Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning

Transkript

1 Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning Kampagneprogram for perioden Formålet med Læselystkampagnen er at fremme børns og unges lyst til og engagement i at læse, og metoden er at etablere det gode møde med litteraturen. Læselyst har siden maj 2004 været en tværministeriel kampagne, og der er nu økonomisk sikkerhed for, at kampagnen kan fortsætte endnu et år. Læselyst har skabt mange projekter, fælles energi, stor opmærksomhed og gode erfaringer. Jeg er glad for, at vi har kunnet afsætte midler, så arbejdet kan fortsætte i Men kampagner skal ikke køre evigt, og med udgangen af 2007 er det planen, at Læselyst slutter som særlig kampagne. Jeg er imidlertid helt sikker på, at de mange gode erfaringer vil blive brugt både lokalt og på landsplan, fastslog Kulturminister Brian Mikkelsen på Læselystkonferencen den 15. maj Tre ministerier, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, har siden 2004 haft Læselyst som en fælles satsning, fordi kampagnen passer ind i de aktuelle udfordringer, ministerierne arbejder med hver for sig og sammen. Læselystkampagnen komplementerer den nationale læseindsats, som regeringen har iværksat, der skal forbedre børns og unges læsefærdigheder. Læselystkampagnen bidrager ligeledes til arbejdet med de pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne, hvor udvikling af børns sproglige kompetencer udgør ét af læreplanernes seks indsatsområder. I skærpes kampagnens fokus på at implementere erfaringerne fra Læselyst i en fremadrettet strategi. I den kommende periode prioriteres en række specifikke områder som styregruppen vurderer, har en særlig værdi, eller som supplerer eksisterende Læselystprojekter. Der lægges vægt på, at metoder og resultater bringes til anvendelse i nye sammenhænge, og det gøres blandt andet ved at knytte forskning til udvalgte projekter. Der vil fortsat være en høj grad af videndeling og formidling i form af publikationer og konferencer, samt produktion af en dvd med eksempler på best practice og en tilhørende kogebog med opskrifter på læselyst. Styregruppen prioriterer fortsat lokale og regionale projekter højt, og der er derfor også i kampagneprogrammet afsat midler til dette formål. Længere fremme i programmet beskrives hvilke indsatsområder, der kan opnå projektstøtte. Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender opfordrer hermed forfattere og illustratorer, studerende, forældre og daginstitutioner, skoler, skolebiblioteker, skolefritidsordninger, folkebiblioteker, andre kulturinstitutioner og øvrige interessenter til at deltage i Læselyst i denne fjerde kampagneperiode ( ). Ansøgningsfristen er tirsdag den 15. november 2006 og ansøgningen skal være modtaget kl. 16. Kampagneprogrammet udbygges løbende gennem informationer på og i det elektroniske nyhedsbrev. Nærmere oplysninger om kampagneprogrammet fås hos Anna Enemark, Biblioteksstyrelsen, tlf , aeb@bs.dk

2 INDHOLD: Læselystkampagnens formål Styregruppen bag Læselyst 4 hjørnesten i Læselystkampagnen : Forankring og implementering af erfaringer fra Læselystprojekter Formidling, videndeling og synliggørelse af Læselystprojekter og erfaringer Lokale og regionale projekter, herunder: Hvem kan søge og til hvad, målgrupper, indhold og organisering , inspiration til en Læselystansøgning Fyrtårnsprojekter Generelt om ansøgninger til Læselyst: Projektbeskrivelse Underskrifter Kontakt Frister Indleveringssted Behandling af ansøgninger Udbetaling Bevillingsforudsætninger

3 Læselystkampagnens formål Læselystkampagnen har til formål at inspirere børn og unge til at læse og opleve bøgernes forunderlige verden. Det efterhånden velkendte Læselyst-koncept bygger på en bred indgang til litteraturens verden, der rummer forskellige medier og måder at opleve på. Bøger udgør blot en del af børns og unges mediebrug og derfor er der behov for at koble andre, f. eks interaktive oplevelser til bøgerne. Børn og unges konkrete møde med litteratur og læsning i deres dagligdag står helt centralt i Læselystkampagnen. Det betyder, at dagtilbud, skoler, fritidsordninger, biblioteker og andre steder børn, hvor børn og unge færdes til daglig, spiller en afgørende rolle i kampagnen. Styregruppen bag Læselyst er meget åben overfor ideer til projekter. Længere fremme i dette program findes information om de fokusområder, som prioriteres i denne sidste kampagneperiode Kampagnens styregruppe Styregruppen bag Læselyst har repræsentation fra Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Forfatterskolens bestyrelse og Biblioteksstyrelsen. Styregruppen har det faglige ansvar for kampagnen. Biblioteksstyrelsen er sekretariat for kampagnen. Kampagnens fire hjørnesten Læselystkampagnen er præget af en grundholdning om, at børn og unge er ligeværdige medborgere, der har ret til aktiv deltagelse og udfoldelse. Denne holdning er i kombination med litteraturen og nye teorier om læring og dannelse grundlaget for Læselyst. Elementerne i Kampagneprogrammet for udgøres af 4 hjørnesten: Forankring og implementering af erfaringer fra Læselystprojekter Formidling, videndeling og synliggørelse af Læselystprojekter og erfaringer Lokale og regionale projekter Fyrtårnsprojekter o Forankring og implementering Det skal sikres, at der udvikles nye metoder til at forankre de mange vellykkede Læselystprojekter og få dem til at brede sig som inspirerende ringe i vandet. Det gøres blandt andet ved at knytte forskere til forskellige Læselystprojekter. Styregruppen har peget på tre - på hvert deres felt eksemplariske projekter, som skal bruges til at vurdere, hvordan vi bedst kan udnytte de erfaringer, der er indhøstet indtil nu. De tre projekter afspejler hver især én af de tre overskrifter på Læselystkampagnen: Den gode læser, den gode bog og den gode læseoplevelse. De tre projekter som styregruppen har udvalgt: Den gode læser: Med lommerne fulde af bøger en samlet læsestrategi for børn og unge i Odense Den gode bog: Orla-prisen i samarbejde med DR Den gode læseoplevelse: Forfatterskolen for unge i Brønderslev Resultaterne af forskernes arbejde formidles via en dobbeltpublikation i Læselyst-serien. Formidlingen får en form, der gør erfaringerne fra de udvalgte projekter mulige at overføre i nye lokale projekter. Forskningsresultaterne vil tillige blive formidlet på den afsluttende Læselystkonference torsdag den 1. november 2007 samt på et seminar på Børnekulturforum i januar For at sikre en yderligere forankring har styregruppen peget på to projekter, der vil få støtte til at videreføre deres arbejde. De to projekter er den landsdækkende Læselystquiz: Smart, Parat, Svar og Forfatterskolen i Brønderslev. I 2007 vil styregruppen arbejde på at fremtidssikre Læselyst-arbejdet således, at behovet for en fortsat koordinering og udvikling på området imødekommes.

4 o Formidling, videndeling og synliggørelse af Læselystprojekter og erfaringer Et vigtigt element i Læselystkampagnen er at videndele og synliggøre de mange projekter og eksempler på best practice. Formidlingen skal være med til at nuancere, perspektivere og ikke mindst inspirere arbejdet med kombinationerne litteratur, læring og dannelse. Følgende initiativer danner fundamentet for denne indsats: Uden for skolen beskæftiger børn og unge sig en del med faglig læsning - lad os bruge det til noget! Læselystpublikation med inspiration til at bruge børns og unges nysgerrighed på faglig læsning udgives i oktober 2006 Idékatalog til arbejdet med Læselyst i gymnasiet udgives i december 2006 Bogen i et nyt medielandskab hvordan der kan knyttes interaktive læselystoplevelser til bogen, er fokus for endnu en publikation, der udkommer i efteråret 2006 I lighed med sidste kampagneperiode tilbyder Læselyst et seminar til Børnekulturforum i januar 2007 Den afsluttende Læselystkonference torsdag den 1. november 2007 samler trådene og byder blandt andet på formidling af forskernes undersøgelser og vurderinger af tre udvalgte Læselystprojekter Dvd med klip fra seks forskellige Læselystprojekter og tilhørende kogebog udgives i forbindelse med den afsluttende Læselystkonference den 1. november Kogebogen giver opskrifter på, hvordan læselysten skærpes, og på hvordan den gode læseoplevelse koges sammen En dobbeltpublikation, der går i dybden med udvalgte Læselystprojekter og som fra et forskerperspektiv peger på, hvordan erfaringerne kan anvendes i nye sammenhænge, udgives i forbindelse med den afsluttende Læselystkonference 1. november 2007 Skriv dig ind i historien - en interaktiv skrivestafet er et projekt, som Danmarks Radio har udviklet med støtte fra Læselyst. Konceptet har vist sig særdeles velegnet til at igangsætte og synliggøre børns lyst og evne til at skabe deres egne historier sammen med professionelle kunstnere, der binder fortællingerne sammen. Læselyst støtter ligeledes dette initiativ i kampagneprogrammet o Lokale og regionale projekter I de foregående år har lokale projekter haft høj prioritet i kampagnens budget, og det vil fortsat være tilfældet i perioden Projekterne skal stimulere nyudvikling på området, samtidig med at de bæredygtige erfaringer forankres. Fokus i de lokale projekter afspejler styregruppens vurdering af, hvilke målgrupper, indhold og organisering det har en særlig værdi at få udfoldet, eller som komplementerer de hidtidige Læselystprojekter. Det velkendte triumvirat: Den gode bog, den gode læser og den gode læseoplevelse er stadig gældende som en bred referenceramme. Skolernes læseundervisning er selvfølgelig uhyre vigtig. Det er skolebibliotekerne også. Men jeg tror ikke, at man bliver en rigtig god læser ved kun at læse det, man præsenteres for i skolen. Min erfaring er, at man bliver en god læser, når man simpelthen ikke kan lade være med at læse, fordi lysten driver værket. Kulturminister Brian Mikkelsen på Læselystkonferencen den 15. maj 2006 Læsning er alle fags moder. Den gode læser får en god oplevelse, når bogen åbnes, og så får man endnu mere lyst til at læse, og det gør igen, at man bliver en endnu bedre læser. Vi er med i kampagnen, fordi dét at kunne læse er en helt afgørende forudsætning for at klare sig godt senere i livet Undervisningsminister Bertel Haarder på Læselystkonferencen den 15. maj 2006

5 Hvem kan søge og til hvad? Overordnet set kan dagtilbud, skoler, fritidsordninger, forfattere, illustratorer, studerende, forældre, skole- og folkebiblioteker, andre kulturinstitutioner og øvrige interessenter søge om midler til et læselystprojekt. Mulighederne er næsten uendelige, og styregruppen er åben for nye originale ideer. Projekter kan f. eks være i form af: Skole- og folkebiblioteker, der går sammen om at arrangere forfatterbesøg, booktalks og læsedyster eller -quizzer Fritidsordningen, der sammen med folkebiblioteket laver en anmelderklub, en forfatterskole, en læsecafé eller et illustratorværksted for skrive- og tegneglade børn i sfo en Skolens læsevejleder der sammen med et forlag og en gruppe børn, indretter et særligt læsehjørne med faglig læsning på skolen En børnehave, der har et forløb med rim og remser og derefter sammen med en forfatter skaber deres egne digte, der printes på bæreposer fra en lokal virksomhed eller institution. Eller som etablerer et børnehavebibliotek i samarbejde med folkebiblioteket En boligforening, et museum eller en svømmehal, der tager initiativ til fortælling, oplæsning, rap battle eller poesibogsskrivning Grupper af børn med særlige behov og forudsætninger, der får skræddersyet et tilbud, der giver dem lettere adgang til læselysten En gruppe studerende fra en uddannelsesinstitution, der ser en særlig udfordring i f. eks. at skabe koblinger i det virtuelle rum mellem et værk, dets forfatter og børnene Målgrupper, indhold og organisering Børn og unge er den primære målgruppe, og der er ikke fastsat nogen øvre eller nedre aldersgrænse Familien er en prioriteret målgruppe og projekter, der giver familien mulighed for at møde bøger og læsning, dér hvor de færdes i deres dagligdag, har høj prioritet. Det kan være på biblioteket, i børnehaven, i svømmehallen, på indkøb og overalt i hverdagen Litteraturen kan være både skønlitteratur og faglitteratur. Børn og unge vil gerne have brede oplevelser, der rummer mange forskellige medier og måder at opleve på: Bøger udgør blot en del af børns og unges mediebrug, og derfor er der behov for at tænke i nye baner og f. eks koble interaktive oplevelser til bøgerne Faglig læsning er noget mange børn og unge er optaget af, og der efterspørges gode eksempler, der kan supplere vores viden om, hvordan faglig læsning kan øge læselysten Kvalitet, målt som kunstnerisk kvalitet og/eller dets relevans for børn og unges livsverden er et vigtigt paramenter Utraditionelle partnerskaber om at skabe lyst til læsning anses som betydningsfuld. Det kan være i form af samarbejde med f. eks kulturelle institutioner som museer, teatre m.v., uddannelsesinstitutioner samt forlag og andre erhvervsvirksomheder Projekter, der ønsker at ansøge om økonomiske midler fra Læselyst, skal reflektere disse mål i beskrivelsen af det lokale projekt. Inspiration til en Læselystansøgning? Der kan søges inspiration i allerede gennemførte Læselystprojekter i katalogerne på Læselyst har udgivet 8 publikationer der omhandler læselyst fra såvel praktiske som teoretiske vinkler. Publikationerne indeholder mange eksempler på gode projekter. Publikationerne er gratis og kan rekvireres i Biblioteksstyrelsen eller downloades på Har du en idé til et projekt, kan du få hjælp til at udfolde den. Kontakt Anna Enemark, projektleder på Læselyst: aeb@bs.dk tlf , eller Ann Poulsen, Biblioteksstyrelsen: apo@bs.dk, tlf

6 o Fyrtårne OrlaPrisen. I 2007 vil børn og unge over hele landet atter få mulighed for at deltage i udvælgelsen af fem-seks værker til lancering og præmiering af forfatter/illustrator i en direkte tv-udsendelse på DR/Junior i foråret 2007 DM i oplæsning hvor højt læser du? DM i oplæsning for børn i 6. klasse. Turneringen starter på den enkelte skole og breder sig til en kommunal og videre en regional konkurrence. Vinderne fra hver af de 12 regioner går videre til den afsluttende landskonkurrence. Læs betingelserne for at deltage på:

7 Generelt om ansøgninger til Læselyst Projekterne skal bidrage til at styrke børns og unges læselyst og læseglæde. Der er ansøgningsfrist den 15. november 2006 kl , og projekter der modtager tilskud, skal være igangsat inden kampagneperiodens udløb i Projektbeskrivelse Der er ikke et ansøgningsskema til Læselystprojekter, men der skal indsendes en beskrivelse af projektet (max tre A4-sider) og et abstract (ca. ½ A4-side), der gengiver projektideen i kort form. Følgende elementer skal indgå i beskrivelsen af det projekt, der søges om støtte til: Projektets titel En kort, gerne beskrivende, titel anføres Ansøger - Navn - Adresse - CVR-nummer eller CPR-nummer - Telefon - Fax - E-postadresse - For biblioteker tillige biblioteksnummer. Det skal klart fremgå, om ansøgeren er en institution, en organisation, en gruppe eller andet Økonomisk/juridisk ansvarlig - Kommune/amt - Institution - Organisation - Person som et eventuelt tilskud skal udbetales til, og som er ansvarlig for at tilskuddet anvendes til det ansøgte formål. Det økonomiske ansvar omfatter også regnskabsaflæggelse og revision. Der kan kun være én ansvarlig for det samlede projekt. Projektets formål En kort beskrivelse af projektet skal indeholde: - Vision - Formål - Målgruppe - Forventede perspektiver

8 Projektplan med følgende indhold - Struktur (én kommune, flere kommuner, én region ) - Organisationsplan (styring og samarbejdspartnere) - Tidsplan, herunder oplysning om muligheden for at fortsætte projektet udover forsøgsperioden - Succeskriterier - Kompetenceudvikling - Evaluering Kilder Litteratur anvendt i forbindelse med projektudformningen. Angiv referencer på evt. anvendt litteratur. Projektets budget De samlede projektudgifter oplyses. Projektets udgifter specificeres. Projektets finansieringsplan opdeles i - Ansøgt beløb - Egenfinansiering - Anden medfinansiering (samarbejdspartnere, fonde m.v.) Underskrifter Både den projektansvarlige og den/de juridisk/økonomisk ansvarlige skal skrive under. Ved samarbejdsprojekter gælder det fortsat, at der til ansøgninger er én og kun én økonomisk ansvarlig, som samtidig er den, styregruppen bag Læselyst kommunikerer med vedrørende tilsagn/afslag på ansøgning, økonomiske forhold m.v. Kontakt Forud for ansøgningsfristen 15. november 2006 er det muligt at indhente yderligere oplysninger hos: Anna Enemark tlf aeb@bs.dk Ann Poulsen tlf apo@bs.dk Mens ansøgningerne behandles, oplyses der ikke om projektindstillinger. Når indstillinger er udsendt til styregruppen for Læselyst, kan den enkelte ansøger få oplyst indstillingen. Telefoniske oplysninger om bevillinger/afslag gives ikke. Der gives skriftligt svar på den endelige afgørelse senest 28. januar Frister Ansøgningsfristen er den 15. november 2006 kl. 16. Ansøgninger der ikke er modtaget rettidigt kommer ikke i betragtning.

9 Indleveringssted Alle ansøgninger sendes til: Biblioteksstyrelsen mærket: Læselyst-ansøgning H.C. Andersens Boulevard København V Behandling af ansøgninger Biblioteksstyrelsen og Kunststyrelsen udarbejder faglige indstillinger til den enkelte ansøgning, og samtlige ansøgninger behandles og afgøres i styregruppen for Læselyst. Udbetaling De projekter, der opnår støtte fra Læselyst, får tilsendt et bevillingsbrev, og tilskud udbetales normalt løbende efter regning, når udgifterne er afholdt i det lokale projekt. Regning med tilhørende dokumentation underskrives af den/de juridisk/økonomisk ansvarlige for det konkrete projekt. Regningsblanket findes på Læselystkampagnens hjemmeside Bevillingsforudsætninger Tilskud bevilges under forudsætning af: Information om projektet i projektperioden, herunder medvirken til informationsspredning om Læselyst i f. eks publikationer og på kampagnens hjemmeside Revideret regnskab Afrapportering fra projektet. Nærmere retningslinier herfor angives i bevillingsbrevet. Offentliggjort den 15. august 2006