Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag
|
|
- Maja Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lisbjergskolen Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag Vision Lisbjergskolen er en skole, der skaber rum for lærende fællesskaber af børn og unge, medarbejdere og borgere, og hvor demokratiske styrings- og livsformsværdier er synlige i hverdagen. Værdier i virkeligheden Vi arbejder indenfor en værdibaseret ramme, som løbende udmøntes i drøftelser elever og voksne indbyrdes af, hvad en værdibaseret ramme betyder og i beslutninger om konkrete handlinger og konkrete anvisninger på, hvordan man som elev og som voksen kan og skal agere, så man ved sig indenfor rammen. Det værdifulde fællesskab på Lisbjergskolen er: hvor den enkelte har mulighed for at udfolde sig af lyst hvor den enkelte har rettigheder og bliver anerkendt og lyttet til hvor hver enkelt gives deltagelsesmuligheder og dermed værdsættes som bidrager til fællesskabet hvor der er en fordring og forpligtigelse til den enkelte om at vise respekt og tolerance i forhold til andre hvor det er en fordring og forpligtigelse til den enkelte at tage medansvar for sig selv og for fællesskabet Det gode rum og den gode ramme for den enkelte i et fællesskab er der, hvor det er lysten, der får lov til at drive værket i samklang med, at fællesskabet fremtræder gensidigt forpligtende. Det er de værdier, vi arbejder på skal sidde i vores vægge, og som skal være styrende for vores daglige samvær og samvirke mellem eleverne indbyrdes, mellem elever og voksne og mellem voksne indbyrdes. Læring, udvikling, dannelse Skolen forstår den enkeltes dannelsesudvikling som en lærende vekselvirkning mellem selvbestemt at lære sig om og udefra bestemt at lære af sin omverdens betingelser og muligheder. Skolen har noget betydningsfuldt at sige børn og unge. Den taler i et sprog, børn og unge forstår, og den lytter, når de taler. Skolen danner til aktivt medborgerskab. Alle i skolen har rettigheder, medansvar og håndgribelige deltagelsesmuligheder.
2 Kvalificeret selvbestemmelse som dannelsesideal og mål Skoleundervisning og skolefritid er baseret på et fælles pædagogisk grundlag: Skolens pædagogiske platform. Platformen markerer grundlaget for, hvordan vi som skole og som lærere og pædagoger løser den pædagogiske opgave i forhold til fællesskabet og i forhold til den enkelte elev. Menneskesyn og pædagogisk opgave: Det er et grundsyn, at barnet fødes ind i verden med sit anlæg og sin trang til at blive sig selv. Læreres og pædagogers opgave er at give barnet og den unge de bedste muligheder for at danne sig i forlængelse af sine anlæg og i samspil med omverdenens betingelser og muligheder. Det vi sige, at opgaven er at understøtte barnets og den unges lyst til at lære verden at kende og evne til at begå sig i livet. Opgaven er, at udvikle individet og fællesskabet, så det agerer kvalificeret selvbestemt. Læring, udvikling og dannelse forstår og understøtter vi i fire indbyrdes integrerende tilværelseskompetencer: Videnskompetence, som udtrykker barnets og den unges udadrettede kvalificeringsbestræbelse. Færdigheder. Handlekompetence, som udtrykker barnets og den unges udadrettede selvbestemmelsesbestræbelse. Viden om handlemuligheder, kritisk bevidsthed om handlemuligheder. Social og kulturel bevidsthed. Samfundsforståelse. Selvvurderingskompetence, som udtrykker barnets og den unges indadrettede kvalificeringsbestræbelse. Evne til selvrefleksion. lære-at-lære strategier. Udvikling af realistisk selv-perspektiv. Værenskompetence, som udtrykker barnets og den unges indadrettede selvbestemmelsesbestræbelse. Selv at mærke egne følelser. Selv at vide, hvad der er det rigtige at gøre. Selv at forstå andres følelsesmæssige behov. Udadrettethed Videnskompetence Selvvurderingskompetence Handlekompetence Værenskompetence Indadrettethed Opgaven er, at lærere og pædagoger hjælper barnet og den unge i bestræbelserne på at være og blive sig selv. At hjælpe betyder, i denne forståelse, at skabe lærings- og udviklingsmiljøer som på samme tid
3 Ser barnet og den unge som den jeg er. Viser barnet og den unge hvem eller hvad jeg kan blive. Udfordrer barnet og den unge til at mestre det jeg kan lidt mere og lidt bedre. Rummer barnet og den unge, så jeg kan mærke, at jeg hører til her. Lærer og pædagog Hvordan støtter I mig i det, jeg skal kunne? Forældre Hvordan støtter I mig i det, jeg skal kunne? Lærer og pædagog Hvordan ser I mig? Mestringshenførende rettethed: Giv mig passende udfordring på det, jeg kan, til det jeg næsten kan Lærer og pædagog Hvordan viser I mig, hvad eller hvem, jeg kan blive? Selvhenførende rettethed: Se mig som den, jeg er Andenhenførende rettethed: Vis mig, hvem eller hvad jeg kan blive Forældre Hvordan ser I mig? Fællesskabshenførende rettethed: Lad mig høre til og være ligesom dig Forældre Hvordan viser I mig, hvad eller hvem, jeg kan blive? Lærer og pædagog Hvordan synes I, jeg skal høre til? Forældre Hvordan synes I, at jeg skal høre til?
4 Den pædagogiske platform er blandt andet operationaliseret på disse områder: Selvfortælling/ portefølje Udviklingsplan for den enkelte elev Organisering af lærings- og udviklingsrum i børne- og voksenhøjde (link til pædagogisk platform) Rummelighed Skolen er rummelig og inkluderende. Den giver plads til, og skaber rum for, kulturel, social og kompetencemæssig forskellighed. Målet er, at alle anerkendes som bidragende deltagere i skolens og lokalområdets fællesskaber. Det betyder, at de inkluderende lærings- og udviklingsrum er indrettet, så de giver de bedste muligheder for at lære forskelligt. Børns og unges forskellige behov anerkendes og tilgodeses. Der er særligt fokus på børn og unge med særlige behov.. Det betyder også, at de inkluderende lærings- og udviklingsrum er differentierede og fleksible, så de giver plads til forskellige pædagogiske bestræbelser og forskellige læringsforudsætninger og måder. Det betyder endvidere, at der er fokus på at skabe sammenhæng og fleksibilitet i overgange i et samlet 0-18 års perspektiv. Global orientering lokal forankring Ambitionen er, at alle børn og unge, i forhold til deres aktuelle erfaringer, møder, inspireres og udfordres af den globale omverdens differentierede, åbnende mulighedsrum. Samtidig skal alle børn og unge opleve tilhørsforhold og forankring i konsoliderende og integrerende lokale fællesskaber. Lærings- og udviklingsrum skal være afsæt for, at børn og unge inspireres og udfordres til at forholde sig udadrettet, globalt til deres omverden og dermed til det, de endnu ikke har viden om eller erfaringer med. Samtidig skal alle børn og unge støttes i og hjælpes til, at de i deres lærings- og udviklingsproces får skabt sammenhæng mellem tidligere erfaringer og dét nye de opdager, undersøger og når til erkendelse af. Lærings- og udviklingsrum skal derfor give alle børn og unge de bedste muligheder for dynamisk dannelse i levende vekselvirkning - mellem at forlade det kendte for at begive sig på opdagelsesrejse i det ukendte - og at komme hjem med nye erfaringer og erkendelser, som kan integreres med og forankres i forhold til tidligere erfaringer og erkendelser.
5 Organisatorisk grundlag Differentierede og integrerende lærings- og udviklingsrum Læring og udvikling i skolen er betinget af, at skolen formår pædagogisk og organisatorisk at skabe betingelser for læreprocesser. Vi forstår læring som betinget af processer, hvor 2 lærings- og udviklingsdynamikker spiller sammen: Læring og udvikling som en konstant rejse/ pendulering mellem udrejse og hjemkomst mellem at rejse i og udforske det ukendte og at komme hjem med nye erfaringer, som skal integreres i forhold til tidligere erfaringer. Læring og udvikling i spænding mellem: o ydre bestemthed, som individet dannes og rettes af (pligt) o og indre selvbestemthed, som individet retter sig mod med fokus på, at individet danner sig (lyst). Disse dynamikker giver denne modelbeskrivelse for pædagogisk og organisatorisk uddifferentiering af skolens lærings- og udviklingsrum: Rettet af ydre styret Pligt Hjemmetid Obligatoriske hold Hjemmeområde Specialiserede fagområder Hjemme Hjemkomst Ude Integration Differentiering Udrejse Tilbudsaktiviteter Selvbestemt samvær Selvbestemte aktivitetshold SFO i hjemmeomr Potentielle rum SFO i uderum Rettet mod - sevbestemthed Lyst/ret Læreprocesser kan i denne forståelse sammenlignes med en uophørlig erfaringsrejse: Mellem at rejse ud i det ukendte for at opdage og lære nyt og at vende hjem til det kendte, hvor der er ro til at integrere den nyerhvervede viden og erkendelse. Nogle gange rejser vi udelukkende styret af lyst, andre gange bestemt af pligt - ofte både styret af lyst og bestemt af pligt.
6 Hjemmerummet/ hjemmedimensionen Alle børn og unge skal have et sted at høre til et sted at komme hjem til. Hjemmerummet/ hjemmedimensionen er dér, hvor barnet og den unge støttes i at integrere ny viden og ny erkendelse i forhold til dét barnet og den unge allerede har i sin erfaringsbagage. Hjemmerummet er det stabile. Her møder barnet og den unge sin primære voksne og de andre børn eller unge i hjemmegruppen. I indskolingen er hjemmegruppen aldersintegreret (0.-2.) På mellemtrinnet er hjemmegruppen årgangsdelt, men der arbejdes også aldersintegreret i hjemmedimensionen I overbygningen er hjemmegruppen årgangsdelt. Der er afsat hjemmetid på ugeskemaet. I hjemmetiden er der fokus på oplevelsen af helhed og sammenhæng på læringsmæssig og på social integration. Her skal man lære at fungere med og give plads til forskelligheden. Uderum/ udedimensionen Vi lægger vægt på at give børn og unge mulighed for at lære i en bred vifte af lærings- og udviklingsrum både de ydre bestemte/ obligatoriske og de selvbestemte/ frit valgte. På alle niveauer (indskoling, mellemtrin og overbygning) er eleverne placeret på kompetencedifferentierede hold (på tværs af årgange) i dansk og matematik. Her er det den enkelte elevs faglige niveau, der bestemmer placering på hold. Målet med kompetencedifferentieret holddannelse er, at alle elever så vidt muligt bliver mødt af faglige udfordringer, som de kan klare og som faktisk er udfordringer (elevens nærmeste udviklingszone). Det betyder, at elever fra en hjemmegruppe i dansk og matematik er fordelt på forskellige faghold med forskellige faglige niveauer. Samtidig med, at uderum i blandt andet dansk og matematik er obligatoriske/ ydre bestemte, skal der være plads til, at eleverne i andre sammenhænge kan vælge i høj grad af lyst og interesse. Det sker blandt andet i de praktisk-musiske fag.
7 Sammenhæng mellem pædagogisk grundlag, organisering i børne- og voksenhøjde og de fysiske rum Grundforståelse Hjemme Ude Integration Indadrettethed Differentiering Udadrettethed Børneorganisering Hjemmegrupper Holddannelse 12 børn Niveaudeling i dansk og mat Aldersintegration Kompetencedifferentiering Social integration Interesse og fordybelsesdiff. Porteføljearbejde Holdskift bestemt af kompetenceudvikling Voksenorganisering Generalistopgaven: Specialistopgaven: Primær voksen Fagspecialist på et Vejleder, mentor bestemt fagligt niveau Opdrager, voksen Læreren bliver og børnene vandrer Fysisk opbygning Faseopdelte hjemmeomr. Stemte og bestemte uderum Indskoling Principper for forældrekontakt og samarbejde i indskolingsforløbet Det enkelte barns primære voksne er også forældrenes kontaktperson og den, man som forældre løbende har samtaler med. Den primære voksne er også ansvarlig for at skrive og formidle barnets udviklingsplan på baggrund af samtaler med barnet, forældre og kollegaer og på grundlag af oplysninger fra blandt andet dansk, og matematikhold og SFO. Forældrene i hver storgruppe samarbejder med gruppens primærlærer og pædagog om at skabe og vedligeholde det gode fællesskab, som hjemmegruppe og storgruppe skal være. Nye forældre indgår i samarbejde med erfarne forældre for på den måde at sikre stabilitet og kontinuitet i forældresamarbejdet.
8 Principper for forældremøder og arrangementer Der afholdes forældremøder for hele indskolingen 3 gange i skoleåret ca. 14 dage efter skolestart, dvs. slutningen af august, begyndelsen af januar og midt april. Datoerne fremgår af årsaktivitetsplanen, som udsendes ved skoleårets slutning. Der er aktiviteter for børnene i tiden for forældremøderne. Forældremøderne har en fast struktur: Møde i den aldersintegrerede storgruppe (nord, syd, øst, vest) Indhold: Præsentation af nye forældre. Orientering om aktiviteterne i den aldersintegrerede storgruppe og om SFO. Tema med fokus på social integration valgt i samarbejde med forældrerådet. På sidste møde i skoleåret (medio april) vælges forældreård. På første møde i skoleåret (ultimo august) søges kandidater til skolelebestyrelsen. Orientering om dansk på danskholdene (forældrene deltager på deres barns hold). Orientering om matematik på matematikholdene (forældrene deltager på deres barns hold). Fælles afslutning på torvet for alle storgruppers forældre. Forældrerådet for den enkelte storgruppe drøfter og planlægger tema for mødet i storgruppen i samarbejde med de primære voksne Forældrerådet kan ud over de fastlagte møder gennemføre arrangementer for storgruppens børn og forældre og for alle indskolingens børn og forældre. Ved sådanne arrangementer vurderer de primære voksne selv, om de kan/ bør deltage. Principper for skole-hjem samarbejde vedr. det enkelte barn i indskolingsforløbet -En måned efter skolestart indkalder den primære voksne til første statussamtale. -Den primære voksne udarbejder statusnotat, som sammen med overleveringen fra børnehaven er basis for den skriftlige udviklingsplan. -Den primære voksne har elevsamtaler med det enkelte barn hvert år i indskolingsforløbet afpasset efter det enkelte barns behov og med et fastsat minimum, som fremgår af retningslinjer for skolehjem samarbejde. -Den primære voksne indhenter faglærer-, SFO- og forældrestatus til udviklingsplanen. -Udviklingsplanen opdateres kontinuerligt og med et fastsat minimum pr. år, og den primære voksne gennemfører forældresamtaler i sammenhæng med udviklingsplankadencen og
9 behovsbestemt i forhold til det enkelte barn og afpasset i forhold til skolestarttidspunkt (generelt hyppigere i det første indskolingsår end i de følgende). -Forud for forældresamtaler har den primære voksen altid indhenet status fra elev, faglærere, SFO og forældre. -Den primære voksne formidler, i forlængelse af forældresamtalen, kontakt til dansk- og matematiklærere, når forældrene ønsker det og/eller når den primære voksne vurderer, at der er behov. -Datoer og deadlines fremgår af årsplankalenderen, som udsendes ved skoleårets slutning Mellemtrin Overbygning
Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform
1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges
Læs mereKRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen
KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen Nord Syd Padderokker Storkenæb Gederams Okseøje Øst Vest Følfod Kodriver Gåseurt Bjørneklo I Lisbjerg distrikt
Læs mereLisbjerg indskolingsmodel. Aldersintegration Kompetencedifferentiering
Lisbjerg indskolingsmodel Aldersintegration Kompetencedifferentiering Hjemme Stabilitet og sammenhæng Ude Dynamik og differentierede udfordringer 1 Skolens rum Ydre bestemt Pligt Basis-hjemmegruppe -Hjemmetid
Læs mereLisbjerg indskolingsmodel
Lisbjerg indskolingsmodel Aldersintegration Kompetencedifferentiering Hjemme Stabilitet og sammenhæng Ude Dynamik og differentierede udfordringer 1 Skolens rum Ydre bestemt Pligt Basis-hjemmegruppe -Hjemmetid
Læs mereKRAI - Lisbjergskolen
KRAI - Lisbjergskolen Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen Birketræ Bøgetræ Gærdesmutte Gulspurv Solsort Fuglekonge Kastanjetræ Egetræ Bogfinke Blåmejse
Læs mereLisbjergskolens værdiregelsæt
Lisbjergskolens værdiregelsæt Skolebestyrelsen fastsætter jf. Folkeskolelovens 44 stk. 4 skolens værdiregelsæt og ordensregler. Værdiregelsættet er vedtaget af skolebestyrelsen. Indledning Formelt set
Læs mereBUSKELUNDSKOLENS PÆDAGOGISKE PLATFORM
BUSKELUNDSKOLENS PÆDAGOGISKE PLATFORM Den pædagogiske platform er indholdsmæssig ramme om og grundlag for pædagogers og læreres individuelle og fælles overvejelser om, hvordan skolen løser sin dannelsesopgave
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs merePÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Læs mereIsenvad Skoles pædagogiske platform
ISENVAD SKOLE & SFO Bygaden 41, Isenvad 7430 Ikast Telefon 99 60 50 50 isenvadskole@ikast-brande.dk www.isenvadskole.dk Isenvad Skoles pædagogiske platform 2017 2020 Den pædagogiske platform omfatter:
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Lokaldistrikt Lisbjerg 2018-2020 Procesbeskrivelse 1 Beskrivelse af processen: Dagtilbudsleder, skoleleder af Netværksskolen, skoleleder af Lisbjergskolen og klubleder har besluttet
Læs mereBuskelundskolen og visionen
Buskelundskolen og visionen Buskelundskolen en ambition om at gå foran i arbejdet med at udvikle fremtidens skole til nutidens børn. En afdelingsopdelt skole med børn fra 3 til 16 år med fælles administrativ
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereRullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?
Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord hvordan og hvorfor? Kære forældre I Distrikt Als Nord, på Nørreskov-Skolen, Nordals Skolen og i børnehaverne har vi fokus på dit
Læs mereNye Fællesskaber. Buskelundskolen
Nye Fællesskaber Buskelundskolen Hvem er vi? Og hvad vil vi? Buskelundskolen Buskelundskolen bygger på Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder. Se
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mere0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereBuskelundskolen. Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder.
Buskelundskolen Buskelundskolen Buskelundskolen bygger på Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder. Se mere om vores teoretiske udgangspunkt i skolens
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereEt sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune
Et sammenhængende børneliv Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune Baggrund for projektet Et sammenhængende børneliv har politisk bevågenhed herunder vigtigheden af at skabe sammenhæng
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereSkolestart marts Grønvangskolen
Skolestart marts 2013 Grønvangskolen Velkommen i ALFA indskolingen 1. Velkommen Præsentation 2. Overlevering fra børnehaven Kompetenceprofiler Placering på stamspor 3. Konkretisering af indskolingsmodel
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereKompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt
Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 3. Om KRAI... 8 3.1 KRAI
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereRønbækskolen. Aldersintegreret Indskoling 0.-2. årg. 2012-13
Rønbækskolen Aldersintegreret Indskoling 0.-2. årg. 2012-13 1 Forældremøde 31/1 2012 2 Dagsorden: Kort status på planlægningen af AI 30 min. I grupper drøftes forventninger i forhold til skole/hjem samarbejdet
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereSkolestart. Grønvangskolen - årgang 2007
Skolestart Grønvangskolen - årgang 2007 Dagsorden 1. Velkommen på Grønvangskolen 3. Generel information om rullende skolestart 3. Overgang fra institution til skole Information om rullende start / Indskrivning
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereSamordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er
Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereForældremøder & Forældresamtaler
Forældremøder & Forældresamtaler Skovvejens Skole 2015 FORORD Skovvejens Skole er en skole, der er fusioneret af to gamle skoler Egebjergsskolen og Højagerskolen i august 2015 og er blevet til Skovvejens
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereUbberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereNr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.
Nr. 2 Skole-hjem samarbejdet RO. Skole-hjem samarbejdet bygger på gensidig respekt mellem skolen og hjemmet gennem en åben og fordomsfri dialog, så børnene oplever, at de voksne samarbejder om at give
Læs mere