3 s i fasten. 8.marts Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Transkript

1 3 s i fasten. 8.marts Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl Salmer: Hinge kl.9: / Vinderslev kl.10.30: 736/ / ,v Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.«andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem:»ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat 8/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 1

2 sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte:»saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!«men han svarede:»javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«luk 11,14-28 Kære Gud, vi beder dig om at tale dit ord til os nu ved din hellige Ånd, så vi må se den magt, som overgår det onde, og sige ja til at følge dig i liv og i død. Amen. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer, siger Jesus, og udtrykket Guds finger kan ikke andet end skabe associationer. Hvem kender ikke Michelangelos berømte motiv, hvor man ser Guds finger røre ved Adam? Hvis man googler udtrykket Guds finger, er det Michelangelos billede, som straks dukker op på 8/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 2

3 skærmen, og i tilgift får man denne kommentar: Maleren har gengivet det øjeblik, hvor Gud lige har sluppet Adams finger, efter at have vakt ham til live ved at overføre guddomsgnisten til ham. Se, dermed står vi jo over for det, som er kernen i selve skabelsen. Uanset om man nu tror på det ene eller det andet i den sammenhæng, så er det jo givet, at der står en højere magt bagved, en magt, som vil, at gnisten skal blive til og blive overført. I det øjeblik Guds finger rører ved det døde ler, han selv har formet, ja, da bliver Adam forvandlet til et levende menneske, og det samme er tilfældet, da Gud tager et ribben og skaber den første kvinde. Det er Guds finger, som er på spil. Guds finger former og danner hele naturen med alt, hvad den rummer af skønt og herligt, og Guds finger former og danner de første mennesker. Siden var der en anden finger, som kom ind i billedet. Allerede på Bibelens første blade kan vi læse om fjenden, der forklædt som slange har held til at lokke menneskeheden på afveje. Mon Gud har sagt?, lyder det nu, og ikke alene sættes der nu spørgsmålstegn ved Guds ord. Der sættes spørgsmålstegn ved Guds væsen i det hele taget. Jo, for nu tegnes der nemlig et billede af en Gud, der klamrer sig til kongetronen, og som ikke på nogen måde vil dele sin herlighed med andre, og fristelsen 8/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 3

4 til at række ud for at tage den forbudte frugt bliver dermed uimodståelig. Resultatet er en verden, som er besat af det onde og den onde. Det er den virkelighed, vi befinder os i. Jesus bruger billedet af en stærk mand, der fuldt bevæbnet vogter sin gård, og så længe han gør det, kan hans ejendele være i fred. Uvilkårligt kommer man til at tænke på diverse tyranner, som i tidens løb har gemt sig bag tykke mure, så de på den måde kunne være i fred for de kræfter, som var imod dem. Hitler havde sådan et sted i de østrigske alper, Ørnereden ved Berchtesgaden. Saddam Hussein var tilsvarende ganske vanskelig at få ram på. Skulle nogen have planer om at ramme lederen af Nordkorea eller Rusland, ja, så vil det på samme måde være en ganske krævende opgave. For så længe den stærke mand er stærk, og så længe han er fuldt bevæbnet og vogter sin gård, er det svært at få ram på ham, og de, der forsøger, selvom det kun er med ord, kan så kort tid efter ligge lit de parade, samtidig med at tyrannen har travlt med at vaske sine hænder. Men evangeliet er, at Guds finger igen er på spil, i og med at Jesus går omkring på denne jord og gør sine gerninger! Det er det, vi skal sætte en tyk streg under i dag. Vi kan nok på så mange måder synes, at vi lever i en tid, hvor det hele mere og mere kører af sporet. 8/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 4

5 Det gør det på verdensplan, hvor krig og ufred mere og mere tegner billedet. Når bevægelser som ISIS og Boko Haram florerer, så tusindvis af mennesker bliver slået ihjel, ja, så vidner det jo om, hvilken uhyggelig magt det onde er. Når vi her til lands oplever, hvordan mennesker mere og mere blæser på, hvad Gud vil, og hvad Gud har sagt, ja, så peger det i samme retning. Et samfund, som årligt dræber tusindvis af ufødte børn, og som velsagtens om føje tid indfører dødshjælp, ligesom vi har givet grønt lys for vielse af homofile og nu gør det samme med hensyn til juridisk kønsskifte, som det så smukt hedder, jamen, det er jo i den grad vidnesbyrd om en verden, der mere og mere ligner Sodoma og Gomorra, og som mere og mere er et hus, som er fejet og prydet, men tømt for ånd og liv. Det kan godt få én til at bøje hovedet og opgive, fordi det hele ser så håbløst og bundløst ud! Men for den, der har øjne at se med og ører at høre med, er det anderledes. Jo, for når Jesus taler om en, der er stærkere, ja, så peger han med de ord på det, som er sket, da han selv kom til denne verden. Han er den, som er stærkere end den stærke, og som ved sit komme sætter Den Onde stolen for døren, så han på den måde mister sin magt. Det er det, som er det kristne budskab, og som vi må klynge os til, også selvom alt peger i den stik modsatte retning. 8/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 5

6 Vi skal nemlig ikke glemme, at der er noget, der hedder de sidste tider, og vi skal ikke glemme, at for hver gang klokken går en time eller fem minutter, ja, så er vi kommet en time eller fem minutter nærmere den dag, hvor den endelige afgørelse sker. Det er der ganske vist mange, som ikke tror på i vor tid, men det får så være. Det er dog endnu ikke sådan, at man med sin tro kan ændre sandheden til det stik modsatte. Jesus har selv sagt, at der vil komme en tid, hvor det bliver sværere og sværere at være kristen. Sløvhed og ligegyldighed vil præge billedet mere og mere. Forfølgelse af de kristne vil tage til, sådan som vi netop oplever det i vor tid. Et sted siger han direkte, at det er spørgsmålet, om Menneskesønnen overhovedet vil finde troen, når han en dag kommer tilbage. Det gør han nemlig altså kommer igen! Og det kan være, det sker i morgen eller om fjorten dage eller ti år. Én ting er i hvert fald givet: Tidspunktet er nærmere nu end nogensinde før. Jesus har også forudsagt, at i de sidste tider vil der være onde, destruktive kræfter på spil som aldrig før, og jeg tror, det er det, vi oplever i vor tid. Vi kan godt lukke øjnene for det eller ryste på hovedet og sige, at det er en værre omgang dommedagsprædiken, men ikke desto mindre skal det nu nok vise sig at være sandt. Mere og mere vil vort samfund, ja, hele den verden blive præget af modstand mod den kristne tro, og mere og mere vil 8/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 6

7 vort samfund og også vor kirke blive præget af modvilje mod det, som står skrevet, og som dermed er Guds vilje, når det gælder os mennesker. Mere og mere vil det derfor også gå sådan, at vi selv stille og roligt bliver præget af disse kræfter, så vi uvilkårligt glider med mod afgrunden. Mere og mere vil vor kirke ligne et stort, tomt hus, som godt nok er fejet og prydet, men som er så buldrende tomt, så det er oplagt, at syv værre ånder kan flytte ind, så det sidste bliver værre end det første. Ja, det er dystre toner, og hvor er det godt, at vi ikke skal sætte punktum her og bare konstatere, at sådan er det nu engang. Vi tror sandelig på ham, som er større og stærkere end det onde! Og dermed tror vi jo på, at bare vi mennesker lader hans ord få lov til at trænge ind, ja, så må ondskabens åndemagter vige pladsen, fordi han trods alt er den, der er stærkere, og hans magt trods alt er større end det ondes magt. Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede! lød det, da Jesus den dag havde talt til folkeskaren. Der var en kvinde i folkeskaren, som blev så begejstret, så hun ikke kunne tie stille med det. Javist! svarer Jesus, og dermed giver han jo kvinden ret. Vist var Jomfru Maria salig. Ikke bare fordi hun blev mor til Guds egen søn, men først og fremmest fordi hun var et menneske, der var indstillet på at høre Guds ord og bevare det. Det er 8/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 7

8 jo det, vi gang på gang får at vide om denne kvinde, at hun gemte ordene i sit hjerte og grundede over dem. Det er den vej, du og jeg også må gå, hvis det skal siges om os, at vi er salige! Der er så uendelig meget, som i vor tid trækker i den gale retning. Det ser vi i hele verden, i vort land, i vor kirke, og forhåbentlig kender vi os selv så godt, så vi også ser det i vort eget liv. Jo, det kører så uendelig let af sporet for os, og de, der tror, at det nok skal gå alt sammen, og at vi til syvende og sidst nok bliver frelst alle sammen, de gør klogt i at lægge mærke til, at ingen har i den grad advaret mod fortabelsen som vor Herre Jesus! Men for den, der hører Guds ord og bevarer det, er det anderledes. Da ser jeg Guds finger i skaberværket, sådan som det om føje tid udfolder sig, når det rigtig bliver forår. Jeg ser Guds finger, når mand og kvinde forelsker sig, gifter sig og bliver forenet i det hellige ægteskab. Et kunstværk af Guds finger, som Grundtvig kalder det. Jeg ser Guds finger, mår et lille barn bliver født til verden som frugten af mands og kvindes kærlighed. Jeg ser Guds finger, når selv gudløse læger og sygeplejersker gør deres gerning, så syge mennesker bliver raske. Aldrig skal jeg glemme, da jeg for mange år siden besøgte en syg kollega på 8/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 8

9 sygehuset, hvor han lå for døden. Mens jeg var der, pegede den dødssyge mand på læger, sygeplejersker og sygehjælpere og sagde: Ved du, hvad det er? Det er Guds finger! Han har jo ret. Det er Guds finger, når mennesker bliver raske, uanset om det sker på et sygehus eller ved et direkte under. Og fremfor alt ser jeg Guds finger, da Gud sender sin søn til denne verden for at frelse. Jeg ser Guds finger i dåben og i nadveren. Gudsfingrene grande slog kors for din pande. Og en dag skal jeg se Guds finger, når han kommer på himlens skyer for at genoprette alt og knuse det ondes magt for bestandig. Jo, salige er de, som hører Guds ord og bevarer det. De har nemlig noget, som end ikke døden kan tage fra dem. Amen. 8/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 9