Helene Ratner. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Transkript

1 Helene Ratner Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober

2 Morgenens program Inklusion (oplæg & diskussion) En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2

3 Vi er gået fra At se specialundervisning som en løsning på problemet ikke alle elever passer ind i den almene folkeskole Til: Til At se specialundervisning som en problematisk institution der producerer afvigerkarrierer 3

4 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Uddannelsespolitik Pædagogik Menneskerettigheder Forvaltning Refleksiv forholden til specialundervisning 4

5 Styringens afmagt grænsen går ved professionernes praksis I samme periode, som politikerne har sat inklusion på dagsordenen (fra 1990 erne), er eksklusionsraten steget Det er ikke et spørgsmål om politiske udmeldinger Det er et spørgsmål om praksis og kultur i skolen 5

6 Inklusionsbegrebet I det rummelige menneskesyn er der nogle, der er mere»normale«end andre. I det inkluderende menneskesyn er der ikke nogen, der er mere normale end andre. Alle er specielle. (Rasmus Alenkær 2009) 6

7 Mangelsyn på eleven Ressourcesyn på eleven Vi ser på eleven som en der besidder særlige problemer/ udfordringer, der skal afhjælpes for elevens og fællesskabets bedste Vi forstår elevens adfærd som et relationelt fænomen Vi skal lede efter potentialer og muligheder i stedet for fejl Individualisering: Mangfoldiggørelse af læringsstile, intelligenser 7

8 Homogene fællesskaber Inkluderende fællesskaber Vi tager fællesskabet for givet. De elever som stritter skal tilpasses det eksisterende fællesskab. Enkeltintegration Placering af problemet i eleven Vi skal forpligte os på at gentænke og genskabe skolens måde at danne fællesskab(er) på. Mangfoldighed Undervisningsdifferentiering Skolen for alle 8

9 Et grænseløst begreb Inklusionspædagogik tilbyder intet begreb/sprog for grænse Når grænse bringes på banen bliver det et spørgsmål om rummelighed Andre perspektiver sprog for grænse: Politisk, økonomisk, juridisk, medicinsk, forældre.

10 Budgetmodel møder inklusionspædagogik Vi har et udviklingsprojekt, hvor vi fokuserer på børns ressourcer i stedet for den klassiske fejlfindingsmodel. Men hvis vi vil have penge til specialundervisning, er vi nødt til at beskrive børnene som monstre! AKT-medarbejder 10

11 Del 2 INKLUSION: EN PROFESSION I FORANDRING 11

12 Nye krav til professionen Vores måde at danne fællesskab på bliver årsag for eksklusion Vi får øje kultur og praksis som det, der ekskluderer Problemet er ikke i barnet men i praksis 12

13 Refleksion og selvledelse At lede det der ikke kan styres Værdier og børnesyn Kulturelle forståelser af normalt og anderledes Sprogbrug Rutiner og vaner 13

14 Styring indefra At få professionelle til at tage ansvar for at udvikle deres praksis ift. politiske målsætninger OG At gøre praksis til genstand for læring. Spørge ind til rutiner og synsninger Styring og udvikling smelter sammen 14

15 Forhåbninger og ansvarliggørelse Forhåbninger om at ændre praksis Ny ansvarliggørelse af lærerprofessionen De bliver ansvarlige for at arbejde refleksivt med sprog, svære følelser, børnesyn, værdier, læringsforståelse og udvikling af praksis Eksklusion kan i teorien altid være de professionelles skyld. Dette producerer ny professionel sårbarhed. 15

16 At arbejde strategisk med professionalisme Hvilke kategorier bruges til at træffe valg om børn og deres behov? Hvordan har disse kategorier betydning for det relationelle arbejde? Hvilken betydning har forståelsen af vellykket undervisning/læring for inklusion/eksklusion? Hvordan reflekterer man over/udvikler sin praksis ift. sin forståelse af professionen? 16

17 Inklusionsværdier møder afmagt Jeg kunne selvfølgelig godt blive provokeret og sige Hallo, alle børn skal gå her, men situationen var bare ikke til det. Så er det selvfølgelig en lynhurtig opvejning af, jamen, hvad vil jeg med det her møde. Jeg vil jo ikke overbevise lærerne om, at de er dårlige til deres job. Jeg vil heller ikke overbevise lærerne om, at de seks børn betingelsesløst skal være her på skolen. Jeg vil heller ikke bilde dem ind, at jeg kan fjerne børnene fra dem. (Skoleleder) 17

18 Samarbejdskonflikter i teams Din undervisning er kedelig Du skælder for meget ud Hvordan sikre rammer for konstruktive forstyrrelser?

19 Forhandlinger af professionsideal Der en flok, der siger nej [og] hænger som en ekstrem dødvægt Man har været ekstremt privatpraktiserende i skolen. Man har lukket døren. Det er jo tit, når man sidder der som lærer og ikke kan håndtere en elev. Er det mig? Hvad har jeg gjort forkert? Er jeg ikke dygtig nok?... Så det er rigtig sårbart, det der med at det kommer ind på personen selv, ikke. 19