Arealkortlægning og forureningstrusler

Transkript

1 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008

2 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg kommune August 2008 Revision : [2.0] Revisionsdato : [20. juli 2009] Sagsnr. : Projektleder : ULA Udarbejdet af : JCJE Godkendt af : CTH

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Beskrivelse af indsatsområdet Arealanvendelse og planmæssige forhold Forureningstrusler, punktkilder Forureningstrusler i byområder Arealer kortlagt efter jordforureningsloven Landbrugsbedrifter med pesticidhåndtering Forureningstrusler, fladekilder Datagrundlag Areal oversigt Husdyrhold Kvælstofbalance Landbrug Detailbeskrivelse af indsatsområdet Østerby Arealanvendelse og planmæssige forhold Forureningstrusler, punktkilder Forureningstrusler, fladekilder Bilagsoversigt Bilag 1 Status forureningskortlægning Østerby

4 1 Indledning Miljøcenter Århus har færdiggjort kortlægningen af indsatsområdet Østerby. Indsatsområder Østerby ligger både i Skanderborg og Århus Kommune. Som et led i kortlægningen skal der redegøres for arealanvendelse og forureningstrusler, hvilket denne rapport omhandler. Kortlægningsresultaterne skal efterfølgende anvendes som en del af grundlaget for udarbejdelse af en indsatsplan for området. Denne opgave udføres af Skanderborg og Århus Kommune. Kortlægningen af arealanvendelse og forureningstrusler tager udelukkende udgangspunkt i eksisterende tilgængelige data. Kortlægningen omfatter ligeledes udelukkende den overordnede arealanvendelse, landbrugsforhold samt kortlagt jordforurening. Kortlægningen baserer sig på følgende data: TK1-kort (tekniske kort), AIS (Areal Informations System): Skov, by, natur, Landbrug mv. Regionplankort: Byområder, Beskyttede naturområder, SFL-områder, MVJaftaler, skovrejsningsområder Udtræk af Regionens data vedrørende V1 og V2 kortlægninger Bearbejdede landbrugsregisterdata. dvs. opgørelser af arealanvendelse, husdyrtryk, landbrugsstruktur og kvælstofbalancer Af Figur 1 fremgår placeringen af indsatsområdet Østerby. I forbindelse med visning af figurer er der inddraget en meter bufferzone omkring indsatsområdet. Bufferzonen er inddraget for, at opnå bedre forståelse af aktiviteterne i indsatsområdets grænsezone.

5 Figur 1: Indsatsområdet Østerby der deles mellem Skanderborg og Århus Kommune. Indsatsområdet er markeret med rød linje og bufferzonen er vist som stiplet linje.

6 2 Beskrivelse af indsatsområdet I dette kapitel beskrives indsatsområdet Østerby. 2.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold Arealanvendelsen er beskrevet i AIS kortlægningen, der dækker hele Danmark. AIS kortlægningen beskriver detaljeret arealanvendelsen og for at opnå et overblik i Østerby området er arealklasserne reduceret til de seks klasser, der er vist i Tabel 1. Tabel 1: Arealanvendelsen for indsatsområdet Østerby på baggrund af AIS data. Arealanvendelse Indsatsområde Østerby Pct. Landbrug 66 By/bebyggelse 21 Skov 4 Veje og Jernbaner 4 Natur 4 Søer og vandløb Forureningstrusler, punktkilder Forureningstrusler i byområder Truslen mod grundvandet fra byområder gælder primært punktkilder i forbindelse med forurenende virksomheder. Yderligere håndteres kemikalier af forskellig art og i store mængder i forbindelse med industriområder. En mere diffus forureningskilde er pesticider, der benyttes i forbindelse med privat og kommunal ukrudtsbekæmpelse. Netop ukrudtsbekæmpelsen i byområder er problematisk da ukrudtsbekæmpelsen foregår på grus og befæstede arealer. De pesticider, der er godkendt til brug nedbrydes i den organiske jordpulje. Overjorden, der kendetegnes ved et højt indhold af organisk materiale, er typisk fjernet i forbindelse med etablering af belægning. Det betyder, at pesticid, der er benyttet til ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer, udvaskes til grund- og overfladevand i forbindelse med nedbør.

7 2.2.2 Arealer kortlagt efter jordforureningsloven Inden for indsatsområdet i Skanderborg og Århus Kommune er der fortaget kortlægning af forurenede grunde jf. jordforureningsloven. I forbindelse med kortlægningen er de forurenede grunde beskrevet på 5 niveauer. Udgået før kortlægning beskriver at der ikke har været forurenende aktiviteter på lokaliteten. Afklaringen sker typisk ved en historikundersøgelse. V1 kortlagt betegner lokaliteter hvor historikken viser, at der er grund til yderligere undersøgelser. Udgået efter kortlægning betegner lokaliteter der er undersøgt og hvor der ikke er fundet forurening. De lokaliteter der konstateres forurening på, bliver V2 kortlagt. Begrebet Lokaliseret uafklaret dækker over lokaliteter, hvor der måske kan være forurenende aktivitet, men der er endnu ikke fortaget undersøgelser af lokaliteten. Tabel 2 viser status for indsatsområdet Østerby. Tabel 2: Status for kortlægning af forurenede grunde i indsatsområdet Østerby i Skanderborg Kommune. Udgået før V1 kort- Udgået V2 kort- Lokalise- kortlæg- lagt efter kortlagt ret uafkla- ning lægning ret Østerby Landbrugsbedrifter med pesticidhåndtering En stor del af de ikke-økologiske bedrifter håndterer sprøjtemidler på selve ejendommen. Ved påfyldning og vask af marksprøjte er der risiko for pesticidforurening. Den faktiske pesticidanvendelse samt om der foregår håndtering af pesticider på den enkelte bedrift kan dog ikke uddrages på baggrund af registerdata. Disse oplysninger må indsamles via kommunernes almindelige landbrugstilsyn eller via interviewundersøgelser. Under normale forhold vil der årligt på landbrugsbedrifterne blive håndteret sprøjtemidler svarende til 1-2 kg aktivstof/ha. Som følge af den generelle nedgang i antallet af landbrugsbedrifter i Danmark, har antallet af vaske-fyldepladser sandsynligvis været større end på nuværende tidspunkt. Beliggenheden af tidligere aktive vaske-fyldepladser kan f.eks. afdækkes ved en gennemgang af ældre topografiske kort, der viser beliggenheden af tidligere landbrugsbedrifter.

8 Fremover må det forventes, at små bedrifter (hobby- og deltidsbedrifter) ikke længere udfører sprøjtearbejde idet kravene til sprøjteudstyr og rengøring ifølge et udkast til en ny bekendtgørelse vil medføre store investeringsomkostninger for den enkelte bedrift. Såfremt bekendtgørelsen vedtages vil hovedparten af sprøjtearbejdet sandsynligvis blive udført af maskinstationer eller større bedrifter, der opfylder kravene. Der er lokaliseret 20 landbrugsbedrifter i Østerby området. 2.3 Forureningstrusler, fladekilder Datagrundlag Datagrundlaget udgøres af bearbejdede landbrugsregisterdata, som Miljøcenter Århus har fået leveret fra Danmarks Miljøundersøgelser. Ifølge datamaterialet dækker markblokarealet hele Danmark, hvilket udgør ha Areal oversigt Indsatsområdet Østerby dækker ha hvoraf 905 ha er udpeget til markblokareal. Markblokarealer dækker over arealer som potentielt kan anvendes til landbrug. Enkelte arealer indgår selvom disse ikke benyttes til landbrug såsom idrætspladser, græsbelagte flyvepladser mm. Indsatsområdet Østerby er 66 procent af arealet dækket af markblokke. Den lave dækningsgrad af markblokke skyldes, at store dele af indsatsområdet er dække af bebyggelse. 2.4 Husdyrhold Husdyrtætheden er beregnet for Østerby området til 0,49 DE/ha. Tabel 3 viser bedrifterne i indsatsområdet. Østerby området er domineret af svinebrug. 13 bedrifter ud af 20 har husdyr i Østerby området. Tabel 3: Antal bedrifter med husdyr samt fordeling af husdyrtyper, inden for indsatsområdet. Indsatsområdet Antal Samlet Blokareal Husdyr Svin Kvæg Andet bedrifter areal (ha) (ha) (DE) (DE) (pct.) (DE) (pct.) (DE) (pct.) Østerby

9 2.5 Kvælstofbalance Kvælstofbalancen på landbrugsarealerne er opgjort på baggrund af data fra eksisterende landbrugsrelaterede dataregistre, som er sammensat og koblet til markblokkortet af Danmarks Miljøundersøgelser. De bearbejdede landbrugsregisterdata, som Miljøministeriet har til rådighed, dækker dyrkningsåret Data vedrørende kvælstofanvendelse fra gødningsregnskaberne er udelukkende indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblokniveau, udgør den gennemsnitlige kvælstofbalance for hele bedriften, dog med denitrifikationen beregnet med udgangspunkt i den enkelte markbloks gennemsnitlige jordtype. Følgende kvælstofposter indgår i opgørelsen: Input: Handelsgødningsforbrug (oplyst i gødningsregnskabet) Husdyrgødningsforbrug (oplyst i gødningsregnskabet) Kvælstoffixering (baseret på afgrødesammensætning i GLR) Kvælstofdeposition (Data fra Danmarks Miljøundersøgelser) Output: Høstet kvælstof (baseret på Norm-høst for de dyrkede afgrøder) Kvælstoffordampning fra udbragt gødning (baseret på typetal) Denitrifikation (baseret på jordtype og gødningstilførsel) Herefter beregnes 2 potentielle tabsstørrelser: Markoverskud Det overskud af kvælstof i marken som opstår fordi planterne ikke udnytter alt tilført kvælstof. Markoverskuddet beregnes som alle inputposter minus det høstede kvælstof. Potentiel udvaskning Den potentielle udvaskning beregnes ved at trække kvælstoffordampning og denitrifikation fra markoverskuddet. Den potentielle udvaskning giver således en anslået størrelse på kvælstofudvaskningen, forudsat at der ikke sker en ændring i jordens organiske lager af kvælstof.

10 Det er ikke muligt på baggrund af landbrugsregisterdata, at vurdere eventuelle ændringer i jordens organiske puljer. Jordens organiske pulje indeholder store mængder kvælstof der er organisk bundet. Minerealiseringen fra den organiske pulje påvirkes af dyrkningspraksis. Størrelsen af den organiske pulje betyder dog af der kun sker en marginal ændring i form af opbygning eller nedbrydning det enkelte år. Driftsformen kan påvirke den organiske pulje over tid. Typisk er der ligevægt eller opbygning på kvægbrug med stor andel af græs i sædskiftet. Modsat sker der en nedbrydning af den organiske pulje på planteavlsbrug der ikke tilføres husdyrgødning. For hele arealet i Danmark gælder at markblokarealet er ha. Gennemsnitligt kvælstofoverskud på markblok niveau er 54 kg N/ha, og potentiel udvaskning er 52 kg N/ha. Kvælstofbalancen for markblokkene i indsatsområdet Østerby er beregnet til et markoverkskud på 38 kg N/ha. Potentiel udvaskning udgør 34 kg N/ha. Set i forhold til landsgennemsnittet hvor den potentielle kvælstofudvaskning udgør 96% af markoverskuddet, udgør den potentielle kvælstofudvaskning 89% af markoverskuddet i indsatsområdet. Forskellen mellem indsatsområdet Østerby og landsgennemsnittet skyldes højere høstudbytter, hvilket resulterer i øget kvælstofbortførsel fra arealerne. Gennemsnitligt høstudbytte i Danmark er 77 kg N/ha. For området Østerby er det gennemsnitlige høstudbytte 106 kg N/ha. Husdyrtætheden i Østerby området er beregnet til 0,66 DE/ha på de arealer hvor der spredes husdyrgødning. 2.6 Landbrug Svineavl er den dominerende brugstype og dækker 49% af arealet, Tabel 4. Fordelingen på landsplan for kvæg, svin og plantebrug udgør henholdsvis 25%, 25% og 28%. Østerbyområdet har en høj andel af økologisk drevet landbrugsareal.

11 Tabel 4: Brugstypefordeling i indsatsområdet. Økologiarealet angiver hvor stor en del af det samlede markblokareal, der dyrkes økologisk. Alle tal er i procent. Areal ukendt brug Areal andet brug Areal svinebrug Areal Kvægbrug Areal Plantebrug Areal økologi Østerby Af Figur 1 fremgår afgrødefordelingen i indsatsområdet Østerby. Kornafgrøder dominerer indsatsområdet. I Østerby området er der en lille andel af grovfoder og majsafgrøder. Disse afgrøder er knyttet til kvægbrug. Østerby 9% 5% 3% 3% Korn Raps Grovfodder Græs 20 årig brak/ varigt græs 80% Figur 1: Afgrødefordeling for indsatsområdet Østerby.

12 3 Detailbeskrivelse af indsatsområdet Østerby Arealanvendelse og planmæssige forhold Figur 2 og Figur 3 viser områder der er udpeget til SFL, MVJ, habitat og beskyttet natur.

13 Figur 2: Habitat og beskyttet natur områder i indsatsområdet Østerby. Figur 3: SFL og MVJ områder i indsatsområdet Østerby.

14 Figur 4 viser områder hvor skovrejsning er ønsket og uønsket. Figur 4: Skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket Forureningstrusler, punktkilder Inden for indsatsområdet Østerby er der fortaget kortlægning af forurenede grunde jf. jordforureningsloven. I forbindelse med kortlægningen er de forurenede grunde beskrevet på 5 niveauer. Bilag 1 beskriver alle lokaliteterne der er registreret i Østerby indsatsområdet.

15 Figur 5: Status for kortlægningen af forurening, indsatsområdet Østerby. Lokaliteter med forurenede grunde er vis i Bilag Forureningstrusler, fladekilder Figur 6 viser områder med by og bebyggelse samt mulige byvækst områder. AIS data viser hvor der er by og bebyggelse pt.

16 Figur 6: By-og byvækstområder i indsatsområdet Østerby. Af Figur 7 fremgår placeringen af landbrugsbedrifter i Østerby indsatsområdet.

17 Figur 7: Placering af landbrugsbedrifter, samt brugstype i indsatsområdet Østerby. Figur 8: Bedriftsstørrelse i indsatsområdet Østerby.

18 Dyrkningsgraden i indsatsområdet Østerby er vist i Figur 9. Figur 9: Dyrkningsgrad Østerby indsatsområdet.

19 Figur 10: Økologiandel fordelt på hver markblok i Østerby indsatsområdet. Figur 11: Husdyrtætheden i Østerby indsatsområdet.

20 Markoverskuddet er vist på hver markblok i Figur 12, og potentiel udvaskning er vist i Figur 13. Figur 12: Kvælstofoverskud fordelt på markblok for Østerby indsatsområdet.

21 Figur 13: Potentiel kvælstofudvaskning fra Østerby indsatsområdet.