Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling"

Jan Jepsen
8 år siden
Visninger:

1 Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men nogle børn har af den ene eller anden grund ikke fået brugt deres krop til at få egne sanselige erfaringer. Dette kan f.eks. være sket i fosterstadiet under fødslen eller pga. dårlig syn/hørelse eller blot arveligt. Disse børn kan risikerer at få vanskeligheder med motorikken, socialt samvær eller indlæring. Derfor er det vigtigt at børn er omgivet af et inspirerende miljø hjemme og i institution/skole der giver dem mulighed for at bruge alle sanser og tilskynde deres glæde ved at bruge kroppen.

være sket i fosterstadiet under fødslen eller pga. dårlig syn/hørelse eller blot arveligt.

2 Man skal krybe, før man kan gå Alle børn fødes som udgangspunkt med den samme motoriske grundpakke, nemlig grundmotorikken. Barnet udvikler den selv i en regelbundet rækkefølge fra liggende stilling og op til stående, så som at løfte hovedet, trille, krybe, kravle, sætte sig selv op, stå og gå. En god grundmotorik afhænger af de primære sanser, da de udløser de reflekser og reaktioner, der sætter grundmotorikken i gang.

Barnet udvikler den selv i en regelbundet rækkefølge fra liggende stilling og op til stående, så som at

3 De primære sanser: Labyrintsansen sidder i det indre ører og giver besked til hjernen om hovedets stilling og dets bevægelser. Den registrerer roterende bevægelser, som når man eksempelvis slår kolbøtter, vejrmøller eller drejer om sig selv. Labyrintsansen har sammen med følesansen, muskelledsansen og synet betydning for balancen og dermed al bevægelse. Følesansen (taktilsansen) har overordnet to funktioner: en beskyttende og en undersøgende. Den beskyttende er til for at vi kan skelne mellem farlige og ufarlige berøringer og den undersøgende betyder at børn røre ved ting for at finde ud af, hvad det er. Følesansen stimuleres gennem berøring af huden. Følesansen har endvidere stor betydning for balancen og er vigtig i forhold til at udvikle præcise bevægelser. Muskel-ledsansen (kinæstesisansen) registrerer alle muskler, sener og leds stillinger i kroppen samt muskeltonus. Muskelledsansen stimuleres af alle kroppens bevægelser. Den har afgørende betydning for udvikling af kropsbevidsthed. Den motoriske udvikling Det næste i barnets motoriske udvikling er, at barnet begynder at øve sig på grundlege. Det vil sige at trille, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, hinke, balancere, snurre, springe, kaste, vugge, gribe, svinge, klatre, trække og gynge. Når grundlegene er på plads, kan barnet begynde at øve færdigheder. Det vil sige, at det nu er klar til at kunne lære at cykle, sjippe, spille fodbold, lave gymnastik, skrive og læse.

Labyrintsansen har sammen med følesansen, muskelledsansen og synet betydning for balancen og dermed al bevægelse.

4 Hvorfor er det motoriske fundament så vigtigt? Hvis grundmotorikken ikke er på plads, kan det betyde at barnet kravler, står eller går senere og har risiko for at halte bagud fra starten af sit liv i forhold til sine jævnaldrende. Kvaliteten af barnets bevægelser kan blive forringet så barnet f.eks. falder og slår sig, ligesom det kan hopper og løber tungt. Det kan give udslag i manglende sociale kompetencer, hvor barnet kan blive aggressivt og udad reagerende eller omvendt blive indesluttet og trække sig. Det kan gå ud over selvværdet, fordi barnet vil opleve, at det ikke kan, hvad de andre børn kan. Det kan være svært for barnet at være med i grundlege som klatre-, kolbøtte- og gyngelege, fordi det mangler de motoriske forudsætninger. Barnet kan også have sprog- og talevanskeligheder, da det bruger utrolig meget energi på motorikken. Det kan også give indlæringsvanskeligheder i forhold til skrive- og læsefærdigheder, da barnet kan have svært at koncentrere sig om skolearbejdet, når det f.eks. skal bruge megen energi på at holde balancen på sin stol eller holde på en blyant.

Kvaliteten af barnets bevægelser kan blive forringet så barnet f.eks. falder og slår sig, ligesom det kan hopper og løber tungt.

5 Tegn på motorisk besvær Ind imellem støder vi på børn, som vækker bekymring eller undren. Der er forskellige tegn, som indikerer, at barnet har problemer med en eller flere af de primære sanser og dermed motorikken. Det kan være, at barnet Har dårlig balance. Har nedsat tolerance for berøring. Vil ikke op og støtte/stå på fødderne eller går på tæer. Føler ubehag ved at sidde tæt på andre. Ofte bliver køresyg/svimmel. Trækker sig fra vilde lege eller helst vil lege alene. Har en dårlig kropsbevidsthed. Er kluntet, falder eller tit taber ting. Har usikre øjenbevægelser og svært ved at følge en genstand i bevægelse. Har for højt/lavt aktivitetsniveau. Har nedsat koncentrationsevne. Bliver urolig ved høje lyde, nye situationer eller græder uden synlig grund: Manglende lyst til at udforske/udfordre og eksperimentere. Genkender du dit barn på flere punkter? Så kan vejledning fra en motorikvejleder en værdifuld hjælp til dit barn.

Har nedsat tolerance for berøring. Vil ikke op og støtte/stå på fødderne eller går på tæer. Føler ubehag ved at sidde tæt på andre. Ofte bliver køresyg/svimmel.

6 Motorikvejlederens arbejde i daginstitutionen Gødvad I daginstitutionen Gødvad er det muligt at få testet sit barn. Dette sker ved at barnets primære pædagoger henviser barnet til motorikvejlederen. Derefter finder hun ud af, hvilke indsatsområder der skal arbejdes med, gennem en individuel test, hvor hun tester de tre primære sanser, reflekser, finmotorik, samt muskler og led. Det foregår i tæt samarbejde med forældrene og pædagoger. Efter testen vil motorikvejlederen ligeledes træne barnet tre gange og afslutte forløbet med en samtale med forældrene hvor test og træning gennemgås. Ud fra testresultatet laver motorikvejlederen et individuelt og målrettet træningsprogram, som skal trænes hjemme af forældrene, da, det er de hyppige gentagelser der giver den bedste effekt. Målet er at få grundmotorikken i orden, så barnet får det bedste fundament for trivsel og indlæring.

Det foregår i tæt samarbejde med forældrene og pædagoger.

7 Sådan kan du stimulere dit barn: Skab plads til bevægelse i hjemmet. Leg tumlelege, hvor I snurrer rundt, triller, gynger, hopper og kravler i alle niveauer og på alle slags overflader. Lad det helt lille barn ligge så meget som muligt på maven om dagen. Lad barnet selv knokle for at trille, krybe, kravle og komme op og sidde og stå. Iklæd barnet så lidt tøj, som årstiden tillader- og tøj barnet kan bevæge sig frit i. Leg skubbe- og trækkelege. Giv dit barn fodbad, fodmassage og en god frottering Lad barnet bevæge sig på ujævnt terræn i skov/strand Lad barnet selv gå, løbe, kravle, gå på trapper, trille ned af bakker eller på en stor gymnastikbold. Lad også barnet selv tage tøj af og på, pakke og bære sin skoletaske samt cykle. Leg boldlege både med store og små bolde. Hop på trampolin Tag i svømmehal Bag pizza på barnets ryg. Jo mere barnet bevæger sig, jo bedre resultat. Og husk, at børn lærer, hvad de ser, ikke hvad du siger

Iklæd barnet så lidt tøj, som årstiden tillader- og tøj barnet kan bevæge sig frit i. Leg skubbe- og trækkelege.

8 Kontakt mig gerne Hvis du har spørgsmål, bekymringer om dit barns motorik eller bare lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte motorikvejlederen i Tumlehøjen på: Tlf Trine.Trinderup-Thomsen@silkeborg.dk. Trine Trinderup-Thomsen Motorikvejleder, Afspændingspædagog/Psykomotorisk terapeut. Hvis du vil vide mere Grundmotorik, testning og træning 2008: Anne Brodersen og Bente Pedersen Små glade ben 2012: Nanett Borre Slip legen fri 2008: Anne Brodersen, Mads Brodersen og Max Rasmussen Artikler/Links: Venlig hilsen Firkløveret Daginstitutionen Gødvad.

Trine Trinderup-Thomsen Motorikvejleder, Afspændingspædagog/Psykomotorisk terapeut.

Relaterede dokumenter

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik