Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse

Transkript

1 Resume af projekt Aarhus d Udarbejdet af Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation

2 Formålet med projektet Visionen er at give flere borgere mulighed for at fastholde egen tilværelse i plejeboligerne. Ved en rehabiliterende holdning til borgerne i plejeboligerne styrkes borgernes livskvalitet. Målet er således ikke at gøre borgeren uafhængig af hjælp, som det i et vist omfang er tilfældet i hjemmeplejen Hovedformålet med projektet er at udpege og formidle cases, indikatorer og organiseringer i plejeboligerne, som: er afgørende for, at indsatsen har fokus på ældres egne kræfter, selvom svækkelse er en del af hverdagen. skaber succesfuld hverdagsrehabilitering både menneskeligt og økonomisk, for gruppen af svækkede borgere. Det vil ske gennem et praksisnært lærings- og udviklingsorienteret samarbejde med plejeboligenheder og kommuner. Der kan tilbydes inspirationsmøder til plejeboligenheder og kommuner, som vil igangsætte en indsats i forhold til borgerne i plejeboligerne. Projektet skal medvirke til at fremme en indsats, der skal give borgerne et aktivt liv ved egen kraft uanset om der er tale om rehabilitering eller blot en hverdagsrehabiliterende tankegang, der støtter borgernes muligheder for et aktivt liv ved egen kraft i plejeboligen. Målgruppe: Den primære målgruppe i projektet er ledere og medarbejdere på plejeboligområdet, der arbejder eller overvejer at arbejde med hverdagsrehabilitering eller tilsvarende tankegang. Sekundært er målgruppen politikere. Desuden forventes projektet at understøtte en lokal interesse fra pårørende og borgere. Baggrundsovervejelser: Baggrunden for projektidéen er, at kommunerne aktuelt har fokus på hverdagsrehabilitering i forhold til borgere i hjemmeplejen. Modellerne har været inspireret af Östersund Kommune i Sverige, hvor de i de sidste 10 år har arbejdet med rehabilitering i hjemmet. De danske kommuner er meget inspirerede af bl.a. Fredericia Kommune, som har vist en dokumenteret økonomisk og menneskelig gevinst ved systematisk at arbejde med hverdagsrehabilitering. Fredericia kommune har via Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og analysefirmaet Itrack dokumenteret effekten af en indsats, der sætter fokus på hvordan nye borgere i hjemmeplejen hjælpes til, ved en særlig ekstraordinær indsats, at blive selvhjulpne igen, så borgeren kan klare sig uden hjælp fra hjemmeplejen. Næste trin er at finde frem til, om der er den samme effekt hos borgere, der er hjemmeplejebrugere og måske har været det i længere tid. Her forventes der også at være en økonomisk- og menneskelig effekt. I forhold til beboere i plejeboliger er der en spirende interesse for at sætte fokus på beboerens mulighed for at fastholde egen tilværelse og brugen af egne ressourcer. Der er endnu kun få 2

3 erfaringer med at sætte et særligt fokus på mulighederne for hverdagsrehabilitering for borgere i plejeboligerne. Modellerne for hvordan der sættes fokus på hverdagsrehabilitering er i sin spæde start. Projekt Længst muligt i egen tilværelse eller, der er gennemført med støtte fra Helsefonden, har inspireret en del kommuner og giver et bud på, hvad der er vigtigt at sætte fokus på og giver konkrete værktøjer til dette. Projektet har skabt en spirende interesse for indsatsen i plejeboligerne, men dialog og synliggørelse af udbyttet af indsatsen er afgørende for, om der kan ske den fornødne prioritering af indsatsen. Der kan derfor i særlig grad være brug for at udvikle værktøjer og en indsats, som synliggør både den økonomiske- og menneskelige effekt. Der er brug for konkrete historier/cases om vellykket indsats, for at borgere, personale og politikere støttes i troen på, at det nytter at sætte fokus på borgerens ressourcer til trods for, at svækkelsen er en del af hverdagen. Projekt Merliv, støttet af Helsefonden, udarbejdede et idékatalog, der kombineret med netværksmøder skabte stor interesse for, hvordan der kan skabes mere liv i plejeboligerne. Idékataloget indeholdt enkle beskrivelser af erfaringer og god praksis og henviste til konkrete kontakter i forhold til de ideer, der var beskrevet i idékataloget. Projektet vil i høj grad tage udgangspunkt i samme arbejdsform.. En arbejdsform, som er kendetegnet ved at skabe inspiration, skabe læring/erfaringsopsamling, sprede erfaringer og være netværksskabende på samme tid. Målet i dette projekt er at støtte initiativer, skabe netværk, udarbejde, indsamle og formidle materiale samt dele viden og erfaringer om en hverdagsrehabiliterende tilgang i forhold til borgere i plejeboligerne. Et helt særligt opmærksomhedsområde i dette projekt er, hvad der skal til for at borgere, der normalt ikke betragtes som målgruppen for hverdagsrehablitering, kan drage nytte af indsatsen. Konkret kan det være borgere med demens. Den gruppe borgere betragtes oftest som uden for målgruppen i hverdagsrehabiliteringsindsatsen. Det vil ligeledes være et fokus om indsatsen primært skaber livskvalitet for borgere der i forvejen bor i plejeboliger eller om det primært er nye borgere der har glæde af indsatsen. Projektet vil gennem projektperioden indkredse, hvad der er evidens for. I plejeboligenhederne er der manglende viden om, hvorvidt der er en økonomisk gevinst ved at sætte fokus på beboernes hverdagsrehabilitering. Projektet vil derfor have fokus på, hvordan den enkelte plejeboligenhed i hverdagen forsøger at dokumentere den menneskelige- og økonomiske gevinst. Og undersøge om der er særlige prioriteringer eller omprioriteringer, der synes at være afgørende for at opnå den ønskede effekt. Der vil derfor være opmærksomhed på, om der er særlige modeller/valg, hvor indsats og udbytte synes at være særlig effektiv. Lærings- og udviklingsnetværkene forventes også at bruge deres nye erfaringer til at afprøve, hvad der skal til for at opnå størst mulig succes med indsatsen. 3

4 Idékataloget og lærings- og udviklingsnetværkene i projektet skal medvirke til: at give kommunerne et overblik over de valg, som forskellige kommuner har truffet og erfaringerne med disse valg. at afprøve og udvikle en optimal indsats der skaber nytteværdi af en hverdagsrehabiliterende tilgang. at inspirere til flere initiativer med fokus på plejeboligernes beboere. I fase et det første projektår kontaktes en række plejeboligenheder og kommuner med henblik på, at støtte overvejelser om at igangsætte udviklingsinitiativer med en hverdagsrehabiliterende tænkning samt indsamle inspiration. Inspirationsmateriale indsamles og formidles løbende via hjemmesiden og gennem de kontakter, der skabes i og omkring projektet. Indsats Projektet har en udviklingsorienteret og netværksorienteret tilgang til inspiration og videreudvikling af indsatsen, hvis der skønnes at være opstået nye behov for udvikling af værktøjer. Dette kan ske i samarbejde med kommuner eller plejeboligenheder inden for rammen, hvor der er tale om læring og inspiration. Plejeboligenheder og kommuner kontaktes løbende med henblik på videreformidling af erfaringer og materiale. Der afholdes lokale inspirationsmøder i kommuner / plejeboligenheder. Der vil, afhængig af behovet, blive afholdt lærings- og udviklingsskabende netværksmøder mellem plejeboligenheder eller kommuner samt inspirationsmøder i kommunerne eller på plejeboligenheder. Her vil deltagerne kunne høre og udveksle konkrete erfaringer. Der udarbejdes eller kommunerne støttes i, at udarbejde artikler om hverdagsrehabiliterende tilgang i plejeboligerne. Disse artikler sendes til relevante fagblade for fagpersoner og for politikere. Projektet kan med bevillingen tilbyde at sammenskrive erfaringerne i plejeboligenhederne til det, der efterhånden udvikler sig til et Idékatalog. Dette kan tilbydes uanset om kommunen / plejecentret deltager i netværksmøderne. Det materiale, der løbende udarbejdes kan netværks- kommunerne anvende i deres daglige arbejde med at udvikle indsatsen. Andre kommuner kan få materialet tilsendt eller hente materiale på hjemmesiden. Projektet vil løbende arbejde med at udarbejde artikler mv., der skaber interesse for dette uopdyrkede område. Projektet vil være optaget af hvad, der i projektperioden fremkommer af resultater og erfaringer, der er evidens for. 4

5 Projektets resultat og anvendelighed Projektet kan anvendes til: at inspirere til en indsats, der sætter fokus på de muligheder menneskeligt og økonomisk - der er for hverdagsrehabilitering for borgere i plejeboliger. at der løbende kan ske en synliggørelse af de erfaringer, der peger på, hvad der er evidens for i forhold til et rehabiliterende fokus i plejeboligerne. at kommunerne kan fastholde den positive interesse, der er skabt i forhold til et mere aktivt liv for borgere i plejeboliger. Netværksmøder og lokale inspirationsmøder vil medvirke til at udvikle og fastholde fokus på de økonomiske - og menneskelige ressourcer, der er ved at sætte fokus på hverdagsrehabilitering. Artikler mv. skal sikre, at der skabes et bredt kendskab til kommunernes indsats / projektet. Kontakter, netværk og artikler suppleres af en enkel hjemmeside, som vil have fokus på anvendelighed i forhold til tre målgrupper: Personalet, der kan finde erfaringer med forskellige modeller for den faglige indsats. Politikerne, som kan finde erfaringer med forskellige hverdagseffektmålinger, der kan synliggøre den økonomiske og menneskelige effekt. Borgerne, som kan finde fortællinger om, hvad indsatsen har betydet for borgeren. Projektets nyhedsværdi Projektet her vil kunne sætte fokus på mulighederne i en mere aktiv tilværelse for borgere i plejeboliger det der kan betegnes som en hverdagsrehabiliterende tilgang i forhold til de svækkede ældre. Projektet kan bidrage til, at der kommer et øget fokus på hverdagsrehabilitering eller tilsvarende tilgange til indsatsen i plejeboligerne. Dette er et område, hvor det kan være vanskeligt at dokumentere den økonomiske effekt. Derfor vil der i høj grad være fokus på livskvalitetsmulighederne ved en hverdagsrehabiliterende tilgang og andre indikatorer, der kan pege på, hvad der i projektperioden viser sig at være evidens for. 5

6 Projektets gennemførelse og tidsplan Fase 1 første projektår ( ) - Plejeboligenheder og kommuner kontaktes med henblik på udviklings- og netværksmøder og videreformidling af erfaringer og materiale. - Der etableres netværksmøder, og der afholdes lokale inspirationsmøder. - Der udarbejdes artikler om hverdagsrehabilitering i plejeboligerne, om projekt og om netværkene. Disse artikler sendes til relevante fagblade for fagpersoner og for politikere. - Hjemmesiden tilpasses. Plejeboligenheder og kommuner, projektet er i kontakt med, opfordres til at lade inspirationsmateriale blive præsenteret på hjemmesiden eller videregive relevante links, der kan inspirere andre. Fase 2 andet projektår ( ) - I fase to etableres netværksmøder, og der afholdes lokale inspirationsmøder. Der indsamles fortsat materiale, som præsenteres på hjemmesiden. - Der udarbejdes artikler om hverdagsrehabilitering, hjemmesiden og netværkene. Disse artikler sendes til relevante fagblade for fagpersoner og for politikere. Organisering: Projektet ledes og gennemføres af Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation, der har mange års erfaring på plejeboligområdet, personaleområdet og med udviklingsprojekter. Kommunernes bidrag: Kommunerne forventes selv at afholde udgifter til medarbejdere og ledere der deltager, forplejning og eventuel overnatning i forbindelse med netværksmøder, samt udgifter til kørsel. Projektet kan uden udgifter for deltagerne tilbyde at etablere og gennemføre netværksmøderne og opsamling, artikler mv. Med baggrund i projektmidlerne kan der ligeledes tilbydes lokale inspirationsmøder, der inspirerer til at sætte udviklingsarbejde i gang. Formidling og evaluering: Projektets netværksskabende og vidensproducerende arbejdsform vil skabe en løbende formidling i projektet gennem kontakterne, der skabes og formidles i projektet. Materiale til inspiration bliver frit tilgængeligt på hjemmesiden der også indeholder materiale fra hjemmesiden Sidst nævnte hjemmeside indeholder værktøjerne fra projekt Længst muligt i egen tilværelse eller, der har udviklet værktøjer til brug for hverdagsrehabilitering i plejeboligerne. 6

7 Budget Helsefonden søges om følgende beløb til finansiering det første projektår: Projektlederløn (500 timer á 500 kr.) Sekretærbistand (40 timer á 250 kr.) Rejse, kørsel, møder, følgegruppemøder (ved netværksmøder betaler deltagerne selv for forplejning) Kontorhold Bistand til tilpasning og drift af en hjemmeside (City 14 Interactive) Optagelse og redigering af filmklip (City 14 Interactive) Administration og revision Budget for det første projektår kr kr. Helsefonden søges om følgende beløb til finansiering det andet projektår: Projektlederløn (200 timer á 500 kr.) Sekretærbistand (40 timer á 250 kr.) Rejse, kørsel, møder og følgegruppemøder Kontorhold Bistand til tilpasning og drift af en hjemmeside (City 14 Interactive) Administration og revision Budget for det andet projektår kr kr. Ansøger sikrer hjemmesidens drift i minimum et år efter projektets afslutning 7

8 CV Knud Erik Jensen: Konsulent Knud Erik Jensen, Formidlings- og konsulentenheden Udvikling og Dokumentation har bredspektret erfaring fra arbejdet som konsulent ved bl.a.: Projektleder på Socialministeriets tværkommunale projekt Sygemeldt - og i gang, der skulle udvikle grundlaget for den tidlige indsats ( ). Personalechef i Magistratens 1. Afdeling i Århus Kommune ( ). Har deltaget som en central konsulent i Spido-projektet (SocialpædagogiskPraksis i DemensOmsorgen). Et projekt Jydsk Pædagogseminarium gennemførte for Socialministeriet ( ). Knud Erik Jensen er selvstændig konsulent og underviser med primært fokus på plejeboligområdet i de faglige temaer, der er centrale for arbejdet i plejeboligerne (2001-). Er netop ved at afslutte projektet Længst muligt i egen tilværelse eller. støttet af Helsefonden. Har erfaring med at gennemføre evalueringsopgaver. Tidligere medlem af bestyrelsen i det tværvidenskabelige selskab på ældreområdet Dansk Gerontologisk selskab og næstformand i bestyrelsen for Gerontologisk Institut. Er tilknyttet som faglig sagsbehandler for Sygekassernes Helsefonds udviklingsprojekter (1991-). Har gennemført en lang række udviklings-/evalueringsprojekter med støtte fra fonde eller for Socialministeriet. 8