EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER
|
|
- Troels Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2014 EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER -analyse af stipendier uddelt i januar og august 2014 Selvværd Trivsel Stipendier Rollemodel Optimisme
2 Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til udsatte familier med eneforsørgere under uddannelse. Rapporten er udarbejdet i 2015, baseret på stipendier uddelt i januar og august Rapporten er udarbejdet af Børnesagens Fællesråd på baggrund af indsamlede spørgeskemabesvarelser fra stipendiemodtagere. Børnesagens Fællesråd. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Børnesagens Fællesråd. For yderligere oplysninger kontakt: Inge Marie Nielsen, sekretariatschef, Børnesagens Fællesråd. Telefon: Mail: bf@boernesagen.dk 2
3 INDHOLD FORORD.4 BAGGRUND.. 5 INDLEDNING 6 MÅLGRUPPE 7 EFFEKTER AF FRITIDSSTIPENDIER.8 EFFEKTER AF UDDANNELSESSTIPENDIER.15 KONKLUSION 23 3
4 FORORD Børnesagens Fællesråd har siden 2009 uddelt uddannelses- og fritidsstipendier til udsatte familier med kun én forsøger, der er i gang med at uddanne sig som et led i at komme ud af fattigdom og overførselsindkomst og til at blive selvforsørgende. Visionen om et Danmark uden børnefattigdom fik i 2009 et økonomisk grundlag takket være en donation fra en af dansk erhvervslivs ledere Haldor Topsøe ( ). Haldor Topsøe fremhævede det fælles samfundsansvar for at gøre noget for børn, der er ramt af fattigdom og opfordrede andre til ligeledes at tage mere ansvar for fattigdommen i Danmark. Børnesagens Fællesråd uddeler to typer af stipendier: fritidsstipendier til børn og unge og uddannelsesstipendier til eneforsørgere i gang med en uddannelse, som skal give dem og deres børn nye muligheder i tilværelsen udenfor offentlig forsørgelse. Denne rapport evaluerer Stipendieprogrammet 2014, og er udarbejdet af Stud. mag. Anna Sjøstrøm. Venlig hilsen Inge Marie Nielsen Sekretariatschef Børnesagens Fællesråd 4
5 BAGGRUND De fleste fattige børn i Danmark vokser op med en enkelt forsørger; som oftest en mor, der modtager overførselsindkomst i form af fx kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse. Uddannelse er nøglen til velfærd på stort set alle områder økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. Der er derfor rationale i at bekæmpe børnefattigdom ved at støtte eneforsørgeres uddannelse. Danmark fik i år 2013 sin første officielle fattigdomsgrænse; en i EU-sammenhænge - meget restriktiv fattigdomsgrænse. Fx har man valgt at sætte fattigdomsgrænsen til 50 procent af den såkaldte medianindkomst, selvom EU sætter den til 60 procent. Derved bliver de danske tal vanskeligere at sammenligne med de øvrige EU-lande. Dertil kommer, at den danske fattigdomsgrænse kun definerer børn som fattige, hvis de har været fattige i mere end tre år i træk. Regeringen har (maj 2015) fremlagt sin anden fattigdomsredegørelse Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 1, der viser, at der i 2013 var cirka fattige mennesker i Danmark. Af den gruppe er omkring børn. Børnesagens Fællesråd påpeger under alle omstændigheder, at man officielt måler fattigdommen i Danmark på samme måde, som man gør i EU. For yderligere baggrund henvises til evalueringsrapporter af stipendieprogrammet
6 INDLEDNING Børnesagens Fællesråd modtog i 2014 i alt 72 ansøgninger om et uddannelses- og fritidsstipendium heraf blev 45 af ansøgningerne imødekommet. Børnesagens Fællesråd arbejder ud fra en stringent praksis med budgetgennemgang og indhentning af relevant dokumentation (årsopgørelse, bevis for studieaktivitet etc.). Programmets kriterium for støtte er, at ansøger har et rådighedsbeløb på max 2000 kr. om måneden pr. familiemedlem, når samtlige faste udgifter er betalt. Uddannelsesstipendier uddeles i portioner af kr., som gælder for et år. Et fritidsstipendium til et barn udgør kr. eller kr. afhængigt af barnets alder. For børn af eneforsørgere kan familiens dårlige økonomi være en sårbarhed i sig selv, og det er bestyrelsens opfattelse, at man med fordel såfremt midlerne havde været til det havde kunnet imødekommet næsten alle ansøgninger. Samlet blev der i 2014 uddelt stipendier for kr Denne evaluering er baseret på en spørgeskemaundersøgelse vedrørende stipendiemodtagernes egen vurdering af stipendiernes betydning for deres uddannelse, deres børns og egne forhold. Af de 45 stipendiemodtagere har 29 medvirket i spørgeskemaundersøgelsen, hvoraf otte stipendiemodtagere udelukkende har svaret vedrørende uddannelsesstipendier, fire stipendiemodtagere har udelukkende svaret vedrørende fritidsstipendier, og endeligt har 17 stipendiemodtagere både svaret vedrørende uddannelses- og fritidsstipendier. I spørgeskemaundersøgelsen har 64% af stipendiemodtagerne altså medvirket i undersøgelsen, og evalueringens resultater kan altså vurderes som repræsentative og valide. 6
7 MÅLGRUPPE Børnesagens Fællesråds stipendieprogram retter sig mod udsatte familier med enlige forsørgere. Modtagerfeltet er eneforsørgere, der er under uddannelse. Udover dårlig økonomi og eneforsørgerstatus er stipendiemodtagerne i høj grad kendetegnet ved at være kvinder, idet hele 95% af stipendiemodtagerne i 2014 er kvinder og 5% er mænd. Stipendiemodtagerne kendetegnes ved at have 1-4 børn og ved at samtlige stipendiemodtagere modtager SU eller får elevløn. Stipendiemodtagernes overordnede grundlag for at søge fritidsstipendier er at fastholde barnets/børnenes eksisterende fritidsaktiviteter, og derved undgå at udelukke dem fra et sundt fællesskab. Stipendiemodtagernes overordnede grundlag for at søge uddannelsesstipendier er at kunne fastholde studierne og derved blive selvforsørgende og en god rollemodel for barnet/børnene. Stipendiet bruges til at dække udgifter til studierelevant faglitteratur, samt anskaffelse af IT-tekniske hjælpemidler. 7
8 EFFEKTER AF FRITIDSSTIPENDIER I det følgende sættes fokus på det sociale, psykologiske og menneskelige udbytte af stipendierne målt på følgende parametre: Inklusion, netværk, trivsel, ligeværd, glæde og overskud/energi. Udvikling af socialt netværk Som nedenstående diagram viser, er der tale om en høj effekt af fritidsstipendiets evne til at udvikle barnets sociale netværk samt virke inkluderende for det enkelte barn i et ønsket fællesskab. Til spørgsmålet I hvilken høj grad har fritidsstipendiet bidraget til, at dit barn har udviklet sit sociale netværk? svarede 62% i høj grad, 31% i nogen grad, 7% i mindre grad, og endeligt har ingen svaret, at deres barns sociale netværk slet ikke har udviklet sig. Det er altså langt de fleste stipendiemodtagere, der har svaret, at fritidsstipendiet har været medvirkende til udviklingen af deres barns sociale netværk. Udvikling af socialt netværk 7% 31% 62% I høj grad I nogen grad I mindre grad 8
9 Trivsel blandt venner Når det kommer til stipendiemodtagernes børns trivsel, så er effekten af fritidsstipendiet, at størstedelen (62%) oplever, at deres barns trivsel blandt venner i høj grad er blevet bedre. Dertil oplever 23%, at deres barns trivsel blandt venner i nogen grad er blevet bedre, og 15% oplever, at den i mindre grad er blevet bedre, og endeligt oplever ingen, at deres barns trivsel slet ikke har udviklet sig. For alle stipendiemodtagernes børns trivsel blandt deres venner er der altså en forbedring på baggrund af fritidsstipendiet. Stipendiemodtagerne blev spurgt: I hvilken grad har fritidsstipendiet bidraget til, at dit barn trives bedre blandt sine venner? Trivsel blandt venner 15% 23% 62% I høj grad I nogen grad I mindre grad 9
10 Ligeværd Stipendiemodtagerne blev ydermere spurgt til, I hvilken grad har fritidsstipendiet bidraget til, at dit barn føler at have samme muligheder som sine kammerater?. Her svarede langt størstedelen af stipendiemodtagerne (88%), at fritidsstipendiet havde medvirket til, at deres barn i høj grad følte, at de havde samme muligheder som deres kammerater. Dette er et udtryk for, at fritidsstipendiet er medvirkende til, at stipendiemodtagernes børn opnår en følelse af ligeværd i forhold til deres jævnaldrende kammerater. De resterende svarprocenter 8%, 4% og 0% fordelte sig henholdsvist mellem, at deres børn i nogen grad, i mindre grad og slet ikke følte, at de havde samme muligheder som deres kammerater. Ligeværd 8% 4% I høj grad I nogen grad I mindre grad 88% 10
11 Mentalt overskud og energi Ved spørgsmålet I hvilken grad har fritidsstipendiet bidraget til, at dit barn har mere overskud og energi i hverdagen? svarede 92%, at de i høj grad eller i nogen grad oplever, at deres barn har mere overskud og energi i hverdagen som følge af fritidsstipendiet. Dette er et klart udtryk for, at fritidsstipendiet er medvirkende til, at stipendiemodtagernes børn opnår et mentalt overskud og et øget energiniveau. Overskud og energi 8% 46% 46% I høj grad I nogen grad I mindre grad 11
12 Glæde Samtlige stipendiemodtagere har oplevet, at deres barn er gladere som følge af de aktiviteter fritidsstipendiet muliggør. Til spørgsmålet I hvilken grad har fritidsstipendiet bidraget til, at dit barn er gladere? svarede 77%, at fritidsstipendiet i høj grad har bidraget til, at deres barn er gladere, og 23% svarede, at fritidsstipendiet i nogen grad har bidraget til, at deres barn er gladere. For alle stipendiemodtagerne gælder altså, at de oplever, at fritidsstipendiet har bidraget til, at deres barn er gladere. Dit barn er gladere 23% I høj grad I nogen grad 77% 12
13 Reaktioner fra forskellige stipendiemodtagere af et fritidsstipendium Det har gjort det muligt for mine børn at dyrke den fritidsaktivitet de gerne ville. Det har også givet dem mulighed for at være med til de aktiviteter, der koster nogle penge, såsom sommerlejr med spejderne, og fodboldskole. Det har betydet at det evige "nej", til tider er blevet til et ja. Ifølge aftale med mine drenge har vi brugt 1/4 til leje af sommerhus, hvilket vi ser meget frem til :-) Min søn har fået mulighed for at gå til boksning, og få lidt udstyr ligesom de andre børn ha.r Det betyder alt for mig. Det giver mig mulighed for at kunne sende min datter til handicap-ridning og min anden datter til svømning. Det giver mig også mulighed for at købe sæsonkort til Djurs sommerland, hvor de også er sammen med deres kammerater. Alt i alt er de blevet sidestillet med deres klassekammerater, hvilket har været helt ubeskriveligt uvurderligt som forældre at få mulighed for. Så tusind tak for den mulighed. Det har betydet at jeg har kunnet sige ja til nogle aktiviteter, som jeg ellers måtte have sagt nej til og dermed bidrag til,at min selvfølelse som mor er steget gevaldigt. 13
14 Sammenfatning Sammenfattende er det bemærkelsesværdigt, at fritidsstipendierne ikke kun har effekt på den konkrete hverdag, men også ser ud til at influere langsigtet på et gavnligt mentalt og følelsesmæssigt plan. Undersøgelsen viser, at fritidsstipendierne både har bidraget til, at stipendiemodtagernes børn har bedre muligheder for at udfolde sig aktivt i sin fritid, men også at der er en mental og social gevinst, idet børnene virker gladere, trives bedre blandt kammerater samt har mere overskud og energi. Derudover er der effekter, som spørgeskemaundersøgelsen ikke indfanger. Det kan fx dreje sig om, at stemningen i familien er blevet bedre, at familiens medlemmer prioriterer at bruge mere tid sammen, og at familien opdager nye aktiviteter at være sammen om. Sammenfattende grafisk fremstilling af effekter af fritidsstipendierne: Social inklusion Glæde Ligeværd FRITIDS- STIPENDIUM Trivsel Overskud Energi 14
15 EFFEKTER AF UDDANNELSESSTIPENDIER Effekten af uddannelsesstipendierne fra 2014 analyseres både ud fra et praktisk/konkret udbytte og fra et socialt/mentalt udbytte. I det følgende tegner sig et billede af effekten hos eneforsørgerne. Fastholdelse af igangværende uddannelse Samtlige stipendiemodtagere oplever, at uddannelsesstipendiet har haft betydning for deres mulighed for at fastholde det igangværende uddannelsesforløb, hvor 75% oplever det i høj grad og 25% oplever det i nogen grad. Uddannelsesstipendierne forbedrer altså stipendiemodtagernes muligheder for at fortsætte deres igangværende uddannelse. Fastholdelse af uddannelse 25% I høj grad I nogen grad 75% 15
16 Udvikling af faglige kompetencer Stipendiemodtagerne er også blevet spurgt om, i hvilken grad uddannelsesstipendiet har bidraget til at udvikle deres faglige kompetencer. Hertil svarede 66% af stipendiemodtagerne, at deres faglige kompetencer er blevet udviklet i høj grad, 23% svarede, at deres faglige kompetencer er blevet udviklet i i nogen grad, 11% svarede, at deres faglige kompetencer er blevet udviklet i mindre grad, og endeligt er der ingen stipendiemodtagere, der ikke har oplevet, at deres faglige kompetencer er blevet udviklet. Der er altså en klar tendens til, at langt størstedelen af stipendiemodtagerne oplever, at uddannelsesstipendiet er medvirkende til, at deres faglige kompetencer udvikles. Udvikling af faglige kompetencer 11% 23% 66% I høj grad I nogen grad I mindre grad 16
17 Fagbøger og IT-udstyr Til spørgsmålet i hvilken grad har uddannelsesstipendiet bidraget til din mulighed for at købe studierelateret faglitteratur og/eller tidssvarende IT-udstyr? svarede langt størstedelen (88%) af stipendiemodtagerne, at uddannelsesstipendiet i høj grad har bidraget til deres muligheder for at købe fagbøger og IT-udstyr. Der er altså en klar tendens til, at uddannelsesstipendierne bidrager med fagbøger, IT-udstyr og andet tidssvarende materiale til stipendiemodtagerne. Fagbøger og IT-udstyr 4% 8% I høj grad I nogen grad I mindre grad 88% 17
18 Rollemodel Samtlige stipendiemodtagere oplever, at uddannelsesstipendiet har bidraget til følelsen af at være en positiv rollemodel for deres børn. Dette fordeles på 75%, der mener, at det har bidraget i høj grad, 17%, der mener, at det har bidraget i nogen grad, og endeligt 8%, der mener, at det har bidraget i mindre grad. Uddannelsesstipendiet har altså en positiv indvirkning på stipendiemodtagernes følelse af at være en positiv rollemodel for deres børn. Rollemodel 8% 17% I høj grad I nogen grad I mindre grad 75% 18
19 Mentalt overskud Til spørgsmålet I hvilken grad oplever du, at uddannelsesstipendiet har givet dig overskud og overblik, så du har mere tid til dine børn? svarede samtlige af stipendiemodtagere, at de enten i høj grad eller i nogen grad føler, at uddannelsesstipendiet har bidraget til overskud og overblik, der har medvirket til mere tid til deres børn. Uddannelsesstipendiet er altså for alle stipendiemodtagerne en medvirkende faktor til, at den eneforsørgende forælder føler mere overskud til sine børn. Det er altså muligt at se, at uddannelsesstipendiet kommer børnene til gavn. Overskud i hverdagen 17% I høj grad I nogen grad 83% 19
20 Tro på selvforsørgelse Endeligt er stipendiemodtagerne blevet spurgt om, I hvilken grad har uddannelsesstipendiet bidraget til en tro på, at du kan blive selvforsørgende?, hvor hele 96% oplever, at uddannelsesstipendiet enten i høj grad eller i nogen grad har bidraget til en tro på, at de kan blive selvforsørgende. Derudover har 4% svaret, at det i mindre grad har bidraget til denne tro på selvforsørgelse. Det interessante er, at uddannelsesstipendiet medvirker til, at samtlige af stipendiemodtagerne opnår en tro på selvforsørgelse i fremtiden. Tro på selvforsørgelse 4% 25% I høj grad I nogen grad Slet ikke 71% 20
21 Reaktioner fra forskellige stipendiemodtagere af et uddannelsesstipendium Det giver bare så meget mere overskud i hverdagen, at jeg kan købe de bøger som studiet kræver med god samvittighed og ikke skal vende hver en krone i hverdagen for at spare op til bøger. Det har betydet mindre stress over økonomien. Og har så givet mere overskud til børnene :-) Dette stipendium har fjernet en del af det store økonomiske pres, som er en stor del af min dagligdag, som enlig mor. Det har betydet rigtig meget for mig. Det har været med til at gøre det muligt for mig at købe både bøger og pc ti min uddannelse, som jeg ellers ikke ville have haft råd til - at kunne deltage på lige fod med mine medstuderende. Jeg har brugt det til at købe skolebøger for. Og der har det hjulpet til, at jeg har haft råd til at kunne lave nogle ting med min datter. Det har betydet, at jeg ved at kunne købe bøgerne ikke har skulle løbe rundt og låne/kopiere noget af bøger, hvilket har givet mere tid med børnene. 21
22 Sammenfatning Det er muligt at sammenfatte, at effekterne af uddannelsesstipendierne både har været af praktisk og af psykisk/social karakter. Stipendiemodtagerne har med uddannelsesstipendierne kunne købe fagbøger og IT-udstyr. Derudover oplever stipendiemodtagerne bl.a., at uddannelsesstipendiet har bidraget til et overblik samt overskud, der har medvirket til mere tid med deres børn. Det er altså muligt at se børnenes perspektiv via et uddannelsesstipendium. Sammenfattende grafisk fremstilling af effekter af uddannelsesstipendier: Fastholdelse Faglige kompetencer Optimisme UDDANNELSES- STIPENDIUM Fagbøger og IT-udstyr Overskud Rollemodel 22
23 KONKLUSION Konkluderende har både fritids- og uddannelsesstipendierne en gavnlig virkning på stipendiemodtagernes og deres børns liv på et socialt, psykologisk og konkret/praktisk plan. De mest bemærkelsesværdige effekter af fritidsstipendiet er: ligeværd følelsen af at ens barn har samme muligheder som kammeraterne, glæde oplevelsen af, at ens barn virker gladere, social inklusion at ens barn medvirker i fritidsaktiviteter og endeligt overskud/energi følelsen af, at ens barn har et højere overskuds- og energiniveau. De mest bemærkelsesværdige effekter af uddannelsesstipendiet er: fastholdelse forbedrede muligheder for at fastholde deres igangværende uddannelse, overskud mere overskud til at være nærværende med sine børn, rollemodel at kunne være en positiv rollemodel for sine børn og endeligt optimisme en øget tro på at kunne blive selvforsørgende i fremtiden. Ligeværd Optimisme Social inklusion Stipendier Rollemodel Overskud Glæde Fastholdelse 23
24 Øvrige rapporter: Effekter af Børnesagens Stipendieprogram - evaluering af uddelingen august 2009-januar Effekter af Børnesagens Stipendieprogram - evaluering af uddelingen januar og august Effekter af Børnesagens Stipendieprogram - evaluering af uddelingen januar og august
Undersøgelse af effekterne af uddannelses- og fritidsstipendier uddelt i 2015
Undersøgelse af effekterne af uddannelses- og fritidsstipendier uddelt i 2015 Rapporten er udarbejdet i maj 2016. Rapporten er udarbejdet af stud.scient.pol. Esben de Place for Børnesagens Fællesråd. For
Læs mere2013 Effekter af Børnesagens Stipendieprogram
2013 Effekter af Børnesagens Stipendieprogram Inklusion Stipendier Netværk Ligeværd Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til sårbare familier med eneforsørger under uddannelse. Rapporten
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereDer er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.
Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter første år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter første år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereBrugerrettet evaluering af Fritid til Alle
Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereIndstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereDe studerendes studiekultur
Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud
Læs mereUdgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt T A L E 23. april 2018 Samrådstale om fattige børn og kontanthjælpsloft og 225-timersregel 2. maj 2018 J.nr. Center
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 diplomingeniør i integreret design
Studiemiljøundersøgelsen 2015 diplomingeniør i integreret design Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført på hele
Læs mereBØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL
BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god
Læs mereFattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016
Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv 3. okt. 2016 Hvilke afsavn har vi målt på og hvorfor netop disse? Hvilke børn oplever i højere grad end andre børn afsavn? Hvordan trives de børn, som oplever afsavn?
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereDe primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding
De primære bevæggrunde for analysen er, at Jette Lund Per Østergaard Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding 1. Nr. Felding GIF kan optimere udbuddet af idrætsaktiviteter generelt,
Læs mereFlere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene
1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereI tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).
Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereStrategi for Børnesagens Fællesråd
Strategi for Børnesagens Fællesråd 2019-2023 Indledning Børnesagens Fællesråd blev etableret i 1903 og har siden da arbejdet for at forbedre forholdene for børn og unge i udsatte positioner i Danmark.
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereURK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Snak med børn om sex og kærlighed august Public 57251
TNS Gallup - Public Tema: Snak med børn om sex og kærlighed 2. - 6. august 2010 Public 57251 Metode Feltperiode: 2. - 6. august 2010 Målgruppe: Forældre til børn på 13 Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereSine Egede Projektchef for sociale formål
Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte
Læs mereFritidsvejledning med fritidspas
Fritidsvejledning med fritidspas Status 21.05.2014 Baggrund Projekt Fritidsvejledning med fritidspas er et 4 årigt satspuljeprojekt støttet af Socialstyrelsen. Projektperioden udløber den 28.02.2015. Baggrunden
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Læs mereInklusion og deltagelse
Inklusion og deltagelse Undersøgelse af Voksen-handicapområdet Spørgeskemaundersøgelse April-maj 2013 Forord Inklusion står højt på dagsordenen. Det gør den både blandt folketingspolitikere, meningsdannere
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2010
Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereS. 3 BROEN HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE
hjælper børn og unge til en aktiv fritid S. 3 BROEN HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE S. 5 BROEN SAMARBEJDER LOKALT S. 6 SAGT OM BROEN S. 7 HJÆLP OS MED AT HJÆLPE FLERE BØRN www.broen-danmark.dk 1 OM BROEN
Læs mereEvaluering af undervisningsmiljø efterår 2012
Evaluering af undervisningsmiljø efterår 2012 Samlet set får skolen pæn karakter, men der er nogle fokuspunkter, vi ønsker at arbejde med, så flere elever vil udtrykke sig positivt ang. de pkt. Punkter
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik
Studiemiljøundersøgelsen 201 diplomingeniøruddannelsen i Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført på hele SDU i
Læs mereog Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel
Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik
Studiemiljøundersøgelsen 2015 diplomingeniøruddannelsen i elektronik og Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen Diplomingeniør i Produktionsteknik
Studiemiljøundersøgelsen 201 - Diplomingeniør i Produktionsteknik Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført på hele
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 kandidatuddannelsen i kemi
Studiemiljøundersøgelsen 015 kandidatuddannelsen i kemi Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført på hele SDU i
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2013
Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som
Læs mereProjektoplysninger vedrørende Projekt ID
Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mereGid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi
Studiemiljøundersøgelsen 215 civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført
Læs mereEn undersøgelse af børnefattigdom i Danmark
Analysenotat fra Mødrehjælpen 1/2019 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK ØKONOMI OG BOLIG En undersøgelse af børnefattigdom i Danmark Antallet af børn, der lever i fattigdom i Danmark, er steget markant de senere
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 diplomingeniør i kemi- og bioteknologi
Studiemiljøundersøgelsen 2015 diplomingeniør i kemi- og bioteknologi Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført på
Læs mereEffekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012
Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereDe stressede studerende
Side 1 af 9 De stressede studerende STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Ni ud af ti studerende har været stressede i løbet af det sidste semester... 3 2. Mere end
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniøruddannelsen i Innovation and Business
Studiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniøruddannelsen i Innovation and Business Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniøruddannelsen i energiteknologi
Studiemiljøundersøgelsen 215 civilingeniøruddannelsen i energiteknologi Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført
Læs mereResultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt
Kompetencecentret, Ballerup Kommune - Center for Beskæftigelse og Borgerservice Projektnavn: Projekt Mit liv, dit liv Vores fælles KRAM, projektperiode: Maj 2011 Maj 2013 Projektejer: Kenneth Heigren,
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik
Studiemiljøundersøgelsen 2015 - diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne undersøgelse bygger på data fra Studiemiljøundersøgelsen, og omhandler
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniør i Software Engineering
Studiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniør i Software Engineering Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført på
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniør i robotteknologi
Studiemiljøundersøgelsen 201 civilingeniør i robotteknologi Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er gennemført på hele SDU i 201. Tallene i denne rapport er de uddannelsesspecifikke
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
UDKAST Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereForord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme
Læs mereInklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole
Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereTrivselsundersøgelse, maj 2019.
Trivselsundersøgelse, maj 2019. Vi har i løbet af maj måned 2019 gennemført en trivselsundersøgelse blandt eleverne på Stenhus Kostskole. Formålet med undersøgelsen er at give et billede af, hvordan eleverne
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereFrivillighed skal kun tjene den gode sag
Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme
Læs mereUdsatte børn og unges trivsel anno 2016
Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs merefor psykisk syge i Københavns kommune. Evalueringsrapport for Fremtidsfabrikken - Idrætshusets ungetilbud
for psykisk syge i Københavns kommune. Evalueringsrapport for Fremtidsfabrikken - Idrætshusets ungetilbud Skrevet af Trine Sandahl Als, koordinator for Fremtidsfabrikken; Idrætshusets Ungetilbud & Irene
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mere