Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Transkript

1 Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr Brevid Ref. ANSE Dir. tlf Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig ressourcestrategi fra Regeringen blev udsendt 21. maj 2014 med en overordnet målsætning om at dobbelt så meget af vores husholdningsaffald skal genanvendes. Ressourcestrategien Danmark uden affald er udarbejdet i henhold til EU-regulering og national regulering. Ressourcestrategien indeholder følgende overordnede fokusområder: Mindre forbrænding af affaldet og bedre ressourceudnyttelse Reduceret miljøpåvirkning fra affald Kvalitet i genanvendelsen og farlige stoffer skal ud af affaldet inden genanvendelse Styrket offentligt-privat samarbejde om affaldsløsninger Fleksibilitet med hensyn til målopfyldelse og lokalt spillerum for de rigtige løsninger Ressourcestrategien indeholder en lang række initiativer som dels er igangsat og dels skal igangsættes i løbet af de kommende år. Det drejer sig primært om nationale tiltag, der skal understøtte private og offentlige initiativer med sigte på opfyldelse af strategiens målsætninger. Ressourcestrategien er opdelt i mål og forventede effekter, fordi affaldslovgivningen over de sidste mange år er liberaliseret i retning af mindre offentlig regulering med henblik på at udnytte kompetencer og ressourcer bedst. Der er opstillet mål og forventede effekter for både virksomheder og private husstande. Konkret betyder det, at virksomhederne har fået ansvaret for eget affald til genanvendelse, mens kommunen fortsat kan regulere virksomhedernes affald til forbrænding, deponering og særlig behandling. Særligt vedrørende affald fra erhverv I den nationale ressourcestrategi er servicesektoren specifikt nævnt med forventede effekter på minimum 60 % genanvendelse af organisk affald og minimum 70 % genanvendelse af emballager af papir, pap, glas metal og plast. Der er desuden nævnt forventede effekter for haveaffald, elektronikaffald, batterier, shredderaffald og fosfor i spildevandsslam, som gælder for affald fra både virksomheder og private husstande. Den gældende lovgivning begrænser mulighederne for at arbejde med fx fælles indsamling af affald fra private husstande og virksomheder i samme ejendom, selvom affaldet i art og mængde er ens og en fælles indsamling ville være hensigtsmæssig i forhold til støj- og trafikbelastning. Miljøstyrelsen har præciseret, at rammerne er til debat med hensyn til at sikre strategiens mål.

2 Side2/5 Forvaltningen vurderer, at det er oplagt fremadrettet at overveje mulige synergier i forhold til indsamlingsløsninger, hvor affald fra fx detailhandel og mindre serviceerhverv, som med fordel kunne håndteres svarende til affald fra private husstande. Lokalt i Roskilde vil initiativer, som involverer shredderaffald, elektronikaffald og bygge- anlægsaffald være områder, hvor der oplagt kunne overvejes et samspil mellem de lokale virksomheder og kommunen, fordi vi allerede har virksomheder, der har udfordringer med bortskaffelse af shredderafafld og elektronikaffald. I forhold til bygge- og anlægsaffald giver den stadige fokus på uønskede stoffer behov for at overveje kommunens ressourcer og strategi på området. Ressourcestrategien er udarbejdet i sammenhæng med Regeringens øvrige udspil om vækst, konkurrence og energi med et mål om at skabe grøn omstilling i form af jobs og omsætning i dels eksisterende virksomheder og dels i nye virksomheder i relation til øget sortering og genanvendelse. Det er blandt andet skitseret i notatet om lokalisering af et sorteringsanlæg i Roskilde. Særligt vedrørende affald fra private husstande Ressourcestrategien fremhæver adskillige gange, at det er kommunerne, der har det primære ansvar for funktionaliteten af affaldsordninger for affald fra private husstande, men at det bør ske i samarbejde med de private parter, der har kompetence og viden om udvikling af teknologiske løsninger. For private husstande har ressourcestrategien opstillet et mål om minimum 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022, som et nationalt mål, der er vejledende for kommunerne, idet man har præciseret, at man dog forventer, at de enkelte kommuner planlægger ordninger, som samlet bidrager til et nationalt mål på 50 % eller derover til genanvendelse. Husholdningsaffald er i den forbindelse alt affald fra private husstande som fx dagrenovation, papir, pap, glas, metal eller farligt affald som i dag enten hentes hjemme eller bringes til områdepladser, genbrugspladser eller fx på apoteket. Nationalt genanvendes i dag 21 % af affald fra private husstande, mens det tilsvarende tal i Roskilde Kommune er 21 % til genanvendelse, 75 % til forbrænding og resten til deponering og særlig behandling (farligt affald). For private husstande er der desuden en forventet effekt på minimum 75 % indsamlet elektronikaffald til særlig behandling senest i 2018, hvor der nationalt indsamles 68 % i dag. På mødet vil forvaltningen skitsere kommunens affaldsordninger samt fremlægge en foreløbig kortlægning af affaldsmængder i forhold til behandling samt den gældende gebyrstruktur og økonomi på området. Kritikere har både før og efter udsendelse af ressourcestrategien tilkendegivet at opstilling af mål og forventede effekter på genanvendelse i vægtprocent af den samlede affaldsmængde ikke i tilstrækkelig grad sikrer kvalitet i genanvendelsen, når der ikke skelnes mellem genanvendelse af fx farligt affald og papir. Disse overvejelser er efter sigende en del af årsagen til forsinkelsen af ressourcestrategien, hvor Miljøstyrelsen regnede efter på genanvendelse af organisk affald i forhold til miljø og økonomi.

3 Side3/5 Såfremt det nationale mål om 50 % genanvendelse så vidt muligt skal opfyldes i Roskilde Kommune er det nødvendigt at sorteringen både hjemme, på områdepladserne og på genbrugspladsen bliver bedre. Borgerne vil opleve en række ændringer, som vil få betydning for deres oplevelse af affaldsordningerne og dermed indsamlingseffektiviteten for at sikre en øget genanvendelse. Det drejer sig blandt andet om følgende elementer, som har miljømæssig eller økonomisk betydning: kildeopdeling (flere affaldsfraktioner i samme beholder) eller kildesortering (hver sin affaldsfraktion i hver sin beholder) 14-dages tømning mod ugetømning som i dag placering af affaldet ved skel max. antal beholdere pr. husstand eller ejendom forskellige løsninger ved henholdsvis etage- og enfamilieboliger differentiering af løsninger i forhold til sortering i tæt bebyggelse gebyrstruktur i forhold til manglende sortering I forhold til valg af nye indsamlingsløsninger er det naturligt, at tage udgangspunkt i kommunens tilhørsforhold til Kara/Noveren, der på vegne af oplandskommunerne varetager behandling og afsætning af en række affaldsfraktioner. Roskilde Kommune er efter de gældende vedtægter forpligtet til at aflevere affald til forbrænding, deponering og oparbejdning af papir, pap, plast og haveaffald til Kara/Noveren, som enten selv eller via aftaler med underleverandører sørger for behandling af affaldet, mens kommunens selv varetager afsætning af fx glasemballage. På baggrund af samarbejdet i oplandet tog Kara/Noveren i 2013 initiativ til udarbejdelse af en systemanalyse med det mål at identificere og beskrive mulige og hensigtsmæssige løsninger og synergier omkring modtagelse og afsætning af genanvendelige materialer, som kan opfylde de mål, som forventedes opstillet i Regeringens på daværende tidspunkt kommende ressourcestrategi, hvor stordriftsfordele inddrages, hvor det er muligt. Systemanalysen beskriver desuden en række scenarier for indsamling af henholdsvis kildeopdelt affald (flere fraktioner i samme beholder) og kildesorteret affald (hver fraktion i hver sin beholder). Indsamlingen er beskrevet for henholdsvis 2- og 4-kammer beholdere med forskellige frekvenser for indsamling med henblik på vurdering af mulighederne for harmonisering af kommunernes indsamlingsordninger indenfor Kara/Noverens opland. Systemanalysen ser således også på det affald som indsamles i bringeordninger som fx områdepladser samt det affald som afleveres på genbrugspladserne. Kara/Noverens systemanalyse forholder sig til henholdsvis miljø økonomi og service i forhold til valg af løsninger for indsamling og behandling. I relation til MILJØ konkluderer analysen at genanvendelsen kun kan løftes til 47 % uanset valg af løsninger, samt at det forudsætter, at der sker en genanvendelse af det organiske affald, mens kildeopdeling ved aflevering på et centralt sorteringsanlæg giver en marginal forbedring af genanvendelsen. I forhold til CO 2 udledning og kommunens klimamål ses en stor forbedring ved øget genanvendelse i forhold til i dag, hvor en del af det genanvendelige affald går til forbrænding. Genanvendelse af papir og aluminium giver den største CO 2 -rduktion, og

4 Side4/5 selvom indsamling, transport og behandling medfører en CO 2 udledning, så er der samlet store CO 2 besparelser på øget genanvendelse. I forhold til ØKONOMI konkluderer analysen, at øget sortering uanset kildeopdeling eller kildesortering vil medføre en ekstra omkostning pr. ton indsamlet dagrenovation, såfremt et anlæg til centralsortering alene skal dække oplandskommunernes affald. Forskellen er op til ca. 200 kr. pr. ton. Kildesortering er lidt dyrere end kildeopdeling, hvilket skyldes udgifter til indkøb af materiel og indsamling, samt at kildeopdeling forventes at give en bedre pris efter udsortering af en række plastfraktioner. For at opnå udgifter pr. ton affald som er mindre end de nuværende ordninger er det forudsat, at Kara/Noveren samarbejder med andre affaldsselskaber på Sjælland med et samlet opland på til 1 mio. indbyggere. Her er beregnet en besparelse på kr. pr. ton i forhold til i dag. Det er endvidere forudsat, at der udover de tørre fraktioner også sorteres på det tørre restaffald for at opnå en øget genanvendelse. I forhold til forståelse af økonomien er det vigtig at være opmærksom på, at tallene er uden administration og derfor ikke umiddelbart kan sammenlignes med de faktiske omkostninger i fx de nuværende ordninger. Yderligere vil placering af et anlæg til centralsortering uanset placering medføre en udgift til transportudligning i lighed med den udgift, som Roskilde i dag betaler til de øvrige kommuners kørsel til Roskilde Kraftvarmeværk. Analysen har beregnet en anslået ekstraomkostning på ca. 10 kr. pr. ton pr. km For så vidt SERVICE som opleves meget subjektivt, så konkluderer systemanalysen, at få beholdere og få sorteringer generelt opleves som en bedre service end det modsatte, hvor kildeopdeling betragtes som et enklere koncept end kildesortering. Samlet er det systemanalysens konklusion, at i forhold til indsamling så anbefales kildeopdeling til central sortering for det affald, som hentes hos de private husstande, men også at der skal ske en effektivisering af sorteringen på genbrugspladserne. Systemanalysen er i juni måned blevet fremlagt for ejerudvalget (tekniske direktører), der har bedt Kara/Noveren om at udarbejde et beslutningsoplæg, som skal medvirke til at afklare om Kara/Noveren sammen med andre affaldsselskaber skal arbejde videre med planer om etablering af et centralt sorteringsanlæg. Oplægget skal desuden hjælpe kommunerne til at afklare valg af indsamlingsløsninger, idet Kara/Noveren i oplægget vil skitsere mulige gevinster ved harmonisering. Oplægget, der fremlægges i september, vil ifølge Kara/Noveren indeholde tidsplaner for de mulige løsninger. På baggrund af oplægget fra Kara/Noveren om medfinansiering af et anlæg til centralsortering, skal de enkelte kommuner drøfte valg af primært de bolignære indsamlingsløsninger. Disse løsninger skal ses i sammenhæng med områdets fortsatte organisering blandt andet i forhold til forslag om harmonisering af indsamlingsløsninger i kommunerne. Forhold til klima og strategisk energiplanlægning I forhold til de kommende drøftelser omkring kommunens klimamål og samarbejde regionalt i forhold til strategisk energiplanlægning har affaldsområdet en vis betydning, idet konsekvensen af øget genanvendelsen skal ske ved at mindske mængderne til forbrænding. Til gengæld forventes det organiske affald at blive til biogas til enten transport eller opvarmning.

5 Side5/5 Desuden forventes øgede krav til drivmidler som el eller gas fra nye skraldebiler at indgå i de kommende udbud på baggrund af en afvejning af miljø og økonomi. De politiske drøftelser om valg af nye indsamlingsløsninger falder sammen med Affaldsbekendtgørelsens krav om vedtagelse af en 12-årig kommunal plan for håndtering af affald eller ressourcer mindst hver 6. år, hvor den næste plan i princippet skal vedtages senest 1. oktober 2014 for perioden med fokus på perioden indtil En ny affalds- eller ressourceplan skal i høring i minimum 8 uger, således at enhver har mulighed for at se og kommentere forslaget. Forvaltningen vil på udvalgets møde i september fremlægge forslag til vedtagelse af en tidsplan for ressourceplan for Roskilde Kommune samt forslag til proces for involvering af borgerne og andre interessenter i planprocessen.