Hvad en klimaaftale i København skal indeholde

Transkript

1 Hvad en klimaaftale i København skal indehlde Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København (COP15), december 2009 En klimaaftale der er tilstrækkelig, retfærdig g sikker En glbal klimaaftale skal være tilstrækkelig til at beskytte klden md farlige menneskeskabte klimaændringer. Den skal være retfærdig ved at tage hensyn til, at det er de rige lande, der har hvedansvaret fr den frurening, der har skabt klimakrisen, men det er de fattigste lande, der rammes hårdest. Og den skal med str sikkerhed levere de resultater, der skal til indenfr både en krt g en længere tidshrisnt uden at gå på kmprmis med menneskerettighederne. En klimaaftale skal sikre, at den glbale pvarmning hldes så langt under 2 grader sm muligt En klimaaftale skal sigte efter at reducere drivhusgaskncentratinen i atmsfæren til 350ppm CO2 ækvivalenter. Det glbale drivhusgasudslip skal tppe i 2015 g herefter falde hurtigt med mindst 80 prcent inden 2050 ift niveau. En klimaaftale skal bygge på videnskaben g vigtige principper Den skal indehlde regelmæssige videnskabelige evalueringer, timet med rapprter fra FN s videnskabelige klimapanel (IPCC), sm kan danne baggrund fr stærkere reduktinsmål g -indsatser i verensstemmelse med videnskaben. Den skal bygge på principper m lige rettigheder g ansvar mellem rige lande g udviklingslande, således at de rige lande påtager sig deres histriske ansvar g de fattige lande sikres muligheder fr at udflde deres ret til bæredygtig udvikling. Målet skal være en ligelig frdeling af det øklgiske g øknmiske råderum mellem alle verdens mennesker. Princippet m at frureneren betaler gælder g de mennesker g lande, der rammes af klimaændringerne uden tilsvarene at være ansvarlige, har derfr ret til kmpensatin fra de, der frurener ud ver deres råderum. Tiltag fr at mindske g tilpasse sig klimaændringerne skal respektere, beskytte g fremme menneskerettigheder herunder kvinders g indfødte flks rettigheder. Alle relevante interessenter skal sikres invlvering, deltagelse g indflydelse. 1

2 Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København, december 2009 Den miljømæssige integritet skal sikres. Herunder skal øksystemernes vigtige rlle i reduktin af udledning såvel sm i tilpasning til klimaændringer anerkendes, g beskyttelse af bidiversitet g øksystemer sikres. Reduktin af udslippet af drivhusgasser i de rige lande De industrialiserede lande skal sm gruppe reducere deres udslip af drivhusgasser med minimum 40 prcent i 2020 ift Fleksible mekanismer: Brugen af reduktinsinitiativer i udviklingslande i stedet fr hjemlige reduktiner (ffsets) skal begrænses. Så længe de rige landes reduktinsmålsætninger ikke er mindst 30 prcent i 2020 ift. 1990, er der ikke plads til at medregne ffset-initiativer i de rige landes reduktinsindsats. I det mfang ffsets, herunder Clean Develpment Mechanism (CDM) initiativer, bringes i anvendelse, skal de refrmeres g udfrmes således, at den miljømæssige integritet g additinalitet sikres, samtidigt med at initiativerne lever p til kravet m, at de skal bidrage til bæredygtig udvikling. Det vil bl.a. sige, at de kmmer de fattigste lande g mennesker til gde g bidrager til at mindske fattigdmmen - g at de ikke påvirker øksystemer g bidiversitet negativt. Den eventuelle brug af ffsets kan ikke samtidig medregnes i de rige landes øknmiske støtte til udviklingslande fr at bidrage til deres reduktinsmål, eller til udviklingslandenes pnåelse af de nødvendige udslipsreduktiner ift. business as usual (se nedenfr). Skv i de rige land (LULUCF): Medregning af drivhusgaseffekten af skv- g landbrug i de rige lande (LULUCF) må ikke udvande de rige landes frpligtelser, de eksisterende huller skal lukkes g reglerne skal være gennemskuelige g fremme bevarelsen af bidiversitet. En medregning skal baseres på effekten af tiltag indenfr skv- g landbrug på atmsfæren. Det betyder bl.a. at landene skal gå ud fra de faktiske ændringer i udslip eller ptag sammenlignet med et histrisk referenceniveau. Landene må ikke tillades at vælge individuelle referenceniveauer. Større kilder til drivhusgasudslip fra skv- g landbrugssektrerne skal medregnes (f.eks. skvg tørvemsedegradering). Dette gælder gså stigende drivhusgasudslip fra skvene på grund af øget brug af bimasse til energiprduktin. Reduktin af udslippet af drivhusgasser fra udviklingslandene Hvis klimaprblemet skal løses, må udviklingslandene gså bidrage. Dg skal en klimaaftale tage højde fr de stre frskelle, der er blandt disse lande, både hvad angår udslip g kapacitet til at handle. Der skal sigtes efter, at udviklingslandene sm samlet gruppe gennemfører aktiviteter, der nedbringer deres udslip med prcent ift. den ellers frventede stigning i drivhusgasudslippet ( business as usual ) i 2020 sammenlignet med 1990 niveau. Fr at udviklingslandene kan påtage sig sådanne målsætninger, er det dg afgørende, at de rige lande lever p til deres frpligtelser m væsentligt frøget støtte til udviklingslandenes indsats. Der skal derfr etableres en mekanisme under Klimaknventinen, sm både har til pgave at sikre, at de rige lande pfylder deres ansvar fr mål-, rapprter- g verificerbar støtte 2

3 Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København, december 2009 til udviklingslandene g at udviklingslandene gennemfører de aktiviteter, sm de er givet støtte til. Skv i udviklingslande (REDD): Bekæmpelsen af skvrydning i udviklingslandene er vigtigt både ift. at stppe klimaændringerne, stppe nedgangen i den glbale bidiversitet g sikre prindelige g lkale beflkningers levevilkår. Derfr skal en klimaaftale indehlde en skvmekanisme, der sikrer alle disse hensyn, herunder: Indehlder et mål m at stppe ødelæggelsen af naturlig skv g udslippet fra afskvning g skvdegradering i udviklingslandene i Respekterer prindelige g lkale beflkningers fundamentale menneskerettigheder sm stadfæstet i FN Erklæring m Oprindelige Flks Rettigheder vedtaget af Generalfrsamlingen i 2007, herunder: Retten til jrd, territrier g ressurcer Retten til fuld deltagelse i design, implementering g mnitrering af REDD Retten til fair knsultatin g til at vælge REDD til eller fra (retten til frit, frudgående g infrmeret samtykke) Retten til at få direkte del i udbyttet af REDD Sikrer beskyttelse af bidiversitet g øksystemer, herunder pririterer bevarelse af naturskve. Indehlder et mål m, at alle lande gennem hjemlige tiltag bidrager til at fjerne de underliggende årsager til skvødelæggelse i udviklingslandene. At der sikres mnitrering af skv-aftalens glbale effekt på klima, skvfældning, bidiversitet g sciale frhld. At reduktiner i udledninger i drivhusgasser, der pnås gennem mindsket afskvning i udviklingslande, ikke erstatter den hjemlige indsats i de rige lande. At der sikres tilstrækkelig, frudsigelig g bæredygtig finansiering. Der skal gså afsættes mindst 2 mia. USD per år til tidlige initiativer på skvbevarelse i årene Reduktiner i udslip fra fly g skibsfart Regulering af drivhusgasudslip fra fly g skibsfart skal inkluderes i en klimaaftale. Dette skal ske ved, at en klima-aftalen specificerer en række elementer g udviklingen af disse, herunder: At alle udslip skal inkluderes (evt. med undtagelse af de mindst udviklede lande g små ø- stater) g at de mest sårbare g fattigste lande skal kmpenseres. Tiltagene skal skabe finansiering, sm skal bruges i udviklingslande til tilpasning g reduktinstiltag. Der skal fastsættes ambitiøse reduktinsmål mindst på niveau med det glbale reduktinsbehv fr hver sektr ift niveau. Reduktinsmålene fr fly-sektren skal mfatte den skadelige klimaeffekt fra udledningen af emissiner i str højde. Der skal fastsættes en tidsplan, sm sikrer udvikling, vedtagelse g gennemførelse af de nødvendige plitikker ved udgangen af

4 Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København, december 2009 Tilpasning til klimaændringerne Effekterne af klimaændringerne viser sig med stigende hastighed veralt på klden. Derfr er det afgørende, at en klimaaftale indehlder de mekanismer g den finansiering g støtte der skal til fr at sikre, at udviklingslandene kan tilpasse sig klimaændringerne. En klimaaftale må således ikke hindre, men skal fremme udviklingslandenes muligheder fr at nå FN s 2015-mål. En aftale i København skal inkludere en klar plan fr en massiv udbygning af indsatsen fr klimatilpasning i udviklingslande, herunder hvrdan de rige lande skal pfylde deres histriske ansvar g bidrage med den tilsvarende støtte til udviklingslandenes tilpasning. En klimaaftale skal sikre mindst 50 mia. USD i gennemsnit i periden , vksende til mindst 100 mia. USD i 2020, til klimatilpasning i udviklingslandene. Hele finansieringen skal være ny g additinel ift. udviklingsbistanden g de eksisterende mål fr denne på 0,7 prcent af BNP. I de lande, hvr udviklingsbistanden er ver 0,7 prcent af BNP, skal klimabistanden være ny g additinel ift. det eksisterende niveau. - Støtten skal primært kmme fra innvative kilder, være frudsigelig g stabil g bestå af direkte bidrag g ikke lån. Der skal derudver sikres umiddelbar g tilstrækkelig støtte gså på den krte bane ( ). Støtten skal priritere de mest sårbare lande g beflkningsgrupper. Det er bl.a. vigtigt at sikre, at indsatsen når ud til de mennesker, der har mest brug fr den, at den bygger på lkalt ejerskab g viden, g at den sker med fuld inddragelse af de berørte beflkningsgrupper. En klimaaftale skal anerkende vigtigheden af beskyttelse af bidiversitet, øksystemer g den unikke værdi, de udgør i frbindelse med tilpasning til klimaændringer. Beskyttelsen af bidiversitet g øksystemer skal derfr indbygges i alle klimatilpasningsstrategier. Der skal gives fuld støtte til Tilpasningsfnden under Kyt-prtkllen, således at den kmmer til at spille en central rlle i klimatilpasningsindsatsen. Der skal etableres en klima-risik-frsikringsmekanisme. Teknlgi Fr at stppe de menneskeskabte klimaændringer g hlde den glbale temperaturstigning under 2 grader, er det nødvendigt med en massiv satsning på udvikling g spredning af bæredygtige teknlgier. En klimaaftale skal sikre, at denne udvikling igangsættes. Teknlgisamarbejdet skal ikke kun satse på udvikling, g verførsel af nye g eksisterende bæredygtige teknlgier, men gså på at pbygge kapacitet til reelt at anvende, tilpasse g videreudvikle teknlgierne, ligesm myndighederne må sættes i stand til at udarbejde g implementere lvgivning mv. der fremmer et hurtigt ptag af bæredygtige teknlgier i samfundet. Teknlgisamarbejdet bør ikke fkusere udelukkende på de stre udviklingslande eller på teknlgier til at frhindre klimaændringer. Små g fattige u-lande har gså behv fr teknlgier - g der er gså brug fr udvikling af teknlgier ifm. tilpasning til klimafrandringerne. En klimaaftale skal etablere en teknlgi-samarbejdsmekanisme under Klimaknventinen. Denne skal bl.a.: Etablere glbale teknlgimål, herunder en frpligtelse til at øge den ffentlig finansiering til glbale teknlgi frmål til mindst 5 mia. USD. 4

5 Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København, december 2009 Udarbejde glbale teknlgi radmaps, der definerer strategier fr udvikling g spredning af nøgle-teknlgier. Indehlde bindende aftaler m etableringen g finansieringen af en bred vifte af glbale teknlgi-handlingsprgrammer, sm fr alvr sætter gang i udvikling, verførsel g anvendelse af bæredygtig teknlgi. Handlingsprgrammerne indebærer, at der sættes mål fr verdenssamfundets indsats indenfr en 5-årig tidshrisnt, g at det specificeres klart, hvrdan de rige lande vil bidrage med finansiering, frskning mv. Der skal etableres en styrende enhed ( Technlgy Executive Bard ), sm skal vervåge de nævnte teknlgihandlingsplaner g initiativer. Der etableres reginale centre, der kan støtte g facilitere implementeringen af en teknlgisamarbejdsmekanisme, g sikre at der er en tydelig kbling mellem lkale behv g adgang til eksisterende g nye teknlgier. Handlingsprgrammerne kan ikke stå alene, g ifm. en klimaaftale bør der gså arbejdes på andre bindende aftaler m indsatsen fr at fremme udvikling g spredning af bæredygtig klimateknlgi, herunder: Mindstekrav til de rige landes anvendelse af statslige midler til frskning g udvikling i disse teknlgier. De rige lande bør således frdble den ffentlige støtte til frskning, udvikling g demnstratin af energiteknlgier, specielt vedvarende energi, senest i 2012 g firdble støtten inden Fjernelse af handelsbarrierer i de rige lande fr bæredygtige teknlgier, sm reducerer udslippet af drivhusgasser, g indretning af handelsplitikken g den ffentlige indkøbsplitik, så den fremmer hurtig spredning af disse teknlgier. Stp fr anvendelse af eksprtkreditter g bistandsmidler, herunder midler fra de multilaterale udviklingsbanker, på udbygning af energifrsyning baseret på fssile brændsler Minimumsstandarder i de rige lande fr energieffektive prdukter, herunder eksempelvis fly, skibe, biler g hushldningsapparater. Deling af intellektuelle ejendmsrettigheder i frbindelse med ffentligt finansieret frskning på klimamrådet g andre initiativer med henblik på at undgå, at intellektuelle ejendmsrettigheder bremser spredningen af vigtige klimateknlgier. Finansiering En tilstrækkelig g retfærdig klimaaftale afhænger af tilvejebringelsen af væsentlige, nye midler fra de rige lande til reduktins- g tilpasningsindsatserne i udviklingslandene. Uden dette vil det ikke være muligt at gennemføre de nødvendige indsatser i udviklingslandene g dermed ikke at hlde den glbale temperaturstigning under 2 grader. I frbindelse med en klimaaftale skal der sikres ffentlig (ikke-privat) finansiering fra de rige lande til udviklingslandene på mindst 195 mia. USD per år i Herunder: Mindst 50 mia. USD i gennemsnit i periden , vksende til 100 mia. USD per år i 2020 til klimatilpasning. Mindst 95 mia. USD per år til drivhusgasreduktiner i udviklingslandene inkl. til indsatser indenfr skvbevarelse, landbrug, teknlgiudvikling g -spredning. Finansieringen skal være ny g additinel ift. udviklingsbistanden g de eksisterende mål fr denne på 0,7 prcent af BNP. I de lande hvr udviklingsbistanden allerede er ver 0,7 prcent, skal klimafinansieringen være ny g additinel ift. det eksisterende niveau. 5

6 Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København, december 2009 Brug af fleksible mekanismer g ffsets kan ikke regnes med i de rige landes bidrag til den venstående finansiering. Langt den største del af den ffentlige (ikke-private) finansiering skal kanaliseres gennem en fnd under Klimaknventinen eller styres af denne. Den institutinelle struktur skal sikre deltagelse g lighed, herunder repræsentatin af sårbare beflkninger, beflkningsgrupper g civilsamfund. I frhld til behvet fr investering i udviklingslandenes tilpasning til klimafrandringer afhænger behvet på langt sigt af, hvr ambitiøse reduktinsmål man kan enes m. Derfr bør en aftale m reduktinerne i drivhusgasudledninger kædes direkte sammen med tilpasning, fr eksempel således, at manglende efterlevelse af aftalte reduktinsmål udløser prgressivt stigende indbetalinger til tilpasning. Der er gså et stærkt behv fr finansiering fra de rige lande til indsatser i udviklingslandene på krt sigt ( ). En klimaaftale skal tilvejebringe en sådan tilstrækkelig, umiddelbar finansiering til udviklingslandene, g den skal være ny g additinel ift. udviklingsbistanden g målsætningen fr denne sm nævnt venfr. Det er afgørende at sikre tilstrækkelig, frudsigelig g sikker finansiering. I den frbindelse skal det sikres, at midler generes ved bl.a.: Auktinering af udslipsrettigheder (AAUer) til hvert land. En afgift på flytrafik. En afgift på skibsfart. Sikkerhed g juridisk frm på en klimaaftale. Det er afgørende, at en klimaaftale med str sikkerhed kmmer til at levere de nødvendige reduktiner i udslip af drivhusgasser g den nødvendige finansiering. Med de hastige klimaændringer g behvet fr at vende den glbale udslipskurve allerede i 2015, har vi ikke tid til en aftale, der ikke virker tilstrækkeligt. - Derfr skal det sikres, at de mekanismer, regler g den ansvarsfrdeling, der inkluderes i en aftale, er gennemskuelige g klare fr alle. Fr meget fleksibilitet g ugennemskuelige regler g mekanismer skal undgås. En klimaaftale i København skal sikre, at alle rige lande frpligter sig juridisk bindende til de nødvendige udslipsreduktiner g den tilstrækkelige, additinelle g stabile øknmisk støtte g teknlgiverførelse. Samtidigt skal det sikres, at de nødvendige tiltag i udviklingslandene fr at nedsætte udslippet med prcent ift. den frventede udvikling ( business as usual ) finder sted, bl.a. ved verførelse af den nævnte støtte fra de rige lande. En aftale i København skal have en juridisk ramme sm giver de bedst mulige frhld fr en effektiv implementering. Herunder at der inkluderes en eller flere juridisk bindende instrumenter, sm fasthlder det internatinale system fr måling af de rige landes målsætninger g indsatser, sm blev indført med Kyt-prtkllen, samt et strafsystem sm giver stærke incitamenter til verhldelse af de frpligtelser, regeringerne påtager sig. I dag er Kyt-prtkllen den eneste juridisk bindende klimaaftale, der detaljeret specificerer regler g ansvarsfrdelingen fr en række lande. Der skal i København vedtages en juridisk bindende g ratificerbar aftale, der indebærer en frtsættelse af Kyt-prtkllen i periden med frskellige frbedringer. Da USA ikke frventes at ville tilslutte sig Kytprtkllen, skal landet indgå en aftale med sammenlignelige frpligtelser ift. de andre rige lande. Kerneelementer i en juridisk arkitektur fr en klimaaftale i København skal bl.a. være: 6

7 Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København, december 2009 En frpligtelsesperide på 5 år - med mulighed fr at genvurdere aftalen hvis videnskaben tilsiger, at dette er nødvendigt skal være basisår fr de rige landes reduktinsfrpligtelser. Frbedrede natinale rapprterings- g evalueringsregler. Et styrket verhldelsesregime fr de rige lande. Et system fr tidlig varsel ift. lande der er i fare fr ikke at verhlde deres frpligtelser. 7