Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet

Transkript

1 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen, 2013 Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den Acadre 13/18509

2 Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler sagsbehandlingen for sager vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte, og skal ses i sammenhæng med kommunens sammenhængende børnepolitik. Sagsbehandlingen varetages henholdsvis af et børne- og familieteam og et ungeteam. Udgangspunktet for sagsbehandlingen er: Serviceloven Retssikkerhedsloven Forvaltningsloven Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik Norddjurs kommunes øvrige politiker samt standarder på børn og ungeområdet. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte (Servicelovens 19) Støtten skal være så tidlig og helhedsorienteret, at problemer så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og families forhold (Servicelovens 46). Kontakt til myndighedsafdelingen Åbningstiden for begge teams er fra kl mandag, tirsdag, onsdag. Fra kl torsdag og fra kl fredag. Der kan træffes personlige aftaler inden for dette tidsrum. Børne- og familieteamets medarbejder har telefontid fra kl til 9.30 alle ugens dage og Ungeteamets medarbejder har telefontid fra kl alle ugens dage. Der kan indtales telefonbesked ved den enkelte medarbejder indenfor hele åbningstiden. Derudover kan der i hele åbningstiden rettes telefonisk henvendelse til myndighedsafdelingens stab. Udenfor den almindelige åbningstid kan børn og ungevagten kontaktes, hvis der er behov for akut hjælp. Alle kan kontakte børn og ungevagten. Vagtordningen varetages af Ungnorddjurs. Generelt om myndighedsafdelingens tilgang Myndighedsafdelingens medarbejdere møder børn og unge i den sammenhæng, de indgår i. Det vil sige, at familien og det nære miljø er centralt, når barnets eller den unges situation skal vurderes. Tilgangen er afpasset den enkeltes særlige omstændigheder og forudsætninger. Formålet med indsatsen overfor børn og unge med særlige vanskeligheder er tidligst muligt at sikre disse børn og unge høj grad af kontinuitet og tryghed i deres 2

3 opvækstmiljø. Der er fokus på børn og unges rettigheder og på vurdering af kvalitet og økonomi i den indsatsform, der vurderes relevant. Indsatserne gives så vidt muligt som sammenhængende tilbud, der er rettet mod hele familien med henblik på at understøtte barnets eller den unges nære relationer og øvrige netværk. Støtten tilrettelægges helhedsorienteret og på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges samlede situation. Der iværksættes den tilstrækkelige, men mindst mulige indgribende indsats, som så vidt muligt skal foregå i nærmiljøet. Effekten af indsatserne måles på baggrund af systematisk indsamlede oplysninger. Med hensyn til sagsbehandlingen for unge, er det individorienterede udgangspunkt i fokus. Der inddrages rådgivning om job og uddannelse med henblik på selvstændiggørelse. Sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med særlige behov Det tværfaglige samarbejde skal bidrage til at skabe de bedste udviklingsmuligheder for alle børn og unge ved at sikre sammenhæng og helhed gennem faglig kvalificeret, effektiv og koordineret indsats. Samarbejdet er målrettet, fleksibelt og fremadrettet med fokus på optimal udnyttelse af personlige og faglige kompetencer og ressourcer. Samarbejdet er i øvrigt kendetegnet ved handlekraft, koordination og kreativ tænkning, der skaber synlige resultater. Omdrejningspunktet er den forebyggende og tidlige indsats, som alle aktører er forpligtede til at have fokus på. Det betyder blandt andet, at børn og unge ses ud fra en helhedsbetragtning med fokus på at finde de bedste løsninger der via samarbejde på tværs af faggrænser opnås synergi i arbejdet erfaringer og evidensbaseret viden er grundlaget for arbejdet der er smidighed og gennemskuelighed i opgaveløsningerne det er et fælles anliggende, at de faglige og økonomiske ressourcer udnyttes bedst muligt. Norddjurs Kommune har tværfaglige grupper i hvert skole- og dagtilbudsdistrikt i kommunen. Grupperne skal sikre en tidlig og forebyggende indsats, således at sager om foranstaltning efter Serviceloven i videst muligt omfang undgås. Hvert skole- og dagtilbud har tilknyttet en fast socialrådgiver fra myndighedsafdelingens børne- og 3

4 familieteam, som tilbyder generel rådgivning til børn, forældre og personale i skole- og dagtilbud. Det er ambitionen så vidt muligt at hjælpe og støtte børn og unge i deres eget miljø og med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familien, i det øvrige private netværk og i normalsystemet. Opsporing, rådgivning, forebyggende indsats og tidlig indsats tillægges i den forbindelse stor betydning. Kommunen har pligt til at sikre, at der arbejdes tværfagligt og helhedsorienteret (Servicelovens 19, 46 og 49a). Det fremgår af Servicelovens 49 a, at skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området med udsatte børn og unge, indbyrdes kan udveksle oplysninger om et barn eller en ung, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Udvekslingen kan ske 1 gang ved et møde. I særlige tilfælde kan udveksling ske ved et op følgende møde. Inddragelse af forældremyndighedsindehaver, barnet og den unge Barnet eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og dennes medvirken. Hvis ikke det er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge (Servicelovens 46, stk. 3). Forældrene inviteres til tværfaglige netværksmøder, når det er relevant, og inddrages så vidt muligt i forpligtende drøftelser vedrørende bekymringer, undersøgelser og foranstaltninger for deres børn. Når et barn er anbragt, skal forældrene tilbydes en støtteperson, og der skal træffes afgørelse om støtte til forældrene med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som har været årsagen til anbringelsen. Der tilbydes også støtte til samvær med barnet og ved evt. hjemgivelse af barnet. Støtten iværksættes overvejende gennem familiehuset (Servicelovens 54). Der henvises til standard for familiehusets indsatser. Systematisk inddragelse af familie og netværk Netværket undersøges og inddrages så vidt det er muligt. I forbindelse med en undersøgelse vurderes det altid, om der findes ressourcepersoner i netværket, og om 4

5 det i øvrigt er muligt at inddrage disse personer. De seneste års forskning har vist positive resultater for børn, der er anbragt i slægtspleje, hvilket derfor tilstræbes, når det er muligt. Tilsvarende er det af stor betydning for et barn eller en ung, der er anbragt, at der kan opnås et godt samarbejde med den biologiske familie. Det sikres og understøttes derfor så vidt muligt, at barnet eller den unge bevarer kontakten med familiemedlemmer. Et barn eller en ung, der er anbragt har ret til en støtteperson. Det skal være en person fra barnets eller den unges netværk. Opfølgning og evaluering Når der iværksættes foranstaltninger efter Serviceloven, skal der foreligge en handleplan. Handleplanen er baseret på den børnefaglige undersøgelses resultater. Handleplanen beskriver formål og mål for foranstaltningen, herunder varighed og indhold i indsatsen og er grundlaget for opfølgningen. Der følges op på foranstaltninger efter behov dog senest 3 måneder efter iværksættelse. Herefter løbende efter 6 måneder. Hvis der er tale om en anbringelse, skal handleplanen revideres inden eventuel hjemgivelse med henblik på en anden indsats i forbindelse med hjemgivelsen. Hvis en anbringelse forventes at vare ud over det 18 år, skal der udarbejdes en ny handleplan senest 6. mdr. før den unge fylder 18 år. Der er også lavet standard for driftsorienterede tilsyn med kommunens anbringelsessteder. Fra 1. januar 2014 overgår det driftsorienterede tilsyn til Socialtilsyn Midt i Silkeborg. Der er påbegyndt udarbejdelse af dokumentation for effekten af indsatserne 2. Særlige forhold for unge, der er fyldt 15 år Unge der er fyldt 15 år har på en række områder selvstændig partsstatus. Den unge kan aktivt fremme egne synspunkter. Den unge skal f.eks. give samtykke til iværksættelse og videreførelse af forebyggende foranstaltninger eller af en anbringelse. En handleplan for unge, der er fyldt 16 år skal angive konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Såfremt en ung har været anbragt frem til det 18. år, skal der træffes afgørelse om efterværn senest 6. mdr. før den unge fylder 18. I givet fald skal handleplanen revideres, og der skal tages stilling til det videre forløb 2 Resultatdokumentation efter Århus modellen 5

6 med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. Udslusning og efterværn kan iværksættes, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Udslusning er rettet mod unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, og som har behov for ophold af kortere varighed i det tidligere anbringelsessted. Efterværn er rettet mod unge med behov for særlig støtte. Der kan tilbydes en ny foranstaltning efter det fyldte 18 år. Hvis en ung under 18 år har begået kriminalitet, skal der senest 7 dage efter at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet, udarbejdes en plan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Planen udarbejdes sammen med den unge og forældrene. Tids- og svarfrister Sagsbehandlingen sker hurtigst muligt (Retssikkerhedslovens 3). For behandling af henvendelser, der kræver udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse jf. Servicelovens 50, er den maksimale sagsbehandlingstid 4. måneder. I disse tilfælde vil borgeren være i kontakt med socialrådgiveren og derved orienteret om, hvor langt behandlingen af sagen er nået. Ved henvendelser eller ansøgninger, der ikke forudsætter udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, behandles ansøgningen indenfor 6 uger. Kan fristen ikke overholdes, gives der skriftlig besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse. Vedrørende handicaprelaterede ydelser henvises til kvalitetsstandard Børn og unge med handicap. Der er oprettet en særskilt mailadresse til underretninger. Alle underretninger, som sendes til denne mailadresse vurderes inden for 24 timer. Der henvises til standard for underretninger. Handlekommune Et barn eller en ung under 18 år har som hovedregel opholdskommune hos sine forældre. Den kommune, der har anbragt et barn eller en ung, vil være handlekommune indtil barnet fylder 18 år (Retssikkerhedslovens 9). Sagens oplysning Forvaltningen skal sørge for, at alle oplysninger til brug for sagens behandling er til stede. Borgeren har pligt til medvirke til oplysning af sagen, når der modtages hjælp fra kommunen. Kommunen kan med borgerens samtykke indhente oplysninger fra andre myndigheder til brug for sagens oplysning. Hvis borgeren ikke medvirker, behandles sagen på det foreliggende 6

7 grundlag. Kravet om samtykke kan fraviges i sager om særlig støtte til børn og unge. Der kan uden samtykke indhentes oplysninger hos private, der formodes at have kendskab til forholdene. Den adspurgte er ikke forpligtiget til at svare. Der kan indhentes oplysninger om sagens part eller om forældremyndighedsindehavers samlever eller ægtefælle. Det skal altid forsøges at indhente samtykke. (Retssikkerhedslovens 10/11). Sagsbehandlingsredskab Som arbejdsmetode anvendes der fra efteråret 2013 ICS. Ultimo 2013 anvendes ny IT-løsning, DUBU. Integrated Children s System (ICS) er en sagsbehandlings- og udredningsmetode, der hjælper socialrådgiveren med at komme rundt om de faktorer, som påvirker og har betydning for barnet eller den unges situation. ICS anvendes i hele sagsgangen fra den børnefaglige undersøgelse til udarbejdelsen af og opfølgning på mål for indsatsen. ICS er den socialfaglige metode, der indgår i DUBU. DUBU (digitalisering udsatte børn og unge) er en fællesoffentlig it-løsning, der fremmer gennemsigtighed og kvalitet på området udsatte børn og unge. Begrundelse, henvisning og anke Retten til aktindsigt Partshøring En afgørelse meddelelses skriftligt, med begrundelse, med mindre afgørelsen giver ansøgeren fuldt medhold. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, der vedrører afgørelsen. I det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen angive de hovedsynspunkter, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere indeholde en kort redegørelse for sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt betydning for afgørelsen. Ankevejledning vedlægges, hvis afgørelsen kan påklages til anden myndighed (Forvaltningslovens 22, 24 og 26). En part i en sag, hvor der kan blive truffet afgørelse, har ret til aktindsigt. Anmodning om aktindsigt skal specifikt henvise til en sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med (Forvaltningslovens 9/10). Formodes det, at en part ikke er bekendt med sagsakter i en sag, som er under behandling, må der ikke træffes afgørelse, før parten er gjort bekendt med akterne og har haft lejlighed til at udtale sig. Dette gælder hvis: akterne er til ugunst for sagens part 7

8 akterne er af væsentlig betydning for sagens afgørelse (Forvaltningslovens 19/21). Råd og vejledning Underretningspligt Der kan ydes rådgivning til forældre med børn og unge eller til andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung. Børn og unge har selvstændigt ret til råd og vejledning. Rådgivningen skal kunne modtages som et åbent og anonymt tilbud (Servicelovens 11). Der er udarbejdet en standard for behandling af underretninger og der findes vejledende skemaer på kommunens hjemmeside. Skemaerne kan anvendes af såvel af fagpersoner med skærpet underretningspligt, som af andre, der har den almindelige pligt til underretning. Enhver medarbejder er ansvarlig for at reagere og handle på sin egen bekymring for børn eller unge i kommunen. Medarbejderne forventes at kunne opfange og forstå de signaler, som børn og unge med problemer udsender. Det forventes, at der efter en dialog med forældrene og barnet inddrages andre fagpersoner, når det er nødvendigt for, at familien kan få den rigtige hjælp. Der henvises til standard for behandling af underretninger. Senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning skal det vurderes, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. Undersøgelse Når en kommune bliver bekendt med, at et barn eller en ung har vanskeligheder af en sådan karakter, at der kan være behov for særlig støtte, skal der foretages en grundig undersøgelse af barnets og familiens forhold. Den børnefaglige undersøgelse skal danne grundlag for en vurdering af, om der skal iværksættes støtte og i givet fald hvilken støtte, der er behov for. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som muligt, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger (Servicelovens 50). Der skal anlægges en helhedsbetragtning, der som hovedregel betyder, at følgende forhold belyses: Udvikling og adfærd, Familieforhold, Skoleforhold, 8

9 Sundhedsforhold, Fritidsforhold og venskaber, Andre relevante forhold. Der afdækkes ressourcer og problemer. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald, af hvilken art disse bør være. Børnehus I forbindelse med udarbejdelsen skal det vurderes, om der er andre børn i familien, som bør undersøges. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal de vordende forældres forhold undersøges nærmere. Når det anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns sundhed eller udvikling, kan børn og ungeudvalget beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus. Dette kan ske uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal undersøgelse heraf ske i region Midtjyllands børnehus, som er placeret i Aarhus. Under behandlingen af en sag, hvor børnehuset benyttes, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder. Udvekslingen skal anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en unges sundhed eller udvikling, kan børn og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen i børnehuset. Børnesamtalen Barnets inddragelse i sagsbehandlingen er central. Kommunen har pligt til at tilbyde barnet eller den unge en samtale som led i undersøgelsen, inden der træffes afgørelse. Samtalen skal foregå på en kvalificeret og respektfuld måde og være tilpasset barnets alder og udviklingsniveau. Vanskelige samtaler forberedes ved drøftelser med kollegaer. Der er fokus på, at barnet kan komme i loyalitetskonflikt med familien. Samtalen kan indeholde både elementer af støttende og af undersøgende karakter. Inden samtalen finder sted, vurderes det, om samtalen bør gennemføres alene med 9

10 Handleplan barnet, eller om der bør være en bisidder/støtteperson med. Det fremgår af Servicelovens 140, at der skal udarbejdes handleplan forud for iværksættelse af foranstaltninger. Der skal udarbejdes handleplaner ved: Anbringelse udenfor hjemmet jf. Servicelovens 52 stk.3. Forebyggende foranstaltninger efter Servicelovens 52 Efterværn for årige jf. Servicelovens 76. Handleplanen er et dynamisk samarbejdsredskab, der kan være med til at kvalificere samarbejdet mellem sagsbehandleren, barnet, familien og de, der skal yde en indsats i forhold til barnet. Myndighedsafdelingen har ansvaret for udarbejdelse af handleplanen og der leverer indsatsen skal udarbejde en behandlingsplan. Handleplanen skal indeholde beskrivelse af formål og opstilling af mål. Der skal udarbejdes en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger jf. Servicelovens 52 og 76. Hvis der er særlige omstændigheder af hensyn til barnet eller den unge, kan man afvente udarbejdelsen under forudsætning af, at der er en kortfattet angivelse af formålet. Handleplanen skal dog udarbejdes snarest muligt og senest inden 4 mdr. Loven giver mulighed for, at der kan udarbejdes en samlet handleplan for flere børn i en familie. Ud over de almindelige krav til en handleplans indhold skal der i handleplaner for unge, der er fyldt 16 år også indgå konkrete mål for overgangen til voksenlivet. Er der tale om vordende forældre, skal handleplanen opstille konkrete mål for alle relevante foranstaltninger i forhold til familiens samlede situation. Handleplaner for børn og unge, der har begået kriminalitet, skal indeholde en plan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til barnet. Hvis et barn eller en ung har et behandlingskrævende misbrug, skal forvaltningen udarbejde en plan for den behandling, der skal iværksættes. Planen skal udarbejdes sammen med barnet, den unge og familien. Når et barn eller en ung er anbragt, skal der udarbejdes en plan for støtten til familien henholdsvis 10

11 under og efter anbringelsen. Hvis der iværksættes støtte til forældrene under et barns anbringelse, skal forældrenes hjemkommune udarbejde en selvstændig handleplan for denne støtte. En plan for en ung, der er idømt ungdomssanktion, skal indeholde en plan for, hvordan den unge kommer i gang med uddannelse eller beskæftigelse enten under, eller senest når sanktionen er afsluttet. Visitation Myndighedsafdelingen har visitationskompetencen til indsatser efter Servicelovens 52. Socialrådgiverne indstiller til afdelingsleder eller visitator, der træffer beslutning om bevilling af tilbud. Konkret anvisning af tilbud sker ved fællesmøde med socialområdets ledere. Det giver mulighed for kvalificering af beslutningerne samt koordinering af forskellige tilbud, der gives i sammenhæng. Visitationsudvalgets opgave er, at vurdere om eller hvordan en given sag kan løses i kommunalt regi. Denne vurdering sker med udgangspunkt i socialrådgiverens fremlæggelse/indstilling. Klagevejledning Formålet med visitationsudvalget er at ressourcerne udnyttes bedst muligt, at der sker en samlet vurdering af løsningsmulighederne, at socialrådgiveren får en bredere drøftelse af komplekse sager, at de kommunale tilbud får lejlighed til at vurdere, om der i relation til konkrete sager kan gives et relevant tilbud i kommunalt regi samt at de kommunale tilbud får mulighed for at tilpasse deres respektive tilbud til de målgrupper, der faktisk efterspørger en indsats. Er man som borger utilfreds med Norddjurs Kommune, har man mulighed for at klage. Der er forskellige klageregler alt efter, hvad man vil klage over. Reglerne for kommunens sagsbehandling er bl.a. bestemt af forvaltningsloven, offentlighedsloven, retssikkerhedsloven og persondataloven. Derudover gælder reglerne om god forvaltningsskik. Klager over sagsbehandling kan rettes til den pågældende sagsbehandler eller nærmeste leder. Norddjurs Kommune har en borgerrådgiver, som man også har mulighed for at søge hjælp hos i forbindelse med en klage. Alle afgørelser, hvor borgeren ikke får medhold indeholder ligeledes en klagevejledning. 11

12 12