1.Indledning Reorganisering af KE- projektkontoret Handleplanens indsatsområder Hvordan måler vi kvalitet?...

Transkript

1

2 Indhold 1.Indledning Reorganisering af KE- projektkontoret Handleplanens indsatsområder Hvordan måler vi kvalitet? De 7 indsatsområder Medicinordination Kronikeromsorg Patientforløb Broen til bedre sundhed Forskning i almen praksis IT i praksis Organisation & ledelse

3 1. Indledning Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis (KEU) har udarbejdet denne handleplan for de kommende års arbejde med at understøtte kvalitetsudvikling og efteruddannelse i almen praksis. Almen praksis er en central aktør i det sammenhængende sundhedsvæsen. Helt overordnet skal handleplanen ruste almen praksis til fortsat at arbejde på at forbedre befolkningens sundhed og levere de ydelser, som patienterne har behov for på en effektiv og sammenhængende måde. Handleplanen beskriver indsatsområder og er et foreløbigt katalog over initiativer, som Kvalitetsog Efteruddannelsesudvalget vil prioritere i perioden efter Forhandlinger om en ny overenskomst for almen praksis er ikke afsluttet, hvilket betyder, at denne Handleplan ikke inddrager eventuelle nye overenskomsttiltag. Handleplanen bør derfor revurderes, så snart en ny overenskomst tiltrædes. 1.1 Reorganisering af KE- projektkontoret 1.2Handleplanens indsatsområder I vid udstrækning videreføres indsatsområderne fra sidste handleplanperiode; medicinordination, kronikeromsorg, patientforløb samt organisation & ledelse. 99 % af de praktiserende læger er nu tilsluttet datafangst og godt 62 % er tilsluttet FMK. Der er en forventning om, at almen praksis fortsat vil møde nye it-krav, og samtidigt er det helt nødvendigt at optimere it-anvendelsen. Det tidligere indsatsområdet datafangst erstattes derfor af en noget bredere titel IT i praksis. Der lanceres to nye indsatsområder: Broen til bedre sundhed og Forskning i almen praksis. KEU ser Broen til bedre sundhed som et projektprogram, der kan blive en løftestang for den fortsatte udvikling af almen praksis på Lolland og Falster. KEU vil gerne spille en aktiv rolle i dette udviklingsprogram. Konkret vil KEU gerne være med til se på mulighederne i en Universitetsklinik, placeret i området efter samme model som lægeklinikken, der er tilknyttet Københavns Universitet. Lægerne i klinikken skal både behandle patienter, forske og bidrage til kvalitetsudvikling. 3

4 Indsatsområder MEDICIN- ORDINATION KRONIKER- OMRSORG PATIENT- FORLØB BROEN TIL BEDRE SUNDHED IT I PRAKSIS ORGANISATION & LEDELSE FORKSNING ALMEN MEDICIN Der arbejdes således videre med syv indsatsområder. Indsatsområderne Organisation & ledelse og it i praksis vil i vid udstrækning være integreret i øvrige (vertikale) indsatsområder. Den ITsupport, der ydes ved datakonsulenter, er en undtagelse herfra. 1.3Hvordan måler vi kvalitet? KEU har et ønske om, at effekterne af kvalitets- og efteruddannelsesindsatsen så vidt muligt dokumenteres. Først og fremmest for at få et bedre grundlag for at prioritere og justere kvalitetsog efteruddannelsesindsatsen, men også for at kunne give Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets interessenter en bedre indsigt i udvalgets opgavevaretagelse. I handleplanseminariet blev i den forbindelse efterlyst drøftelse af, hvilke slags mål, der skal opstilles, f.eks. levetid, gode leveår, sygelighed, laboratorietal, økonomi, produktion eller tilfredshed. 2. De 7 indsatsområder 2.1Medicinordination Fakta Læger i almen praksis udskriver ca. 2/3 af al medicin, svarende til en sygesikringsudgift til medicin på 1,1 mia. kr. i ,1 % (2.kvartal 2011) af borgerne i Region Sjælland er i behandling med seks eller flere lægemidler (polyfarmaci). Ses der alene på de tilskudsberettigede lægemidler, var der i 3. og 4. kvartal borgere (10,4 %) i behandling med seks eller flere tilskudsberettigede lægemidler. Af disse var (0,3 %) i samme periode i behandling med mere end 15 tilskudsberettigede lægemidler. Undersøgelser har vist, at hver 5. sygehusindlæggelse skyldes en af følgende fejlkilder; overmedicinering, undermedicinering, fejlmedicinering eller bivirkninger. Det giver derfor god mening kontinuerligt at kvalitetssikre medicinordination. 4

5 Redskaber i hverdagen Der er i dag en lang række redskaber, den enkelte læge kan benytte; statistikker, omhandlende polyfarmaci, IRF(effekt, pris, bivirkning), DSAM-vejledninger, rekommandationslister, antibiotikavejledning, MPL, interaktionsdatabasen samt løbende tilbud om undervisning og konsulentbistand. KEU vil foretage en prioritering inden for følgende konkrete terapiområder: Multimorbilitet; afgørende, at vi er gode til at skabe forløb for enkelte sygdomme, men endnu vigtigere, at vi skaber gode forløb for mennesker med mange sygdomme Tværsektorielt medicingennemgangsprojekt ved udskrivelse Medicingennemgang i grupper Rationel anvendelse af antibiotika, benzodiazepiner, protonpumpehæmmere, SSRI (depression), ADHD Udbredelse og anvendelse af FMK, herunder medicinafstemning og medicingennemgang. Årligt bruch-up kursus 2.2Kronikeromsorg Forebyggelse og behandling af kronisk sygdom er en af de største udfordringer for sundhedsvæsenet nu og i de kommende år. Der vil blive flere ældre borgere, flere kronikere og øget multimorbilitet. Almen praksis er krumtappen og tovholder i forhold til disse patienter. KEU skal gennem kontinuerlig kvalitetsudvikling understøtte en ensartet behandlingskvalitet og monitorering. Her er datafangst et vigtigt redskab. Kontinuerlig kvalitetsudvikling Der skal arbejdes med initiativer, der kan understøtter almen praksis i kontinuerlig kvalitetsudvikling inden for f.eks. KOL, diabetes, hjerteinsufficiens eller psykiatriske sygdomsområder. Det kan indbefatte følgende: Inddragelse af tværfaglige regionale specialeråd/ understøttelse af Helbredsprofilen Målrettet uddannelsesindsats via DGE og anden efteruddannelse Udveksling af data mellem sektorer tværgående regionale audits Fortsat inddragelse og opkvalificering af praksispersonale mhp. opgaveflytning. Årskursus Et forløb, strækkende sig over et eller to semestre, hvor praksis sideløbende med at deltage på et kursus har mulighed for at implementere ændringerne i egen praksis. Det skal medtænkes, at der i 2013 etableres et KOL-kompetencecenter på Næstved Sygehus 1. KOLkompetencecenteret skal gennem rådgivning give borgerne bedre mulighed for at 1 KOL-kompetencecenteret er et projekt under Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske, som Sundhedsudvalget i Region Sjælland har besluttet igangsat i Programmet finansieres af en tværsektoriel pulje. 5

6 handle ift. egen sygdom og styrke kompetencer og samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje, lungemedicinske afdelinger samt almen praksis. Det antages, at erfaringerne med et KOL-kompetencecenter vil kunne overføres til andre kronikerområder. 2.3 Patientforløb Indsatsområdet handler om at optimere patientforløb, så der sker en systematisk proaktiv indsats, der forebygger progression af sygdom, akutte episoder og komplikationer, og som har indbygget løbende monitorering af kvaliteten. Her handler det om, at understøtte almen praksis rolle i at fremme bedre sammenhæng mellem de enkelte tiltag i den samlede indsats og dermed bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet. Udvikling af redskaber, herunder tilbud om undervisning eller konsulentbistand i forbindelse med nye DSAM-vejledninger eller ny Sundhedsaftale Tværsektorielle forløbsprogrammer (Skizofreni, kronisk hjertesygdom, diabetes, KOL, rygproblemer, demens) Psykiatri - sårbare unge i samarbejde med tværsektorielt projekt Kvalitetssikring og -udvikling af børneundersøgelse og svangreundersøgelser MUS funktionelle lidelser Organisatorisk kvalitetssikring Patienttilfredshed 2.4 Broen til bedre sundhed I Lolland og Guldborgsund kommuner bor der relativt flere med kronisk sygdom, kombineret med en placering i kommunesocialgruppe 3. Det er samtidig vanskeligt at rekruttere praktiserende læger til området. Region Sjælland er initiativtager til Broen til bedre sundhed(projektprogram), og på baggrund af førnævnte udfordringer skal programmet udvikles og implementeres i et partnerskab med Lolland og Guldborgsund Kommune, Nykøbing Falster sygehus, Psykiatrien i Region Sjælland, den regionale primær-sektor med særlig vægt på de praktiserende læger i området, samt det lokale erhvervsliv. Lægeklinik med forsknings- og udviklingsopgave Uddybes i afsnit 2.5. Konkret projekt: Polyfarmaci på plejecentre KEU blev præsenteret for et oplæg til medicingennemgangsstudie, målrettet plejehjemsbeboere, som gør brug af 6+ lægemidler samtidig. Formålet med studiet er at undersøge effekten af medicingennemgang for plejehjemsbeboere på Lolland Falster med henblik på at forbedre lægemiddelbehandlingen og øge patientsikkerheden for beboeren, samt at opnå en samfundsøkonomisk besparelse på lægemiddelområdet. 6

7 I projektet deltager Lægemiddelenheden og Broen til bedre sundhed. Samarbejdspartnere er de alment praktiserende læger på Lolland Falster, hospitalslæger på Nykøbing Falster Sygehus samt plejehjemspersonale i Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune. 2.5 Forskning i almen praksis Under Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme er der forslag om finansiering af et Ph.d.-projekt(halvt stipendium) i almen praksis omhandlende multimorbiditet. Formålet er at øge viden om de væsentligste problematikker ifh. Multimorbiditet og kunne identificere konkrete indsatsområder for at øge kvaliteten af behandlingen. Patienter med både psykiatriske og somatiske lidelser vil have et særligt fokus i projektet. Stipendiet forventes gennemført i et samarbejde mellem Nykøbing Falster Sygehus og Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet, der har multimorbiditet som større satsning og pt. har flere projekter under udarbejdelse. Projektet vil indgå i den samlede forskningsindsats under programmet Broen til bedre sundhed KEU ønsker at bidrage til oprettelse af et eller flere Ph.d. stipendier. Dels kan en sådan investering være interessant som løftestang for kvalitetsudvikling og en fortsat udvikling af det almen medicinske speciale, og dels kan en lægeklinik, hvor der drives forskning gøre det mere attraktivt for praktiserende læger at nedsætte sig på Lolland-Falster. Også nuværende læger vil få gavn af det. Relevante forsknings- og udviklingsprojekter kunne være: Multimorbilitet Koordinering af samarbejdet mellem almen praksis, kommunerne og sygehusene Udvikle tilbud til socialt udsatte Telemedicin 2.6 IT i praksis Support Godt 55 % af de praktiserende læger er maj 2013 tilmeldt FMK. Processen med at få installeret og taget FMK i anvendelse er en stor udfordring i nogle af lægesystemerne. Installationsopgaven løses langt hen ad vejen af systemhusene selv, men ofte skal det enkelte lægehus have foretaget en række forberedelser forinden, som er krævende. Disse opgaver løses i dag af datakonsulenter. Digital signatur, IUPAC-koder, dødsattester m.v. er nogle af de øvrige tilbagevendende opgaver Undervisning Læger og praksispersonale vil have behov for basisundervisning i FMK og datafangst. Datakonsulenter tilbyder dette i dag. Yderligere er der mulighed for at booke en lægekollega til at undervise i, hvordan datafangst kan anvendes til kvalitetsudvikling i egen praksis. 2.7 Organisation & ledelse Indsatsområdet ledelse og organisation handler om at styrke den enkelte læge/ lægekollegiets performance som leder og dermed hele praksisfællesskabets handlekraft. Lederens vigtigste opgave 7

8 er at kunne påvirke sin praksisorganisation, så den bevæger sig i den ønskede retning hvad enten det handler om optimering af kronikeromsorgen, rationel medicinordination eller optimering af patientforløb via gode og kendte samarbejdsflader med kommuner og sygehuse. Indsatsområdet ledelse & organisation skal som sådan ses som en forudsætning for, at de ønskede forandringer inden for de øvrige 5 indsatsområder kan realiseres. Årskursus Ledelse og Udvikling i Praksis Patienttilfredshedsundersøgelser 8