Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever
|
|
- Kristian Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF METTE FJORD SØ- RENSEN, CAND.SCIENT.POL. MAKROØKONMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG, BA. POLIT. RESUMÉ Samme faglige præsentation vurderes forskelligt fra gymnasium til gymnasium. Der gives højere årskarakterer og mundtlige eksamenskarakterer på gymnasier med fagligt svage elever sammenlignet med gymnasier med fagligt stærkere elever. Samme faglige præstation karaktergives så forskelligt, at det kan betyde op til et helt karakterpoint i elevens endelige gennemsnit i. Gymnasiernes forskellige måleskalaer er et væsentligt problem, da karaktererne dels bruges til optagelse på videregående uddannelser, og dels burde kunne bruges til at vurdere gymnasiernes faglige løftevne. Det er forventeligt, at elevsammensætningen påvirker det faglige niveau. Elevens kompetencer bliver styrket, hvis denne går i en klasse med fagligt stærke elever. Det er en effekt, som i litteraturen kaldes kammerateffekten. I det danske gymnasium kan kammerateffekten også observeres i karaktererne for de skriftlige eksaminer. I gymnasierne er der en såkaldt kammerateffekt, som er veldokumenteret i litteraturen. For årskaraktererne og de mundtlige eksamenskarakterer er billedet omvendt. Her gives højere karakterer til elever på gymnasier med mange svage elever (kontrolleret for elevernes baggrundskarakteristika). Det kan skyldes, at karaktergivningen for disse indeholder et større subjektivt element, da eleverne på det enkelte gymnasium i højere grad vurderes i forhold til hinanden og ikke i forhold til en national standard. Til de skriftlige eksaminer bliver elevernes præstation derimod vurderet ud fra nationale standarder, da opgaverne stilles centralt, og karaktererne bliver givet af eksterne censorer. Årskarakterer og mundtlige eksamenskarakterer er et upræcist mål for elevers kvalifikationer på tværs af gymnasier. I figur 1 ses forskellen i karaktergivning for samme faglige præstation på to gymnasier, hvor der er et karakterpoint forskel i elevernes folkeskolegennemsnit. Ved en mundtlig eksamen vil eleven på gymnasiet med mange fagligt svage elever eksempelvis få 0,4 karakterpoint højere karakter for samme faglige præstation. Figur 1 Forskel til skriftlig eksamenskarakter ved et karakterpoint lavere gennemsnitlige folkeskolekarakter for elever på gymnasium Mundtlig karakter Skriftlig karakter Eksamenskarakter 0,40 - Årskarakter 0,50 0,31 Kilde: Danmarks statistik samt egne beregninger DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 21
2 Forskel i karaktergivningen mellem gymnasier med hhv. mange svage og mange stærke elever Det er efterhånden et kendt faktum, at det påvirker det faglige niveau positivt, når et gymnasium har mange fagligt stærke elever. Det er den såkaldte kammerateffekt. Med kammerateffekten trækker en gruppe stærke elever det faglige niveau op, mens niveauet trækkes ned hos gymnasier med en svag elevgruppe. Kammerateffekt: Gode elever påvirker andres faglighed positivt. Denne effekt fremgår tydeligt af de skriftlige eksamenskarakterer i gymnasiet. Men for de mundtlige karakterer og årskarakterer ser det ud til, at effekten er den stik modsatte: Denne analyse viser, at selvom man kontrollerer for elevernes baggrundsfaktorer (forældres uddannelse, køn, karakterer i folkeskolen mv.), gives der højere mundtlige karakterer og årskarakterer i gymnasier med svage elevgrupper. Der gives systematisk højere mundtlige karakterer på gymnasier med mange svage elever. Figur 2 Elevsammensætningens betydning for karakterniveau Eksamenskarakter Årskarakter,,4,2,8,,4,2 5,8 5,,,4,2,8,,4,2 5,8 5, Mundtlige karakter 9,5 8,5,95,5,35,05 9,5 8,5,95,5,35,05 Kilde: Danmarks statistik samt egne beregninger,,4,2,8,,4,2 5,8 5,,,4,2,8,,4,2 5,8 5,,05,35 Skriftlige karakter,5 Gymnasiets elevers folkeskolegennemsnit,95 8,5 9,5 8,5,95,5,35,05 9,5 En given elev kan forvente højere mundtlige karakterer ved at gå på et gymnasium med mange svage skolekammerater end på et gymnasium med mange stærke elever, og vice versa for de skriftlige karakterer. De skriftlige karakterer opfører sig, som man ville forvente med kammerateffekten. Her er der en positiv sammenhæng mellem den karakter, eleven får, og klassekammeraternes karaktergennemsnit fra folkeskolen. Det afbildes ved, at kurven stiger mod De skriftlige karakterer opfører sig som forventet. DANSK ERHVERV 2
3 højre. Det modsatte gør sig imidlertid gældende for de mundtlige karakterer, hvor karakteren (igen kontrolleret for individuelle baggrundsfaktorer) er faldende, hvor der er flere stærke elever. Årskaraktererne stemmer heller ikke overens med, hvad vi ved om kammerateffekten. Selvom der som før nævnt er kontrolleret for relevante baggrundsfaktorer for den enkelte elev, så får eleverne stadig højere årskaraktererne i de gymnasier, der har en fagligt svag elevgruppe. Det gør sig gældende for både de skriftlige og de mundtlige årskarakterer. Ud over forskellen i hældningen på kurverne i figur 2 kan man også se, at der generelt er en niveauforskel mellem de skriftlige og de mundtlige eksamenskarakterer. Figur 3 illustrerer, at denne forskel bliver mindre, jo stærkere fagligt gymnasiet er. Dog er der, også på de stærkeste gymnasier, en forskel. På et gymnasium med mange svage elever, hvor folkeskolegennemsnittet er helt nede på,5, er de mundtlige karakterer omkring 1,5 karakterpoint højere end de skriftlige, mens der på et fagligt stærkere gymnasium, med eksempelvis 8,5 i folkeskolegennemsnit, er 0, karakterpoint i forskel. Mundtlige karakterer ligger generelt højere end skriftlige karakterer. Figur 3 Karakterforskellen ml. elevernes mundtlige og skriftlige eksaminer på svage og stærke gymnasier 2 1,8 1, 1,4 1,2 1 0,8 0, 0,4 0,2 0,05,35,5,95 8,5 9,5 Gymnasiets elevers folkeskolegennemsnit Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Med tallene fra figur 1 kan elevernes faktiske præstation til en mundtlig eksamen gøres op. Tager man en gennemsnitlig elev, der går på et gymnasium, hvor kammeraterne har i karaktergennemsnit fra folkeskolen, vil denne elev få en mundtlig eksamenskarakter, der er 0,4 point højere end, hvis helt samme elev gik på et gymnasium, hvor kammeraternes karaktergennemsnit fra folkeskolen ligger på 8. Og det er vel at mærke for samme faglige præstation. Sammenvejes tallene med mængden af mundtlige og skriftlige års- og eksamenskarakterer på et eksamensbevis, så vil den samme faglige præstation belønnes med 0,39 karakterpoint ii mere på det førstnævnte gymnasium. På svage fagligt svage gymnasier er forskellen mellem skriftlige og mundtlige eksamenskarakterer højere. Samme elev får forskellig karakter for samme præstation på forskellige gymnasier. DANSK ERHVERV 3
4 Samme effekt for stærke og svage elever Ovenstående tendens kunne også forklares ved, at de svage elever generelt klarer sig bedre i de mundtlige eksaminer end i de skriftlige. Såfremt dette er tilfældet, vil gymnasier med mange svage elever have en tendens til at klare sig bedre målt på de mundtlige karakterer. Figur 4 illustrerer dog, at dette ikke er tilfældet. De fire grafer viser nemlig, at det ikke kun er de svage elever, der får en ekstra bonus, når de mundtlige eksamenskarakterer uddeles. Det samme gør sig gældende for de stærke elever på et svagt gymnasium. Tendensen er den samme for både stærke og svage elever. Dermed skyldes sammenhængen ikke blot, at svage elever er relativt bedre til at gå til mundtlige frem for skriftlige eksaminer. Figur 4 Elevsammensætningens betydning for elevgruppers karakterniveau Mundtlige karakter Skriftlige karakter Eksamens- 8 8 karakter,5,5,5,5 5,5 Elever med lave folkeskolekarakterer 5,5 5 Elever med høje folkeskolekarakterer 5 9,5 8,5,95,5,35,05 9,5 8,5,95,5,35,05 Årskarakter 8,5 8,5,5,5 5,5 5,5 5,05,35,5,95 8,5 9,5 5,05,35,5,95 8,5 9,5 Gymnasiets elevers folkeskolegennemsnit Kilde: Danmarks statistik samt egne beregninger Anm.: Elever med hhv. høje og lave folkeskolekarakterer er opgjort, som den tredjedel af elever med henholdsvis det højeste og det laveste karaktergennemsnit. DANSK ERHVERV 4
5 Mønsteret viser sig altså både for de svage og de stærke elever på de svage gymnasier, hvilket antyder en systematisk tendens til, at de svagere gymnasier giver højere karakterer i de mundtlige eksaminer og årskarakterer, så gymnasiets samlede gennemsnit nærmer sig midten af karakterskalaen. Det er imidlertid ikke hensigten med karaktersystemet. Gymnasier med mange svage elever giver systematisk for høje mundtlige karakterer. Det burde være sådan, at gennemsnittet på landsplan ligger på midten af karakterskalaen, så det både er muligt at sammenligne gymnasiernes præstationer generelt, men endnu vigtigere, så elever landet over kan sammenlignes på objektiv vis, da det er et afgørende parameter for deres senere optagelse på en videregående uddannelse. Forskel i bedømmelses- og eksamensformen er forklaringen Tallene viser, at jo mere subjektiv bedømmelsesformen og eksamensformen er, des større effekt har det på karakteren. Mundtlige karakterer er mere ramt end de skriftlige, og årskaraktererne mere end eksamenskaraktererne. I de skriftlige eksaminer udarbejdes opgaverne centralt af Undervisningsministeriet, således at opgaverne i praksis er ens for alle. Ligeledes bedømmes opgaverne af eksterne censorer. Derved sikres det, at eleverne på tværs af gymnasierne kommer op i det samme pensum og får en objektiv bedømmelse. Den enkelte lærer har ikke mulighed for at påvirke de skriftlige eksaminer. De mundtlige eksaminer udarbejdes af den enkelte faglærer i samarbejde med en ekstern censor. Derved vil eksamensspørgsmålene varierer i betydeligt omfang mellem både de enkelte klasser og de enkelte gymnasier. Ligeledes kan sværhedsgraden i eksamensopgaverne variere. Læreren vælger, hvilke dele af pensum eksamensspørgsmålene skal stilles til. Herudover er det også en væsentlig detalje, at de mundtlige karakterer bliver givet i en kontekst, ud fra relative sammenligninger med elevens øvrige klassekammerater. Derved siger den mundtlige karakter i højere grad noget om elevens faglige niveau sammenlignet med dennes klassekammerater, end den mundtlige karakter siger noget om elevens faglige niveau i forhold til landsgennemsnittet. Dette synes der at være klar evidens for, jf. figur 2 og 3. Mundtlige eksaminer er designet således, at karaktererne i højere grad gives ud fra en relativ sammenligning af eleverne til den pågældende eksamen. Både den skriftlige og mundtlige årskarakter lider også under ovenstående problematikker. Endvidere fastsættes årskarakteren i det enkelte fag af faglæreren, uden nogen form for ekstern censor. Dermed bliver det lærerens vurdering alene, der danner grundlag for karaktergivningen. Den skriftlige årskarakter har som før nævnt lidt mindre problemer end den mundtlige. DANSK ERHVERV 5
6 Karakterer skal kunne sammenlignes på landsplan Sammenligning af faglighed er i mange henseender nødvendig og gavnlig. Eksempelvis når de studerende skal søge ind på de videregående uddannelser, eller når gymnasiernes evne til at løfte elevernes kundskaber skal evalueres. Her er korrekt afgivne karakterer det bedste redskab til sammenligningen. Men når karaktererne er præget af den form for skævhed, som er dokumenteret ovenfor, så er det et problem. Karakteren er den bedste proxy for elevers faglige niveau. For at karaktererne skal være anvendelige til det ønskede formål, bør de som minimum opfylde følgende to kriterier: 1. Karakteren skal måle det, vi ønsker at måle: Elevens faglighed i et givent fag 2. Karakteren skal afspejle elevens evner, sammenlignet på tværs af gymnasier. Som beskrevet tidligere er de to ovenstående kriterier ikke entydigt opfyldt for gymnasiekaraktererne. Disse burde i højere grad være absolutte i den forstand, at den samme faglige præstation skal give den samme karakter, uanset hvilket gymnasium karakteren gives på. Set på landsplan bør de afgivne karakterer derfor følge en normalfordeling, der tilnærmelsesvis ligger med karakteren i midten af fordelingen. Men de foregående analyser peger på, at det ikke kan siges at være tilfældet for hverken årskaraktererne eller de mundtlige eksamenskarakterer. Afgørende kriterier for at måle faglighed på tværs af gymnasier. Som karakteruddelingen generelt er strikket sammen i dag, er de to ovenstående kriterier ikke opfyldt fyldestgørende, og man er nødt til at tænke i alternative eksamensformer, så vi kan få en mere objektiv vurdering af den enkelte elev. Konklusion I vurderingen af landets gymnasier er det nærliggende at benytte karaktererne til at sammenligne præstationerne. Denne analyse har imidlertid dokumenteret, at det ikke er alle tilgængelige karakterer, der er egnede til et sammenligningsformål. Således er det kun de skriftlige eksamenskarakterer, der umiddelbart virker til at give et retfærdigt billede af, hvordan gymnasierne klarer sig i forhold til hinanden, da de mundtlige karakterer og årskaraktererne i alt for høj grad er udsat for forstyrrende elementer. De mundtlige karakterer kan ikke bruges til at sammenligne mundtlige færdigheder på tværs af gymnasier. Dermed skal det ikke være sagt, at de skriftlige eksaminer omfavner samtlige af elevernes kundskaber fx er elevernes evne til at formulere sig mundtligt også en stor del af elevernes faglighed. De skriftlige eksaminer måler således kun det, som de skriftlige eksaminer nu engang måler. Konstruktionen af de mundtlige eksaminer, og derved den karaktergivning, som eksaminerne kaster af sig, gør det blot yderst vanskelligt at sige noget om forskellene mellem elevernes mundtlige færdigheder på tværs af gymnasier. Mundtlig fremstilling er også en del af fagligheden, men bør testes på en mere objektiv måde Det er uheldigt i det omfang, man vil måle elever fra forskellige gymnasier op mod hin- DANSK ERHVERV
7 anden, som man gør hvert år ved at lade gymnasiets karaktergennemsnit på tværs af både mundtlige og skriftlige eksamens- og årskarakterer være bestemmende for hvem, der får adgang til landet videregående uddannelser. Samtidig er det noget, man bør være opmærksom på, når man foretager analyser af gymnasiernes præstationer på et mere overordnet niveau. Ovenstående resultater danner eksempelvis baggrunden for, at Dansk Erhverv i en ny analyse af gymnasiernes evne til løfte deres elever fagligt valgte at se bort fra de mundtlige eksamensresultater på gymnasierne. Dansk Erhvervs gymnasieeffekt iii er udregnet ved udelukkende at medtage de skriftlige prøver. Dette skyldes, at de skriftlige eksaminer vurderes at være de mest retvisende, når faglighed i form af karakterer skal sammenlignes på tværs af gymnasier. Dansk Erhvervs gymnasieeffekt medtager af ovenstående grunde kun de skriftlige eksaminer. På grund af karakterernes store betydning, bør der igangsættes et arbejde for at sikre at samme målestok anvendes på tværs af gymnasier, når der gives årskarakterer og mundtlige eksamenskarakterer. En løsning kunne være at skabe et rejsehold, der har til opgave at evaluere karaktergivningen på tværs af landets gymnasier, en anden mulighed er, at anvende andre faglærer end elevens egen underviser som eksaminatorer, eller at indføre flere skriftlige eksaminer, der suppleres med mundtlige forsvar. Nødvendigt med initiativer, der sikrer større sammenlignelighed. DANSK ERHVERV
8 OM DENNE UDGAVE Mundtlig karakterinflation på gymnasier med mange svage elever er 21 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. NOTER i Hvis to gymnasier har 2,5 karakterpoint i forskel i elevernes folkeskole gennemsnit ii Tallene findes ved at antage, at den skriftlige eksamenskarakter er elevens sande faglige niveau, og derefter fratrække misvisningen i de andre karakterer, som findes ved hældningen på kurverne i figur 2. Det samlede tal kan variere lidt, alt efter hvordan vægtningen af skriftlige og mundtlige karakterer er på eksamensbeviset. iii Dansk Erhvervs Perspektiv 2014 #20: Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne DANSK ERHVERV 8
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
Læs mereEksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Læs mereUdbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mereStore forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne
Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereSommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet
Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereJanteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mere60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%
Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereDer skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereDet rigtige uddannelsesvalg
Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker
Læs merePositive effekter ved konkurrenceudsættelse
Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at
Læs mereÆldre er en attraktiv arbejdskraft
Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende
Læs mereLastbilerne viser væksten!
Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereMilliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mere33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem
33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mereIt er hovednøgle til øget dansk produktivitet
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for
Læs mereHele landet er med i opsvinget
Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets
Læs mereDanskerne vil ha velfærdsteknologi
Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan
Læs mereStor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor
Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereBlodfattig højkonjunktur kalder på reformer
2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereSelskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet
ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver
Læs mereKonkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst
Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved
Læs mereØget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF
Læs mereBest practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst
Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi
Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været
Læs mereDeleøkonomiens vækstpotentiale
Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereVækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op
Vækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Dansk økonomi har længe været i vækstmæssig krise. Trods den nærmest ikkeeksisterende vækst er beskæftigelsen
Læs mereBedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv
Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad
Læs mereService bag 334.000 eksportarbejdspladser
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-
Læs mereEr vi klar til Disruption?
Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger
Læs mereDanskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk
Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,
Læs mereANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner
ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af
Læs mereKonkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor
Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige
Læs mereJobskabelsen i Business Regions
Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende
Læs mereMillioner at spare ved at reducere sygefraværet
Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i
Læs mereBred opbakning til Danmarks medlemskab af EU
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU Danskernes opbakning til EU står stadigvæk stærkt efter en periode med uro i
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016
ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem
Læs mereDe positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger
De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Flere analyser
Læs mereNye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.
Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både
Læs mereTopskat straffer vækstiværksætteri
Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser
Læs mereRige samfund er servicesamfund
1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK
Læs mereFå kvinder i fødekæden
Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed
Læs mereANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier
ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Uinteresserede jobansøgere er et stort problem for danske virksomheder Den danske økonomi buldrer fremad, og virksomhederne
Læs mereIkke alle kommuner er på jobtoget
Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede
Læs mereIt-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år
It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.
Læs mereANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere
ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF MORTEN JUNG Der er et potentiale ved at konkurrenceudsætte mere, vurderer
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette
Læs mereANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang
ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog
Læs mereEr vi klar til konkurrencestaten?
Er vi klar til konkurrencestaten? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den internationale konkurrence bliver stadigt hårdere.
Læs mereMange bække små delegation af lovgivningsmagt tager til i omfang
1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Mange bække små delegation af lovgivningsmagt tager
Læs mereStore gevinster ved sundhedsforsikringer
Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private
Læs mereHer skabes arbejdspladserne
Her skabes arbejdspladserne AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Siden arbejdsmarkedet vendte i 2013, er beskæftigelsen steget med knap 160.000 personer og beskæftigelsen er nu på samme niveau
Læs mereIllegal handel er meget udbredt
Illegal handel er meget udbredt AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ I Danmark eksisterer der et betydeligt salg af
Læs merePigerne er bedst til matematik i gymnasiet
ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereDanmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP
Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear
Læs mereVækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering
Vækstivrige virksomheder opgiver traditionel finansiering AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON. OG KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Dansk erhvervsliv har længe været
Læs mereANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende
ANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF, RASMUS LARSEN LINDBLOM Flere foretrækker private end offentlige plejehjem
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer
ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft løfter
jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund EU s Persondataforordning koster danske virksomheder ca. 8 mia. kr. Den 25. maj træder EU s Persondataforordning (GDPR General
Læs mereUnge mangler det digitale mindset
Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund eprivacy-forordningen rammer hårdt i kølvandet på GDPR Fredag den 25. maj 2018 var en skillelinje for alle danske virksomheder,
Læs mereÆndringer i beskæftigelsen siden finanskrisen
Ændringer i beskæftigelsen siden finanskrisen AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Da finanskrisen i tredje kvartal 2008 ramte dansk økonomi begyndte beskæftigelsen her til
Læs mereOptimisme i videnserviceerhvervene
Optimisme i videnserviceerhvervene AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND.POLIT., PH.D., OG CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL. RESUME En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at
Læs mere% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke
ANALYSENOTAT Black Friday 2016: kan forbrugsfesten fortsætte? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD De senere par år har den danske detailhandel taget den amerikanske
Læs mereANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet
ANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet AF MARKEDSCHEF LONE RASMUSSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Juletiden er for danskerne tæt forbundet med julegaveindkøb. Mange gaver
Læs mereANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det?
ANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ENERGIPOLITISK CHEF SØREN BÜCHMANN Et flertal af kommunalpolitikerne
Læs mereANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed
ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og
Læs mereNye spilleregler i erhvervslivet
Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det
Læs mereNotat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005
KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk
Læs mereANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord
ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT ØKONOM JENS UHRSKOV HJARSBECH, CAND. POLIT Fremgang på arbejdsmarkedet Det går langsomt fremad i dansk økonomi,
Læs mereE-grænsehandel koster dyrt
E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt
Læs mereANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år
ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik
Læs mereANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud
ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Velfærd og erhvervsvilkår er hinandens forudsætninger God velfærd og gode
Læs mereANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak
ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem
Læs mereMilliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for øget konkurrenceudsættelse AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN,
Læs mere