1 P-POSTEN ØSTSALLING PENSIONISTFORENING NYHEDSAVIS PENSIONISTFORENINGENS NYHEDSAVIS JANUAR 2012 3. ÅRGANG NR. 1 Formanden skriver: Ventetiden Den 1. december var vi til adventsfest

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

Resultater Dette afsnit består af spørgsmålene og svarene fra de fire interviews i stikordsform

Resultater Dette afsnit består af spørgsmålene og svarene fra de fire interviews i stikordsform Indledning Det digitale biblioteksfremstød på Arla Foods i Kruså, henvender sig hovedsagligt til de ca. 136 ufaglærte, med henblik på at informere borgere der normalt ikke bruger biblioteket om de digitale

Læs mere

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet.

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet. FORRÅELSE Konferencen om forråelse, indtrykkene fra årets konference giver stadig genlyd rundt omkring på arbejdspladserne. Assistent klubben a holdte sin årlige konference for medlemmerne midt i marts

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE Hvad kan I huske? Snak om billederne Havn og arbejde Fritid 1 Besøget på Arbejdermuseet Køkken og mad Bolig 2 Boligen i København i slutningen af 1800-tallet 2 OPGAVE

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-

FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

VMJK klubblad for 2. kvartal 2015

VMJK klubblad for 2. kvartal 2015 VMJK klubblad for 2. kvartal 2015 Fremtidens tog En fantasi eller hvornår kommer togrejsen til at foregå sådan! Måske vil vi hellere bygge i dette tempo. Her er der jo skinner, landskab og meget andet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere