3000 nye job. Silkeborg Kommunes Erhvervspolitik Tal for erhvervsudvikling

Transkript

1 3000 nye job Kommunes Erhvervspolitik Tal for erhvervsudvikling

2 Tal til strategien Strategier og planer for fremtiden kræver viden. Det gælder også for Kommunes nye erhvervspolitik 3000 nye job. Vores erhvervspolitik er baseret på viden om vores erhvervsstruktur, uddannelsesniveau og befolkningsudvikling. Viden der er vigtig for, at vi også i fremtiden får en positiv erhvervsudvikling i. Med venlig hilsen Hanne Bæk Olsen Borgmester 2

3 Her kommer vores viden fra Konturanalyse for Kommune, Region Syddanmark 2009 Velstands- og erhvervsudvikling i mellemstore danske byer, RegLab & Copenhagen Economics 2010 Bosætningsanalyse for Kommune, Gallup 2010 Diverse tal og analyser fra DI, Region Midtjylland mfl Egne tal og analyser 2010 Kommunale nøgletal for udvikling i Region Midtjylland SILKEBORG KOMMUNE 2009 Indhold Tal til strategien...2 Her kommer vores viden fra...3 Befolkning... 4 : En bosætningskommune...7 Sådan vil befolkningen udvikle sig aldersopdelt...8 Befolkningsfremskrivning Tilflyttere kan forklare 17% af vores velstand...9 Arbejdspladser pr. 100 indbyggere...10 Så langt kan man komme! arbejdspladser arbejdspladser...10 Vi vil gerne bo i, men efterspøger bl.a.: Stemning på en skala fra 1 til Attraktivitet på en skala fra 1 til Aktivitet på en skala fra 1 til Hvem flytter til og fra kommunen...13 Hvordan påvirker flytninger skattegrundlaget?...14 Pendlingsmønstre i kommunen...15 Turisme Antal overnatninger...18 Hvor kommer turisterne fra?...18 Turisternes forbrug Sommerhuse og salgspriser...20 Sommerhuspriser...21 Erhvervsforhold De mellemstore byer er vækstmotorer!...24 en vinder i vækst...25 Adgang til arbejdspladser Udvikling i antallet af arbejdspladser Erhvervsspecialisering Udvikling i erhvervsstrukturen Fornyelse er afgørende...33 Nye virksomheder Iværksætteri - overlevelse og jobvækst...34 Vækstiværksætternes aktivitet...35 Traditionelle erhverv fylder meget i de mellemstore byer.36 IT-branchen tror på fremtiden...37 Uddannelse Vi er blevet et halvt år klogere!!!!...40 Uddannelsesniveau Udvikling i antal borgere med:...42 Spørgsmål?...43 KONTUR press.indd :04:01 3

4 Befolkning Der bor over mennesker i Kommune og vi bliver stadig flere Den forventede befolkningstilvækst er en af de højeste i Danmark er attraktivt, men nye tilflyttere efterspørger flere arbejdspladser og mere aktivitet Tilflyttere kan forklare 17 % af væksten i erhvervsindkomst 4

5 5

6 Vækst igennem bosætning: en attraktiv kommune er vokset dobbelt så hurtigt som gennemsnittet af gruppen af mellemstore bykommuner NR Mellemstorby Horsens ,05% 2 Ringsted ,04% 3 Hillerød ,00% ,99% 5 Holbæk ,93% 6 Køge ,92% 7 Næstved ,80% 8 Vejle ,71% 9 Roskilde ,70% 10 Viborg ,67% 11 Kolding ,66% 12 Herning ,51% 13 Slagelse ,42% 14 Fredericia ,37% 15 Høje-Taastrup ,35% 16 Randers ,31% 17 Hørsholm ,31% 18 Holstebro ,30% 19 Helsingør ,29% 20 Svendborg ,24% 21 Sønderborg ,19% 22 Haderslev ,04% 23 Skive ,10% 24 Hjørring ,23% 25 Frederikshavn ,56% Kilde: RegLab

7 : En bosætningskommune Kommuner med overgennemsnitlig erhvervsindkomst per beskæftiget, opgjort efter bopæl, kan betegnes som bosætningskommuner. Kommuner med overgennemsnitlig erhvervsindkomst per beskæftiget opgjort efter arbejdssted kan betegnes som erhvervskommuner. Bosætnings-kommuner Under middel indkomst for beskæftigede Næstved Helsingør Holbæk Over middel indkomst for indbyggere Over middel indkomst for beskæftigede Vejle Ringsted Fredericia Hillerød Hørsholm Kolding Køge Roskilde Under middel indkomst for beskæftigede Ringsted Næstved Helsingør Holbæk Køge Over middel indkomst for indbyggere Over middel indkomst for beskæftigede Haderslev Vejle Hillerød Hørsholm Kolding Roskilde Under middel indkomst for indbyggere Viborg Randers Horsens Skive Holstebro Haderslev Hjørring Slagelse Svendborg Under middel indkomst for beskæftigede Frederikshavn Herning Sønderborg Esbjerg Under middel indkomst for bindbyggere Randers Horsens Skive Frederikshavn Hjørring Slagelse Svendborg Under middel indkomst for beskæftigede Viborg Fredericia Holstebro Herning Sønderborg Esbjerg Erhvervs-kommuner 7 Kilde: RegLab 2010

8 SådaN har BEfOLKNINGEN UdvIKLET SIG SådaN har BEfOLKNINGEN UdvIKLET SIG Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2004 til 2008 i kommunen fordelt på sogne. Kortet viser den procentvise udvikling over 10 pct. i befolkningens størrelse fra 2004 til 5 til 10 pct i kommunen fordelt på sogne. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. over 10 pct. -5 til -10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. Datakilde: CPR -5 til 0 pct. -5 til -10 pct. Datakilde: CPR Sådan vil befolkningen udvikle sig aldersopdelt SådaN vil BEfOLKNINGEN UdvIKLE SIG aldersopdelt SådaN vil BEfOLKNINGEN UdvIKLE SIG aldersopdelt BEfOLKNINGSfREMSKRIvNING BEfOLKNINGSfREMSKRIvNING år år 65+ år Befolkningsfremskrivning Region Midtjylland 108 Hele landet Region Midtjylland = Indeks Hele landet Januar 2009: indbyggere Indeks: 2009 Indeks: = = % 5% 85% Region Midtjylland 4% -2% 67% Hele landet 0-24 år -1% år -5% 65+ år 57% 11% 5% 85% Kilde: Region Region Midtjylland Syddanmark 4% -2% 67% Hele landet -1% -5% 57% 2009 = Indeks Januar 2009: indbyggere 100 Tabellen viser den forventede procentvise udvikling 98 fra 2009 til 2030 i antallet Åraf borgere i tre forskellige alderskategorier Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2009 til 2030 i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet Datakilde: Danmarks Statistik Region Midtjylland Hele landet Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2009 til 2030 i antallet Åraf borgere i tre forskellige alderskategorier. Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2009 til 2030 i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet. Side Datakilde: 4 KONTUR Danmarks 2009Statistik Region Midtjylland Hele landet 8 B3_Befolkningsfremskrivning , KONTUR press.indd :04:10 Side 4 KONTUR 2009

9 Tilflyttere kan forklare 17% af vores velstand Tilflytning kan forklare 17% af Kommunes velstands-udviklingen. Tilflytningens betydning for erhvervsindkomstændringer Kommune Vækst pct. i alt Heraf tilflyttere (%-point) Andel af samlet vækst 1. Helsingør 57% 19% 0,34 2. Hørsholm 59% 15% 0,26 3. Holbæk 56% 14% 0,25 4. Hillerød 63% 14% 0,22 5. Næstved 55% 11% 0,20 6. Roskilde 53% 10% 0,19 7. Køge 55% 10% 0,19 8. Ringsted 55% 10% 0, % 12% 0, Slagelse 50% 6% 0, Horsens 55% 5% 0, Viborg 61% 5% 0, Kolding 51% 5% 0, Vejle 56% 5% 0, Fredericia 50% 4% 0, Svendborg 54% 2% 0, Randes 47% -1% -0, Holstebro 57% -3% -0, Haderslev 64% -3% -0, Hjørring 52% -4% -0, Skive 56% -5% -0, Sønderborg 53% -6% -0, Herning 57% -7% -0, Frederikshavn 50% -8% -0,16 9

10 Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K) Antal pen Arbejdspladser pr. 100 indbyggere arbejdspladser pr. 100 INdBYGGERE Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år 0 Viborg Århus Skanderborg Favrskov Ikast-Brande B22_Indpendling 1998 og til til til 80 Kortet udtrykker om den enkelte kommune er et udpræget bosætningsområde eller en udpræget erhvervskommune. I er der 91 arbejdspladser per 100 indbygger. Datakilde: Danmarks Statistik Kilde: Region Syddanmark KONTUR 2009 Side 11 langt kan man komme! KONTUR press.indd :04:1 Så LaNGT KaN MaN KOMME! arbejdspladser Fra i bil på: 0-30 min min. Fra kan du indenfor en time nå arbejdspladser arbejdspladser Kilde: Region Syddanmark 10

11 Vi vil gerne bo i, men efterspørger bl.a.: Flere arbejdspladser - mere liv, dynamik og muligheder Større udsyn og internationalt blik Mere fokus på miljø Mere plads til mangfoldighed og anderledes kulturer Kilde: Gallup

12 Stemning på en skala fra 1 til 10 Randers Århus Viborg Gennemsnit 6,56 5,12 7,07 5,71 Horsens 5,49 Herning 5,51 Attraktivitet på en skala fra 1 til 10 Herning Horsens Randers Århus Randers Viborg Hele landet Gennemsnit 5,37 3,39 6,33 Viborg 3,81 Horsens 3,72 Herning 3,47 Aktivitet på en skala fra 1 til 10 Herning Horsens Randers Århus Viborg Randers Viborg Hele landet Gennemsnit 5,95 5,26 7,75 5,31 Horsens 6,24 Kilde: Gallup 2010 Herning 6,17 12 Herning Horsens Randers Viborg Hele landet

13 Hvem flytter til og fra kommunen BOSÆTNING hvem flytter TIL OG fra KOMMUNEN? Antal flytninger Antal flytninger år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Alder Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt Til på alder. Samtidig Fra er nettotilflytningen Netto vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2007 og Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med. Datakilde: Danmarks Statistik B6_Til- og fraflyttere opdelt på alder NETTOTILfLYTNING

14 flytninger TIL OG fra SILKEBORG Nettotilflytning over til til til til -50 under -50 TOp 10 OvER TILfLYTNINGER 2008 Fra Tilflyttere 2008 Andel af samtlige tilflyttere Århus ,7% Viborg ,3% Skanderborg 232 6,4% Ikast-Brande 208 5,7% Favrskov 172 4,7% København 165 4,5% Horsens 137 3,8% Herning 136 3,7% Aalborg 114 3,1% Vejle 78 2,1% Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning i perioden 2006 til Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i Datakilde: Danmarks Statistik TOp 10 OvER fraflytninger 2008 Til Fraflyttere 2008 Andel af samtlige fraflyttere Århus ,5% Viborg ,5% Ikast-Brande 262 7,2% København 215 5,9% Skanderborg 201 5,5% Favrskov 170 4,6% Herning 161 4,4% Horsens 136 3,7% Aalborg 118 3,2% Vejle 82 2,2% Hvordan påvirker flytninger skattegrundlaget? hvordan påvirker flytninger SKaTTEGRUNdLaGET? kr kr kr kr kr Figuren viser nettotilflytninger 2008 fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. Datakilde: Danmarks Statistik. 14 KONTUR 2009 Side 7

15 pendlingsmønstre Pendlingsmønstre I KOMMUNEN i kommunen Udvikling Indpendling Udpendling Antal I procent af antal arbejdspladser Antal I procent af antal beskæftigede borgere ,0% 18,1% 23,0% 4,9 pct.point ,8% 23,9% 30,1% 6,2 pct.point Nettoindpendling Totalt antal Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, kan ikke medtælles. Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K) 15 UdvIKLING I pendling SIlkeborg

16 16

17 Turisme er den største indenlandske turistdestination i Region Midtjylland og en af de største i Danmark Turisternes gennemsnitlige døgnforbrug i er højt 17

18 antal OvERNaTNINGER 2006 Overnatninger og endagsturister i alt pr. 100 indbygger heraf overnatninger i feriehuse i alt pr. 100 indbygger heraf overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne i alt pr. 100 indbygger antal OvERNaTNINGER 2006 Antal overnatninger Region Midtjylland Hele landet Region Hele landet Midtjylland I Overnatninger tabellen vises antal og overnatninger endagsturister og endagsturister i alti Det samlede overnatningstal og overnatninger i feriehuse er tal beregnet delvist på baggrund af stikprøveundersøgelser. Med denne lidt usikre opgørelse inkluderes pr. 100 indbygger overnatninger i lånt og eget feriehus i de samlede tal. Overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne er totaltællinger fra Danmarks heraf overnatninger i feriehuse i alt Statistik. pr. 100 indbygger Datakilde: Danmarks heraf overnatninger Statistik, Visit Denmark på hoteller, og CRT (SAM-K) i alt feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne pr. 100 indbygger hvor KOMMER TURISTERNE fra? Hvor kommer turisterne fra? SIlkeborg I tabellen vises antal overnatninger og endagsturister i Det samlede overnatningstal og overnatninger i feriehuse er tal beregnet delvist på baggrund af stikprøveundersøgelser. Med denne lidt usikre opgørelse inkluderes overnatninger i lånt og eget feriehus i de samlede tal. Overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne er totaltællinger fra Danmarks Statistik. Danmark Tyskland Datakilde: Danmarks Statistik, Visit Denmark og CRT (SAM-K) Norge og Sverige Øvrige lande 19% Beregnede tal for % 59% hvor KOMMER TURISTERNE fra? 10% SIlkeborg Datakilde: CRT (SAM-K) 19% Danske Tyske Nordiske lande Øvrige lande 18 Danmark Tyskland Norge og Sverige Øvrige lande

19 TURISTERNES forbrug 2006 Turisternes forbrug 2006 Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Region Midtjylland Hele landet Gennemsnitlig døgnforbrug (kr.) Forbrug i alt (mio. kr.) Tabellen viser beregnede tal for turisternes forbrug. Først vises det gennemsnitlige døgnforbrug pr. turist i kommunerne, i

20 SOMMERhUSE Sommerhuse OG SaLGSpRISER og salgspriser Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Region Midtjylland Hele landet Antal sommerhuse 2009 Salgspris pr. m /09 (kr.)

21 SOMMERhUSE OG SaLGSpRISER Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Region Midtjylland Hele landet Antal sommerhuse 2009 Salgspris pr. m /09 (kr.) Sommerhuspriser SOMMERhUSpRISER I tabellen øverst på siden vises hhv. antal sommerhuse og den gennemsnitlige kvadratmeterpris på handlede sommerhuse i 2008 og 1. og 2. kvartal af Kortet viser sommerhuspriserne i alle landets kommuner i samme periode. Gennemsnitlig m 2 -pris for sommerhuse, til kr til kr til kr. Data mangler Datakilde: Danmarks Statistik og Realkreditraadet Side 16 KONTUR ONTUR press.indd :04:19

22 De mellemstore byer, herunder, driver væksten i Danmark er en vinder vækst blandt de mellemstore by-kommuner i Danmark Fra kan du nå arbejdspladser indenfor en time Der skabes procentvis flere arbejdspladser i Kommune end på landsplan Vores erhvervsstruktur er alsidig og rummer flere styrkepositioner Klar sammenhæng mellem iværksætterrate og produktivitet 22

23 Erhvervsforhold 23

24 De mellemstore byer er vækstmotorer! Resten af landet: 27,6% De mellemstore byer: 30,8% (herunder ) Århus, odense og Ålborg: 18% Storkøbenhavn: 27,9% Gennemsnitlig årlig vækst for de fire bytyper Vækst Hele landet 4,12% De mellemstore byer 4,23% (herunder ) Storkøbenhavn 4,16% Århus, Odense og Ålborg 4,09% Resten af landet 3,99% Vækst i erhvervsindkomst i Danmark fordelt på bytyper, Kilde: RegLab

25 en vinder i vækst Blandt de mellemstore bykommuner i Danmark er erhvervsindkomsten steget mest i. En høj erhvervsindkomst er lig med høj produktivitet. 2006/2007 erhvervsindkomst per indbygger Gns. årlig vækst Hele landet landsgns. = 100 Rank 3,8% ,4% + Haderslev ,2% + Viborg ,0% + Horsens ,9% + Ringsted ,9% Holbæk ,9% Vejle ,9% Holstebro ,8% + Skive ,8% Næstved ,7% Kolding ,7% Svendborg ,7% + Helsingør ,7% Hillerød ,6% Hjørring ,6% Frederikshavn ,5% + Fredericia ,5% Esbjerg ,5% + Randers ,4% + Herning ,4% Køge ,3% Slagelse ,3% Roskilde ,2% Sønderborg ,2% Hørsholm ,1% Høj vækst efter 2000 Kilde: RegLab

26 Adgang til arbejdspladser 2009 adgang TIL arbejdspladser 2009 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Specielt for denne tabel er, at arbejdspladser kun inkluderer lønmodtagere, og én arbejdsplads er lig én fuldtidslønmodtager. Datakilde: Danmarks Statistik og CVR Område Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing Samsø Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Antal beskæftigede borgere Antal arbejdspladser indenfor 30 min. fra den største by i kommunen Antal arbejdspladser indenfor 60 min. fra den største by i kommunen hvad LavER de årige? 26

27 Udvikling i antallet af arbejdspladser Hele landet Kommune Kilde: Danmarks Statistik

28 s andel af den samlede beskæftigelse Erhvervsspecialisering ERhvERvSSpEcIaLISERING Hvilke ressourceområder i kommunen har relativt mange beskæftigede, og hvilke har relativt få beskæftigede? Figuren viser kommunens andel af den samlede private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser i hele landet, der findes i kommunen. Datakilde: Danmarks Statistik E11_ Erhvervsspecialisering Møbler/beklædning Fødevarer Energi/miljø Bygge/bolig Medico/sundhed Transport Turisme Øvrige erhverv 1,6 IT/kommunikation 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 procent UdvIKLING I ERhvERvSSTRUKTUREN procent Medico/sundhed Turisme Et ressourceområde hvad er det? Energi/Miljø Et ressourceområde Transport samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra Bygge/bolig primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Offentlig sektor It/kommunikation Fødevarer Møbler/beklædning Øvrige erhverv Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Alle brancher Datakilde: Danmarks Statistik procent 28 Hele landet

29 s andel af den samlede beskæftigelse ERhvERvSSpEcIaLISERING 2008 Hvilke ressourceområder i kommunen har relativt mange beskæftigede, og hvilke har relativt få beskæftigede? Figuren viser kommunens andel af den samlede private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. E11_ Erhvervsspecialisering Møbler/beklædning Fødevarer Energi/miljø Bygge/bolig Medico/sundhed Transport Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle Turisme arbejdspladser Udvikling i hele landet, der findes i kommunen. i erhvervsstrukturen Øvrige IT/kommunikation Datakilde: Danmarks Statistik ,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 procent 1,6 Medico/sundhed Turisme Energi/Miljø Transport Bygge/bolig Offentlig sektor It/kommunikation Fødevarer Møbler/beklædning Øvrige erhverv Alle brancher UdvIKLING I ERhvERvSSTRUKTUREN procent Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Datakilde: Danmarks Statistik procent Hele landet UdvIKLING I ERhvERvSSTRUKTUREN E12_Udvikling i erhvervsstrukturen Fødevarer Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, Energi/miljø It/kommunikation Hele landet Turisme Transport 29 Offentlig sektor Bygge/bolig Medico/sundhed

30 SpEcIaLISERING INdEN for de ENKELTE RESSOURcEOMRådER ERHVERVSFORHOLD detaljeret ERhvERvSSTRUKTUR 2008 Område Fødevarer Møbler Primære erhverv Fremstillingserhverv 483 Støtteerhverv 151 Serviceerhverv Fremstillingserhverv Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Farverne viser om kommunens andel af landets arbejdspladser på området er: Serviceerhverv 643 Beklædning Fremstillingserhverv 227 Serviceerhverv 656 Turisme Serviceerhverv Bygge/bolig Primær erhverv 142 Fremstillingserhverv større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange større end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige Støtteerhverv 255 Serviceerhverv Fremstillingserhverv 122 Støtteerhverv 135 Serviceerhverv Primær erhverv 0 Fremstillingserhverv 730 Serviceerhverv Primære erhverv 1 Fremstillingserhverv 184 Serviceerhverv 684 Fremstillingserhverv 108 Serviceerhverv 798 Finansielle sektor Handel Operationel Rest I alt

31 figur ØKONOMISKE STYRKER OG SvaGhEdER 45% Medico/sundhed Vækst i produktivitet i kommunen % 25% 15% 5% -5% It/kommunikation Turisme Øvrige erhverv Fødevarer Bygge/bolig Energi/miljø Transport Møbler/beklædning Gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan Gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen -15% Økonomisk specialisering Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan ( ): Høj Mellem E14_Erhvervsmæssige Lav styrker og svagheder Boblernes størrelse viser ressourceområdets andel af den samlede værditilvækst i kommunen: Lille Middel Stor Figuren viser et billede af den økonomiske status På den lodrette akse vises vækst i produktivitet og udvikling i den private sektor i kommunen: fra (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget). Figuren viser et billede af den økonomiske status og udvikling i den private sektor i kommunen: Den vandrette akse viser kommunens økonomiske Den specialisering vandrette akse viser inden kommunens for de enkelte økonomiske ressourceom 1-tallet råder. på aksen, Ligger bidrager området ressourceområdet til højre for 1-tallet med en større andel bidrag af kommunens til den samlede værditilvækst end i på den landsplan specialisering inden Størrelsen for de enkelte af boblerne ressourceområder. viser ressourceområdets Ligger området til højre for (værditilvækst på aksen, bidrager opgøres som ressourceområdet omsætning minus vareforbrug). med en private sektor i kommunen. større andel af kommunens samlede værditilvækst end på landsplan (værditilvækst På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra (produktivitet Boblernes opgøres farve viser som værditilvækst om produktivitetsvæksten pr. fuldtidsbeskæftiget). Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets bidrag til den samlede har været værditilvækst høj eller i den lav private på landsplan sektor i kommunen. i perioden opgøres som omsætning minus vareforbrug). Boblernes farve viser om produktivitetsvæksten har været høj eller lav på landsplan i perioden Kilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse). EKSpORT fordelt 31 Tre største eksportgrupper

32 Udvikling i antal arbejdspladser fordelt på branchegrupperinger, Kommune Finansiering, ejendom m.v. Handel, hotel og restaurant Produktion Offentlig virksomhed Bygge og anlæg Transport, post og tele Forening m.v Antal beskæftigede 2008 Produktion Bygge og anlæg Handel, hotel og restaurant Transport, post og tele Finansiering, ejendom m.v. Offentlig virksomhed Forening m.v. SK Kilde: Danmarks Statistik 2009

33 Fornyelse er afgørende NYE virksomheder Der er positiv sammenhæng 12,5 mellem iværksætterraten og et områdes produktivitet Hille rød Etableringsrate Etableringsrate 10,0 7, Holste bro Roskilde R_ = 0, Silke borg Køge Ringste d Hade r sle v Kolding Viborg He lsingør Slage lse He rning Sve ndborg 5,0 Skive Rande rs Region Midtjylland Hele landet År kommune 0 Region,1 0 % Midtjylland 0,1 5 % Hele 0,2landet 0 % 0,2 5 % Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. 0,3 0 % 0,3 5 % I væ r ksæ t t e r r at e n Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk E17_Udvikling i antal nye virksomheder Nye virksomheder 2006 NYE virksomheder 2006 Kilde: RegLab 2010 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 10 til 12,1 pct. 8,5 til 10 pct. 7,0 til 8,5 pct. 33

34 Iværksætteri - overlevelse og jobvækst IvæRKSæTTERI OvERLEvELSE OG jobvækst 6 5 Horsens Jobvækst (2002) Herning Norddjurs Århus Skive Holstebro Randers Lemvig Syddjurs Odder Landsgennemsnit Ringkøbing-Skjern Viborg Samsø Struer Skanderborg Hedensted Ikast-Brande % 55% 60% 65% 70% 75% Overlevelsesandel (2002) Hvordan klarer nye virksomheder sig i de forskellige kommuner? På den vandrette akse vises overlevelsesrate, som angiver, hvor stor en andel af virksomhederne, der blev etableret i 2002, der stadig eksisterer i På den lodrette akse vises jobskabelse, som er gennemsnitligt antal ansatte i 2007, for de E19_Iværksætteri virksomheder, der - overlevelse blev etableret og jobvækst i og fortsat er i live i De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk de NYE virksomheders jobandel 34

35 Vækstiværksætternes aktivitet Forskellen mellem vækst- og ikke vækst iværksættere Andel af samlet antal iværksættere 3% 97% Andel af samlet omsætning 34% 66% Andel af samlet eksport 61% 39% Andel af samlet antal ansatte 41% 59% % Vækst iværksættere Ikke vækst iværksættere 35 Kilde: Region Midtjylland 2010

36 Traditionelle erhverv fylder meget i de mellemstore byer - Men mindre og mindre i 2709 Jern og metalindustri ;41% 2600 Sten-, ler- og glasindustri 15915; 4% Kilde: RegLab Møbelindustri og anden industri 28270; 7% 2309 Kemisk industri og plastindustri 51920; 12% 1509 Føde- og drikkeog tobaksvareindustri 76918; 18% 1709 Tekstil- og læderindustri 10960; 3% 2009 Træ-, papirog grafisk industri 62522; 15% % traditionelle erhverv Landsgns. 14% 14% 14% Gns. mellemstore 18% 17% 17% byer 19% 18% 17% Haderslev 17% % Viborg 22% 21% 21% Horsens 24% 24% 24% Vejle 16% 16% 15% Holbæk 10% 9% 9% Ringsted 20% 19% 18% Skive 26% 26% 26% Holstebro 21% 21% 21% Kolding 20% 20% 20% Næstved 11% 10% 10% Svendborg 11% 11% 12% Hillerød 11% 11% 11% Hjørring 12% 13% 13% Helsingør 14% 14% 13% Frederikshavn 19% 20% 20% Fredericia 17% 17% 16% Randers 18% 17% 18% Herning 21% 21% 20% Køge 18% 18% 18% Roskilde 9% 9% 9% Sønderborg 31% 31% 31% Slagelse 12% 12% 12% Hørsholm 4% 4% 4% 36

37 IT-branchen tror på fremtiden IT-virksomhederne i Kommune ser positivt påfremtidsudsigterne 72% forventer at deres omsætning vil stige 49 % forventer at skulle ansætte flere medarbejdere 37

38 Blandt de mellemstore by-kommuner i Danmark er den gennemsnitlige uddannelseslængde øget mest i 77% flere silkeborgensere har fået en lang videregående uddannelse i løbet af 10 år 38

39 Uddannelse 39

40 Vi er blevet et halvt år klogere!!!! er den mellemstore bykommune i Danmark, hvor den gennemsnitlige uddannelses længde er steget mest 77% flere med lang videgående uddannelse i på 10 år 82% flere ingeniører mm. i på 10 år Øgning af gns. uddannelseslængde, (år efter grundskole) Kilde: RegLab

41 Uddannelsesniveau 2008 Grundskole Gym. udd. Erhvervs udd. KVU MVU LVU I alt - pct. 22,2 4,8 42,1 6,6 18,5 5, Region Midtjylland 23,8 6,0 39,5 6,4 17,4 6, Hele landet 24,0 6,3 38,4 6,1 17,2 8, UddaNNELSESNIvEaU 2008 Tabellen viser andel borgere i alderen år fordelt på den højeste fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Datakilde: Danmarks Statistik UddaNNELSESfORdELING I KOMMUNEN % 80% 41 60% Uden kompetencegivende uddannelse 40%

42 U8_Andel borgere med erhv. udd eller KVU U7_Andel borgere med MVU eller LVU U9_Andel borgere uden erhv. ko Udvikling i antal borgere med: UdvIKLING I antal BORGERE MEd: Skanderborg Favrskov Horsens Odder Århus Ikast-Brande Hedensted Viborg Syddjurs Holstebro Randers Herning Samsø Struer Ringkøbing-Skjern Skive Norddjurs Lemvig Hedensted Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Syddjurs Favrskov Viborg Horsens Norddjurs Odder Skive Herning Skanderborg Holstebro Randers Lemvig Struer Samsø Århus Lemvig Samsø Ringkøbing- 17,6 16,6 26,7 25,9 23,8 40,3 40,2 39,9 37,1 36,3 34,8 34,7 33,5 30, ,0 46,0 44, procent -2,9 2,6 16,2 15,9 15,5 14,0 13,6 13,0 12,5 12,2 12,0 11,2 10,5 9,3 8,2 7, procent -31,7-24,6-23,8 17,5 MvU ELLER LvU Region Midtjylland: 38,9 pct. Hele landet: 36,4 pct. ERhvERvSfaGLIG UddaNNELSE ELLER KvU Region Midtjylland: 10,0 pct. Hele landet: 4,9 pct. UdEN ERhvERvS- Silke

43 Spørgsmål? Har du spørgsmål eller kommentarer til tallene for Kommunes erhvervsudvikling er du velkommen til at kontakte: Udviklingschef Gregers Pilgaard Tlf.: Specialkonsulent Jeppe Keller Tlf.: