Analyse af den vederlagsfri fysioterapi

Transkript

1 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i privat praksis således ud i perioden (i kr.) (1) Tabel 1.1 Udgifter til vederlagsfri fysioterapi i Vejen Kommune Kilde: det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme Nedenstående viser regnskabsresultaterne for Vejen kommune (årets priser): (4) : I alt kr. til både den vederlagsfri fysioterapi samt udgifter til ridefysioterapi : i alt kr., kr. for vederlagsfri fysioterapi og kr. for ridefysioterapi. Først fra 2012 er der foretaget ændringer i den autoriserede kontoplan, hvilket betyder at udgifterne er opdelt på de to områder : I alt kr., kr. for vederlagsfri fysioterapi og kr. for ridefysioterapi. 4. Herudover er der årligt udgifter til administrationsbidrag til Region Syddanmark og bidrag til fremme af fysioterapeutisk forskning på i alt omkring kr. Dette svarer til, at den vederlagsfri fysioterapi i 2013 i gennemsnit kostede kr. per person i ordningen. Ridefysioterapi kostede i 2013 i gennemsnit kr. per person i ordningen, jfr. Punkt 3 og tal fra tabel 2.1. (Dette er eksklusiv udgifterne fra punkt 4 i ovenstående). 1

2 Konklusion Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i privat praksis har været stigende siden De mest markante stigninger ses i perioden og kun i meget begrænset omfang fra 2011 til Udgifterne til ridefysioterapi er faldet fra 2012 til Hvilke faktorer forklarer udgiftsniveauet? Tabel 2.1 Antal personer i ordningen Vederlagsfri fys. (1)(2) Ridefys. (2) Kilde: det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og esundhed Diagram 2.1 Antal personer i Vejen Kommune der modtager vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri fys. Ridefys Kilde: det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og esundhed Tabel 2.2 Antal ydelser Vederlagsfri fys. i alt Gennemsnit (vederlagsfri fys) pr. person Ridefys. i alt Gennemsnit (ridefys) pr. person Kilde: ssundhed For 2013 har det været muligt at beregne antallet af behandlinger ud fra de registrerede ydelser. I gennemsnit modtager hver borger, der er med i ordningen: 34 gange vederlagsfri fysioterapi (432 borgere) 35 gange (à 2 x ½ time) ridefysioterapi om året. (80 borgere) 2

3 Halvdelen af borgerne som modtager ridefysioterapi, gør det 40 gange eller flere om året svarende til en gang om ugen, undtagen ferieperioder. I 2013 modtog 37 borgere både vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi, hvilket svarer til knap halvdelen (37 ud af 80). I 2012 var det omkring 51 % (43 ud af 85), og for % (45 ud af 76). (2) Konklusion Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i privat praksis følger antallet af personer som bruger ordningen. Disse personer modtager i gennemsnit det samme antal ydelser i 2013 som i Dog ligger prisen pr. person pr. år lidt højere i 2013 end i Faldet i udgifterne til ridefysioterapi stemmer godt overens med det faldende antal personer i ordningen og det faldende antal ydelser pr. person pr. år. Ligeledes ses et fald i antal personer som modtager både ridefysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. Da ridefysioterapi er forholdsvis dyr ift. vederlagsfri fysioterapi fører disse fald også til et samlet fald i udgifterne jfr. Afsnit Er der forskelle mellem private og kommunale tilbud? Baggrund I 2013 gik 432 personer til vederlagsfri fysioterapi på klinikkerne mens 46 personer gjorde brug af kommunens tilbud, svarende til 10,6 %. (2)(3) Skifter borgerne fra et regi til et andet? Vores data viser at borgerne ikke gør brug af det kommunale tilbud, samtidig med at de går på en privat klinik. Borgerne skifter heller ikke fra et kommunalt tilbud til behandling på privat klinik og omvendt. (2) (3) Borgerne kan dog godt benytte flere forskellige behandlere inden for privat regi (forskellige ydelsesnummer). Dette kan eksempelvis være flere fysioterapeuter, der er placeret under samme adresse men med forskellige ydelsesnummer. Går borgerne igen fra år til år i det samme regi? Tabel 3.1 Gengangere 2011 til til , 2012 og 2013 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Kommune (3) 16/21 76,2 24/49 49,0 4/21 19,0 Privat praksis (2) 341/421 81,0 336/428 78,5 278/421 66,0 Tabel 3.1 viser, at en relativ stor andel af borgerne, der modtager vederlagsfri fysioterapi er gengangere fra år til år. Dette tal er mere markant ved benyttelse af privat praksis, særligt når vi kigger på borgere, der modtager fysioterapi i både 2011, 2012 og 2013, hvor 66 % af borgerne modtager vederlagsfri fysioterapi i 3

4 alle 3 år. Ved det kommunale tilbud er dette tal kun 19 %. (Der skal tages forbehold for at kommunens tilbud er etableret i løbet af Tilbuddet omfatter derfor relativt få borgere, som alle er startet sent på året. Det formodes at det giver forholdsvis mange som fortsætter deres forløb fra 2011 i 2012, til gengæld er der kun få borgere som potentielt kan gå igen alle 3 år.) På ridefysioterapi området går 63 af borgerne i ordningen igen fra 2011 til 2012 og Holdt op imod at der er hhv. 76, 85 og 80 borgere i ordningen, viser tallene at en stor andel af rytterne fortsætter i flere år. (2) Hold- og individuelle ydelser, antal gange I Sundhedsstyrelsen vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi lægges vægt på, at fysioterapien kan foregå på hold. Såfremt lægen og fysioterapeuten er enige om, at personen har behov for individuel fysioterapi mere end 20 gange på samme henvisning (pr. år), skal behovet dokumenteres i en redegørelse ( undtagelsesredegørelse ) udarbejdet af fysioterapeuten. På 122 personer blev der i årets første 3 kvartaler udarbejdet en undtagelsesredegørelse, hvorved individuel behandling kunne fortsætte udover 20 gange om året. I alt blev der således udarbejdet 131 undtagelsesredegørelser i perioden (nogle personer fik udarbejdet 2 redegørelser). I 2011 blev der i alt skrevet 197 (124 i årets første 3 kvartaler) og i (152 i årets første 3 kvartaler). Det er svært at sammenligne tallene direkte, da der mangler data for 4. kvartal Et forsigtigt bud er at det samlede antal undtagelsesredegørelser, baseret på erfaringer fra 2011 og 2012 lander på , og dermed næppe over 2012-niveauet. (3) I 2013 fik 179 ud af 432 borgere i privat praksis mere end 20 individuelle behandlinger. (2) Tabel 3.2 Hold- og individuel træning i praksis og kommune 2013 Praksis (2) Kommune (3) Antal Procent Antal Procent Kun individuelle ydelser , ,1 Kun holdydelser 62 14,4 6 13,0 Hold- og individuelle ydelser ,5 5 10,9 Ingen ydelser registreret 5 1,2 0 0,0 I alt , ,0 Af Tabel 3.2 fremgår at 4 ud af 5 borgere modtager individuel behandling, såvel i praksis som i kommunen I Praksis er man bedre til at kombinere individuel med holdtræning (31,5 % i praksis mod 10,9 % i kommunen). Dermed får flere borgere i kommunen udelukkende individuel behandling (76 % i kommunen mod 53 % i praksis). Andelen af borgere som udelukkende går på hold er det samme for begge sektorer. 4

5 Tabel 3.3 Behandling udover 20 gange i alt (individuel + hold) 2013 Praksis (2) Kommune (3) Antal Procent Antal Procent Under , ,5 Over , ,5 I alt , ,0 Tabel 3.4 Behandling udover 20 gange (kun individuel) 2013 Praksis (2) Kommune (3) Antal Procent Antal Procent Under , ,5 Over , ,5 I alt ,0 Tabellerne 3.3 og 3.4 viser andelen af borgere som modtog mere end 20 behandlinger i 2013 i hhv. praksis og kommunen. De kommunale data tillader ikke at antallet af behandlinger gøres særskilt op for hold- og individuelle behandlinger. Derfor kigges i tabel 3.3 på alle borgere, og andelen af dem som får mere end 20 behandlinger i alt, uanset om disse behandlinger foregår på hold eller individuelt. Det skal understreges at der i vejledningen ikke lægges op til at begrænse antallet af holdbehandlinger. I tabel 3.4 undersøges hvor stor en andel af borgerne, som udelukkende modtager individuelle behandlinger, får mere end 20 individuelle behandlinger. Begge opgørelsesmetoder viser at der er lidt flere borgere i privat praksis end i kommunens tilbud som modtager mere end 20 behandlinger De borgere, som i privat praksis, modtager både hold- og individuel behandling, modtager i mindre grad over 20 individuelle behandlinger: 60 ud af 136, svarende til 44,1 %. (2) Aldersfordeling i ordningen Tabel 3.5 viser, at der er stor forskel på aldersfordelingen mellem de 3 tilbud. Borgere der benytter ridefysioterapi er fortrinsvis under 65 år, med en hovedvægt på årige. For den vederlagsfri fysioterapi i privat praksis er det tilsvarende de årige, der fylder mest med omkring 53 procent, efterfulgt af de 65+, der udgør omkring 43 procenter af deres patienter i ordningen. I det kommunale tilbud er der en mere ligelig fordeling mellem de forskellige aldre, men med hovedvægten på de 65+ med omkring 46 procent. Andel af børn og unge under 18 år udgør her 21,7 procent. 5

6 Tabel 3.5 Aldersfordeling 2013 Ridefys.(2) Vederlagsfri fys. (2) Komm.tilbud (3) Antal Procent Antal Procent Antal Procent 0-18-årige 31 38,8 19 4, , årige , ,6 +65-årige 5 6, , ,7 I alt , , ,0 I tabellerne undersøges det om forskellene mellem sektorerne, hvad angår type og antal behandlinger, kan forklares ud fra forskellene i aldersfordelingen. Umiddelbart ser det ikke ud til at alder betyder noget for antallet af behandlinger. I kommunen ses små udsving i andelen af borgerne som får mere end 20 behandlinger mellem alderskategorier (fra knap 40 % blandt 65+-årige til halvdelen af børnene) hvorimod andelen er fuldstændig ens for alle alderskategorier i privat praksis Derimod betyder alder noget for hvilket tilbud man modtager. Stort set alle børn, i såvel kommune som praksis modtager individuel behandling. I begge sektorer er det gruppen af årige som oftest kombinerer hold med individuel behandling. Der er store forskelle i hvilket tilbud de ældste borgere får mellem sektorerne. Tabel 3.6 Antal behandlinger ift. alder - kommune Kommune 2013 (3) Antal pers. I alderen i alt maksimalt 20 Over 20 Antal % af aldersgr. Antal % af aldersgr årige ,0 5 50, årige ,3 7 46,6 +65-årige ,9 8 38,1 I alt , ,5 Kilde: egne tal Tallene vedrører både individuel og holdtræning Tabel 3.7 Antal behandlinger ift. alder - praksis Praksis 2013 (2) Antal pers. I alderen i alt maksimalt 20 Over 20 Antal % af aldersgr. Antal % af aldersgr årige , , årige , ,3 +65-årige , ,4 I alt , ,9 Kilde: esundhed Tallene vedrører både individuel og holdtræning 6

7 Tabel 3.8 Hold- og individuel træning ift. alder - kommune Kommune 2013 (3) Antal pers. i alderen Individuel Hold Hold+Individuel Antal % af aldersgr. Antal % af aldersgr. Antal % af aldersgr årige ,0 0 0,0 0 0, årige ,3 2 13,3 5 33,3 +65-årige ,0 4 19,0 0 0,0 I alt ,1 6 13,0 5 10,9 Kilde: egne tal Tabel 3.9 Hold- og individuel træning ift. alder privat praksis Praksis 2013 (2) Antal pers. i alderen Individuel Hold Hold+Individuel Antal % af aldersgr. Antal % af aldersgr. Antal % af aldersgr årige 19* 17 89,5 0 0,0 1 5, årige 227** , , ,8 +65-årige 186** 99 53, , ,1 I alt , , ,5 Kilde: esundhed *1 person er registreret uden behandlinger ** 2 personer er registreret uden behandlinger Konklusion: - Indtægter fra den vederlagsfri fysioterapi udgør en væsentlig andel af klinikkernes indtjening. - 9 ud af 10 borgere i ordningen går på klinik. - Borgerne gør ikke brug af det kommunale tilbud, samtidig med at de går på en privat klinik. Borgerne skifter heller ikke fra et kommunalt tilbud til behandling på privat klinik og omvendt. Borgerne kan dog godt benytte flere forskellige behandlere inden for privat regi. Dette kan eksempelvis være flere fysioterapeuter, der er placeret under samme adresse men med forskellige ydelsesnummer. - 4 ud af 5 borgere modtager individuel behandling, såvel i praksis som i kommunen. I praksis er man bedre til at kombinere individuel behandling med holdtræning. Flere borgere i kommunen end i praksis får udelukkende individuel behandling. Andelen af borgere som udelukkende går på hold er det samme for begge sektorer. - Der er flere borgere i privat praksis end i kommunens tilbud som modtager mere end 20 behandlinger om året. Dertil kommer at 2 ud af 3 borgere som modtager vederlagsfri fysioterapi i privat praksis er gengangere fra år 2011 til 2012 og Ved det kommunale tilbud er dette tal kun 1 ud af 5 - Der mangler præcise tal for at kunne følge udviklingen i antallet af undtagelsesredegørelser. Et forsigtigt bud er, at antallet i 2013 ligger under antallet i

8 - Der er store forskelle i aldersfordelingen mellem de 3 tilbud. Borgere der benytter ridefysioterapi er fortrinsvis under 65 år, med en hovedvægt på årige. For den vederlagsfri fysioterapi i privat praksis er det tilsvarende de årige, der fylder mest. I det kommunale tilbud er der en hovedvægt på de 65+årige. Andelen af børn og unge under 18 år er meget større i kommunalt regi end i praksis. - Umiddelbart ser det ikke ud til at alder betyder noget for antallet af behandlinger. Derfor kan forskellene i aldersfordelingen mellem sektorerne ikke forklarer forskellene i antallet af borgere som får mere end 20 behandlinger. - Alder betyder noget for hvilket tilbud man modtager. Den relativt høje andel børn i kommunens tilbud og de relativt mange årige på klinikkerne kan til dels forklare hvorfor udelukkende individuel behandling er mere udbredt i kommunen, og kombinationen af hold og individuel behandling er mere brugt i privat praksis. Omvendt er det ikke tydeligt i vores talmateriale hvorfor ingen 65+-årige kombinere hold og individuel behandling i kommunen. 5. Perspektivering Denne analyse af den vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi er til dels en gentagelse af sidste års analyse, og bidrager således til at skitsere den fortsatte udvikling af området over årene, med hensyn til udgifter, antal personer i ordningen, m.m. Sidste års analyse er suppleret med en uddybende sammenligning mellem forløbene (antal og type af ydelser) på klinik og i kommunen, sammenholdt med borgernes alder. Der er nu dannet et grundlag hvorpå også udviklingen af antallet og type af ydelser kan følges fra år til år. Analysen har primært tag et udgangspunkt i data fra esundhed for 2013 samt tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat vedr. borgere fra Vejen Kommune Kilder (1) Tal fra Fælles Kommunal Sundhedssekretariatet (FKS) (2) Data fra e-sundhed (3) Egne tal (4) Prisme 8