Dagsorden Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5, 3. sal, Indgang G i Jobcentret

Transkript

1 Dagsorden Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5, 3. sal, Indgang G i Jobcentret Deltagere: Knud Albertsen, Claes Bidstrup, Vagn Bech, Solveig Christensen, Rita Andreasen, Tommy Stripp, Hanna Skovmose, Jytte Wikkelsø Schmidt, Lisa Pihl, Enis Mallopolci, Lene Pilegaard Munter, Annie Feldt, Grethe Skov, Freddy Nymark Knecht, Kenneth Hüttel, Jørgen Lørvig Jensen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Orientering fra formand og Sekretarat Beskæftigelsesankenævnets underkendelse af fem sygedagpengesager fra Jobcentret Foreløbigt regnskab 2008 samt budget februar Oversigt over LBR-finansierede projekter februar Slutevaluering fra projekt "Hva så?" Projektansøgning "Hva med dig?" Projektansøgning "360" Orientering om Beskæftigelsesregionens opfølgningsrapport for 4. kvartal Orientering om ny matchmodel Orientering om inspirationsmateriale fra KL Endelig opgørelse af flaskehalsbevillingen for Årsberetning 2007 fra Specialfunktionen Job & Handicap Eventuelt...12

2 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Orientering fra formand og Sekretarat 08/12360 Sagsfremstilling: Orientering fra formand Orientering fra Sekretariat 2. Beskæftigelsesankenævnets underkendelse af fem sygedagpengesager fra Jobcentret 09/1012 Beslutningstema: Beskæftigelsesankenævnet har underkendt Jobcentret i fem sygedagpengesager, hvor der er anvendt "anden aktør". Nævnet har den opfattelse, at det af Jobcentrets afgørelser fremgår, at "anden aktør" fuldt ud har udarbejdet ressourceprofiler. En sådan opgave kan ikke delegeres med det nuværende lovgrundlag. Jobcentret er enig i delegationsforbudet, som man imidlertid ikke mener er overtrådt i de konkrete sager. Men Jobcentret medgiver, at denne praksis ikke tilstrækkeligt tydeligt kan læses ud af Jobcentrets afgørelser. Der er udarbejdet en redegørelse af i sagen. Redegørelsen sendes til udvalgets medlemmer og gennemgås på mødet. Indstilling: Det indstilles, at udvalget tager redegørelsen til efterretning. LBR: Det indstilles, at LBR tager redegørelsen til efterretning. Bilag: Åben - 2. udkast til redegørelse Åben - Pressemedelelse vedr. Jobcentret Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning - pressemeddelse udsendes. 1

3 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Foreløbigt regnskab 2008 samt budget februar /1556 Sagsfremstilling: Vedlagt er foreløbigt regnskab for 2008, der forventes ikke store ændringer i forhold til det endelige regnskab. Arbejdsmarkedsstyrelsen fremsendte 15/ den endelige fordeling af LBR-Midler i Brevet og den endelige fordeling er vedlagt. Status for LBR- midler i 2009, herunder forventede overførsler fra 2008 samt allerede disponerede midler er vedlagt. Der er pt. 1,3 mio. kr. i udisponerede midler. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager den økonomiske status til efterretning. Bilag: Åben - Endelig udmelding af LBR 2009.pdf Åben - LBRfordeling 2009.xls Åben - Forventet regnskab januar 2009 Åben - Oversigt januar Oversigt over LBR-finansierede projekter februar /28898 Sagsfremstilling: Vedlagt status over LBR-finansierede projekter. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager oversigten til efterretning. Bilag: Åben - Projektoversigt februar Slutevaluering fra projekt "Hva så?" 08/28542 Beslutningstema: 2

4 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Godkendelse af slutevaluering Sagsfremstilling: Vedlagte slutevaluering er modtaget 23. februar Da dagsorden udsendes fra Sekretariatet på denne dag, fremsendes evalueringen ubehandlet. Baggrunden for at sende den før sekretariatet har haft mulighed for at kommentere evalueringen er, at det er hensigtsmæssigt at LBR-medlemmerne har evalueringen inden der træffes beslutning om projektansøgningen "Hva med dig?", da dette projekt er en overbygning på projekt "Hva så" Indstilling: Det indstilles, at LBR tager evalueringen til efterretning. Bilag: Åben - Evaluering af projekt "Hva så" 6. Projektansøgning "Hva med dig?" 08/28542 Beslutningstema: Projektansøgning "Hva med dig?" fra Jobkonsulenterne.dk. Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 20. januar 2009 vedr. projekt "Hva med dig?" Jobkonsulenterne.dk ansøger om kr. til gennemførelse af projektet. Projektet er tilrettelagt på baggrund af pilotprojektet "Hva så?" Projektet vil afprøve hvor langt og med hvilken effekt brugen af en "gadekonsulent" kan komme i bestræbelserne for at motivere flere til at påbegynde en uddannelse under en eller anden form. Målgruppen for projektet er unge mellem år, som ikke er i gang med en SU berettiget uddannelse, læreforhold eller anden ordnær beskæftigelse. UUcenteret har en forpligtigelse til at tilbyde målgruppen en vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Vejledningen skal tilpasses den enkelte unges behov og forudsætninger. Vejledningen skal tilrettes, så den opsøgende og opfølgende indsats især rettes mod unge, der skønnes at have et særligt behov. 3

5 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Jobkonsulenterne.dk vil fungere som"gadekonsulent" og yde en øget, mere hånhholdt og vedholdende indsats. I vedlagte ansøgning er et eksempel på et forløb skitseret. Projektet vil fortsætte samarbejdet med UU-centeret, og udvide samarbejdet i forhold til erhvervsskolerne og Jobcentret. Projektet vil bestå af individuelle forløb, og der forventes at der kan skabes kontakt til ca. 75 unge i projektperioden på 12 mdr. Ansøger vurderer, at 75% af deltagerne vil starte et læreforhold, ordinær uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Der vil blive ført statistik med med de enkelte forløb. Pojektets forløb for 12 mdr. fordeler sig på følgende poster: - Projektledelse, rapportering, møder med samarbejde instanser : kr. - Leje af lokaler incl. udstyr : kr. - Udarbejdelse og produktion af informationsmateriale : kr. - Revision: kr. - Lønomkostninger til konsulentfunktionen: kr. - Kørsel: kr. - Administrativ opfølgning, papirgang og rapportering kr. - Evalueringsrapport: kr. - Diverse: kr. Budgettet vil være fordelt på finansår afhængig af den valgte projektstart. Indstilling: På grund af den sene modtagelse af ansøgningen fremsendes den uden indstilling. Bilag: Åben - Projektansøgning "Hva med dig?" 7. Projektansøgning "360" 09/3216 Beslutningstema: Projektansøgning "360 grader" Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning af 23. februar 2008 vedr. projekt "360 grader". 4

6 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Jobressourcer.dk ansøger om kr. til gennemførsel af projektet. Baggrunden for projektet er at gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere er blevet svagere. Der er færre, der har uddannelse ud over grundskole og flere der er forsørgere. Projektet er målrettet unge forsørgere mellem år, der har problemer udover ledighed. Personer der kun har haft sporadisk tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked.gruppen vil typisk være kategoriseret i matchgruppe 4 eller 5. Projektet vil arbejde med at minimerer/borteliminere de ydre barrierer for at bibringe deltagerene ressourcer, motivation, viden og indsigt som gør dem i stand til at fastholde uddannelsesplan eller beskæftigelse og tage ansvar for egen situation med henblik på at opnå selvforsørgelse. Projektet vil kombinerer og koordinere en beskæftigelsesrettet, social- og sundhedsmæssig indsats. Projektet er målrettet forsørgere, da disse skaber sig en identitet gennem det at være forældre og har svært ved at se sig selv i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Der vil blive tilknyttet en sundhedsplejerske til projektet, der kan yde råd og vejledning når en deltager melder afbud på grund af barns sygdom, og der arbejdes på at tilknytte 2-3 "reservebedsteforældre", der kan træde til i forhold til børnepasning. Projektets 2 ledere vil være faste kontaktpersoner 24 timer i døgnet. Projektet er opdelt i 5 faser: 1. Rekruttering og visitation (4 uger). Henvisning kan ske fra Jobcentret, Familicentret, Familiehuset mm. Egentlig visitation sker i projektet 2. Screening og behovsvurdering (2 uger) Individuelle samtaler til afdækning af ressourcer, barrierer og udviklingsmuligheder 3. Undervisning og aktivitet (12 uger) Eksempler på indhold i denne del fremgår af ansøgningen. 4. Uddannelse/arbejde og efterværn (17 uger) eks. praktikplads, løntilskud, uddannelse herunder evt. mentorordning 5. Afmelding (4 uger). afmelding og tilbagerapportering af den enkelte deltagere vil ske løbende dog senest 1 måned efter ophør i projektet. Den forventede effekt er at 50% kommer i job eller uddannelse og at der foreligger en skriftlig realistisk 5

7 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den beskæftigelsesrettet handlingsplan for samtlige deltagere. Der vil blive udarbejdet en skriftlig rapport samt tilbud om oplæg for de medarbejdere der arbejder med målgruppen. Der er plads til 12 deltagere i projektet, der vil være mulighed for løbende optag i rekrutteringsfasen, herefter ikke. Projektperioden er 1. marts december Budgettet på kr. fordeler sig på følgende poster: Løn Løn eksterne Husleje Materialer, ernæring, motion Aktiviteter Revision Projektanalyse og evaluering kr kr kr kr kr kr kr. Indstilling: På grund af den sene modtagelse af projektet fremsendes ansøgningen uden indstilling. Bilag: Åben - Projektansøgning "360 grader" 8. Orientering om Beskæftigelsesregionens opfølgningsrapport for 4. kvartal /48394 Beslutningstema: Orientering om opfølgningsrapport fra Beskæftigelsesregion Syddanmark. Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Syddanmark har udsendt vedlagte opfølgningsrapport for Jobcenter Svendborg, Ærø og Langeland der er udarbejdet i december 2008 med de nyeste tilgængelige tal. Rapporten er endvidere tilgængelig på hvor der også kan findes fælles bilagsrapporter for hele Syddanmark. Rapporten indeholder resultater og effekter på udvalgte målinger for jobcenteret sammenlignet med gennemsnittet af Syddanmark samt sammenlignelige jobcentre, de såkaldte klyngekommuner. Rapporten er drøftet med 6

8 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den reræsentanter fra Beskæftigelsesregionen på møde d. 22/ De samlede resultater kan læses i rapporten, hvor der er opgørelser for de 3 kommuner. Nedenfor redegøres for udvalgte resultater: Arbejdskraftsreserven - De arbejdsmarkedsparate med mere end 3 måneders ledighed er reduceret med 49%, hvilket er den 3. største reduktion i klyngen. Der er reduktioner for alle 3 kommuner for både dagpengeog kontanthjælpsmodtagere. Sygefravær - Der har været store reduktioner i antallet af sygedagpenge af lang og mellemlang varighed. Jobcenter Svendborg har den største reduktion i klyngen i sager på27-52 uger og den næsthøjeste i de lange sager over 52 uger. Samlet er antallet af sygedagpengesager faldet med 10 procent. Unge - Samlet set er antallet af unge årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere reduceret med 4,7 % hvilket er den 4. højeste reduktion i klyngen. De store fald ses blandt i arbejdsmarkedsparate unge, desværre kan der samtidig konstateres en stor stigning i de helt unge ikke-arbejdsmarkeds parate kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelsesregionen orienterede om, at denne tendens var landsdækkende og at der var stort fokus på området fra centralt hold. Personer på kanten - er personer, der har modtaget overførselsindkomst i 80% af tiden hvert år i 3 på hinanden følgende år. I Svendborg udgør denne gruppe 3,1 % af arbejdsstyrken, hvilket er relativt mere end gennemsnittet for Syddanmark. Indstilling: Det indstilles, at opfølgningsrapporten tages til efterretning. Bilag: Åben - Endelig opfølgningsrapport december 2008 Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 9. Orientering om ny matchmodel 09/266 Sagsfremstilling: 7

9 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Arbejdsmarkedsstyrelsen forventes i løbet af 2009 at lancere en ny matchmodel, der skal inddele alle borgere i jobcenteret i 3 grupper. Baggrunden for at indføre en ny model er, at der er et behov for at videreudvikle og fremtidssikre matchningen af borgerne. Den nuværende matchmodel er udviklet før jobcentrene blev etableret og dækker kun en delmængde af de borgere som jobcentret har med at gøre, nemlig A-dagpengemodtagere, kontantog starthjælpsmodtagere. Desuden har der vist sig en meget stor uforklaring variation i matchningen på tværs af sammenlignelige jobcentre, hvilket indikerer uhensigstmæssigeheder. En nærmere undersøgelse har vist, at matchningen ofte påvirkes af andre forhold end lige netop borgerens beskæftigelsespotentiale. Den nye matchmodel består af 3 kategorier A,B og C, hvor det afgørende spørgsmål bliver om borgeren kan arbejde. Match A - Jobklar indeholder alle borgere, der helt eller delvist kan arbejde på det ordinære arbejdsmarked (modtagere af A-dagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp mm.), personer med ukomplicerede sygedagpengesager eller delvist raskmeldte og revalidender. Match A bliver yderligere helt automatisk opdelt efter varighed af ydelse i hhv. A1, A2 og A3, hvor A1 er nye borgere med under 3 mdr. forsørgelse, A2 er 3-12 måneders forsørgelse og A3 er personer der har været uden job i mere end 12 måneder. Match B - Indsatsklar er gruppen af borgere, der ikke aktuelt kan arbejde, men som kan deltage i bekæftigelsesfremmende aktiviteter. Det kan være modtagere af kontanthjælp, ledighedsydelse mm. eller sygemeldte med risikosag (kategori 2), hvor der er usikkerhed om diagnose og varighed. Match C - Under afklaring er gruppen af borgere med så alvorlige problemer, at de hverken kan arbejde eller deltage i beskæftigelsesfremmende tilbud. Det kan være modtagere af kontanthjælp, ledighedsydelse mm. eller alvorligt syge personer, med en diagnose der normalt fører til længerevarende sygdom (kategori 3). Jobcentret skal foretage løbende opfølgning og sikre at de sociale myndigheder i kommunerne inddrages ved behov. Der skal ikke gives beskæftigelsesrettede tilbud. Matchmodellen har været testet i Odense og Holbæk for at sikre, at der foretages identisk kategorisering af ens sager og at eventuelle grænsefladeproblemer afdækkes. Testen skal endvidere give input til hvilken kommunikation, der er behov for i forbindelse med lancering af den nye model. 8

10 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Den nye matchmodel og testforløbet er beskrevet i bilagsmaterialet. Indstilling: Det indstilles, at Erhvervsudvalget tager orienteringen om den nye matchmodel til efterretning. LBR: Det indstilles, at LBR tager orienteringen om den nye matchmodel til efterretning. Bilag: Åben - Beskrivelse af ny matchmodel Åben - Testforløb for ny matchmodel Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 10. Orientering om inspirationsmateriale fra KL 09/3379 Sagsfremstilling: Jobcentret har modtaget vedlagte brev og notat fra Kommunernes Landsforening d. 19. januar På baggrund af at kommunerne pr. 1. august 2009 overtager indsatsen for både de forsikrede og ikkeforsikrede ledige og da der forventes stigende ledighed kombineret med fortsat mangel på arbejdskraft indenfor nogle brancher, har KL udarbejdet et inspirationsmateriale til kommunerne om en langsigtet strategi på beskæftigelsesområdet. Strategiens formål er at placere beskæftigelsespolitikken centralt i den strategiske udvikling i kommunerne. For at opnå de bedste resultater er et stort politisk fokus afgørende. Selvom kommunerne får hele beskæftigelsesindsatsen kan jobcentrene ikke løse hele udfordringen med mangel på arbejdskraft. Det er vigtigt at synliggøre beskæftigelsesindsatsen og afstemme forventninger. Beskæftigelsesområdet bør tænkes sammen med andre politikområder i kommunerne, f.eks. erhvervspolitik og social- og sundhedspolitik. KL lægger op til, at kommunerne fastlægger en overordnet strategi på beskæftigelsesområdet. Strategien skal have en længere tidshorisont end de etårige beskæftigelsesplaner og kan ses som en overligger, der arbejder på tværs af forvaltninger, måske endda på tværs af kommuner. 9

11 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den KL peger i materialet på en mulig proces i udarbejdelse af en langsigtet strategi og vedlægger til inspiration en skabelon til udarbejdelse af en strategi. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager orienteringen til efterretning. Bilag: Åben - Brev - Stigende ledighed og fortsat mangle på arbejdskraft.pdf Åben - bilag om arbejdskraftforsyningen.pdf 11. Endelig opgørelse af flaskehalsbevillingen for /18136 Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Syddanmark udsendte d. 7. december 2008 den endelige opgørelse over den særlige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalsbevillingen). I brevet var opgjort det samlede beløb for Svendborg, Ærø og Langeland kommuner. Det allerede udbetalte acontobeløb udgjorde tilsammen for de 3 kommuner 1 mio. kr. Det endelige forbrug på flaskehalsområder udgjorde i 2007 ialt 17,6 mio. kr. Den endelige tilskudsprocent for Syddanmark endte på 46,18 %, hvilket betyder, at det endelige tilskud udgør 8,1 mio. kr., altså udbetales der nu et restbeløb på 7,1 mio. kr. jf. bilag. Beskæftigelsesregion Syddanmark har opgjort fordeling til de 3 kommuner som følger: Svendborg Kommune : kr. Langeland Kommune : kr. Ærø Kommune : kr. De opgjorte udgifter til flaskehalsområdet er dels beskæftigelsesfremmende aktivering samt forsørgelsesudgifter i form af løntilskud. I Svendborg Kommune deltog 74 personer i beskæftigelsesfremmende tilbud og 58 personer modtog løntilskud (løntilskudsplads eller løntilskud til felksjob) indenfor området Økonomiske konsekvenser: Det endelige tilskud vedrører udgifter afholdt i Restbeløbet vil indgå i det samlede regnskab for

12 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Indstilling: EU: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. LBR: Det indstilles, at LBR tager orienteringen til efterretning Bilag: Åben - Endelig flaskehals 2007 Åben - Brev om endeligt tilskud svendborg Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 12. Årsberetning 2007 fra Specialfunktionen Job & Handicap 09/2184 Sagsfremstilling: Administrationen har den 12. januar 2009 modtaget et eksemplar af Årsberetning 2007 fra Specialfunktionen Job & Handicap i Vejle. Årsberetningen kan læses i fuld længde på Specialfunktionen Job & Handicap blev etableret 1. januar 2007 og har til formål at rådgive og informere jobcentre og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen med henblik på at flere personer med handicap integreres og fastholdes på arbejdsmarkedet. Årsberetningen indeholder dels en beretning om funktionens aktiviter i 2007 og plan for det videre arbejde. Derudover følges der i Årsberetningen op på de tre mål, der er defineret i regeringens beskæftigelsesstrategi fra 2004: 1) Antallet af personer med handicap i beskæftigelse skal stige med årligt. Denne målsætning er indfriet i perioden , hvor der har været en stigning på i alt personer. 2) Antallet af virksomheder, der har ansat personer med handicap skal stige med 1 procentpoint pr. år. Målsætningen er indfriet i perioden 2004 til 2007, hvor andelen af virksomheder, der beskæftiger personer med handicap, er steget fra 18 pct. til 22 pct. 3) Virksomheder og personer med nedsat funktionsevne skal have bedre kendskab til 11

13 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den beskæftigelsesmulighederne og muligheder for at kombinere handicap og job. Målsætningen er ikke indfriet for virksomhederne, idet andelen som ikke kender ordningerne vedr. kombination af handicap og job er steget fra 13 pct. til 18 pct. Der findes ikke statistisk materiale til at konkludere om målsætningen er opnået fsva. personer med nedsat funktionsevne. Endelig følges der i Årsberetningen op på antallet af personer i fleksjob, på ledighedsydelse og på førtidspension samt på anvendelsen af de handicapkompenserende ydelser. Fra 2006 til 2007 er antallet af personer i fleksjob steget med 7 pct., mens antallet af personer på ledighedsydelse og førtidspension er stort set uændret. Fra 2006 til 2007 er anvendelsen af de handicapkompenserende ydelser samlet set steget fra 245 mio. kr. til 270 mio. kr. Anvendelsen af isbryderordning og personlig assistance ved efter- og videreuddannelse er faldet, men disse ordninger fylder ikke meget i det samlede billede. Det bemærkes, at konklusionerne generelt er behæftet med usikkerhed pga. et svagt datagrundlag. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. 13. Eventuelt 12

14 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Underskriftsblad: Knud Albertsen Claes Bidstrup Vagn Bech Solveig Christensen Rita Andreasen Tommy Stripp Hanna Skovmose Jytte Wikkelsø Schmidt Lisa Pihl Enis Mallopolci Lene Pilegaard Munter Annie Feldt Grethe Skov Freddy Nymark Knecht Kenneth Hüttel Jørgen Lørvig Jensen 13

15 Bilag: udkast til redegørelse Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 04. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6525/09

16 Erhvervsdirektøren (sag ) Beskæftigelsesankenævnets hjemvisning af fem sygedagpengesager fra Jobcentret Redegørelse Konklusion Ved brug af anden aktør skelner Jobcentret skarpt mellem parternes forskellige roller: Den anden aktør kan varetage opfølgningssamtaler med borgerne og i den forbindelse indsamle faktuelle oplysninger til brug for Jobcentrets senere, selvstændige sagsbehandling, der resulterer i en myndighedsafgørelse. Beskæftigelsesankenævnet har hjemvist fem sygedagpengesager heraf fire til fornyet udarbejdelse af ressourceprofil. Af de pågældende sager fremgår Jobcentrets praksis ikke med tilstrækkelig tydelighed, hvorfor det kunne se ud, som om den anden aktør fuldt ud har udarbejdet ressourceprofilerne, uden at Jobcentret har foretaget en selvstændig sagsbehandling inden myndighedsafgørelsen. Som en konsekvens af Beskæftigelsesankenævnets afgørelse vil Jobcentret genvurdere de fire sager således, at det sikres, at Jobcentrets praksis vedr. ressourceprofilens udarbejdelse og anvendelse kommer til at fremstå klart. Da der er tale om en formalitet og ikke en realitet, vil genvurderingen på dette grundlag ikke at få konsekvenser for de fire berørte borgere. Sagsfremstilling Juraen og Jobcentrets praksis: Efter dansk ret kan private kun træffe myndighedsafgørelser, såfremt der er klar lovhjemmel hertil. På sygedagpengeområdet eksisterer en sådan lovhjemmel ikke men indeholdes i det lovforslag, som forventes ikraftsat medio 09. 1

17 Som følge af den endnu manglende lovhjemmel, har Jobcentret i sin kontrakt med anden aktør i det konkrete tilfælde TUC Job meget tydeligt specificeret rollefordelingen mellem TUC Job som konsulent og Jobcentret som myndighed. Derfor er TUC Job alene rekvireret til at udføre forberedende arbejde for Jobcentret. Når TUC Job behandler sager, hvor der på et tidspunkt bliver behov for at udarbejde en ressourceprofil, er arbejdsdelingen derfor således: TUC Job skriver i forbindelse med sin dialog med borgeren en række faktuelle forhold om borgerens arbejdsevne Jobcentrets sagsbehandler og faglig konsulent foretager en kvalitetskontrol af de indsamlede oplysninger, der også omfatter TUC Jobs såkaldte delvurderinger (denne benævnelse burde ikke have været anvendt, men er uden betydning for bedømmelsen af substansen af arbejdsdelingen). Dette efterfølges af en selvstændig vurdering i Jobcentret Jobcentret foretager en partshøring af borgeren, hvorved denne får lejlighed til at forholde sig til Jobcentrets egen vurdering Efter partshøring træffer Jobcentret sin afgørelse. Jobcentret er bekendt med, at en række andre kommuner - på tilsvarende vis - anvender anden aktør blandt andet som følge af personalemangel i jobcentrene. Jobcenter Svendborg har alligevel fundet anledning til d at drøfte vores praksis med KL, der har erklæret sig enig med os forudsat, at Jobcentret ikke lægger TUC Jobs delvurderinger til grund, men underkaster dem en selvstændig behandling og vurdering hvad vi som nævnt også gør. KL oplyser i øvrigt, at der igennem længere tid har været nogen usikkerhed om omfanget af de opgaver, som en anden aktør må påtage sig. Denne usikkerhed er også kommet til utryk i en lidt forskelligartet praksis hos ankeinstanserne. Dette er én af årsagerne til udarbejdelsen af et lovforslag, der formentlig medio 09 - udvider kompetencerne for en anden aktør til også at kunne træffe egentlige myndighedsafgørelser og altså ikke blot deltage i det forberedende arbejde til sygedagpengeområdet. Jobcentret har den haft telefonmøde med Beskæftigelsesankenævnet. Deres opfattelse er, at anden aktør kan optræde som konsulent for Jobcentret og således indhente oplysninger og deltage i opfølgningen, men at anden aktør ikke må foretage (del)vurderinger. Af de pågældende sager fremstår det efter Nævnets opfattelse, at sådanne vurderinger er foretaget, og det ses ikke, hvori Jobcentret har indgået. Nævnet har i sin hjemvisning af sagerne ikke stillet spørgsmål ved det indholdsmæssige i selve afgørelsen alene formalia (hvilken kompetence har anden aktør ). 2

18 Nævnet anbefaler, at Jobcenter Svendborg anker én af sagerne, således at der kan skabes helt klarhed over problematikken. Jobcentret har konstateret, at Beskæftigelsesankenævnet i to tidligere sager ikke har haft bemærkninger til Jobcentrets praksis med anvendelse af anden aktør i forbindelse med udarbejdelse af ressourceprofiler. Dette illustrerer den usikkerhed i praksis på området, som KL har peget på. Ressourceprofiler indhold og anvendelse: Beskrivelse af en borgeres ressourcer tager udgangspunkt i en ressourceprofil, som er grundstammen i arbejdsevnemetoden. Arbejdsevnemetoden er en metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevnen. Ressourceprofilen er et redskab og ramme for beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Ressourceprofilen er således en del af arbejdsevnemetoden, som igen er en del af den samlede sagsbehandling. Ressourceprofiler skal anvendes i sager, hvor det vurderes, at arbejdsevnen er truet. For sygedagpengesager gælder det, at der skal udarbejdes en ressourceprofil i sager med mere end 26 ugers varighed. Anvendelse af anden aktør : Jobcentret anvender anden aktør i to situationer: Dels når de kan udføre opgaverne bedre end os selv, dels og det er situationen på sygedagpengeområdet når Jobcentret ikke selv har de fornødne ressourcer til rådighed. Dette var tilfældet i 2007, hvor der var en stor ophobning af sygedagpengesager fra de gamle kommuner, og hvor Jobcentret havde en del vakante stillinger. Jobcentret opfatter anden aktør som en konsulent for kommunen. Heri er der ikke forskel over til andre områders anvendelse af konsulenter. Eksempelvis er det ikke ualmindeligt at bede en extern part om at udarbejde et lokalplanforslag. Men det er jo kommunen, der kvalitetssikrer det og står som myndighed i den videre anvendelse af forslaget. Ganske på samme måde anvender Jobcentret anden aktør i sygedagpengesagerne nemlig som hjælp til den forberedende sagsbehandling, jf. ovenfor. Der har været anvendt anden aktør på sygedagpengeområdet fra medio Den seneste aftale med anden aktør udløber ved udgangen af januar 2009, hvorefter evt. uafsluttede sager alene bliver varetaget af Jobcentrets 3

19 egne medarbejdere. Pt. varetager anden aktør opfølgningsopgaven på ca. 60 sygedagpengesager Retsvirkninger for borgeren: Da anvendelse af anden aktør alene indgår i det forberedende arbejde, og da Jobcentret efterfølgende kvalitetssikrer det udarbejdede materiale gennem en selvstændig sagsbehandling, som også involverer borgeren i en partshøring, er det uden betydning for borgeren, om anden aktør har deltaget i sagsforberedelsen eller ej. Faglige organisation: De pågældende sager, afgjort af Beskæftigelsesnævnet, er anket af 3F på vegne af de berørte borgere. 3F er derfor indbudt til møde med Jobcenterchef og erhvervsdirektør den , hvor vi drøfter sagerne. Birgit Bagge Bo Tønnesen Søren Stensbo-Smidt 4

20 Bilag: 2.2. Pressemedelelse vedr. Jobcentret Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 04. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18373/09

21 OPBAKNING TIL JOBCENTRET Erhvervsudvalget har den drøftet Beskæftigelsesankenævnets hjemsendelse af 5 sygedagpengesager til Jobcenteret. I den forbindelse har udvalget taget administrationens redegørelse til efterretning. Sagen har tidligere været massivt omtalt i Fyns Amts Avis, og læserne kunne - på den baggrund tro, at der er handlet ulovligt i Jobcenteret. Dette er ikke tilfældet. "Vi har haft en meget grundig drøftelse af sagen" udtaler udvalgsformand Knud Albertsen. "Vi har fuld tillid til, at der - naturligvis - ikke er begået ulovligheder. De fejl, der henvises til, er formaliteter, der ikke har betydning for den enkelte borgers retsstilling." "Det er udvalget magtpåliggende at understrege, at vore borgere får de rettigheder, de har krav på, og udvalget støtter Jobcenterets bestræbelser herpå. Derfor er det også vigtigt, at Jobcenteret får opbakning til deres arbejde. Det kræver motiverede og engagerede medarbejdere. Derfor tager udvalget også afstand fra gold kritik af Jobcenterets virke", slutter Knud Albertsen. Supplerende oplysninger kan indhentes fra Knud Albertsen - Tlf /

22 Bilag: 3.1. Endelig udmelding af LBR 2009.pdf Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 04. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15679/09

23

24

25 Bilag: 3.2. LBRfordeling 2009.xls Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 04. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15676/09

26 Endelig udmelding af midler til de lokale beskæftigelsesråd 2009 Nettobevilling Tilbagebetaling Bevilling i alt Andel 101 København 0, Frederiksberg 0, Ballerup 0, Brøndby 0, Dragør 0, Gentofte 0, Gladsaxe 0, Glostrup 0, Herlev 0, Albertslund 0, Hvidovre 0, Høje-Taastrup 0, Lyngby-Taarbæk 0, Rødovre 0, Ishøj 0, Tårnby 0, Vallensbæk 0, Furesø 0, Allerød 0, Fredensborg 0, Helsingør 0, Hillerød 0, Hørsholm 0, Rudersdal 0, Egedal 0, Frederikssund 0, Greve 0, Køge 0, Frederiksværk-Hundested 0, Roskilde 0, Solrød 0, Gribskov 0, Odsherred 0, Holbæk 0, Faxe 0, Kalundborg 0, Ringsted 0, Slagelse 0, Stevns 0, Sorø 0, Lejre 0, Lolland 0, Næstved 0, Guldborgsund 0, Vordingborg 0, Bornholms 0, Middelfart 0, Assens 0,

27 430 Faaborg-Midtfyn 0, Kerteminde 0, Nyborg 0, Odense 0, Svendborg 0, Nordfyn 0, Langeland 0, Ærø 0, Haderslev 0, Billund 0, Sønderborg 0, Tønder 0, Esbjerg 0, Fanø 0, Varde 0, Vejen 0, Aabenraa 0, Fredericia 0, Horsens 0, Kolding 0, Vejle 0, Herning 0, Holstebro 0, Lemvig 0, Struer 0, Syddjurs 0, Norddjurs 0, Favrskov 0, Odder 0, Randers 0, Silkeborg 0, Samsø 0, Skanderborg 0, Århus 0, Ikast-Brande 0, Ringkøbing-Skjern 0, Hedensted 0, Morsø 0, Skive 0, Thisted 0, Viborg 0, Brønderslev 0, Frederikshavn 0, Vesthimmerland 0, Læsø 0, Rebild 0, Mariagerfjord 0, Jammerbugt 0, Aalborg 0, Hjørring 0, I alt 1,

28 Bilag: 3.3. Forventet regnskab januar 2009 Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 04. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15850/09

29 Foreløbigt regnskab januar 2009 Bevilling 2008 Svendborg kr ,00 Langeland kr ,00 Ærø kr ,00 Ordinær bevilling i alt kr ,00 Forv. overført fra 2007 kr ,04 Forv. tilbagebetaling af uforbrugte midler kr ( ,00) Midler til forbrug i 2008 kr ,04 Afregnet 2008 Uddannelse nu, Jobkonsulenterne.dk kr ,00 Annoncering kr ,20 Fælleskonference kr ,60 Stress/depression, Job-Linjen kr ,00 Social Netværk 1+2 kr ,24 Arbejde i balance, FOA kr ,00 Kompetencevurdering, AOF 3F kr ,00 Arbejde i balance 2, FOA kr ,00 Virksomhedsrettet mentornetværk kr ,00 Fælles Konference - afregning KL kr 7.587,72 Jobsupport kr ,50 Curlingbanen kr ,00 Mentornetværk til udslusning af udsatte borgere kr ,00 Return On Investment kr ,51 Gruppecoaching-psykisk arb.miljø kr 9.496,34 Temadage "Særlig indsats for udsatte grupper" kr ,28 Hva' så? kr ,00 Kvinder og motion kr ,00 Café "Bid arbejdslivet i låret", FOA kr ,00 Afregnet i alt kr ,39 Restbeløb kr ,65 Max beløb der kan overføres til 2009 kr ,00 Forventet tilbageføring kr ,65

30 Bilag: 3.4. Oversigt januar 2009 Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 04. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15849/09

31 Økonomisk oversigt 2009 Bevilling 2009 Svendborg kr ,00 Langeland kr ,00 Ærø kr ,00 Ordinær bevilling i alt kr ,00 Forv. overført fra 2008 kr ,65 Forv. tilbagebetaling af uforbrugte midler kr ( ,65) Midler til forbrug i 2009 kr ,00 Projekter videreført fra Café "Bid arbejdslivet i låret", FOA kr ,00 Return On Investment kr ,00 Jobsupport kr ,00 Kvinder og motion kr ,00 Gruppecoaching-psykisk arb.miljø kr ,00 kr ,00 Disponeret i alt til tiltag kr ,00 kr ,00 Projekter 2009 Sydfynsk synlighed kr ,00 Unge-indsats Erhvervsskolen kr ,00 kr ,00 Videre efter en sygemelding kr ,00 Disponeret i alt til tiltag kr ,00 kr ,00 I alt disponeret kr ,00 kr ,00 excl incl Restmidler kr ,00 kr ,00 Max beløb der kan overføres til 2010 kr ,50

32 Bilag: 4.1. Projektoversigt februar 2009 Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 04. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15636/09

33 Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Ærø og Langeland Kommune fra Projekttitel Ansøger Væsentligste indhold projektperiode Status Erfaringer Café Bid arbejdslivet i FOA låret Gruppecaoachingpsykisk arbejdsmiljø Øhavets lærerkreds og svendborg Kommune Åbent mødested for personer med ondt i arbejdslivet. Hvor der vil være mulighed for at tale med sygeplejerske og socialrådgiver Gruppecoaching for lærere Hva så? Jobkonsulenterne.dk Pilotprojekt i samarbejde med UUcenteret for 8/ / Projektet blev evalueret i december 2008 og fortsætter i 2009 Skole årene 2008/ /2010 1/10-31/ Café åbnet 29. maj. Åben torsdag i lige uger. I 2009 er der ca. kommet 7 pr. gang, der alle har forskellige årsager til henvendelse. Primo 2009 har henvendelserne gået på i sær brancheskift, på vej mod fleksjob og pension samt psykisk arbejdsmiljø Datoer for coachsamtaler er fastlagte for 1. halvår af 2009 Projektet forløber rigtig godt. Der er godt samarbejde med UU-center. Der er tale om et pilotprojekt der afdækker

34 Jobsupport Jobressourcer.dk Projekt til afdækning af mulighederne for at få førtidspensionister i løntilskudsjob Kost og motion for Indvandrerkvinder Mentornetværk til udslusning af udsatte borgere Erhvervsintegration Nord Mentorcoaching Uddannelse af 25 virksomhedsmentorer. Return On Investment Nørtoft Trivsel Ca. 25 private virksomheder får gennem projektet mulighederne for at få de unge i tale. Slutevalueringen behandles 25/ Der er afviklet konference 14. januar 2009 beskedent fremmøde. Slutevaluering behandles 25/ Tidsmæssige forskydninger i projekt er behandlet 17/ Projektet kører godt Der er pt 19 kvinder i gang. Den tilkoblede diætist har fået andet job, så der tilkoblet en ny. Det er ikke muligt i projektet at få blodprøvesvar, så kursister henvises til egen læge. Slutevaluering behandles på møde d. 25/ På LBR-møde 17/12 blev tidsmæssige 1/ / / / / / / /8-2009

35 Sydfynsk Synlighed Unge-indsats Afklaring og opkvalificering til en erhversuddannelse Lindegaard Kommunikation Svendborg Erhvervsskole redskaber til at håndtere og nedbringe sygefravær. Som led i projektet implementeres omsorgspolitik i virksomhederne. Synliggørelse af Sydfyn for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Primært via fremstilling af magsin Et forforløb/ afklaringsforløb på Erhvervsskolen, for at fastholde de unge i forhold til uddannelse 1/ / / / forskydninger godkendt, det er indskærpet ansøger at rekruttering skal være på plads ved udgangen af 1. kvartal 2009 Projektet bevilget 17/ Projektet bevilget for Ultimo 2009 vurderes om projektperioden forlænges. Klassen opstartet i uge 10 i uge 11 er henvist 11 elever. Projektet forløber efter tidsplanen Videre efter en sygemelding Virksomhedsrettet mentornetværk AOF-Sydfyn Et forløb for sygemeldte borgere i kategori 2. Der vil være 4 ugers forløb på AOF, 4 ugers praktik og 2 ugers efterværn Mentorcoaching Uddannelse af 50 virksomhedsmentorer 2/ / / til 31/ Rekruttering af deltagere er i gang. Der har været problemer med rekruttering så opstart er udskudt. Uddannelse færdiggjort.

36 Afsluttede projekter : Uddannelse nu eller i job med henblik på uddannelse Jobkonsulenterne.dk samt oprettelse af mentor netværk Afklaringsforløb for 25 unge mellem år. Vejledning samt virksomhedspraktik Udviklingsprojekt Henrik Larsen Udviklingsprojekt for jobkonsulenterne Ufaglærte ledige i kompetencevurdering med efterfølgende beskæftigelse og uddannelse Center for Sundhed og Livsstil AOF Sydfyn AOF-Sydfyn En kortlægning af kompetencer i relation til uddannelse og beskæftigelse for ledige ufaglærte i det sydfynske område for 40 personer fordelt på 2 hold i hver 10 uger. Målet med projektet er, at få et overblik over målgruppens kompetencer med efterfølgende beskæftigelse eller uddannelse. Sundhedspædagogisk tiltag for 8 personer for sygemeldte eller på kanten af 15/ / Mangler afholdelse af netværksmøder. Afventer evaluering Projektevalueringen blev taget til efterretning på møde d. 26/ Projektevalueringen blev taget til efterretning på møde 19/ / / Ansøgningen blev undervejs ændret til 1 hold. Projektevalueringen blev godkendt på møde d. 2/ Jobcenteret oplevede et positivt samarbejde med Jobkonsulenterne.dk. Er opmærksomme på fremtidige samarbejdsmuligheder Jobkonsulenterne havde stor glæde af projektet og fungerer pba. heraf som et professionelt team Har ikke medført yderligere aktiviteter Projektet er afsluttet Jobcenteret benytter CSL til målgrupepr i jobcenteret

37 Forebyggelsesprojekt på sygedagpengeområdet JobInVest arbejdsmarkedet. 8 ugers kursus + 4 ugers praktik 3 uddannelsesdage for 10 virksomheder med fokus på forebyggelse af sygefravær Stress/depressionsprojekt Job-Linjen Fastholdelse af stressog depressionsramtes tilknytning til arbejdsmarkedet for 20 personer Arbejd i balance gå fra sygemeldt til raskmeldt I Arbejd i balance gå fra sygemeldt til raskmeldt II FOA Job og uddannelse FOA Job og uddannelse Sygemeldte indenfor FOA s branchegrupper - 3 ugers undervisning samt ½ års individuel opfølgning Sygemeldte indenfor FOA s branchegrupper - 4 ugers undervisning samt ½ års individuel opfølgning 1/ / / / / til 28/ samt ½ års opfølgning 31/ / til 30/ samt ½ års opfølgning 30/ Projektevaluering godkendt på møde d. 30/ Projektevalueringen blev taget til efterretning på møde d. 2/ Slutstatus blev godkendt 27/ Slutstatus blev godkendt 27/ Den langsigtede effekt skal måles i virksomhederne Har ikke medført yderligere aktiviteter Forløbet har været benyttet af Jobcenteret efter behov Forløbet har været benyttet af Jobcenteret efter behov Kvalificeret arbejdskraft Det rette match mellem behov og kompetencer Institut for Serviceudvikling Analyse af kompetencebehovet i Jobcenter Svendborgs område. Undersøgelse af dels virksomheder og ledige 1/ / ISU s rapport blev taget til efterretning på møde d. 26/ Forslag om, at ISU inviteres til at gennemgå den for LBR samt de 3 politiske udvalg i efteråret. Temaeftermiddage med Socialt Netværk Temaeftermiddage for 28/5 for Begge Gode arrangementer, der

38 fokus på sygefravær Fyn Ledere og HRpersonale Større arbejdsglæde mindre sygefravær Curlingbanen Tema eftermiddage Jobcenter Svendborg A-Kasseudvalget og Jobcentercheferne Forløb for borgere, der kombinerer flere tilbud for at feje fysiske, psykiske og sociale problemer væk. Kombination af undervisning og f.eks. motion og psykologbehandling Kompetenceudvikling af personale fra jobcentre og a-kasser. Fælles projekt med LBR for Fåborg Midtfyn 2 temaeftermiddage om misbrugsproblemer og psykiske problemer Aflyste projekter : Din korteste vej til job VUC+HK Kompetenceafklaring og opkvalificering af Svendborg Kommunes ledere 3/9 for virksomheder og andre kommunale ledere 1/ / temaeftermiddage er forløbet med stor succes. Evalueringsrapport godkendt 29/ Begge eftermiddage er afholdt. AFLYST har været en konstruktivt samarbejde med Socialt Netværk Fyn Projektet har været rigtig godt, og har vist at en samlet massiv indsats virker. De erfaringer, der kan indeholdes i ordinær drift videreføres. Dele af de øvrige tiltag minder om de tiltag der tages op i projekt under Arbejdsmarkedsstyrelsen for syge og fleksjobsvisiterede Der har været forskellige tilbagemeldinger om eftermiddagene. Der er enighed om at arbejde videre med nye tiltag, men gerne i anden form

39 Fleksjob på lager og serviceområdet AOF-Sydfyn ledige dagpengemodtagere med henblik på brancheskift Opkvalificering af personer på ledighedsydelse til ansættelse i lager- eller servicefunktion Hallo Danmark Hallo Danmark Landsdækkende kampagnebus med fokus på mangfoldighed Frontløber FOA Offentlige virksomheder får gennem projektet konkrete værktøjer til forebyggelse af sygefravær AFLYST AFLYST

40 Bilag: 5.1. Evaluering af projekt "Hva så" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 04. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19466/09

41 Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : HVA`SÅ? Dato for bevilling : Projektperiode : Hvis der forventes afvigelser i forhold til ansøgning bedes dette angives og begrundes til Projektperioden blev kort. Bevillingen forelå sent på året og det meste af oktober måned skulle bruges til at få indkørt samarbejdet med de enkelte vejledere. Der fremkom skepsis fra enkelte vejledere ved opstarten omkring hvad vi kunne nå på så kort en periode. Det har været nødvendigt at fokusere væsentligt på samarbejdsrelationer med vejlederne, tilgange til den enkelte unge og hvordan vi hensigtsmæssigt kunne lave individuelle forløb. Det er det pilotprojektet primært har fokuseret. Målgruppe : Beskriv målgruppens sammensætning. Hvis der er afvigelse i forhold til den forventede målgruppe bedes disse anføres og begrundes. Uden et godt fundament ingen stabil bygning Vi valgte som målgruppe i dette forberedende pilotprojekt de 18. årige, der ikke var i gang med en uddannelse eller er kommet i et job. Vi kendte ikke på forhånd konkret antallet af unge som kunne blive potentielle brugere af tilbuddet, og valgte derfor at målrette pilotprojektet ind mod de 18. årige og ikke sprede projektet ud over alle årgange. Den opsøgende forpligtigelse som UU vejlederne formelt har overfor hver enkelt af de unge, gælder op til det tidspunkt den unge er fyldt 25 år. Det er blevet nævnt, at hver enkelt vejleder har ca unge at være vejleder for. Vores opgave i projektet har ikke været at vejlede konkret om uddannelse, det gør 1

42 vejlederen, og det er deres primære opgave i vejledningsfunktionen. Der hvor vi med vores arbejde har kunnet gøre en forskel er ude i marken. Der tales om at vende de unge i døren i forbindelse f. eks jobcentrets funktion. Det vi søger at løse, er at få kontakt til de unge og få dem motiveret til at komme i gang med noget uddannelse eller job. Målet er så samtidigt for denne målgruppe, at de ikke presser på kontanthjælpsystemet. Vores arbejdsområde kan ses som en gadekonsulent funktion. Efterhånden som projektet er kommet i gang, og den enkelte vejleder var blevet mere dus med hvilket redskab vejlederen her havde til rådighed, er der kommet forespørgsler på enkelte unge som enten er 17 år og næsten 18 år, eller en der netop var fyldt 19 år.. For os har det ikke været væsentligt med en så skarp aldersopdeling blot der blev plads til de 18 årige som vejlederne kom med og som tilbuddet som udgangspunkt var rettet mod. Det har i pilotprojektet mest handlet om tilgange til den enkelte unge og hvilke metoder som skulle bruges. I vores projektansøgning har vi gjort rede for, at vi i pilotprojektet ville opsøge de unge, der hvor vi vurderede at de færdes. Det kunne være i ungdomsklubber og lignende. Vi har taget udgangspunkt i henvisninger fra den enkelte vejleder og arbejdet ud fra de oplysninger som vi her har fået. Vejlederen har her skabt kontakten til den unge og fået accept. De fleste af kontakterne er startet med at vi har ringet den unge op, De unge vi her har kontaktet, har vi oplevet som 2

43 værende positive, og interesseret i at få hjælp på nogle områder. Vi har kun oplevet få som undrede sig over at det var os der var på banen. De unge vi har spurgt direkte har synes at det var ok at vi på denne måde kontaktede dem. Vi har i pilotprojektet været på den unges adresse, i de tilfælde hvor vi på vejlederens opfordring har lavet opsøgende arbejde. Det handler her om unge som helt ignorerer henvendelser fra vejlederen. Ved de kontakter vi her har fået, har den unge selv haft noget i gang eller har været sygemeldt. Vores vurdering af tilgangen til denne gruppe er, at vi ikke i et kort projekt kan gå videre end vi her har gjort. Målet må fremadrettet være at vi får en tilkendegivelse fra den unge om der er interesse for kontakten til vejlederen eller der ikke er. Projektansvarlig organisation Kontaktperson Der kan være en interesse i at have kontakten med henblik på, at den unge ikke senere ender på kontanthjælp. Navn: Jobkonsulenterne.dk Adresse: Tommerup Erhvervspark, Østerbro 4, 5690 Tommerup Telefon: info@jobkonsulenterne.dk Navn: Poul Philipsen Adresse: Tommerup Erhvervspark, Østerbro 4, 5690 Tommerup Telefon / poul@jobkonsulenterne.dk Projektevaluering Hvor i projektet er vi : Status på udførte, igangværende og planlagte aktiviteter. Hvis der har været væsentlige afvigelser i Pilotprojektet er som sådant færdigt. Vi har på opfordring fra UU vejlederne søgt om fornyede projektmidler med en længere projektperiode. 3

44 forhold til ansøgning beskrives og begrundes ændringerne. De unge som har været en del af projektet er hver for sig i gang med deres egen plan. Vi har som en del af aftalen med UU vejlederne fulgt op på en række af de unge frem til udarbejdelse af denne evalueringen. Eks. på et forløb som har kørt i hele projektperioden.. Det er en dreng som hedder N, der bor hos sin mor. Vejlederen har haft meget svært ved at få ham i gang, og han virker umoden og meget umotiveret. Vores kvindelige konsulent har i hele projektperioden på forskellige måder søgt at få etableret et forløb med ham. Han er meget undvigende og er ikke interesseret i at komme i gang med noget som helst. Hun er vedholdende. Han melder af forskellige årsager afbud et par gange. Han tager kørekort som iflg. moderen fylder meget hos ham. Der aftales at drengen selv ringer tilbage. Det gør han ikke men vi får kontakt til ham og får efter ca. 1 mdr. vedholdende kontakt får hun aftalt møde på VUC. Efter en god samtale får vi hul. Han er en stille, genert og lidt indesluttet dreng, men positiv da vi kommer i gang. De får vendt nogle muligheder sammen. Han har selv en drøm om at komme ud som skiguide, fordi han kender andre der er det. Han tygger over de forslag vi fremkommer med, og et par dage efter vender han selv tilbage. Han vil gerne i en SFO. Der bliver etableret en praktik fra til Det går rigtigt godt og han er meget glad for at være der på trods af at det er frivilligt for ham og helt ulønnet. Praktikken er blevet forlænget til også at gælde januar måned. N er et godt eksempel på en ung som vi kan få 4

45 motiveret til at komme i uddannelse. Men som det også fremgår tager det den nødvendige tid. Det arbejde der bliver lavet med N ligger sikkert også uden for det omfang som kan forventes af UU vejlederen. Vi havde i ansøgningen lagt op til, at vi ville lave gruppe vejledninger hvor det ville blive relevant. Det har der ikke været gjort brug af. Samtalerne har foregået der hvor den enkelte unge har følt sig tryg. Der har været afholdt mange samtaler hos VUC. Det har været meget positivt at vi i nogle enkelte tilfælde har haft nogle drenge som simpelthen har foreslået at det kunne være hjemme hos deres forældre. Så ville de sætte kaffe over. Eks. Et møde skulle foregå på VUC i Rudkøbing. Han ringede så og foreslog at det da ligeså godt kunne være hos hans forældre der boede i nærheden. Han var tilmeldt på VUC, og havde i første omgang meldt ud, at det gik rigtigt godt på VUC så han klarede sig. Hans forældre kontaktede os og redegjorde for at det netop ikke gik godt. Moderen lagde ikke skjul på at hun gerne ville have at vi brugte de midler vi havde for at motivere sønnen til noget hensigtsmæssigt. Der var efterfølgende et par gange dialog pr. tlf. Jeg var nu hjemme i køkkenet hos ham. Ved samtalen fandt jeg ud af at der også var en anden grund til, at det gerne måtte være et andet sted end VUC at vi mødtes. Han havde reelt ikke været der i en længere periode og stod til ikke at kunne fortsætte. Den unge her er efter vores vurdering en vi ikke normalt får øje på. Han er registreret som værende i uddannelse men er reelt eb SU-surfer. 5

46 Som udgangspunkt var han ikke en i vores målgruppe, men han mor havde hørt om projektet og kontaktede os. Han er en af dem som tilsyneladende er i gang men reelt ikke er det. Den omtalte unge er et rigtigt godt eksempel på en som med fordel kan profitere af et tilbud om en gadekonsulent. Han har et stort potentiale, men har skullet skubbes. Der ligger her flere udfordringer. Bl.a. også en hjælp fra misbrugsbehandler. Vi har gjort opmærksom på, at det er et område som vi ikke er eksperter på, men vi kan holde ham i gang mod uddannelse medens et behandlingsprogram sideløbende iværksættes og kører. I alle forløb vil der typisk være flere samtidige og sammenhængende problemstillinger. Det mindste handler om det helt konkrete valg af uddannelse. Og lige netop det område har vi aftalt med UU vejlederne at de unge vender med dem. Deltagerantal : Det aktuelle deltagerantal angives, deltagerliste vedlægges. Såfremt der er afvigelser i forhold til ansøgning bedes disse angives og begrundes. Vi havde vurderet, at vi ville kunne lave forløb sammen med 30 unge i projektperioden. Det er vi ikke kommet op på, vi har kun sat 26 forløb i gang. Det er 14 piger og 12 drenge. De 18. årige som ligger tilbage, er unge som den enkelte UU vejleder har vurderet er for fyldige til at vi i en så kort projektperiode skal tage hul på dem. Havde vi taget fat på dem også var vi kommet et godt stykke over 30 unge. 6

47 Geografisk har der været en jævn fordeling ud over Svendborg og Langelands Kommuner. Der har ikke været unge med fra Ærø. Deltagerlisten er opgjort og fremsendes særskilt. Det er her væsentligt at fremhæve, at der for de unge har været tale om et åbent og frivilligt tilbud. De unge er opført med navn overfor UU-Center Sydfyn, men optræder ellers i anonym form i beskrivelserne. Vi havde etableret en kontakt til en journalist fra Fyns Amts Avis, der gerne ville skrive om projektet. Hans udgangspunkt var set ud fra et avis synspunkt, at der skulle medvirke en af de unge. Det har vi hos os vurderet, at vi ikke kunne i denne fase. Det er skrøbelige unge vi har haft forløb med, og det er ikke X-Faktor vi er i gang med. På et senere tidspunkt vil det evt. kunne laves med den rette vinkel. Skal der medie på skal det lige så meget være for at gøre opmærksom på at tilbuddet findes. (Del)resultater : Hvilke forandringer har projektet medført for målgruppen? Hvordan er (del)resultaterne opgjort Målgruppen har for fleres vedkommende oplevet, at der kom nye øjne på banen. Det har ikke virket overraskende for de unge, at de fik dette tilbud. Den enkelte vejleder har forelagt og solgt ideen godt overfor den unge, og der er blevet udleveret en informativ folder. De fleste af de unge vi har arbejdet med, er unge som vejlederen har kendt i længere tid, og som vejlederen selv har vurderet kunne profitere af tilbuddet. Hele projektet har hvilet på, at det har været den enkelte unges UU vejleder, der har sat kontakten i gang. 7

48 En par af de unge som ikke har reageret på flere henvendelser fra deres UU vejleder, har vi i slutfasen fået for at prøve om vi kunne få skabt kontakten. Det har lykkedes i nogen grad. Vi har ringet på de opgivne numre uden resultat, vi har været på deres officielle adresse hvor vi har lagt folder, besked og visitkort i deres postkasse. Herved er der kommet respons fra nogle af de unge. Mere har vi ikke vurderet at vores beføjelser har kunnet række til i denne fase. I et evt. videreudviklende forløb, er det et område der kan arbejdes mere direkte på. Der er unge som ikke ønsker nogen indblanding fra det offentlige. Med den indsats der her er gjort, er der tale om, at den unge ikke ønsker nogen indblanding eller måske ikke reelt har bopæl på adressen. Noget af det meget positive har været, at vi er blevet kontaktet af forældre til 2 af drengene. De har hørt om initiativet og forespurgt om vi evt. kunne tage kontakt til deres søn. Det har vi gjort med indtil nu positivt resultat. Der har her været tale om unge fra gode hjem. På grund af primært sociale forhold var de kommet ud på et uheldigt forløb. Vi har opgjort resultaterne ud fra primært hvordan vi er kommet i kontakt med den unge Hvad er det for en type af forløb vi har lavet med den enkelte unge Hvordan fungerer samarbejdet med gruppen af vejledere, og hvordan forankrer vi den viden og erfaring vi får 8

49 Tids- og handleplan: Hvad er planerne for resten af projektperioden? Ideér til forankring: Hvordan tænkes erfaringerne fra projektet anvendt efter projektperioden? Hvor og hvordan forankres erfaringerne? Projektperioden for pilotprojektet er nu færdig. Der er ansøgt om midler til et fortsættende udviklingsprojekt som i så fald skal etableres for en periode af minimum 12 mdr. Der er udbredt opbakning fra UU-Center Sydfyn som ser det som et meget brugbart tillæg til deres eget arbejde, og på et felt hvor deres arme ikke når ud. Deres vurdering er, at det skal have en noget længere tidsperiode. Måden vi er kommet i kontakt med den unge har i dette projekt hovedsageligt været med den unges vejleder som udfarende. Der har været enkelte forældre som har kontaktet os. Udgangspunktet har også her været at de først har drøftet sagen med den unges vejleder. Den meget opsøgende virksomhed har vi gjort i et par tilfælde. Tager vi hul på den gruppe som putter sig har vi måttet konstatere, at pilotprojektet ikke har haft en længde som gjorde, at vi etisk kan starte et forløb op med den unge. Der er mange problemstillinger der skal tages fat på. Som eks. kan vi nævne en pige som i sin adfærd og fremtoning fremstod som en af de autonome. Klædt i sort, med metal mange steder i ansigtet, men ellers en sød og samarbejdsvillig pige. Hun ville gerne indenfor noget med negle. Vi har haft hende med til samtale og for at hun selv kunne vurdere på sig selv i denne sammenhæng, i en sådan virksomhed vedrørende en praktik. Vi har haft samtaler med hende. Vi har skullet have samtaler som hun så i sidste øjeblik har aflyst. Hun er et eksempel på at det ikke handler om vejledning alene mod uddannelse, men om et længere træk på andre områder. 9

50 Der skal arbejdes konstruktivt med hendes selvforståelse. Det har generelt fungeret godt, både med at få skabt tillid, men også fordi vejlederen har kunnet komme med et grundlæggende kendskab til den unge. Skal vi hurtigt have skabt kontakt og skal den unge have tillid til os, skal den unge ikke opleve at blive udfrittet. Kontakterne har fungeret godt. Vi har oplevet at forældrene er med på sidelinien. Det oplever vi som værende positivt da det kan give en bredere indsats. Der er situationer hvor det er fint at få forældrenes indtryk med. Det er blot væsentligt at være synlig med, at det er den unges interesser vi repræsenterer. Vi har haft eksempler på at det på kort sigt blev nødvendigt at den unge søgte kontanthjælp. Den sociale og økonomiske situation var så fastkørt at den unge skulle flytte hjemmefra for at komme videre. De forløb vi har etableret har for manges vedkommende gået på at den enkelte unge fik skabt sig selv et overblik. Som udgangspunkt har det handlet om motivere til at finde veje til job eller praktikker for at kunne vælge uddannelse. Det har handlet om samtaler. Det har handlet om at lytte til den unge. Ofte har de selv løsningerne når de først får skabt sig et overblik. En del af de unge har været ude for at prøve en ønskepraktik. Enkelte har været i flere. 10

51 Det er vores samlede vurdering at denne korte projektperiode ikke når at få vist en helt synlig effekt. For at få en synlig effekt skal der arbejdes vedholdende over en længere periode. Se eks. med N. Den gruppe af unge vi har haft med at gøre her, er unge for hvem vadestedet til voksenlivet ikke er helt så enkelt. Der vil blive tale om en meget individuel kontakt, både med hensyn til omfang og længde. Behovet for en vedholdende indsats på gadeplan vurderer vi er der. En supplerende ide kunne være at etablere mulighed for en helt uformel samtale og rådgivning i jobcentret. Der kan være unge som har brug for en anden tilgang til det offentlige. Samarbejdet med vejlederne er gået meget tilfredsstillende og UU-Centret har opfordret til at søge midler til udviklingsprojektet. Vejlederne vil meget gerne være med til at udvikle tiltagene og være med til at komme frem til de samlede resultater. Der er ikke meget der skal rettes i forhold til samarbejdet. Indkøring af nye metoder kræver tid og skal det accepteres som et værkstøj der kan bruges, skal det kunne vise sin effekt. Den bedste forankring sker gennem dialogen og gennem den information som den enkelte vejleder modtager i forhold til hver enkelt af de unge. Vi lægger derfor også vægt på, at den fremadrettede indsats også omfatter hele gruppen af voksne unge mellem næsten 18 år og frem til opfølgningen ophører ved 25 år. 11

52 Økonomi Samlet ansøgt beløb : Kr ,- - heraf allerede afregnet Kr ,- Budget i øvrigt Forventes der væsentlige (10 %) forskydninger i forhold til de i ansøgningen opstillede budgetposter, herunder også tidsmæssige forskydelser skal de angives og begrundes her. Benyttelse af mødefaciliteter og it Kr ,- Projektstyring incl. slutevaluering Kr ,- Produktion af informationsmateriale og markedsføring Kr ,- Mødeomkostninger i UU Center 16 timer a kr. 625,00 Kr ,- Diverse omkostninger i forbindelse med samtaler med den enkelte unge. Kr. 425,- Revision Kr ,- Konsulent arbejde med den enkelte unge. Incl. kørsel papirgang og kontorhold. 350 timer a kr. 625,- Kr ,- Samlet forbrug Kr ,- Øvrige betingelser Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Evaluering fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen 12

53 13

54 Bilag: 6.1. Projektansøgning "Hva med dig?" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 04. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16333/09

55 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : HVA`MED DIG? Unge på kanten til uddannelse eller job Et udviklingsprojekt som er tilrettelagt på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet HVA`SÅ? Projektet udvikles og gennemføres i et tæt samarbejde med UU-Center Sydfyn og Jobcenter Svendborg. Projektperiode : Projektet vil afprøve hvor langt, og med hvilken effekt brugen af en gadekonsulent kan komme i bestræbelserne for at motivere flere til at påbegynde en uddannelse under en eller anden form. 12 mdr. Igangsættelse efter aftale Målgruppe : Projektet bygger videre på de erfaringer der er indhentet i pilotprojektet HVA` SÅ?. Endvidere udbygges samarbejdet til også at gælde Jobcentret. Målgruppen er unge i en udvalgt gruppe som er bosiddende i Svendborg, Langeland eller Ærø kommuner. Unge mellem 17 og 25 år som ikke er i gang med en SU berettiget uddannelse, ikke er i gang med et læreforhold eller er i et ordinært arbejde. Unge som kører rundt i et tomrum uden at udnytte deres potentiale mod en uddannelse eller et job. Målet med projektet er at hjælpe en gruppe af unge til at få udnyttet deres potentiale så de får en tilværelse, de både er glade for og stolte over. I særlige tilfælde kan der være tale om unge 1

56 som er kommet på kontanthjælp. Denne gruppe af unge står lige nu uden for uddannelsessystemet og udenfor arbejdsmarkedet. De er reelt ikke i gang med noget der sigter mod uddannelse eller job. Vi møder også her de unge som reelt er SUsurfere. De er tilmeldt en uddannelse, primært for at kunne oppebære SU. De har typisk meget fravær fra uddannelsesstedet. Projektansvarlig organisation Kontaktperson Navn: Jobkonsulenterne.dk Adresse: Tommerup Erhvervspark, Østerbro 4, 5690 Tommerup Telefon: info@jobkonsulenterne.dk Navn: Poul Philipsen Adresse: Tommerup Erhvervspark, Østerbro 4, 5690 Tommerup Telefon: / poul@jobkonsulenterne.dk Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : Pr. 01, trådte en ny lov omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning i kraft. Bekendtgørelse Kap.2 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal tilbyde unge under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten og ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kap.3 3 Vejledningens indhold, tilrettelæggelse og tidsmæssig prioritering tilpasses den enkelte unges behov og forudsætninger. 2

57 Vejledningen skal differentieres med vægt på unge, der på grund af personlige og faglige vanskeligheder, fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller indtrufne sociale begivenheder, har et særligt behov for vejledning Kap UU skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats Vejledningen koordineres med andre kommunale vejledningstilbud, der retter sig mod målgruppen, herunder vejledning som udgår fra kommunale jobcentre, socialforvaltningen eller andre myndigheder som beskæftiger sig med den unge Vejledningen tilrettes og prioriteres, så den opsøgende og opfølgende indsats især rettes mod unge, der skønnes at have særligt behov for vejledning om uddannelse og erhverv og som ikke i forvejen modtager vejledning fra kommunale jobcentre, socialforvaltningen eller andre myndigheder, der beskæftiger sig med unge Ovenstående er en del af bekendtgørelsen. Det er det væsentlige udgangspunkt for det samarbejde Jobkonsulenterne.dk nu i en periode på 3 mdr. har haft med UU vejlederne tilknyttet UU-Center Sydfyn. Der søges her i dette fortsættende projekt om midler til et fortsat udviklingsarbejde for at udvikle en Sydfyns -model som kan få markant flere i området i gang med en uddannelse og samtidigt fjerne presset på kontanthjælp fra denne ungegruppe. I projektperioden, skal vi videreudvikle de opnåede samarbejdsrelationer og der skal gøres brug af de indhøstede erfaringer i det mere konkrete arbejde med målgruppen. Vi forestiller os endvidere et mere udbygget samarbejde med erhvervsskolerne og Jobcentret. Målet med projektperioden er, at få en større 3

58 gruppe af unge i gang med en uddannelse og samtidigt mindske tilgangen af unge som søger kontanthjælp. Målet skal nås gennem et tæt samarbejde med de lokale UU vejledere, uddannelsesstederne og lokale virksomheder. Der vil blive tale om individuelle forløb med individuelt indhold og forskellig længde. Hovedmålet med det netop afsluttede pilotprojekt har været at få afdækket tilgangen til gruppen af unge i målgruppen, og afprøve brugbare samarbejdsformer med den enkelte af de unge. Der vil nu blive tale om mere konkrete forløb hvor der i højere grad kan måles på den opnåede effekt. Et andet mål i pilotprojektet har været at opbygge et hensigtsmæssigt samarbejde med den enkelte UU vejleder. Dette samarbejde har fundet en meget optimal form. Her i det fortsatte arbejde vil vi nu også blive en del af i de mere omfattende sager, og svære sager. I pilotprojektet har UU vejlederne vurderet at det ikke på den relativ korte projektperiode ville være hensigtsmæssigt overfor den unge, at åbne et forløb som måske ikke kunne nås at blive gennemført. Projektet skal endvidere søge at motivere den enkelte unge til at gøre brug af de eksisterende tilbud mod job eller uddannelse. Jobkonsulenterne.dk etablerer kontakt til den unge på baggrund af anmodning fra den enkelte UU vejleder eller fra den unge selv. Vi arbejder sammen med den unge om at få synliggjort de reelle hindringer og tage udgangspunkt i hvor den unge er lige nu. Vi er i mange tilfælde en slags praktisk gris for vejlederen, og for den unge. 4

59 Den konkrete vejledning mod og vedrørende uddannelse tager vejlederne sig af. Det er væsentligt overfor den enkelte unge, og for at opnå effekten, at det er en sammenhængende indsats, og at der hver gang bygges videre på det kendte. Vejlederne oplever at der er unge som har behov for en særlig håndholdt indsats. En indsats de ofte ikke som vejleder kan yde. En indsats som omfatter noget mere en vejledning mod valg af uddannelse. Målgruppens forsørgelsesgrundlag er der ikke noget entydigt mønster på. Gruppens unge findes både i pæne hjem og i socialt belastede hjem. I pilotprojektet har der været arbejdet meget med unge fra kvarteret omkring Hømarksskolen. Områdets vejleder har skønnet at en række af disse unge har kunnet profitere af en øget og mere håndholdt og vedholdende indsats. For en række af de unge gør det sig gældende, at de har et svagt netværk i forhold til uddannelse og job. Nogle er kørt skoletræt, og nogle er kørt træt på deres forældre lige her og nu. De unge vi har mødt har ofte økonomisk kaos, og vil typisk mere end de økonomisk magter, her og nu. Når vi møder den unge er vedkommende udenfor kontanthjælp. Tilgangen til dem er den unges UU vejleder som med sit kendskab til den unge kan spotte at der er behov for en bred men individuel indsats. Samarbejdet med UU vejlederne har i pilotprojektet fungeret meget optimalt. Der er 5

60 fundet en positiv og meget konstruktiv samarbejdsform. Der har ikke i det afsluttede pilotprojekt været noget formelt samarbejde med Jobcentret. Det oplever vi kan være en mangel. Vi oplever enkelte unge som er så fastlåst af økonomiske og sociale årsager, at en midlertidig overgang til kontanthjælp kan være den eneste mulighed på kort sigt. Samtidig kan vi fortsætte arbejdet med at få den unge ud i en uddannelsespraktik eller andet. Der vil her være tale om en sammenhængende indsats, som vi vurderer at den unge i et sådant tilfælde vil kunne profitere af, og hurtigt være ude af kontanthjælp igen. Vi har i pilotprojektet arbejdet med ca. 30 unge. Vi kan gennem UU vejlederne erfare, at der er flere i den pågældende aldersgruppe som vi ikke endnu har fået mulighed for at arbejde med. Disse flere er enten unge som UU vejlederne har vurderet at pilotprojektperioden har været for kort til, at tage hul på, eller det er unge som vi, lige som UU vejlederne ikke kan få nogen form for kontakt med. Selv ikke ved opsøgende besøg på deres registrerede bopæl. De er som sunket i jorden. Denne gruppe kan vi heller ikke finde i ungdomsklubber eller andre steder hvor de unge mødes. Det opleves som om at de isolerer sig. Vi ved ikke om de reelt har bopæl på adressen. Det er en gruppe som vi ved et længerevarende forløb vil søge andre tilgange til. Der kan her ligge en gruppe af unge som på sigt vil give en udfordring på 6

61 kontanthjælpssystemet. Vi ved ikke om de reelt har deres bopæl på adressen.. Tager vi hele målgruppen af unge mellem 17 og 25 år, vurderer vi sammen med UU-Center Sydfyn, at der er ca. 200 unge som kan profitere af en særlig håndholdt og særlig individuel indsats. Denne gruppe af unge vurderer vi, at de ved en tværfaglig og samlet indsats, for fleres vedkommende, kan motiveres til at komme i gang med en uddannelse på SU eller komme i et læreforhold. Pilotprojektet har afdækket at det oftest er sociale forhold som gør, at den unge ikke er kommet i gang. Det kan være unge som har behov for at komme til delvist at stå på egne ben. Det har de så ikke økonomi til. De unge i målgruppen har ofte oparbejdet en fastlåst og dårlig økonomi. Mål med projektet : Målet med projektet er overordnet at få flere unge i området i gang med en uddannelse. Målet er at gøre den enkelte unge motiveret til at gøre brug af de eksisterende tilbud mod job eller uddannelse. Overordnet i et samspil mellem UU vejlederne, Jobcentret, uddannelsesstederne, virksomheder og Jobkonsulenterne.dk som gadekonsulent, at få fat i en gruppe af unge som ellers vil hænge fast på kanten til uddannelse eller job. 7

62 Overordnet er målet endvidere gennem en gadekonsulent og en samlet sammenhængende og vedholdende indsats at minimere presset på kontanthjælpsområdet. Hvilket problem skal løses? Der ligger reelt her gemt en kommende arbejdskraft, en arbejdskraft som reelt lige nu er på stand by. Gruppen af unge har nogle individuelle hindringer som ikke blot handler om valg af uddannelse. Hindringerne er ofte en sammenblanding af sociale forhold, manglende netværk i forhold til job og uddannelse, manglende realistisk syn på sig selv og egne muligheder, økonomi, fastlåst i en uheldig vennegruppe, m.m.. Som uvildig gadekonsulent kan vi se, at vi i de fleste tilfælde kan få tillid hos den enkelte unge, og med få konkrete håndholdte tiltag, få den enkelte ind på et brugbart spor. Det overordnede problem som skal løses vil være at få denne gruppe af unge i alderen mellem 17 og 25 år motiveret til at gå videre med en uddannelse eller komme i gang med et passende job. Forventet effekt? Vi vurderer at vi i et samarbejde med UU vejlederne og Jobcentret vil kunne gennemføre individuelle forløb for mellem 50 og 75 unge over en periode indenfor projektperioden på 12 mdr. Det er væsentligt, at forløbsperioden for den enkelte ikke er begrænset. Det tager tid at få afdækket den enkelte unge og få vundet tillid. De unge vil være de som UU vejlederne og Jobcentret peger på, og som vil kunne profitere 8

63 af en særlig indsats, som skal være målrettet, vedholdende og med flere samtidige indsatsområder. Deltagerantal : Vi vurderer som udgangspunkt, at ca. 75 % af de unge som vi starter et aftalt forløb sammen med, vil starte et læreforhold, en SU berettiget uddannelse eller komme i et ordinært arbejde. Der vil som udgangspunkt ikke være nogen begrænsning i deltagerantallet. Samarbejdet med den enkelte unge vil have et forskelligt tidsforbrug. Vi vurderer at et antal på ca. 75 unge som vi samarbejder med vil blive realistisk. Som udgangspunkt vil der ikke blive oprettet nogen form for hold, men opstår behovet, så gør vi det. Udvælgelsen af hvilke unge der forventes at kunne profitere af tilbuddet, vil ske i et samarbejde med UU vejlederne og evt. sagsbehandlere. UU vejlederne kender den unge fra en ofte længerevarende samarbejdsperiode. Vi har en forventning om at vi vil komme i dialog med ca. 75 unge i målgruppen. Der vil være løbende indtag og afslutning. Den unge vil blive fulgt så længe der vurderes at være et behov. Projektet vil få base med udgangspunkt i UU- Center Sydfyn, VUC Svendborg og Rudkøbing. Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Projektet henvender sig til målgruppen af unge som ikke ved egen hjælp kommer videre med deres egen plan. Projektet vil ikke stå alene, men vil samarbejde bredt med UU vejlederne, jobrådgiverne og uddannelsesstederne. 9

64 I et samarbejde med den enkelte unges UU vejleder tager vi individuel kontakt til den unge. Den unge ved vi bliver inddraget og har givet accept. Stedet for den første samtale aftales med den unge. Stedet kan være hvor som helst som i den enkelte sag vil være hensigtsmæssigt. Vi har eks. brugt VUC, cafeteriet i Superbrugsen eller hjemme hos den unge. Det handler her om at møde den unge, at skabe kontakt, og få overblik over hvad det her handler om. Forløbet vil være åbent, og omfanget vil blive individuelt. Forløbet vil meget gå på samtaler og konkrete tiltag som iværksættes gradvist.og som der følges op på. Meget at tale med den unge, og ikke til den unge. GPS forløb vil være et meget dækkende udtryk. Det vil i flere tilfælde blive naturligt i et vist omfang at medinddrage den unges eget netværk. En række af de unge er socialt isoleret eller søger ind i uheldige grupper. I forløbsperioden arbejdes der individuelt sammen med den unge i det omfang og i den tidshorisont der er behov for. Et forløb kan blive opbygget således: UU vejleder eller andre har talt med den unge. Den unge har givet tilsagn om at vi kan kontakte vedkommende. Vi ringer til den unge og aftaler mødetidspunkt og sted. 10

65 Møde som afholdes på en uhøjtidelig måde. Orientere den unge om hvem vi er, og hvad vi kan bidrage med og hvad vi ikke kan. Vi får nogle fakta og får den unges eget syn på sin situation. Vi aftaler næste skridt, og hvem gør hvad. UU vejleder orienteres løbende om hvad der sættes i gang. Sigtet vil hele tiden være mod uddannelse eller et midlertidigt job. Vi tager eks. kontakt til konkrete arbejdspladser for at drøfte mulighederne indenfor branchen. Vi undersøger sammen muligheder på udvalgte uddannelsessteder Den unge tager selv kontakt til virksomheden eller uddannelsesstedet. Der kan ske en ansættelse eller der kan laves en praktik med henblik på uddannelse. Vi rådgiver den unge mod brancher som ligger indenfor den unges ønsker men hvor den unge måske ikke selv konkret kender et fagområde. Der drøftes sociale, økonomiske og andre forhold som kan have betydning for om den unge kommer i gang med uddannelse eller job. Vi hjælper og rådgiver den unge på disse områder med konkrete løsningsforslag og muligheder. Der sættes mål og delmål sammen med den unge. Der følges op 11

66 Tids- og handleplan: Der søges her om midler til en projektperiode på samlet 12 mdr. Projektet kan igangsættes efter aftale. En projektperiode som har en kortere løbetid, vurderer UU vejlederne, og vi ikke som værende hensigtsmæssigt. Det er en af de væsentlige erfaringer som er indhøstet i pilotprojektet. Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) Der er tilsagn fra UU-Center Sydfyn og Jobcenter Svendborg. Der er indledt et uformelt samarbejde med Erhvervsskolens igangværende projekt som er støttet af LBR. Der udarbejdes statistik på hver enkelt som kommer i forbindelse med projektet. Der opgøres på : Antal forløb Køn Alder Hvordan blev kontakten skabt Ude/hjemmeboende Hvad er hindringerne Tiltag for den enkelte Effekt af forløbet Skolegang Bopæl Vi vurderer at vi i projektperioden vil komme i kontakt med ca. 75 unge fra målgruppen. Antallet af unge i Svendborg som er på kontanthjælp, vurderer vi vil falde markant over projektperioden. Økonomi Samlet ansøgt beløb : Kr ,- Udspecificeret budget for projektet : Projektledelse, rapportering, møder med de 12

67 - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. samarbejdende instanser. Kr ,- Leje af lokaler incl. udstyr. Kr ,- Udarbejdelse og produktion af informationsmateriale Kr ,- Revision Kr ,- Lønomkostninger til konsulentfunktionen i forbindelse med arbejdet med den enkelte unge Kr ,- Kørselsomkostninger indenfor kommunerne Kr ,- Administrativ opfølgning, papirgang og rapportering til sagsbehandler og UU vejleder. Kr ,- Evalueringsrapport på hele projektet Kr ,- Andre omkostninger som kan opstå Kr ,- Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en 13

68 skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen 14

69 Bilag: 7.1. Projektansøgning "360 grader" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 04. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19109/09

70 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : En helhedsorienteret indsats. Projektperiode : 1. marts december Ud fra en faglig vurdering og med udgangspunkt i procesorienteret udvikling, har vi udarbejdet et projekt der tager hensyn til at processen ikke forceres så deltagerne oplever nederlag. Herved dannes grundlaget for en langvarig effekt og fastholdelse af den enkelte deltagers tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed selvforsørgelse. Beskæftigelsesregion Syddanmark (COWI rapport juni 2008) påpeger at vejen til arbejdsmarkedet kan være en meget langvarig proces for dette projekts målgruppe. Målgruppe : Unge forsørgere mellem år på kontanthjælp starthjælp eller introduktionsydelse. Personer der har problemer ud over ledighed, f.eks. ressourcesvage unge, eller unge med fysiske eller psykiske problemer. Personer der efter grundskolen aldrig eller kun sporadisk har haft tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Personer der er svære at motivere og fastholde i forhold til gennemførelse af uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede tiltag. Gruppen vil typisk være kategoriseret i match gruppe 4 eller 5. Projektansvarlig organisation Navn: Jobressourcer.dk Adresse: Frederiksgade 17, 1. Sal, 5700 Svendborg. Telefon: /

71 Kontaktperson Navn: Charlotte Barchalia Adresse: Frederiksgade 17, 1. Sal, 5700 Svendborg Telefon: Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : Gennem de seneste år er antallet af ledige unge faldet, men det er konstateret, at gruppen er blevet svagere. Der er således sket et fald i andelen af unge, som vurderes at kunne matche arbejdsmarkedets krav helt eller delvist. Der er ligeledes i gruppen færre, der har uddannelse ud over grundskoleuddannelse, og flere der er forsørgere.(kilde: Cowi rapport for Beskæftigelsesregion Syddanmark juni 2008) Fra fagpersoner(socialrådgivere, pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og jobrådgivere) der har regelmæssig kontakt med målgruppen, ved vi, at selvværdsproblematikker, svagt/manglende socialt netværk, social arv, mangelfuld skolebaggrund, ordblindhed, usunde kostvaner og dårlig fysisk form, er nogle af de grundlæggende barrierer, som hæmmer de unge forsørgere i at komme i gang med uddannelse og arbejde. Ovenstående erfaring og viden understøttes af adskillige undersøgelser foretaget gennem de sidste mange år. Beskæftigelsesregion Syddanmarks rapport nævner endvidere, at de væsentligste barrierer hos de unge i denne gruppe er: - Manglende erhvervserfaring. - Psykiske problemer. - Dårlig skolegang. - Fysiske helbredsproblemer. 2

72 De barrierer virksomhederne beskriver som væsentligst er, at de unge er ikke tilstrækkeligt stabile og desuden mangler selvtillid. Vi har valgt at rette projektet mod unge, der er forsørgere, og som kun har haft sporadisk kontakt til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet efter de forladt folkeskolen, eller som er svære at motivere og fastholde i forhold til gennemførelse af uddannelses og arbejdsmarkedsrettede tiltag. Erfaringen viser, at en stor del af de unge forsørgere skaber sig en identitet gennem det at blive forældre, og derfor har svært ved at se sig selv i uddannelsessystemet eller i job. Alt for mange unge forsørgere og deres børn havner i fattigdom og social isolation, fordi den unge ikke får en uddannelse, og derfor ikke finder solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Uddannelse er nøglen til selvforsørgelse og til at kunne give sit barn en god opvækst, og bryde den sociale arv. Der er et påtrængende behov for, at unge forsørgere får motivation og vejledning til at uddanne sig. I september 2008 var der i Svendborg Kommune 336 unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år, hvoraf var forsørgere, der var registreret som passive, hvilket vil sige, at de ikke er i nogen form for aktivering. Det er uoplyst hvor stor en andel af disse, der udgør forsørgere på barsel. Med ønsket om at forbedre mulighederne for selvforsørgelse for både de unge forsørgere og derigennem på sigt deres børn, vil vi kombinere og koordinere en både beskæftigelsesrettet -, social- og sundhedsmæssig indsats for denne gruppe. Det er projektets omdrejningspunkt, at deltagerne modtager en helhedsorienteret indsats, der består af en vifte af tilbud, som er skræddersyet til den enkelte 3

73 deltager. Det nytænkende i projektet er: At den beskæftigelsesrettede indsats foregår parallelt med sociale og sundhedsfaglige tiltag. At metoden procesorienteret udvikling, kendt fra sportsverdenen benyttes som tilgang til gruppen. At der vil være tilbud om mulighed for kontakt 24 timers hotline til projektets fast kontakt personer. At der tilknyttes en sundhedsplejerske som konsulent i forhold til rådgivning og vejledning i den aktuelle situation, hvis deltagernes barn sygemeldes. At der iværksættes en Bedstemor-ordning i tilfælde af at børnene p.g.a. sygdom ikke kan komme i daginstitution. Videnskabelige undersøgelser viser at den kognitive tilgang og metode er yders effektfuld i forhold til arbejdet med udvikling af personlige kompetencer, herunder lavt selvværd, forandringsprocesser og angst. I arbejdet med den kognitive metode bibringes den enkelte redskaber som fremadrettet kan bruges i andre situationer således at den enkelte bliver i stand til at håndtere nye udfordringer. Hvis der er spørgsmål til indholdet, eller ønsker om ændringer og justeringer i forhold til projektet, er vi åbne for en drøftelse og konstruktiv dialog. 4

74 Mål med projektet : At deltagerne kommer i arbejde eller uddannelse. At bibringe deltagerne ressourcer, motivation, viden og indsigt som gør dem i stand til at fastholde uddannelsesplan eller beskæftigelse og tage ansvar for egen situation med henblik på at opnå selvforsørgelse. Hvilket problem skal løses? For at kunne arbejde målrettet med at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og dermed selvforsørgelse, er det vigtigt, at de ydre barrierer, som bevidst eller ubevidst bruges som undskyldning for ikke at komme i gang minimeres/bortelimineres, således at det bliver muligt at holde fokus på de grundlæggende barrierer, som er den reelle årsag til, at den enkelt ikke kommer i gang. I forhold til at minimerer/borteliminere de ydre barrierer vil der til projektet f.eks. blive tilknyttet en sundhedsplejerske, som blandt andet kan yde råd og vejledning, når en deltager for eksempel melder fravær til projektet på grund af barns sygdom, således at varigheden af fravær minimeres. Endvidere er det hensigten, at der tilknyttes 2-3 reserve bedsteforældre, som kan træde til i forhold til børnepasning. Herudover vil projektets 2 ledere under forløbet være fast kontaktperson for deltagerne med mulighed for kontakt 24 timer i døgnet. Der vil være tale om en såkaldt håndholdt indsats, sideløbende med projektets faglige indhold. Det er væsentligt at understrege, at den beskæftigelsesrettede indsats sker parallelt med eventuelle sociale - og sundhedsrettede tiltag. Den forventede effekt af projektet er, at projektets metoder vil bringe den enkelte tættere på arbejde eller uddannelse. Forventet effekt? Deltagerantal : 12 deltagere. Såfremt der ikke ved projektets start er 12 deltagere, vil der i den første måned være mulighed for løbende optag indtil projektets deltagerantal på 12 er nået. Indhold i projektet : 5

75 Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Projektet er opdelt i 5 faser: 1. Rekruttering og visitation til projektet - varighed 4 uger. Rekruttering/henvisning til projektet kan ske fra jobrådgivere i Jobcentret, fra samarbejdspartnere f. eks Mødrehuset, Familieafdelingen, Mødre Rådgivningen og daginstitutioner. Jobressourcer.dk forestår visitation til projektet evt. i samarbejde med jobrådgivere fra Jobcentret. Jobressourcer.dk har adgang til WorkBase og vil kunne udføre en stor del af de administrative opgaver, der er forbundet med projektet, således at Jobcentrets arbejdsopgaver i forbindelse med projektet minimeres. 2. Screening og behovsvurdering varighed 2 uger. Individuelle samtaler med henblik på afdækning af ressourcer, barriere og udviklingsmuligheder. Målsætning. Se bilag 1. Vurdering af behov for indsats og støtte for komme tættere på arbejdsmarkedet. 3. Undervisning, aktivitet varighed 12 uger. Der forventes i alt 20 timers undervisning og aktivitet pr. uge. Eksempler på emner vil indgå i undervisningsdelen: Kompetenceudvikling. Motivation. Forandringsprocesser. Personlig fremtræden. Konflikthåndtering. Arbejdsmarkedskendskab. Jobsøgning Uddannelsesvejledning. 6

76 Tilbud om ordblinde undervisning. Planlægning og logistik i forhold til hverdagen. Eksempler på aktiviteter: Netværk: For at sætte fokus på deltagernes eget netværk vil projektet medinddrage deltagernes bagland, familie, kæreste, veninder o. lign. i processen, således at deltagerne får optimal opbakning i forhold til gennemførelse af den lagte plan. I har en forventning om at der i gruppen udvikles et bæredygtigt netværk som den enkelte deltager fremadrettet kan profiterer af. Kost og motion: Med udgangspunkt i sund livsstil vil der indgå en individuel tilpasning af motion i forhold til helbred og muligheder, og der vil projektet igennem 1-2 gange ugentligt indgå motion, som en fast aktivitet. Ernæringsvejledning vil ligeledes være et fast element i projektet, og forplejning i forbindelse med projektet vil afspejle de sunde kostråd. Lokale rygestopkurser vil indgå i viften af tilbud. Ekskursion: Der indarbejdes mulighed for besøg på uddannelsesinstitutioner og virksomhedsbesøg i bred forstand. 4. Uddannelse/arbejde og efterværn varighed 17 uger. Etablering af praktikplads. Etablering af ansættelse med løntilskud. Opstart af arbejde eller uddannelse. I takt med at den enkelte udsluses til aktivitet, vil kontaktperson ordningen som ovenfor nævnt, fortsætte som en del af efterværnet. Efterværnsdelen vil minimum være 1 gang ugentligt samt efter behov. Efterværnsdelen skal sikre at der også efter 7

77 udslusningen sker en fastholdelse af den lagte plan. Målet er, at der i det omfang der er behov for det, etableres mentorordning på arbejdspladsen, uddannelsesstedet efter endt projektperiode for at sikre den fornødne opbakning i forhold til gennemførelsen af den lagte plan. 5. Afmelding Varighed 4 uger. Der vil løbende efter behov ske en tilbagerapportering og afmelding af den enkelte deltager dog senest 1 måned efter ophør i projektet. Evaluering. Skriftlig afrapportering og formidling af resultater. I maj 2010 vil vi lave en opfølgning på den enkelte deltager for at belyse om den lagte job eller uddannelsesplan stadig holder. Tids- og handleplan: marts 27. marts Rekruttering og visitation. 30. marts 17. april Screening og behovsvurdering. 20. april - 3. juli Undervisning og aktiviteter. 6. juli juli Sommerferie for deltagerne. 3. august 30. november Opstart af uddannelse og arbejde inkl. efterværn. 1. december 31. december. Afmelding og evaluering og formidling. Maj 2010 opfølgning og afrapportering i forhold til den enkelte deltager. 8

78 Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) At 50 % af deltagerne opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse. At der foreligger en skriftlig realistisk beskæftigelsesrettet handlingsplan for samtlige deltagere. At den enkelte deltagers ressourcer og barrierer er beskrevet. Økonomi Samlet ansøgt beløb : Udspecificeret budget for projektet : - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år kr. Løn kr. Løn eksterne kr. Husleje kr. Materialer, ernæring og motion kr. Aktiviteter kr. Revision kr. Projektanalyse og evaluering kr. Pris pr deltager pr. uge kr. Bilag: 1. Projektets samarbejdspartnere. 2. Ansøgers forudsætninger for at gennemfører projektet. 3. Procesorienteret udvikling. 4. Projektorganisering. 5. Formidling og forankring. Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. 9

79 Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen 10

80 Bilag 1. Projektets samarbejdspartnere: Jobcenter Svendborg. De lokale uddannelsesinstitutioner. Virksomheder. Daginstitutioner. Skoler. Sundhedsplejersker. Børn - og ungeforvaltningen. Familiecentret. Mødrehuset. Mødrehjælpen. Jordmødre. UU-centrene. Læger. Bilag 2. Ansøgers(Jobressourcer.dk) forudsætninger for at gennemføre projektet: 11

81 Anpartsselskabet Jobressourcer.dk er en social- og sundhedsfaglig konsulentvirksomhed, der udfører opgaver for såvel private som offentlige virksomheder. Virksomheden tegnes af Charlotte Barchalia(uddannet socialrådgiver) og Yvonne Rosenlyst Koch(uddannet ergoterapeut). Vi har et formaliseret samarbejde med almen praktiserende læge, psykolog, fysioterapeut, sygeplejerske og kostvejleder. Vi har en velfunderet teoretisk viden og mange års praktisk erfaring med projektudvikling, projektledelse, budgetstyring, netværksdannelse, netværksvedligeholdelse og arbejdsfastholdelse. Vi har begge mere end 20 års erfaring fra ansættelse i både kommuner, a-kasser og arbejdsmarkedsuddannelser, hvor vi bl.a. har undervist, udført myndighedsopgaver samt jobkonsulentopgaver. Med udgangspunkt i den kognitive metode arbejder vi målrettet med forandringsprocesser. Vi er lokalt forankret og har et stort og velfungerende netværk blandt Svendborg Kommunes virksomheder, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, frivillige/private organisationer, kommunes forskellige forvaltninger m.fl.. Jobressourcer.dk har adgang til WorkBase, og kan således forestå udførelsen af de administrative opgaver, der knytter sig til gennemførelsen af projektet, og som ellers skulle udføres af medarbejdere i Jobcenter Svendborg. Bilag 3. Procesorienteret udvikling. Med udgangspunkt i sportens brug af procesorienteret udvikling vil der i projektet arbejdes målrettet med en kontinuerlig udvikling af ressourcer og egenskaber med det formål at opnå en mere holdbar tilknytning til uddannelses- eller arbejdsmarkedet. Målsætning opdeles i: Præstationsmål Et mål, der handler om deltagernes egen præstationsevne; yder du dit bedste? Er du motiveret for denne forandring, hvad må det koste dig at nå målet. 12

82 Hvad er udfordringer og hvad e er faciliterende for udviklingen. Hvor kan deltageren hente hjælp. Procesmål Er et mål, der handler om måden, du når dine resultatmål på! En konkretisering af mål for den enkelte aktivitet i processen. Resultatmål Er et mål, der handler om hvor du helt konkret vil nå hen. Det kan ex. være at få en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller ansættelse inden for et konkret område. Resultatmål skal være konkrete og realistiske dog også udfordrende i forhold til udviklingsrelaterede mål. Der vil kontinuerligt ske en evaluering og justering af målene. Hvordan gik det? Hvad gik godt, og hvad kan der arbejdes videre med? Disse tanker bruges løbende i processen for at justerer mål og metode og aktivitet. En bevidstgørelse og øvelse i evaluering vil træne den enkelte deltager i fremadrettet at kun reflekterer over sin egen situation og anvende metoden til nye mål i livet. Bilag 4. Projektorganisering. Vi nedsætter en projektgruppe som skal være med til at justere og vidensudvikle projektet undervejs, således at der opstår tydelig medejerskab samtidig med at der skabes et forum for læring og udvikling. Gruppen bliver på højst 6 medlemmer og vil bestå af repræsentanter fra: Jobcenter Andre institutioner der i forvejen har kontakt med gruppen, ex.vis. mødrehuset, mødrerådgivning. Uddannelsesinstitutioner. 13

83 Virksomheder. Jobressourcer.dk Bilag 5. Formidling og forankring. Der vil efter projektets ophør blive udarbejdet en skriftlig rapport, der lægger vægt på at beskrive good practice både i forhold til de anvendte metoder og i forhold til den enkelte deltager. Erfaringer med dette projekt forventes at vise, at en håndholdt og helhedsorienteret indsats der dækker både det beskæftigelsesmæssige, socialfaglig og sundhedsfaglig område, vil fremmer de unges muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Formidlingen vil foregå dels i form af den skriftlige rapport, men også som et tilbud om at holde oplæg i forbindelse med personalemøder, for de der arbejder med målgruppen. Derudover vil vi løbende holde projektets interessenter orienteret om tiltag og udvikling via nyhedsbreve. 14

84 Bilag: 8.1. Endelig opfølgningsrapport december 2008 Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 04. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1207/09

85 OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 2008

86 Indhold 1. Indledning Opsummering Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Svendborg Arbejdskraftreserven (ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt) Sygefravær (Ministermål 2 fra 2009: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb bliver nedbragt i forhold til året før) Unge (ministermål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før) Personer på kanten Indsats

87 1. Indledning Beskæftigelsesregion Syddanmark udarbejder hvert kvartal en opfølgningsrapport, hvori de vigtigste nøgletal om beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene fremgår. Opfølgningsrapporten indeholder resultater og effekter på udvalgte målinger for Jobcenter Svendborg sammenlignet med resultater for sammenlignelige jobcentre i klyngen, nabojobcentre og hele Syddanmark. For uddybende målinger henvises til bilagsrapporterne, som udarbejdes i tilknytning til opfølgningsrapporterne. Opfølgningsrapporten med tilhørende bilagsrapport offentliggøres på Beskæftigelsesregion Syddanmarks hjemmeside Figur 1.1: Antal fuldtidsledige i Svendborg, Langeland og Ærø Antal ledige Ændring Ledighedsprocent okt 2007 okt 2008 Antal % okt 2007 okt 2008 Svendborg Ledige i alt ,5 Dagpengemodtagere ,0 Kontanthjælpsmodtagere ,7 Langeland Ledige i alt ,1 Dagpengemodtagere ,6 Kontanthjælpsmodtagere ,0 Ærø Ledige i alt ,4 Dagpengemodtagere ,1 Kontanthjælpsmodtagere ,6 Syddanmark 2,6 1,6 2,7 1,6 2,4 1,3 Ledige i alt ,2 Dagpengemodtagere ,8 1,8 1,4 Kontanthjælpsmodtagere ,0 Hele landet Ledige i alt ,7 Dagpengemodtagere ,5 2,1 1,6 Kontanthjælpsmodtagere ,1 2

88 2. Opsummering Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven er reduceret med 49 % (3. største reduktion i klyngen). Dagpenge: Svendborg har haft en reduktion på 51 %, hvilket placerer Svendborg midt i klyngen. En stor del af de ledighedsberørte dagpengemodtagere kommer i arbejdskraftreserven (21,9 % hvilket er blandt de laveste andele i klyngen). 51 % af reserven er kvinder og 74 % er over 40 år. 31,7 % af reserven er medlem af 3.F. Kontanthjælp: Svendborg har den 4. største reduktion i klyngen (45,7 %). En del af forklaringen på den relativt høje reduktion kan være omvisiteringer fra match 1-3 til match 4-5. Andelen af ledighedsberørte kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejdskraftreserven er lavere end gennemsnittet i klyngen og i Syddanmark. 59 % af reserven er kvinder og 65 % er under 30 år. Sygefravær Svendborg har haft et stort fald i sygedagpengeforløb på uger og over 52 uger (hhv. 29,9 % og 27,5 %). Antallet af personer berørt af sygedagpengefravær er i perioden faldet med 10 %. Målt i fuldtidspersoner var 4,9 % af arbejdsstyrken i september på sygedagpenge, hvilket placerer Svendborg midt i klyngen. Unge Antallet af årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er samlet reduceret med 4,7 %, hvilket er den 4. største reduktion i klyngen. Ungegruppen udgør 6,6 % af arbejdsstyrken i Svendborg. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere udgør en stor del af ungegruppen (59,2 %). Antallet af unge dagpengemodtagere er faldet med 35,4 %, hvilket er et af de største fald i klyngen. Antallet af unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet med 15,8 %, mens antallet af unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er steget med 17,2 %. Personer på kanten Antallet af personer på overførselsindkomst mindst 80 % af tiden i minimum 3 på hinanden følgende år er i Svendborg faldet med 16 %, hvilket er blandt de laveste reduktioner i klyngen. Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er steget med 13,5 %, hvilket er den største stigning i klyngen. Antallet af fuldtidspersoner i fleksjob er steget med 13,1 % og antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er samtidig steget med 9,9 %. Ledighedsprocenten er faldet fra 19,2 % til 18,8 %. Antallet af fuldtidspersoner på førtidspension er steget med 1,6 %, hvilket ligger tæt på gennemsnittet for klyngen. 3

89 Resultatoversigten Sv.borg/Langel./Ærø Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Arbejdskraftreserve i alt Sep % -49% -14% -5% A-dagpenge Sep % -51% -11% -2% Kontant- og starthjælp Sep % -46% -20% -8% Ny chance for alle -- procent -- procentpoint procent samme mdr -- Andel i beskæftigelse 2. kvt % 5% 26% 21% Selvforsørgelsesgrad 2. kvt % 7% 19% 15% Aktiveringsgrad 2. kvt % 7% 73% 34% Unge under 30 år i alt Sep % -5% -4% 3% A-dagpenge Sep % -35% -20% 6% Kontant- og starthjælp Sep % 5% -5% 2% Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) % -7% -0% 1% Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner % -32% 2% 5% A-dagpenge - antal berørte personer Okt % -41% -8% 2% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % -16% -11% 3% Ikke-arb.markedsparate - fuldtidspersoner Okt % 14% -3% 0% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % 14% -3% -0% Sygedagpenge - fuldtidspersoner Okt % -31% -3% -1% Antal forløb (26-52 uger) Sep % -30% -19% -5% Antal forløb (over 52 uger) Sep % -28% -12% 2% Revalidering - fuldtidspersoner Okt % -7% -7% -1% Antal berørte personer Okt % -4% -10% -1% Fleksjob - fuldtidspersoner Okt % 13% 2% 1% Påbegyndte forløb Okt % 46% 86% 1% Antal berørte personer Okt % 13% 2% 1% Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Okt % 10% -6% -0% Antal berørte personer Okt % 12% -5% 3% Antal forløb (over 13 uger) Sep % 7% -8% 1% Førtidspension - fuldtidspersoner Okt % 2% -0% 0% Påbegyndte forløb Okt % 31% -11% 54% Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning (niveau) Sidste mdr. Sidste år Bedst i Gnsn. i Procent (pct. point) (pct. point) klyngen klyngen Aktiveringsgrad i alt 33-2% 5% 43% 35% A-dagpenge Okt % 5% 50% 34% Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Okt % 7% 64% 47% Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Okt % 4% 48% 32% Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Sep % 1% 100% 99% Jobsamtaler kontant- og starthjælp Okt % -2% 90% 79% Første tilbud - a-dagpenge Sep % -4% 100% 93% Første tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 13% 86% 68% Gentagne tilbud - a-dagpenge Sep % 10% 100% 96% Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 9% 86% 72% Bem.: Resultatoversigten opdateres én gang månedligt sammen med data for arbejdskraftreserven. Derfor kan der være afvigelser fra øvrige data i opfølgningsrapporten. 4

90 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Svendborg 3.1 Arbejdskraftreserven (ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt) Figur 3.1a: Reduktion i arbejdskraftreserven, sep. 07 sep. 08, Svendborg, klynge og nabojobcentre Udvikling i % ,7-47,2-50, ,1-42,9-42,2-33,3-28, Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Dagpenge Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Kontanthjælp Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-M. Figur 3.1b: Udvikling i arbejdskraftreserven, sep. 07 sep. 08, Svendborg, Langeland og Ærø, indeks Indeks sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 Langeland dp Svendborg dp Ærø dp feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Langeland kont Svendborg kont Ærø kont Figur 3.1c: Andel ledighedsberørte i arbejdskraftreserven, sep. 08, Svendborg, klynge og nabojobcentre Andel i % , , ,8 22,7 22,2 18,2 48,4 24,6 Figur 3.1d: Udvikling i andel ledighedsberørte i arbejdskraftreserven sep. 07 sep. 08, Svendborg, Langeland og Ærø, indeks Indeks Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-M. Dagpenge Kontanthjælp sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 Langeland dp Svendborg dp Ærø dp jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 Langeland kont Svendborg kont Ærø kont jul-08 aug-08 sep-08 Kilde: Jobindsats.dk 5

91 Bemærkninger: Fra september 2007 til september 2008 er den samlede arbejdskraftreserve i jobcenterområdet reduceret med 294 personer svarende til en reduktion på 49 %. Reduktionen er den 3. højeste i klyngen og højere end gennemsnittet for Syddanmark på 36,3 %. Reduktionen har været størst på Langeland med 58,9 % og mindst på Ærø med 43,6 %. I september 2008 var 0,8 % af arbejdsstyrken i arbejdskraftreserven, hvilket er på niveau med gennemsnittet i Syddanmark. I jobcenterområdet er der en større andel af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven (59,2 %) i forhold til Syddanmark (51,8 %). Det er især Svendborg, som har mange dagpengemodtagere i forhold til kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven (60,4 %). Dagpenge Arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere er reduceret med 189 personer, svarende til 51,5 %. Det er på niveau med gennemsnittet i klyngen og placerer jobcenterområdet i den bedste halvdel af klyngen. Andelen af ledighedsberørte dagpengemodtagere, der opnår 13 ugers sammenhængende ledighed og dermed kommer i arbejdskraftreserven var i september ,9 %, højest i Svendborg, lavest på Langeland. Andelen er blandt de laveste i klyngen og under gennemsnittet i hele Syddanmark. Gennem det seneste år har andelen først været stigende, men de seneste 4-5 måneder har der igen været fald. Kontanthjælp Arbejdskraftreserven for kontanthjælpsmodtagere er reduceret med 105 personer, svarende til 45,7 %. Det er den 4. største reduktion i klyngen og over gennemsnittet i Syddanmark på 28,6 %. En del af reduktionen kan hænge sammen med ændret visitationspraksis, hvor flere kontanthjælpsmodtagere bliver matchet i 4-5 i stedet for 1-3. Andelen af ledighedsberørte kontanthjælpsmodtagere, der opnår 13 ugers sammenhængende ledighed og dermed kommer i arbejdskraftreserven var i september 2008, hvilket er 4. lavest i klyngen og under gennemsnittet i Syddanmark. Andelen er højest på Ærø og lavest i Svendborg. Karakteristika ved arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere: - 51 % af arbejdskraftreserven er kvinder, men arbejdskraftreserven falder også mere for kvinder end for mænd (arbejdskraftreserven er reduceret med 57 % for kvinder og 44 % for mænd) % af arbejdskraftreserven er over 40 år. - 32,7 % af arbejdskraftreserven kommer fra 3F. Af større a-kasser har HK og FOA den største andel af ledighedsberørte der opnår 13 ugers ledighed og dermed kommer i arbejdskraftreserven (27,5 %). Karakteristika ved arbejdskraftreserven for kontanthjælpsmodtagere: - 59 % af arbejdskraftreserven er kvinder, og arbejdskraftreserven falder også mere for mænd end for kvinder (arbejdskraftreserven er reduceret med 45 % for kvinder og 47 % for mænd). - Andelen af ledighedsberørte, der kommer i arbejdskraftreserven er højere for kvinder end for mænd (54 % af ledighedsberørte kvinder kommer i arbejdskraftreserven mod 35 % af ledighedsberørte mænd) % af arbejdskraftreserven er under 30 år % af arbejdskraftreserven er i matchkategori 3. 6

92 3.2 Sygefravær (Ministermål 2 fra 2009: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb bliver nedbragt i forhold til året før) Figur 3.2a: Udvikling i sygedagpengeforløb med varighed over 26 uger, sep. 07 sep. 08, Svendborg, klynge og nabojobcentre Figur 3.2b: Udvikling i sygedagpengeforløb med varighed over 26 uger, sep. 07 sep. 08, Svendborg, klynge og Syddanmark, indeks Udvikling i % 20 5, ,3-17, ,3-33,9-38, Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn 7,8-7,7 Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-M uger Over 52 uger Indeks sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Kilde: Jobindsats.dk Bemærk: Da der på sygedagpengeområdet i jobindsats.dk ofte kommer efterregistreringer til de seneste målinger, benyttes her ikke den senest tilgængelige måned i jobindsats.dk men måneden før. Pga. efterregistreringer kan data for samme periode i jobindsats variere afhængig af tidspunktet data er trukket. Der kan derfor forekomme afvigelser mellem data på denne side og data i resultatoversigten (s. 4.) selv om de omfatter samme periode. Bemærkninger: Svendborg har fra september 2007 til september 2008 haft et samlet fald på 29,9 % for forløb fra uger. Det er en af de største reduktioner i klyngen og større end gennemsnittet i Syddanmark. Der er især Svendborg og Langeland, som har haft fald, mens Ærø har haft en stigning. I forløb over 52 uger har der været et fald på 27,5 %. Her har især Svendborg haft et fald på 33,9 %. Slagelse har haft en reduktion på 74 % i de lange forløb. Antallet af forløb med en varighed på under 26 uger er faldet med 23,8 %. En del af dette fald skyldes dog, at den arbejdsgiverbetalte periode af sygefraværene er steget fra 2 til 3 uger. Antallet af personer berørt af sygedagpengefravær i september 2008 er faldet med 10 % til personer. Dette svarer til, at 4,9 % af arbejdsstyrken var berørt af sygedagpengefravær, hvilket placerer Svendborg midt i klyngen. Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb i Svendborg var i perioden 3. kvt til 2. kvt på 11,1 uger, hvilket er blandt de højeste varigheder i klyngen og højere end gennemsnittet i Syddanmark. Et af redskaberne til at holde sygemeldte aktive under sygemelding er delvise raskmeldinger. I 10,5 % af sygedagpengeforløbene i juli måned anvendte Svendborg delvise raskmeldinger, hvilket er på niveau med gennemsnittet i klyngen, men mindre end gennemsnittet i Syddanmark. 7

93 3.3 Unge (ministermål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før) Figur 3.3a: Udvikling i årige fuldtidspersoner på dagpenge, kontanthjælp mv. sep. 07 sep. 08, Svendborg, klynge og nabojobcentre Udvikling i % , , , Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Dagpenge Kont.hj. 1-3 Kont.hj. 4-5 Vordingborg -21,4-4,5 6,6 Syddanmark Faaborg-M Figur 3.3b: Udvikling i unge dagpengemodtagere, Svendborg og klynge, indeks sep. 07 = 100 Indeks sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Figur 3.3c: Udvikling i unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sep. 07 sep. 08, Svendborg og klynge Indeks sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Figur 3.3d: Udvikling i unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sep. 07 sep. 08, Svendborg og klynge Indeks sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Kilde: Jobindsats.dk 8

94 Bemærkninger: I perioden september 2007 til september 2008 har Svendborg haft et samlet fald i antal fuldtidspersoner på 4,7 %. Det er den 4. største reduktion i klyngen og over gennemsnittet i Syddanmark på 3,3 %. Gruppen af unge på dagpenge og kontanthjælp svarer til 6,6 % af arbejdsstyrken (6,1 % i Syddanmark). Ungegruppen er derfor en stor gruppe i forhold til hele arbejdsstyrken. Unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere udgør en stor del af ungegruppen (59,2 %). Dagpenge Der er i perioden kommet 35,4 % færre unge på dagpenge (svarende til 46 fuldtidspersoner). Det er den største reduktion i klyngen og reduktionen er større end gennemsnittet i Syddanmark på 21,4 %. Kontanthjælpsmodtagere Hele jobcenterområdet har haft en reduktion i antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på 15,8 %. Det er en større reduktion end Syddanmark. Især Langeland har haft en stor reduktion på 28,6 %. De ikke-arbejdsmarkedsparate er der kommet 17,2 % flere af, hvilket ligger over gennemsnittet for Syddanmark på 6,6 %. Udviklingen kan til dels forklares med en ændret visitationspraksis, hvor flere kontanthjælpsmodtagere er omvisiteret fra match 1-3 til match 4-5. Karakteristika for de unge dagpengemodtagere: - 52 % af de unge dagpengemodtagere er kvinder, men reduktionen i dagpengemodtagere har også været størst blandt kvinderne (47 % mod 15 % for mændene) % af de unge dagpengemodtagere er mellem 25 og 29 år. Karakteristika for de unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere: - 60 % af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er under 25 år. - Antallet af årige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet med 22 % % af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er kvinder. Karakteristika for de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. - For de ikke-arbejdsmarkedsparate er 67 % under 25 år. De under 25-årige er steget med 44 % % er kvinder % er af dansk oprindelse. 9

95 3.4 Personer på kanten Figur 3.4a: Personer på kanten: Udvikling i antal personer på kanten af arbejdsmarkedet 1, rullende år, Svendborg, klynge og Syddanmark 110 Figur 3.4b: Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere: Udvikling i antal fuldtidspersoner, okt. 07 okt. 08, Svendborg, klynge og nabojobcentre ,8 18,8 11,4 8,8 Indeks % kv06-2kv07 4kv06-3kv07 1kv07-4kv07 2kv07-1kv08 3kv07-2kv08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn/ Læsø Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Syddanmark Faaborg-Midtfyn Figur 3.4c: Fleksjob og ledighedsydelse: udvikling i ledighedsprocent 2, sep. 07 sep. 08, Svendborg, klynge og Syddanmark Figur 3.4d: Førtidspension Udvikling i antal fuldtidspersoner på førtidspension, Svendborg, klynge og nabojobcentre % ,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,4% 2,0% 1,0% 0,0% -0,5% -0,5% -1,0% -2,0% -3,0% 2,1% 5 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark okt-08 Langeland Svendborg Ærø Bornholm Frederikshavn/Læsø Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Kerteminde Faaborg-Midtfyn Kilde: Jobindsats.dk 1 Personer på kanten af arbejdsmarkedet er personer der har modtaget overførselsindkomst i mindst 80 % af tiden i minimum 3 på hinanden følgende år. Overførselsindkomster omfatter dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, revalidering, introduktionsydelse, sygedagpenge samt ledighedsydelse. 2 Ledighedsprocent er udtryk hvor stor en andel personer på ledighedsydelse udgør af det samlede antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse. 10

96 Bemærkninger: Personer på kanten Personer på kanten er personer der har modtaget overførselsindkomst i 80 % af tiden hvert år i minimum 3 på hinanden følgende år. Denne gruppe er i Svendborg reduceret med 16 % siden perioden 3. kvartal kvartal Dette er blandt de laveste reduktioner i klyngen. I perioden 3. kvartal kvartal 2008 var der personer på kanten i Svendborg. Heraf havde 62,4 % modtaget overførselsindkomst i 80 % af tiden i 5 år eller flere. Antallet af personer på kanten svarer til 3,1 % af arbejdsstyrken. Dette er højere end i Syddanmark generelt. Personer på kanten fylder dermed relativt mere i Svendborg end i Syddanmark generelt. Kontanthjælp match 4-5 Der er kommet 13,5 % flere ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Svendborg fra oktober 2007 til oktober Det er en af de højeste stigninger i klyngen. I samme periode har Syddanmark haft et lille fald på 2,2 %. Langeland har haft den største stigning i perioden på 18,8 %. For de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er der især tale om stigninger for gruppen under 40 år. Denne udvikling gælder dog kun for Svendborg, hvor Langeland og Ærø har stigninger blandt de lidt ældre grupper. Svendborg kan have et yderligere potentiale i forhold til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere da rettidighed for aktivering (1. og gentagne tilbud) er relativt lav. Fleksjob og ledighedsydelse Ledighedsprocenten er faldet fra 19,2 % til 18,8 % i løbet af det seneste år. Svendborg ligger fortsat under klyngen og lidt over resten af Syddanmark. Der er dog store variationer i jobcenterområdet, idet Langeland har en meget høj ledighedsprocent på 24,4 % og Ærø en meget lav ledighedsprocent på 7,7 % Det samlede fald dækker over en stigning i antallet af fuldtidspersoner i fleksjob på 13,1 % men også en stigning i antallet på ledighedsydelse på 9,9 %. Den gennemsnitlige varighed af ledighedsydelsesforløb i Svendborg er tæt på gennemsnittet i klyngen (24,8 uger) og ledighedsydelsesforløb over 52 uger fylder mere end i klyngen generelt (42 % af ledighedsydelsesforløbene i september var på mere end 52 uger). Førtidspension Svendborg har haft en samlet stigning i antallet af fuldtidspersoner på førtidspension på 1,6 %. Det svarer til, at der i oktober 2008 var fuldtidspersoner på førtidspension. Det ligger tæt på gennemsnittet i klyngen og under Syddanmark generelt. Der har særligt været en stigning blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samlet er antal fuldtidspersoner i denne gruppe steget med 13,8 %. Tilgangen fra oktober 2007 til 2008 har været stigende (33 %). 11

97 3.5 Indsats Figur 3.5a: Rettidighed for jobsamtaler, dagpengemodtagere, arbejdsmarkedsparate og ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (gns. for aug okt. 08), Svendborg, klynge og nabojobcentre Andel i % Figur 3.5b: Rettidighed for aktivering, dagpengemodtagere (gns. for juli - sep. 08), Svendborg, klynge og nabojobcentre Andel i % Dagpenge Kontanthjælp, match 1-3 Kontanthjælp, match 4-5 Mål 1. tilbud Gentagne tilbud Mål Figur 3.5c: Rettidighed for aktivering, arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (gns. for juli sep. 08), Svendborg, klynge og nabojobcentre Andel i % Figur 3.5d: Rettidighed for aktivering, ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (gns. for juli sep. 08), Svendborg, klynge og nabojobcentre Andel i % tilbud Gentagne tilbud Mål 1. tilbud Gentagne tilbud Mål 12

98 Figur 3.5e: Aktiveringsgrad for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, oktober Figur 3.5f: Udvikling i aktiveringsgrad for dagpengemodtagere, maj oktober 2008 (klynge = vægtet gennemsnit) Andel i % Akt.grad i % maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 Dagpenge Ikke-arb.mark.parate kont. Arb.mark.parate kont. Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark Figur 3.5g: Udvikling i aktiveringsgrad for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, maj oktober 2008 (klynge = vægtet gennemsnit) 65 Figur 3.5h: Udvikling i aktiveringsgrad for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, maj oktober 2008 (klynge = vægtet gennemsnit) Akt.grad i % Akt.grad i % maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 Svendborg Langeland Ærø Klynge Syddanmark okt-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 Svendborg Klynge Syddanmark Langeland Ærø Kilde: Jobindsats.dk 13

99 Resultatoversigten - Svendborg Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Arbejdskraftreserve i alt Sep % -47% -18% -5% A-dagpenge Sep % -47% -17% -7% Kontant- og starthjælp Sep % -47% -27% -3% Ny chance for alle -- procent -- procentpoint procent samme mdr -- Andel i beskæftigelse 2. kvt % 7% 24% 17% Selvforsørgelsesgrad 2. kvt % 6% 16% 12% Aktiveringsgrad 2. kvt % 7% 29% 24% Unge under 30 år i alt Sep % -3% -5% -1% A-dagpenge Sep % -37% -15% -8% Kontant- og starthjælp Sep % 8% -4% 1% Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) % -6% -1% -0% Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner 800 3% -30% -3% -0% A-dagpenge - antal berørte personer Okt % -40% -10% -3% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % -16% -3% 0% Ikke-arb.markedsparate - fuldtidspersoner Okt % 13% -3% -0% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % 13% -3% -0% Sygedagpenge - fuldtidspersoner Okt % -30% -7% -2% Antal forløb (26-52 uger) Sep % -30% -13% -5% Antal forløb (over 52 uger) Sep % -33% -4% 4% Revalidering - fuldtidspersoner Okt % -0% -8% -3% Antal berørte personer Okt % 3% -7% -4% Fleksjob - fuldtidspersoner Okt % 12% 4% 0% Påbegyndte forløb Okt % 42% 33% -30% Antal berørte personer Okt % 12% 1% 0% Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Okt % 17% -3% -0% Antal berørte personer Okt % 19% -4% 1% Antal forløb (over 13 uger) Sep % 23% -4% 2% Førtidspension - fuldtidspersoner Okt % 2% -1% -0% Påbegyndte forløb Okt % 29% -59% -3% Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning (niveau) Sidste mdr. Sidste år Bedst i Gnsn. i Procent (pct. point) (pct. point) klyngen klyngen Aktiveringsgrad i alt 34-4% 5% 34% 29% A-dagpenge Okt % 5% 35% 29% Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Okt % 5% 45% 41% Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Okt % 4% 38% 24% Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Sep % 1% 100% 96% Jobsamtaler kontant- og starthjælp Okt % -7% 94% 77% Første tilbud - a-dagpenge Sep % -2% 100% 87% Første tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 11% 79% 56% Gentagne tilbud - a-dagpenge Sep % 9% 100% 93% Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 10% 81% 65% 14

100 Resultatoversigten - Langeland Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Arbejdskraftreserve i alt Sep % -59% -14% -5% A-dagpenge Sep % -67% -11% -2% Kontant- og starthjælp Sep % -43% -20% -8% Ny chance for alle -- procent -- procentpoint procent samme mdr -- Andel i beskæftigelse 2. kvt % -1% 26% 21% Selvforsørgelsesgrad 2. kvt % 11% 19% 15% Aktiveringsgrad 2. kvt % 4% 73% 34% Unge under 30 år i alt Sep % -11% -4% 3% A-dagpenge Sep % -23% -20% 6% Kontant- og starthjælp Sep % -8% -5% 2% Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) % -10% -0% 1% Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner 166 8% -37% 2% 5% A-dagpenge - antal berørte personer Okt % -45% -8% 1% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % -9% -11% 3% Ikke-arb.markedsparate - fuldtidspersoner Okt % 18% -3% 0% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % 18% -3% -0% Sygedagpenge - fuldtidspersoner Okt % -34% -3% -1% Antal forløb (26-52 uger) Sep % -39% -19% -5% Antal forløb (over 52 uger) Sep % -18% -12% 2% Revalidering - fuldtidspersoner Okt % -55% -7% -1% Antal berørte personer Okt % -52% -10% -1% Fleksjob - fuldtidspersoner Okt % 15% 2% 1% Påbegyndte forløb Okt % 100% 86% 1% Antal berørte personer Okt % 14% 2% 1% Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Okt % -1% -6% -0% Antal berørte personer Okt % 2% -5% 3% Antal forløb (over 13 uger) Sep % -9% -7% 1% Førtidspension - fuldtidspersoner Okt % -0% -0% 0% Påbegyndte forløb Okt % 33% -11% 53% Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning (niveau) Sidste mdr. Sidste år Bedst i Gnsn. i Procent (pct. point) (pct. point) klyngen klyngen Aktiveringsgrad i alt 31 3% 0% 43% 35% A-dagpenge Okt % -3% 50% 35% Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Okt % 9% 64% 47% Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Okt % 9% 48% 32% Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Sep % -1% 100% 99% Jobsamtaler kontant- og starthjælp Okt % 27% 90% 79% Første tilbud - a-dagpenge Sep % 20% 100% 93% Første tilbud - kontant- og starthjælp Sep % -17% 86% 68% Gentagne tilbud - a-dagpenge Sep % 13% 100% 96% Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 8% 86% 72% 15

101 Resultatoversigten Ærø Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Arbejdskraftreserve i alt Sep % -44% -10% -6% A-dagpenge Sep % -50% -14% -6% Kontant- og starthjælp Sep % -33% -26% -6% Ny chance for alle -- procent -- procentpoint procent samme mdr -- Andel i beskæftigelse 2. kvt % 5% 41% 24% Selvforsørgelsesgrad 2. kvt % 3% 30% 17% Aktiveringsgrad 2. kvt % 20% 40% 25% Unge under 30 år i alt Sep % 3% -1% 4% A-dagpenge Sep % -58% -6% 15% Kontant- og starthjælp Sep % 18% -3% 2% Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning (sidste mdr.) Antal Sidste mdr. Sidste år Bedst i klyngen Gnsn. i klyngen Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 660 1% -9% -0% 1% Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner 67 16% -35% -4% 7% A-dagpenge - antal berørte personer Okt % -41% -7% 9% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % -23% -2% 5% Ikke-arb.markedsparate - fuldtidspersoner Okt % 10% -3% 1% Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Okt % 5% -4% 1% Sygedagpenge - fuldtidspersoner Okt % -32% -4% 1% Antal forløb (26-52 uger) Sep % 5% -10% -4% Antal forløb (over 52 uger) Sep % -9% -10% 3% Revalidering - fuldtidspersoner Okt % 62% -8% -3% Antal berørte personer Okt % 67% -9% -3% Fleksjob - fuldtidspersoner Okt % 20% 2% 1% Påbegyndte forløb Okt % -19% Antal berørte personer Okt % 20% 2% 0% Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Okt % -40% -6% 4% Antal berørte personer Okt % -44% -4% 8% Antal forløb (over 13 uger) Sep % -80% -9% 6% Førtidspension - fuldtidspersoner Okt % -0% -1% 0% Påbegyndte forløb Okt % 33% -54% -17% Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning (niveau) Sidste mdr. Sidste år Bedst i Gnsn. i Procent (pct. point) (pct. point) klyngen klyngen Aktiveringsgrad i alt 37-1% 16% 41% 32% A-dagpenge Okt % 17% 39% 31% Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Okt % 26% 70% 45% Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Okt % -3% 51% 31% Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Sep % 3% 100% 98% Jobsamtaler kontant- og starthjælp Okt % -2% 96% 77% Første tilbud - a-dagpenge Sep % -50% 100% 87% Første tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 67% 92% 61% Gentagne tilbud - a-dagpenge Sep % 25% 100% 98% Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Sep % 0% 100% 65% 16

102 Bilag: 9.1. Beskrivelse af ny matchmodel Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 04. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1528/09

103 NOTAT 27. oktober 2008 Ny matchmodel hvorfor og hvordan? Vores sag Arbejdsmarkedsstyrelsen lancerer i løbet af det kommende år en ny og forbedret matchmodel. Den nuværende model med matchgruppe 1-5 bliver erstattet af en model med tre grupper: (A) Jobklar, (B) Indsatsklar og (C) Under afklaring. Dette notat indeholder en kort beskrivelse af den nye matchmodel og målet med at indføre den. Samtidig indeholder notatet en kort beskrivelse af, hvilke problemstillinger, der har været med den gamle model, og hvordan disse er søgt løst med den nye. Den nye model match A, B og C De tre kategorier i den nye matchmodel er match A, match B og match C. Baggrunden for, at dele borgerne ind i tre grupper, er den enkle, at de tre grupper skal have en forskellig indsats i jobcentret. Om borgeren skal placeres i matchkategori A, B eller C, afhænger af svarene på to grundlæggende spørgsmål: (1) Kan borgeren arbejde? (2) Kan borgeren deltage i en beskæftigelsesrettet indsats og aktive tilbud? Alle nye borgere i jobcentret skal som udgangspunkt placeres i kategori A, med mindre jobcentret aktivt vurderer, at der er grundlag for en placering i kategori B eller C.

104 Match A Jobklar. Gruppen indeholder enhver borger, der helt eller delvist er i stand til at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder i fleksjob. Det afgørende er ikke lige præcis hvor mange timer borgeren kan arbejde. Det afgørende er, at borgeren kan arbejde i nævneværdigt omfang. Match A rummer derfor mennesker med mange forskellige typer relationer til arbejdsmarkedet. I den ene ende er der nyledige, ledige med supplerende dagpenge, syge med glatsager (f.eks. et kompliceret benbrud eller et let trafikuheld) samt delvis raskmeldte. I den anden er der personer med lang ledighed bag sig samt personer med dårlige danskkundskaber eller psykiske problemer. Deres problemer er dog ikke mere omfattende, end at de kan arbejde evt. på nedsat tid eller med mere eller mindre støtte fra f.eks. en mentor, hjælpemidler eller sideløbende behandling. Personer i matchgruppe A tilhører én af tre objektive undergrupper, jf. boksen. Objektiv inddeling af personer i matchkategori A Chancerne for at få et arbejde er i høj grad bestemt af, hvor længe man har modtaget offentlig forsørgelse. Jo længere tid på offentlig forsørgelse, jo vanskeligere er det at få job. At det forholder sig sådan er der uanset om man ser på ledige eller syge overvældende dokumentation for. Derfor får jobcentrene i den nye matchmodel helt automatisk en værdifuld information om borgere i matchgruppe A: Borgeren får betegnelsen A.1, hvis vedkommende har været forsørget af det offentlige i mindre end tre måneder. Er der tale om forudgående sammenhængende forsørgelse i mellem tre og tolv måneder er betegnelsen A.2, mens A.3 er for personer, der har modtaget ydelse i mere end tolv måneder i sammenhæng. Opdelingen i kategorierne A.1, A.2 og A.3 supplerer jobcentrets individuelle vurdering og fungerer som et risikobarometer. Har eksempelvis en kontanthjælpsmodtager været uden job i mindre end tre måneder (A1) er det overvejende sandsynligt, at en effektiv modtagelse i jobcentret med fokus på ledige stillinger og jobsøgning er nok. Har borgeren omvendt været uden job i mere end 12 måneder (A.3), er der behov for en stærkere indsats fra jobcentrets side. For jobcentrene er der intet arbejde forbundet med at placere borgerne i kategorierne A.1, A.2 og A.3. Det sker af sig selv i Arbejdsmarkedsportalen. Og i Arbejdsmarkedsportalen skifter borgeren automatisk betegnelse, når tidsgrænserne for forsørgelse er passeret. Eksempelvis skifter en person automatisk fra A.1 til A.2, når forsørgelsen har varet mere end tre måneder. Match B Indsatsklar. Gruppen indeholder borgere, der ikke aktuelt kan arbejde, men som kan deltage i og drage nytte af en beskæftigelsesrettet indsats og aktive tilbud. Borgere i match B har betydelige begrænsninger i forhold til arbejdsmarkedet. Deres problemer er så omfattende, at de i perioden frem til næste kontaktsamtale enten ikke kan arbejde eller kun 2

105 kan arbejde få timer om ugen (under 7-8 timer pr. uge i gennemsnit) på det ordinære arbejdsmarked. Men selv om borgerne kun kan arbejde få eller ingen timer om ugen, kan de, efter jobcenterets vurdering, deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Der kan f.eks. være tale om misbrugere med hyppige tilbagefald, utilpassede unge eller syge, hvor der er tvivl om både diagnose og varighed (risikosager). Så længe en borger er i arbejdsprøvning (fx med henblik på evt. indstilling til førtidspension) er vedkommende i match B. Indtil jobcentret laver en indstilling til førtidspension, skal borgeren derfor være i match B. Herefter skal borgeren være i match C, indtil der er truffet afgørelse i pensionssagen. Match C Under afklaring. Gruppen indeholder borgere med så alvorlige problemer, at de hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Det drejer sig f.eks. om personer, der er indlagt med alvorlig og langvarig sygdom og personer med massive psykiske problemer eller alvorlige problemer med misbrug. Jobcentret skal være i løbende kontakt med disse borgere, jf. de almindelige krav i loven om samtaler og opfølgning, og kommunen kan evt. give sociale tilbud eller behandlingstilbud, jf. lov om social service. Men borgerne skal pt. ikke have beskæftigelsesrettede aktiveringstilbud 1. Jobcentret skal sikre sig at de sociale myndigheder i kommunerne inddrages, når en borger har behov for en indsats fra sundhedsvæsnet eller en indsats af social karakter fra andre dele af kommunen, jf. mulighederne i lov om social service. Problemerne med den nuværende model Den nye model repræsenterer ikke et markant brud i forhold til den nuværende matchmodel: Der er snarere tale om en videreudvikling og en fremtidssikring. Den nuværende model har på mange måder virket efter hensigten. Den har både bidraget til at skabe et fælles sprog i jobcentrene og til at skabe en ny systematik i vurdering af lediges beskæftigelsespotentiale. Det har imidlertid vist sig, at borgerne med den nuværende matchmodel i for høj grad indplaceres efter andre kriterier end deres beskæftigelsesudsigter. Desuden lever matchmodellen ikke længere op til de krav, som jobcentrene med rette kan stille til et arbejdsredskab. Et væsentligt problem med den nuværende matchmodel er en stor uforklarlig variation i matchningen på tværs af sammenlignelige jobcentre. Det er et signal om, at modellen har nogle uhensigtsmæssigheder. 1 Borgere i kategori C kan som udgangspunkt ikke deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Det bemærkes dog, at borgere med en sygedagpengekategori 3 sag godt kan få aktive tilbud, hvis de er i stand til det, og det er relevant. De bliver i kategori C, selv om de er klar til aktive tilbud, så længe der er tale om en kategori 3 sygedagpengesag. Når/hvis de rykkes til sygedagpengekategori 1 eller 2 rykkes de til henholdsvis kategori A eller B. 3

106 Figuren nedenfor viser, hvor stor en del af kontanthjælpsmodtagerne, der vurderes som værende arbejdsmarkedsparate (match 1-3). Jobcentrene er fordelt på 10 jobcenterklynger, inden for hvilke jobcentrene er sammenlignelige. Inden for den enkelte klynge af jobcentre burde der derfor som udgangspunkt være en nogenlunde lige stor andel af arbejdsmarkedsparate. Som figuren viser, er der inden for klyngerne meget store forskelle på, hvor stor en del af kontanthjælpsmodtagerne, der er kategoriseret som arbejdsmarkedsparate. F.eks. er der inden for klynge 8 et jobcenter, der vurderer godt 10 pct. som arbejdsmarkedsparate, mens et andet mener, det gør sig gældende for over halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne. Figur 1. Andel kontanthjælpsmodtager, der er arbejdsmarkedsparate (2007) Kilde: Jobindsats.dk. Note: Der er tale om ti klynger af jobcentre med samme rammevilkår. Jobcentrene inden for klyngen har en række grundlæggende træk til fælles. Disse fællestræk har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. Når jobcentret sammenlignes med andre jobcentre, der har sammenlignelige rammevilkår, skyldes de forskelle, man finder i jobcentrenes resultater mv., ikke, at jobcentrene har forskellige rammevilkår. Forskellene kan blandt andet skyldes forskellig praksis og indsats. SFI har i gennemført en kvalitativ undersøgelse af, hvordan kommunale sagsbehandlere i ti kommuner matchkategoriserer borgere. Konklusionen er, at sagsbehandlerne går rimeligt systematisk til værks, når de matcher. Men konklusionen er også, at deres vurdering undertiden er 2 Arbejdsmarkedsparat eller ej? en kvalitativ undersøgelse af visitationen af kontanthjælpsmodtagere i ti kommuner, SFI