Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16 Lokal Udviklingsplan Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 1

2 1 INDHOLD 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser for Område Randersvej Vores lokale indsatsområder. 5 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Den tidlige indsats Kommunikation Forældresamarbejde Bilag Lokal Udviklingsplan Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 2

3 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når dertil. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Randersvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år, samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt hermed har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi Lokal Udviklingsplan Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 3

4 som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Randersvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Randersvej på følgende punkter: 1. Den tidligere indsats 2. Kommunikation 3. Forældresamarbejde Lokal Udviklingsplan Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 4

5 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Kommunikationsstrategi Tydelighed i forhold til dagtilbuddets krav og forventninger til forældrene Overgange I Dagtilbud Nørrebro har vi en vision om, at vores udviklingspunkter skal supplere indsatsområderne for hele Område Randersvej og dermed være i tråd med de politiske ambitioner, der er for børn og unge i Aarhus. Indsatsområderne for hele Område Randersvej er tidlig indsats, kommunikation og forældresamarbejde. I Dagtilbud Nørrebro har vi valgt, at vores lokale LUP skal indeholde indsatsområder, der er i tråd med ovennævnte- i naturlig forlængelse af vores forpligtende samarbejde omkring indsatser og handleplaner i området. Vi ønsker dermed at sikre, at vores udviklingspunkter understøtter det overordnede fokusområde. Vores relaterede udviklingspunkter er: Udvikling af bedre strategi i forbindelse med barnets overgange mellem hjem og institution og institutionerne imellem Optimering af vores kommunikationsstrategi Tydelighed i forhold til de gensidige forventninger mellem dagtilbud og forældre I processen med udviklingspunkterne vil vi være fokuserede på at arbejde tværfagligt med relevante samarbejdspartnere. Det ser vi som afgørende for at sikre bedre kommunikation - og for at udviklingsarbejdet skal medføre bedre praksis for det fremtidige forældresamarbejde og de kommende overgange. Lokal Udviklingsplan Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 5

6 3. Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Den tidlige indsats - herunder overgange som lokalt indsatsområde UDVIKLINGSPUNKT: BESKRIVELSE: Overgange som lokalt indsatsområde Den tidlige indsats forstås som en rettidig, tidlig indsats i forbindelse med, at vi har observeret en problematik med eller omkring et barn. Indsatsen knytter sig dermed ikke kun til barnets alder, men også til et problem eller bekymringsområde, som vi skal reagere på. I vores arbejde er vi altid forpligtede over for børn i et 0-18 års perspektiv, og den tidlige indsats ser vi som vigtig i forhold til det langsigtede resultat for det enkelte barn. Ud fra kvalitetssamtalen i 2014 har vi valgt i 2015/16 at have fokus på overgange, som vi ser som et af flere centrale fokusområde i arbejdet med den tidlige indsats. Vi ønsker, at alle børn og forældre skal opleve en god og tryg overgang fra hjem til institution og mellem de enkelte institutioner, til andet dagtilbud eller skole. Dette sikres ved at lave systematiske overgangsprocedurer ved eksempelvist at afholde netværksmøder og optimere mundtlig og skriftlig kommunikation til forældrene, så der altid sker en accept af, hvad dagtilbuddet overleverer. Det tværfaglige samarbejde med relevante samarbejdspartnere som skole, PPR og sundhedsfaglige medarbejdere har ligeledes stor betydning for at den gode overgang lykkes. DEN ØNSKEDE EFFEKT: Målet er: At skabe trygge overgange med de bedst mulige betingelser for barnets trivsel, læring og udvikling At alle børn; i særdeleshed udsatte børn og deres familier drager fordel af vores forpligtende tværfaglige samarbejde i overgangene At arbejde systematisk med at dele relevant viden om barnet og barnets familie At gøre netværksmødet til det naturlige afsæt for den gode overgang At der i brugertilfredshedsundersøgelsen i 2016 vil kunne ses en positiv effekt i forhold til vores arbejde med overgange Lokal Udviklingsplan Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 6

7 DE PLANLAGTE YDELSER: I arbejdet med overgange skal følgende aktiviteter sættes i gang: Udarbejde materiale om procedurer for overgange i samarbejde med medarbejderne Benytte SUS-materialet i overgangssamtale med forældrene Skabe generel tværfaglig videndeling Prioritere Konsultativt Forum højt Informere forældrene om dagtilbuddet inden start Tilrettelægge barnets overgang ud fra behov og temperament Dele medarbejdernes kompetencer på tværs af afdelingerne ORGANISERING AF INDSATSEN: Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af medarbejderrepræsentanter og lederteamet, som udarbejder materiale om procedurer De ansvarlige pædagoger laver SUS Ressourcepersoner (f.eks. i lokaldistriktets dagtilbud, sundhedspleje og skole) og Område Randersvej indgår i et tværfagligt samarbejde Lederteamet offentliggør årsplan og datoer for Konsultativt Forum på BørneIntra Afdelingerne sender velkomstbrev og informationsmateriale til kommende forældre Lederteamet kortlægger medarbejdernes kompetencer og synliggør dem i dagtilbuddet KONSEKVENSER FOR RESSOURCER Vi prioriterer: At afsætte ressourcer til at organisere indsatsen At benytte dagtilbuddets ressourcepersoner Medarbejderfleksibilitet EVALUERING: Vi udarbejder supplerende spørgsmål til den kommende brugertilfredshedsundersøgelse relateret til vores indsats Arbejdsgruppen inddrages i evalueringsfasen UNDERSTØTTENDE STRATEGIER Strategi for kommunikation Strategi for forældresamarbejde Strategi for sundhed og trivsel Lokal Udviklingsplan Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 7

8 3.2 Kommunikation UDVIKLINGSPUNKT: BESKRIVELSE: Kommunikation I dag er der forskellige måder at formidle og kommunikere skriftlige budskaber på i de fire afdelinger, eksempelvis er brugen af BørneIntra ikke konsekvent. En stor del af forældre og medarbejdere føler sig usikre over at kommunikere via BørneIntra, og der er ofte tvivl om, hvor man som medarbejder og forælder kan finde forskelligt materiale som nyhedsbreve, referater, vejledninger og informationsmateriale. Dagtilbuddet og afdelingerne vil med kommunikationsindsatsen sikre, at alle såvel medarbejdere som forældre har tilgang til de samme, relevante informationer, blandt andet ved at styrke tilgængeligheden og fokusere på vejledning i brugen af BørneIntra DEN ØNSKEDE EFFEKT: Målet er: At højne informationsniveauet internt At højne informationsniveauet eksternt mellem dagtilbud/afdeling og forældre At sikre, at alle afdelinger arbejder ud fra samme kommunikationsstrategi At sikre brugernes tilgængelighed til materiale DE PLANLAGTE YDELSER: I arbejdet med kommunikation skal følgende aktiviteter sættes i gang: Færdiggøre kommunikationsstrategi Vejlede alle medarbejdere, ledere og forældre i at bruge BørneIntra/FamilieIntra Revidere forældremateriale Lave nyhedsbreve for afdelinger og dagtilbud Forbedre introduktion til nye børn BørneIntra struktureres, tilgangen gøres nem og overskuelig Nyheder fra MED videreformidles via BørneIntra Lokal Udviklingsplan Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 8

9 ORGANISERING AF INDSATSEN: Lederteamet og ekstern kommunikationsmedarbejder færdiggør kommunikationsstrategien senest Ekstern kommunikationsmedarbejder vejleder om BørneIntra i alle afdelinger og udarbejder manualer Alle medarbejdere rustes til at benytte BørneIntra som primær kommunikationsplatform til alt skriftligt materiale og information, såvel internt som eksternt Ledere, medarbejderrepræsentanter og ekstern kommunikationsmedarbejder reviderer forældremateriale Dagtilbudsleder laver nyhedsbrev til forældre og medarbejdere hvert kvartal Pædagogiske ledere laver nyhedsbrev til forældre og medarbejdere hvert kvartal Lederteam og kommunikationsmedarbejder laver procedurer for, hvor hvilke dokumenter gemmes KONSEKVENSER FOR RESSOURCER Vi prioriterer: At ansætte kommunikationsmedarbejder, tidsbegrænset At de elektroniske kommunikationskanaler fungerer optimalt (pc er, I-pads) At alle har kendskab til at hente relevante informationer At der på teammøder aftales, hvilke informationen der skal tilgå hvem - hvordan og hvornår EVALUERING: Vi udarbejder supplerende spørgsmål til den kommende brugertilfredshedsundersøgelse relateret til vores indsats Vi vil evaluere effekten af overnævnte tiltag med medarbejderne i dagtilbuddet UNDERSTØTTENDE STRATEGIER Strategi for kommunikation Strategi for forældresamarbejde Strategi for personale Lokal Udviklingsplan Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 9

10 3.3 Forældresamarbejde UDVIKLINGSPUNKT: BESKRIVELSE: DEN ØNSKEDE EFFEKT: DE PLANLAGTE YDELSER: Gensidige forventninger I vores brugertilfredshedsundersøgelse 2014 fremgik det, at flere forældre var usikre på vores forventninger til dem. Vi ønsker med indsatsen at tydeliggøre, hvilke forventninger vi som institution har til forældrene. Målet er: At dagtilbuddets og forældrenes gensidige forventninger og krav er tydelige I arbejdet med forældresamarbejdet skal følgende aktiviteter sættes i gang: Revidere vores forældremateriale med fokus på at tydeliggøre vores forventninger Afholde introduktionssamtaler med alle forældre, hvor der også lægges vægt på gensidige forventninger Afholde overgangssamtaler med forældrene ved overgange Skabe en kultur i afdelingerne, hvor indsatsen til stadighed udvikles og forbedres Afdække muligheden for at lave fælles materiale og procedurer i dagtilbuddet. ORGANISERING AF Vi vil tematisere og have fokus på indsatsen v. henholdsvis: INDSATSEN: - Daglig dialog - Personalemøder - Forældremøder - Forældrerådsmøder - Bestyrelsesmøder KONSEKVENSER FOR Vi prioriterer: RESSOURCER At afsætte tid til introduktion og overgangssamtaler med forældrene At få medarbejderne involveret i at skabe en kultur, hvor forventningsafstemning mellem forældre og institution er naturlig EVALUERING: Vi udarbejder supplerende spørgsmål til den kommende brugertilfredshedsundersøgelse relateret til vores indsats At der i brugertilfredshedsundersøgelsen i 2016 vil kunne ses en positiv effekt i forhold til vores indsats med forældresamarbejde UNDERSTØTTENDE STRATEGIER Strategi for kommunikation Strategi for forældresamarbejde Strategi for personale Lokal Udviklingsplan Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 10

11 Bilag Tonen bilag til Kommunikation UDVIKLINGSPUNKT Tonen BESKRIVELSE I den forrige LUP beskrev vi et indsatsområde, som vi kaldte "Tonen - når mennesker mødes". Emnet tog afsæt i den gode kommunikation, den almindelige omgangstone mellem børn-personale-forældre-ledelse. FORLØB I lederteamet har vi benyttet os af et samarbejde med erhvervspsykolog Palle Isbrandt. Sammen med ham har vi haft tre møder med refleksion, afgrænsning af emnet og udarbejdelse af et fællesmateriale til brug ved personalemøder i dagtilbuddets fire afdelinger. I efteråret 2014 har alle fire afdelinger igangsat arbejdet med emnet tonen. FREMTIDIG INDSATS Arbejdet med tonen viser sig at være et emne med så stort potentiale, at lederteamet har besluttet fortsat at have tonen som et fokusområde Referater og konklusioner fra afdelingernes arbejde sammenfattes i en fælles dokumentation, som vi fremover holder fast i på lederniveau. EVALUERING Er endnu ikke afsluttet. Baseres på det skriftlige materiale, der er fremkommet ved afdelingernes arbejde med medarbejderne. BILAG Oplæg og spørgsmål til gruppedebat på personalemøder Lokal Udviklingsplan Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 11

12 Bilag Oplæg og spørgsmål til gruppedebat på personalemøder Tonen i huset, på din arbejdsplads og i det pædagogiske arbejde Tonen i vores fag giver værdi for børns trivsel og læring i dagtilbuddet Nørrebro Kære medarbejdere Vi har et ønske om at drøfte og afklare et af virksomhedsplanens fokuspunkter, der handler om tonen på arbejdspladsen. Tonen i Dagtilbud Nørrebro. Det er nogle drøftelser, vi gerne vil sætte i gang i dagtilbuddet her til efteråret, og vi benævner det som udgangspunkt for Tonen. Vi vil gerne, hvis du vil læse teksten, komme med eksempler og evt. perspektiver, der kan være med til afklare, hvad man forstår ved tonen, og hvilke behov man har for at undersøge, udforske og tale om tonen i huset. Og hvad er det så for nogle initiativer, der kan udspringe af disse drøftelser? I den lokale udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro , beskrives flg : Strategi for rummelighed fra BogU`s udviklingsplan: Børn og Unge vil sikre inkluderende læringsmiljøer, der giver alle børn og unge lige muligheder, ved at tage udgangspunkt i, at børn og deres forældre er forskellige og har forskellige behov og ressourcer. Medarbejderne skal via deres egen rummelige, faglige tilgang til alle børn, unge og forældre udvise gensidig respekt, og kunne rumme mangfoldighed både personligt, socialt og kulturelt. Dagtilbud Nørrebro skal være et rart sted at være for børn og voksne. Vi lægger en stor værdi i at alle såvel børn, forældre og ansatte føler sig set, mødt og forstået. Vi tror på, at måden vi møder hinanden på, er afgørende for den enkeltes trivsel. Det vi kalder for tonen Vi opfatter tonen som et bredere og mere kompleks begreb en fx høflighed og dyder. Det er et emne, vi er blevet optaget af, og som vi gerne vil blive klogere på. Vores mål (opstillet i en ROYE model i den lokaleudviklingsplan) er: At der ikke tales i et magtsprog til børnene At forældrene altid inddrages i forhold omkring deres barn At der er åbenhed for kollegial sparring At medarbejderne føler sig imødekommet ift. lederne og hinanden (Side 15 i LUP 2013/2014) Vi har brug for jeres refleksion. Derfor beder vi jer læse og tænke over spørgsmålene på næste side, og bringe resultatet af dine tanker med på næste P-møde. Lokal Udviklingsplan Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 12

13 Spørgsmål vedr. Tonen i Dagtilbud Nørrebro 1. Hvordan oplever du tonen på din arbejdsplads? 2. Hvad er for dig en upassende tone? (I hvilke situationer kan du observere, at tonen er upassende? Kan du også observere det hos dig selv, at tonen bliver skæv eller vanskelig at lytte til?) 3. Hvad gør du, hvis du oplever tonen upassende? (Det kan være, at du selv har frembragt en upassende tone hvad gør du da? Eller hvis du hører den hos kollegaer eller forældre). 4. Har du oplevet, at du har en tone, som du synes er god, men andre oplever den som upassende altså at du ikke har en god tone? 5. Har du oplevet, at en kollega eller andre synes, at de har en god tone, men du har opfattet den som en ikke-god tone? Hvordan snakker man da om det? 6. Hvad kan der komme udefra, der kan påvirke tonen, som på en utilsigtet måde pludselig giver en tone med mislyd? 7. Hvad kan der komme indefra dig selv, som du oplever pludselig kan give en mislyd i den tone, du selv praktiserer? Og hvordan forstår du det da? 8. På hvilken måde knytter tonen sig an til begrebet arbejdsklima? 9. Hvilken værdi kan den god tone i et dagtilbud være med til at skabe for børnene? på hvilken måde kan det give værdi til børnenes trivsel og læring, at tonen i huser et god? Vi vil bede jer om at forholde jer til spørgsmålene og medbringe resultatet i jeres sind til næste personalemøde, hvor vi sammen skal drøfte jeres resultater i mindre grupper. Med venlig hilsen Karin, Henrik, Søren, Hanne og Palle Lokal Udviklingsplan Dagtilbud Nørrebro december 2014 Side 13