Toftevangskolen Indsatsområder

Transkript

1 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf Fax Toftevangskolen Indsatsområder

2 Indhold Indledning... 3 Det professionelle miljø... 5 Teamsamarbejde... 6 Lærer til lærer... 8 It/digitalisering udarbejdelse af strategiplan... 9 Skoledagens organisering Inklusion Klasseskolen SFO/SFK Mødeplan for skoleåret Side 2 af 15

3 Indledning Indsatsområderne for skoleåret adskiller sig fra de foregående år. Skoleområdet har meddelt skolerne, at der for det kommende år ikke bliver udarbejdet en central beskrivelse Indsatsområder og dermed heller ikke stillet nogle krav til de decentrale beskrivelser. Baggrunden for denne beslutning er at skoleåret skal bruges til at skolerne kan forberede indførelse af såvel en ny folkeskolereform samt en ny arbejdstidsaftale for personalet fra august Indsats i forbindelse hermed vil komme løbende. Ud over disse to hovedområder vil der være en særlig indsats omkring digitalisering i Folkeskolen. Alle skoler skal udarbejde en strategiplan for implementering af Den gode digitale skole. De indsatsområder, vi har valgt at beskrive her, er alle områder, der skal bidrage til at gøre skolen klar til at imødekomme skoleåret Overordnet proces for arbejdstidsaftale og reform 1 Juni til september 2013 "klæde" ledelsen på 2 September til oktober 2013 Drøftelser med faglige organisationer 3 November februar 2014 proces på den enkelte skole 4 5 Marts - juni 2014 Planlægning på den enkelte skole August 2014 Implementering af ny Folkeskolereform Implementering af nye arbejdstidsregler Frit efter Martin Tinning/juni 2013/HC Side 3 af 15

4 Model for arbejdet med hvert indsatsområde Proces for arbejdet med indsatsområder (4-trinsraket) i forhold til Udviklingsplan/Skoleredegørelse, Plan for indsatsen Fremlæggelse Pæd. Råd/Skolebestyrelse Inden for hvert udviklingsområde er der fokus på følgende fire områder: Forståelse: Et fælles billede, hvad betyder det, hvilke forventninger stiller det til mig, sætte forståelsen i spil? Viden, metode: Hvad skal der til? Direkte implementering: Hvad gør vi? Forankring: Hvordan ser det så ud? /grundfæstet værdi Side 4 af 15

5 Det professionelle miljø Udvikling af skolens faglige miljø Opnåede mål i henhold til udviklingsplan Alle lærere er bevidste om, at læring skal være tydelig i det fysiske rum. Elevprodukter ophænges og udskiftes løbende. Indretningen på Pædagogisk Center afspejler den pædagogiske tænkning og praksis Videndeling er et naturligt element af skolens daglige pædagogiske praksis. Fagteamene samarbejder om udviklingen og progressionen af de enkelte fag. Undervisningsvejlederne leder det faglige miljø på deres område gennem rådgivning, sparring, videndeling og praksislæring. Undervisningsvejlederne er i samarbejde med ledelsen tovholdere i udviklingen af det professionelle miljø. Undervisningsvejlederne giver fagkollegerne sparring på undervisningen og inspirerer til nye metoder, læremidler m.m. Elevprodukter ophænges og udskiftes løbende. 1. De faglige miljøer er tydelige i det fysiske læringsrum, inspiration fra Englandsturen forår 2013 anvendes. 2. Medarbejderne bruger hinandens kompetencer særlig fokus på lærer til lærer 3. Det fysiske læringsmiljø/læringsrum afspejler aktuelle undervisningsforløb. Følgende indsatser sættes i gang: Videndeling/sparring udveksling af praksis/erfaringer/viden. Undervisningsvejledere, kursus forløb med Ulla Nedergaard: Styrk din vejledning og kommunikation gennem videocoaching. Alle lærere er ansvarlige for at ophænge elevproduceret materiale samt eget produceret materiale til undervisningen. Dette gælder både for egen klasse samt områderne omkring klassen. Punktet er på Teamets kalender, på afdelingsmøderne samt på fagudvalgsmøderne. Alle lærere er ansvarlige for det faglige visuelle læringsmiljø. Der gives derudover 15 timer til fire lærere til at være med til at sikre helhedsudtrykket og æstetik i læringsmiljøet. Camilla Garfort (Indskoling), Christine Kaltoft (Mellemtrin) Karen Pors (Udskoling) Pia Kølle (10. kl.) To lærere tildeles timer for at være tovholdere på det visuelle miljø i hakkene på øverste gang. De to hak -ansvarlige sikrer at punktet kommer på dagsordenen på afdelingsmøderne. Der følges op på et lærermøde. Ansvarlig: Be/KG Side 5 af 15

6 Teamsamarbejde Der arbejdes både i årgangsteam og i fagteam, og arbejdet her understøtter den faglige udvikling på skolen. På baggrund af arbejdet med Den gode skole og professionsforståelsen er vi blevet opmærksomme på, at det er vigtigt fortsat at arbejde med at få en fælles teamforståelse. Lærerne er alle tilknyttet et årgangsteam (primærteam) og kan i øvrigt være ressourcelærere på andre årgange. At alle årgangsteam afholder møder hver 14. dag At møderne afvikles med en god balance mellem praktisk koordinering og relevante, didaktiske drøftelser At årgangsteamene har udarbejdet en fælles årsplan der også indeholder sociale mål for årgangen At årgangsteamene har udarbejdet Teamets kalender med aftaler for både det praktiske og for pædagogiske drøftelser. At årgangsteamet er lærernes rum for sparring og refleksion At pædagogerne deltager som en del af årgangsteamet 4-6 gange årligt At pædagogerne er en del af teamets første TUS At fagteamene fortsat understøtter progressionen i fagene og giver rum for fagdidaktiske refleksioner. Der sættes fokus på årgangsteamene ved to temadage i efteråret 2013, som afvikles af skolens to afdelingsledere. Skolens ledelse giver inspiration til aktuelle pædagogiske drøftelser. (Se kalender) Skolens ledelse udarbejder skabelon for Teamets kalender, hvor der er overskrifter for teamets pædagogiske/didaktiske drøftelser. Lærerne i teamet aftaler i god tid pædagogernes deltagelse med SFO en Årsplan og Teamets kalender er en del af dagsordenen på TUS-møderne. Fremlæggelse Arbejdet i både fagteam og årgangsteam følges af Be og KG. Endvidere evalueres på TUS og FUS. Ansvarlig KG/Be Side 6 af 15

7 Teamets kalender Uge Planlægning Teamets punkter, Pædagogisk/didaktisk Skolens punkter, Pædagogisk/didaktisk August Årsplaner, deadline Opfølgning på inklusionsoplæg før skolestart September Pædagoger deltager Skole-hjem-samtaler CL. Teamaftaler om særlige strukturer. September Trimdagen Genrepædagogik Oktober November Pædagoger deltager sætning for eget teamsamarbejde ud fra oplæg Får vi brugt pædagogtimerne på bedst tænkelige måde? November Juleplaner Det visuelle læringsmiljø, hvordan husker vi det? December Januar FebruarPædagoger deltager Marts Aftaler omkring elevplaner Forberede trivselsdag Opfølgning på CL Det visuelle læringsmiljø, opfølgning Marts Skole-hjem Oplæg om stress, er der noget vi kan tage med i teamet? April April Maj Pædagoger deltager Evaluering af teamets samarbejde Maj Næste skoleår Juni Ansvarlig: KG Side 7 af 15

8 Lærer til lærer Den direkte og konkrete sparring i praksisfeltet viser sig i mange tilfælde at have stor effekt i forhold til anvendelse og praksisforankring. Fokus er på at udnytte og sprede lærernes mange forskellige kompetencer på den enkelte skole. Sparring i praksisfeltet kan være i forhold til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af undervisningen i forhold til afprøvning af nye metoder, lærermidler, organisationsformer etc. Lærer til lærer-træning udvider paletten af muligheder for lærere og ledelse til at gennemføre kompetenceudvikling, der imødekommer den enkelte læreres kompetence-behov Dette indsatsområde sætter særlig fokus på det, der foregår, når en kollega med kompetencer på et specifikt område, formidler ny viden og/eller hjælper med at forankre nye metoder på et givent område i praksis. Da der i Rudersdal Kommune i skoleåret sættes markant fokus på digitalisering i Folkeskolen bl.a. gennem en stærk forøgelse af de digitale værkstøjer, der stilles til rådighed for såvel elever som personale, vil vi med lærer til lærer overordnet set sætte fokus på at øge lærernes Personlige kompetencer Digitale kompetencer HVEM kan modtage sparring: En lærer, der har et specifikt kompetenceudviklingsbehov i direkte relation til egen undervisning HVEM kan give sparring: En lærer, der kan tilbyde vejledning, viden og sparring i forhold til dette et givent kompetenceudviklingsbehov HVORNÅR: Lærer til lærer-forløb foregår i lærerens praksis. Det vurderes ud fra behov og praktiske muligheder hvor lærer til lærer-træning kan indgå. Der er altså mulighed for at indgå i både forberedelsen, gennemførelse eller efterbearbejdning af undervisningen. Der er for kommende skoleår er fra skolestart afsat flg. timer Personale Betegnelse Årstimer KV Lærer til lærer IT/digitalisering 40 ME Lærer til lærer IT/digitalisering 40 MZ Lærer til lærer dans 20 IM Lærer til lærer IT/digitalisering 25 KP Lærer til lærer kl.lærer 10 KP+ IT Lærer til lærer IT/digitalisering 20 CG Lærer til lærer CL 20 Der iværksættes yderligere L til L-forløb i løbet af skoleåret. Side 8 af 15

9 Aftaler lærerne imellem om lærer til lærer-forløb sker med ledelsens opmærksomhed. Opfølgning både i forhold til indgåelse af aftaler, men også efterfølgende er afgørende for at intentionerne bag lærer til lærer-træning bliver realiseret. Ethvert lærer til lærer-forløb rammesættes i samarbejde med ledelsen før det iværksættes. Timernes anvendelse registreres og udbyttet evalueres i samarbejde mellem de involverede lærere og ledelsen. Fremlæggelse Samlet evaluering og fremlæggelse i februar Ansvarlig: KG/HC It/digitalisering udarbejdelse af strategiplan IT er integreret del af skolens undervisning fra kl og er rammen for videndeling, erfaringsopsamling, dokumentation, kommunikation (ekstern og intern) og evaluering. Der anvendes forskellige digitale værktøjer: Interaktive Whiteboards, mobiltelefoner, Ipad, bærbare- og stationære computere Der er øget fokus på særlige lære- og kommunikationsprogrammer for elever med særlige behov I SFO anvendes IT som et pædagogisk værkstøj med fokus på leg og læring. Der skal udarbejdes en overordnet strategiplan for Den gode digitale skole. Udgangspunktet for denne skal være at Skabe bedre læring hos eleverne -It skal integreres i alle fag, del af faget og fagdidaktikken. It skal skabe grundlag for udvikling af nye læringsformer. Udvikle it kompetencer og forståelse hos eleverne Skabe mulighed for overblik over progression Understøtte undervisningsdifferentiering og inklusion Effektivisere arbejdsgange omkring læring. Side 9 af 15

10 Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af tre af skolens IT-sagkyndige, lærere, administrativ leder og skoleleder, som skal udarbejde strategiplan for skolens arbejde frem mod Den gode digitale skole. Yderligere skal gruppen sikre, at der i skoleåret er en særlig fokus på de områder, fag og personale, hvor digitalisering opleves som en stor udfordring. Dette gøres bl.a. ved at afsætte lærer til lærertimer til dette område. Fremlæggelse Strategiplan fremlægges i marts 2014 Ansvarlig: HC Skoledagens organisering Toftevangskolen arbejder i dag ud fra et traditionelt tilrettelagt skema for hele skoleåret dog med 4 omlagte uger i løbet af året. Skoledagen skal tilrettelægges å den bedst muligt tilgodeser elevernes læring og udvikling. Yderligere skal der sættes fokus på at opbygge en hverdag, der understøtter medarbejdernes muligheder for at samarbejde og finde fælles løsninger. For at kunne imødekomme en ny måde at tilrettelægge skoledagen er vores mål i skoleåret at Fremlæggelse Afprøve andre måder at skemalægge At styrke inddragelsen af pædagoger i undervisningen Afprøve faste mødedage for lærerne. 1. I forbindelse med udviklingsarbejdet omkring 10. klasse afprøves en anden struktur for skoledage. Skoledagen vil her blive delt i to moduler og timerne vil samles i større blokke. 2. I forbindelse med skemalægningen for klasse er der afsat mulighed for at lærere kan ønske et fag samlet i blokke i stedet for at fordel dem på hele ugen. Tankegangen for den traditionelle skemalægning har bygget på den daglige dosis. Vi ønsker at afprøve en tankegang, hvor muligheden for sammenhæng og fordybelse opprioriteres. 3. Der indføres faste mødedage for lærerne mandag, tirsdag og onsdag fra (15.45). I den forbindelse indrettes et væsentligt antal lærerarbejdspladser. 4. der nedsættes en udviklingsgruppe, som skal indsamle viden og erfaringer og udarbejde et forslag for en kommende tilrettelæggelse af skoledagen. Erfaringerne samles i februar 2014 med henblik på at kunne få skabt en tilrettelæggelse af skoledage, som lever op til de overordnede mål og kan implementeres i en kommende model for folkeskolen Ansvarlig: HC Side 10 af 15

11 Inklusion Fra skoleåret har den enkelet skole fået tildelt midler til at varetage opgaven omkring inklusion af elever, som tidligere enten har haft et andet skoletilbud eller hvor skolen har fået tilført midler til varetagelse af en elev med særlige behov. I skoleåret har en udviklingsgruppe haft til opgave at gennemgå skolens generelle praksis gennemgå den sagsorienterede praksis udarbejde et dokument for skolens inklusionsforståelse. Dette arbejde er afsluttet med udarbejdelse af to dokumenter 1. indsatsplan for teamets arbejde omkring elever med særlige udfordringer 2. Sådan arbejder vi med inklusion orientering på skolens hjemmeside. Begge dokumenter er vedhæftet som bilag. At implementere ovennævnte retningslinjer i hverdagen og sikre at det bliver et værktøj som danner grundlag for den gode dialog omkring elever med særlige udfordringer. Materialet gennemgås og udleveres til alle medarbejdere. Der etableres en kompetencekoordinatorgruppe bestående at læsevejleder, en AKT-vejleder, en specialpædagog, inklusionsvejleder samt skoleleder. Denne gruppe har faste møder min. en gang pr. måned og derudover ved behov. Der afholdes kursus om inklusion for den samlede personalegruppe i august 2013 På pædagogisk rådsmøde i november deltager leder Jørgen Krebs og socialrådgiver Louise Bertelsen hvor temaet er særlig opmærksomhed i forbindelse med sager, der giver overvejelser omkring underretning Fremlæggelse Arbejdet evalueres løbende og en samlet evaluering fremlægges i april Side 11 af 15

12 10. Klasseskolen Formålet med Rudersdals 10. klasse er at understøtte elevernes udvikling af livsduelighed og glæde ved at lære. Det opnås gennem et målrettet arbejde omfattet tre udviklingsområder: Personlig/social-, faglig-, uddannelsesrettet. De tre udviklingsområder er bærende for hele 10. klasses virksomhed og udgør rammen for både den samlede årsplanlægning og planen for den enkelte elev. 10. klasse er alment dannende og peger frem mod alle ungdomsuddannelser. 10. klasse lægger stor vægt på et intensivt samarbejde med UU-Sjælsø om det samlede 10. klasse forløb og den enkelte elev. Der er formuleret nye mål for 10. klasse Udarbejdelse af ny samlet læseplan for 10. klasse er i gang Udarbejdelse af ny timeplansmodel for 10. klasse er i gang Udarbejdelse af individuel digital elevplansmodel er under udvikling Udarbejdelse af kompetenceudviklingsplaner for lærerne er under udvikling. Eleverne får mod på tilværelsen og tillid til sig selv andre Eleverne opnår faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse Alle gennemfører en relevant uddannelse. Tidsplan Marts - maj 2013: - De elementer punkt 1-5 som kan implementeres i kommende skoleår træder i kraft med det samme. August december Test af digital elevplansmodel - Kompetenceudvikling af lærerne December Kommunikationsmateriale om ny 10. klasse er udarbejdet August Den nye 10. klasse begynder i fuldt omfang. Der er generelt fokus på udarbejdelse en individuel handleplan for den enkelte elev, der målretter en individualiseret indsats i forhold til at understøtte den enkelte elevs konkrete behov. I skoleåret er der fokus teamudvikling/coaching og kompetenceprofil for en medarbejder i 10.klasse: Onsdag den 7. august 2013: Teamudvikling ved coach. Udarbejdelse af Charter formiddag 3 timer. Vision/mission eftermiddag 3 timer. Mandag den 2. september 2013: afklaring fra kl Uge : "Bliv klogere på dig selv" uge fra kl. 9 til kl. 15 med elever og lærere. Efterår 2013: Hvad er rubrics? Rubrikker - at sætte læringsmål, gruppevis eller for hold. Introduktion til sociale, personlige kompetencer, besøg Gladsaxe Skole i samarbejde med konsulent Kirsten Gibson. Ansvarlig Be Side 12 af 15

13 sætning for 10. Klasseskolen Mantziusgården Livsduelighed og glæde ved at lære Eleverne får mod på tilværelsen og en sund tillid til sig selv andre Eleverne opnår faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse Alle gennemfører en relevant uddannelse Principper for 10. klasse i Rudersdal 10. klasse er et lærende fællesskab for både elever og medarbejdere Man kan lære at lære sammen Selvindsigt og en sund tillid til sig selv og andre er en afgørende forudsætning for læring og personlig vækst Det betyder, at alle ønsker at lære og udvikle sig sammen med andre. Det kræver både selvindsigt og omstillingsparathed hos elever og medarbejdere. Det betyder, at 10. klasse systematisk og metodisk udvikler elevernes evne til og udbytte af at arbejde sammen med hinanden i forpligtende fællesskaber. Det betyder, at 10. klasse arbejder systematisk og metodisk med at støtte den enkelte elev til at opnå en positiv selvforståelse og nye strategier til at møde begrænsninger og modstand i tilværelsen. Positive forventninger til fremtiden og egne evner til at forme den, er forudsætning for lyst til livslang læring Personlig udvikling, faglig vækst og motivation til uddannelse er gensidigt afhængige Det betyder, at 10. klasse arbejder målrettet med at styrke elevernes tiltro til egne evner og til at forme deres tilværelse gennem deres handlinger og de valg de træffer. Det betyder, at både undervisning, pædagogiske aktiviteter og vejledningsaktiviteter skal medvirke til understøtte alle tre udviklingsområder: Det faglige, det personlige/sociale og det uddannelsesrettede. Alle medarbejdere i og omkring 10. klasse føler et fælles ansvar for elevernes udvikling Det betyder, at alle medarbejderne arbejder i et forpligtende teamsamarbejde, der er tydeligt rammesat og superviseret af ledelsen. Side 13 af 15

14 SFO/SFK DGI certificering: SFO og SFK har indgået et samarbejde med DGI om en idrætscertificering af institutionerne. Personalet er næsten igennem kursusforløbet som har forløbet over et halvt år. Få skabt gode rutiner der samler os, for at skabe sammenhængskraft, samt give en fælles retning i begge institutioner. Leg og bevægelse skal være en daglig naturlig aktivitet for alle og herigennem fremme glæden ved at være fysisk aktiv samt inspirere børnene til at gribe naturligt til leg og bevægelse i dagligdagen. Organiserede lege i grupper sat i gang hver dag af en times varighed af personalet. To pædagog sat på som primære tovholdere. Både personale og børn bakker hinanden op i legene/aktiviteterne. Altid være klar til at give plads og deltage i planlagte såvel som spontane fysiske aktiviteter. Ansvarlig: NG Side 14 af 15

15 Mødeplan for skoleåret Pæd. råd, lærermøder, temamøder, afdelingsmøder under lærermøde, fagfordeling Emnerne kommer på løbende i henhold til proces for ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler NB! Der skal på de tre afdelingsmøder være afsat tid til denne proces Møde Emne Ansvarlig kl Kursus Inklusion v/hanne Bindslev HC kl lærermøde HC kl teammøder kl lærermøde HC kl lærermøde HC kl Temamøde - teamsamarbejde KG/Be kl lærermøde kl afdelingsmøde kl Lærermøde HC hvornår skal der underrettes? v/louise Bertelsen og Jørgen Krebs fra familieafdelingen kl Pædagogisk råd (m. SFO) kl Temamøde - teamsamarbejde KG/Be kl Lærermøde kl afdelingsmøde kl lærermøde kl Pædagogisk råd (m SFO) temamøde Stressforebyggelse kl lærermøde kl lærermøde kl lærermøde kl lærermøde Side 15 af 15