Nyhedsbrev. Januar kvartal 2007

Transkript

1 Nyhedsbrev Januar kvartal 2007 Siden sidst Det nye år er allerede godt i gang. Siden sidst har der været udbrud af Norovirus på samtlige hospitaler omkring os - samt i de sidste uger på flere afdelinger på Regionshospitalet Viborg. 2 afdelinger - 1 sengeafd. og et ambulatorium har haft patienter med MRSA - så I, og vi har virkelig haft mulighed for at bruge alt, hvad vi drøftede på temadagen. For de, der ikke deltog i temadagen i november om isolation, Norovirus og MRSA følger et lille resume. Norovirus I skrivende stund har 3 medicinske afdelinger i Viborg haft udbrud af Norovirus. Norovirus er en epidemisk optrædende virussygdom med feber, hovedpine, muskelsmerter, kvalme, opkastning og diarre. Inkubationstid: timer. Her følger lige lidt repetition om forholdsregler ved udbrud af Norovirus : Særlige forholdsregler ved norovirus Identificer smitte Vurder omfang Valg af isolationsregime med adskillelse af syge og raske - lokalemæssigt og personalemæssigt Ptt uden symptomer adskilles fra nyindlagte Værnemidler: handsker, forklæde Særlige forholdsregler norovirus Isoler den smittede og evt andre pt udsat for smitte Ptt bør ikke overflyttes til andre afd. Nedlæg drikkevogn Pårørende instrueres i generel hygiejne og begrænset besøg til andre afd. Når der ikke har været udbrud i 48 timer ophæves isolationen, pt lægges i ren seng og flyttes til ren stue Rengøring : Slutrengøring med Virkon 1% Da Norovirus ikke i samme grad som andre mikroorganismer påvirkes af Ethanol håndsprit, er det vigtigt udover værnemidler både at vaske og desinficere hænder efter kontakt med patienterne. Samtidig vil vi godt slå et slag for, at personalet husker at bruge forklæder ved plejeopgaver med risiko for forurening af uniformen. Mundbind anbefales, hvis patienterne har eksplosive opkastninger.

2 Ny vejledning vedrørende forebyggelse af MRSA Meticillin Resistente Staphylococcus Aureus er en af flere resistente bakterier Siden 1998 er der sket en stigning i antallet af MRSA positive fund - først på sygehusene og i de senere år også i primær sundhedstjeneste. Derfor udsendte Sundhedsstyrelsen 1. november 2006 "Vejledning til forebyggelse af spredning af MRSA". Vejledningen kan findes i Sundhedsstyrelsens hjemmeside: De overordnede principper i vejledningen er: - Patienter med MRSA har krav til samme behandling som alle andre - Det er primært personalet, der gennem hygiejniske foranstaltninger skal forebygge spredning fra patient til patient. Det nye i vejledningen kan kort sammenfattes til følgende : Patienter: 1. MRSA er anmeldelsespligtig. 2. Screening af patienter for MRSA er udvidet 3. Screening af personale for MRSA er udvidet. 4. De supplerende værnemidler styrkes med væske tætte engangskitler med lange ærmer. Hvis en patient indenfor de sidste 2 måneder har været i en såkaldt risikosituation, isoleres patienten, og der podes fra næse, svælg, axil og perinæum. Svar på podning tager 3-4 dage. Isolation ophæves, hvis MRSA ikke påvises eller efter 3 negative podninger (når patienten er færdig med sin behandling for MRSA- se nedenfor). Engangskitlerne findes i Centraldepotet. Personale, der indenfor de sidste 2 måneder har været i en risikosituation: Podes fra næse, svælg og axil. Podning sker hos egen læge eller evt. i afdelingen. Såfremt en medarbejder er bærer uden symptomer, kan vedkommende begynde på arbejde, når den behandlende læge har givet en grundig vejledning, og medarbejderen er startet med nedenstående behandling. Medarbejdere med MRSA med akutte symptomer (luftvejsinfektion, bylder eller sår) skal blive hjemme, til grundlidelsen er behandlet. Behandling for MRSA: Består i en 5 dages kur med daglig vask med sæbe og med Chlorhexidin 4%, suppleret med næsebehandling x 3 daglig med antibiotisk salve. Behandlingen iværksættes af den behandlende læge i samarbejde med klinisk mikrobiolog og hygiejnesygeplejersken. Vejledningen er omfattende læsning, og det kan anbefales at bladre om bagest til bilag: Hygiejniske forholdsregler, hospitaler, der giver et hurtigt overblik over Generelle og supplerende forholdsregler vedrørende pleje, rengøring, flytning af patient med MRSA mm., eller læse det reviderede afsnit om MRSA i Hygiejnemappen: ( Patienter og personale, der testes positive for MRSA, forsynes med et MRSA-kort, der bedes medbragt ved al henvendelse til sygehus eller praktiserende læge. MRSA Incidens: -2-

3 Det tidligere Viborg amt har en meget lav incidens af MRSA (15 tilfælde over 2 år), så der kan godt gå måneder/år imellem, I møder disse patienter. Derfor anbefaler vi, at I altid kontakter hygiejnesygeplejersken i disse tilfælde.. Sammendrag af resultater af audits i håndhygiejne efteråret Siden august 2006 har vi lavet interne audits i håndhygiejne i afdelingerne i Viborg, Kjellerup, Skive og Thisted. En intern audit er en efterprøvning af, i hvilket omfang en beskreven procedure er implementeret i praksis. Audit metoderne var observation og interview. og til at hjælpe os selv, udarbejdede vi et skema med fokusområder for observationer og interviewspørgsmål. Skemaet vedlægges. De fleste afdelinger har fået besøg i flere afsnit, hvorefter vi har afholdt en hygiejnesamtale med afdelingsledelserne, hvor resultater og anbefalinger til opfølgning er fremlagt, og evt. andre hygiejnespørgsmål er drøftet. Til hygiejnesamtalerne deltog oversygeplejersker, adm. overlæger samt i nogle afd. afdelingssygeplejersker og hygiejnekontaktpersoner. Resultater af audits Generelt er de kliniske retningslinjer for håndhygiejne ved at være implementeret hos plejepersonalet, når det drejer sig om korte rene negle, ingen ure, ringe og smykker. Observationerne viste desuden, at plejepersonalet generelt er meget konsekvente med at foretage en eller anden form for håndhygiejne før rene og efter urene procedurer. Mange bruger håndvask som 1. valg, hvor det ville være mere korrekt (og mere skånsomt for hænderne) at udføre hånddesinfektion med sprit. Begrundelserne for dette var typisk, at: - man føler sig mere ren - spritten klistrer eller er bitter - man ikke tåler sprit Mht. personalets klager over håndsprit - se næste punkt om Nyt indhold i håndsprit. Generelt oplever personalet, at der er tilstrækkeligt med håndhygiejnemidler til rådighed. De grupper, som vi observerede med større afvigelser fra retningslinjerne er typisk 2 grupper: - nye uerfarne i faget - f.eks. studerende og vikarer. - ældre højtspecialiserede medarbejdere med manglende forståelse for hygiejne. Typiske afvigelser er: - manglende brug af værnemidler i urene, patient nære situationer - manglende håndhygiejne, før man går i rene skabe på stuer, gange, depoter og medicinrum/-skabe - manglende hånddesinfektion efter brug af engangshandsker - manglende hånddesinfektion efter urene handlinger i form af : samle op fra gulvet, lukke snavsetøjs- og affaldsposer. - manglende hånddesinfektion efter pauser. Generelt har brugen af audit i håndhygiejne vist sig at være et rigtig godt redskab til at drøfte den grundlæggende hygiejne i afdelingerne. Vi håber også, at I kan bruge disse konklusioner i jeres arbejde som hygiejnekontaktpersoner i afdelingerne. Endelig vil vi foreslå, at samtlige hygiejnekontaktpersoner trænes i at foretage audit i håndhygiejne i afdelingerne. Tilmelding sker ved først til mølle - princippet ved at ringe eller maile til os. Nyt indhold i håndsprit -3-

4 Når nuværende beholdning af hvide, runde 700 ml plastflasker med klorhexidin håndsprit 0,5 % tager sin slutning i løbet af et par måneder, vil I få håndsprit i samme type plastflasker, men med ændret indhold. Hovedændringerne er, at håndspritten ikke længere vil indeholde 0,5 % klorhexidin og at produktet denatureres (gøres udrikkelig) med isopropylalkohol i stedet for det meget bitre smagsstof Bitrex. Mængden af glycerol reduceres en anelse, for at undgå følelsen af fedtede hænder, og den samlede koncentration af alkohol (ethanol og isopropylalkohol) bliver 83 %. Vi håber, at den nye håndsprit bliver til glæde for alle og at den vil blive brugt flittigt! Spørgsmål og svar om hygiejne Rengøring og desinfektion af termometre: Der er flere afdelinger, der har henvendt sig, fordi der herskede usikkerhed med hensyn til korrekt rengøring og desinfektion af termometre, vistnok forårsaget af en vejledning, der fulgte med termometre fra et nyt firma. Principielt er der ikke sket ændringer i måden at rengøre og desinficere termometre, sådan som det er beskrevet i hygiejnemappens afsnit 5.3: Rektaltermometre, hvor der har været anvendt beskyttelsespose samt mund- og aksil termometre. Rektaltermometre hvor der ikke har været anvendt beskyttelsespose eller den er gået itu. Vaskes med vand og sæbe. Tørres. Aftørres med en ren klud vædet med hospitalssprit 70%. Lægges i Virkon 1% i en time. Vaskes med børste i Virkon. Skylles og tørres. Man kan naturligvis vælge at udføre opgaven forskelligt i forskellige afdelinger. Virkon 1 % bortskaffes vía kloaksystemet. Huddesinfektion ved injektion og DM: Spørgsmål: Hvordan vejledes korrekt i hygiejne i forbindelse med injektion af insulin?? Allerede i 1982 blev det beskrevet, at afspritning af huden før insulininjektion var uhensigtsmæssigt, fordi gentagen brug af sprit på huden gør den hård (Watkins 1982IV, D). I en undersøgelse af 50 mennesker med diabetes, der udførte i alt 600 injektioner på abdomen med en insulinsprøjte, som blev brugt 4 gange, blev tre forskellige metoder undersøgt: 1) tør huden og afsprit med en spritswab i 5 sekunder før injektion. 2) tør huden og vask med vand fra vandhanen og en vattampon før injektion. 3) gør ingenting før injektion. Der var ingen forskel på de tre metoder. Der sås ingen infektioner eller andre injektionskomplikationer, heller ikke selvom insulinsprøjten blev brugt 4 gange. Der var dog klager over, at nålen var sløv ved den 4. injektion (McCarthy et al.1993iia, B). Ved brug af disse metoder, er det nødvendigt med god personlig hygiejne, da der ellers kan opstå infektioner (Gorman 1993IV, D). I en anden undersøgelse, hvor der deltog i alt 50 insulinbehandlede mennesker med diabetes, blev den sædvanlige subcutane injektionsteknik med aftørring af huden sammenlignet med en eksperimentel injektionsteknik, hvor der blev injiceret gennem forskellige slags materiale af tøj (fra nylon til denim). I alt blev der udført injektioner over en 20 ugers periode. Undersøgelsen viste: - ingen udslæt - ingen hårdhed af huden - ingen infektioner/abscesser på injektionsstedet. HbA1c og leucocyttallet blev målt ved start og afslutning af undersøgelsen, og der var ingen forskel mellem de to injektionsformer. Der var kun få problemer ved at injicere gennem tøjet, f.eks. blodpletter på tøjet og blå mærker. Tværtimod beskrev deltagerne, at der var fordele ved -4-

5 at injicere gennem tøjet, f.eks. var det behageligt og tidsbesparende, når man var ude at spise (Fleming et al. 1997Ib, A). 47 Selvom der ingen risiko er ved at injicere gennem tøj i følge ovenstående, kan metoden ikke anbefales, fordi det er vigtigt at observere huden for infektioner og blå mærker før injektionen. Dette er umuligt, hvis der injiceres gennem tøj. Ydermere er det vanskeligt at løfte en hudfold samt udføre en korrekt injektionsvinkel, når der injiceres gennem tøjet. Ifølge ovenstående undersøgelser er det ikke nødvendigt at afspritte huden før insulininjektion. I råd og anvisninger fra Statens Serum Institut anbefales på hospitalet, at huden desinficeres i et område på 5x5 cm. Desinfektionsmidlet skal tørre, før huden perforeres. Der kan anvendes fabriksfremstillede injektionsservietter (Statens Serum Institut 1997). Kilde: Evidens baserede kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus (2005): Afspritning af huden før injektion: Afspritning af huden før injektion på hospitalet anbefales. I forbindelse med opdateringen af publikationen er der taget kontakt til Statens Serum Institut. De anbefaler nu også afspritning af huden før injektion i hjemmet (Råd og Anvisninger. Statens Serum Institut. 2004). Hygiejne og patient nært udstyr Vi får rigtig mange spørgsmål vedrørende rengøring og hygiejne af patient nært udstyr, som f.eks. tastaturer, tlf., fjernbetjeninger o.lign. Patient nært udstyr er i følge litteraturen en kilde til krydsinfektion mellem patienter. Håndhygiejne er derfor en vigtig procedure i forbindelse med brug af dette. Alt patient nært udstyr aftørres som princip dagligt med vand og sæbe eller hospitalssprit 70%. Tastatur mellem patienter og ved synlig forurening: Såfremt Edb-udstyr står placeret indenfor en meters afstand fra patientens seng med risiko for stænk og sprøjt, rengøres udstyret dagligt med vand og sæbe, samt desinficeres med 70% hospitalssprit/virkon 1%. Alternativt kan anvendes en almindelig tynd plastikpose, som skiftes efter bestemt procedure (f.eks. efter stuegang, i hver vagt eller lign.). Tastaturbeskyttere: Der findes flere forskellige tastaturovertræk i microfiber. Såfremt der indkøbes sådanne, skal de kunne vaskes i maskine og skiftes som ovenstående engangsplastik poser. Væsentligt for alt patient nært udstyr er at vurdere: Hvor modtagelige er patienterne i vores afd. for infektion - forureningsgraden - udsættes apparaturet for stænk og sprøjt? - personalets efterlevelse af anbefalinger om håndhygiejne - måden udstyret anvendes på - er det stationært ved den enkelte patient eller flyttes det rundt fra seng til seng. Der skal foreligge en skriftlig procedure, der beskriver rengøringsmetode og hyppighed. Nyt fra Hygiejneorganisationen Ny hygiejnesygeplejerske pr 1. februar 2007: -5-

6 Connie Lassen Nielsen er nu startet som ny hygiejnesygeplejerske. Connie kommer fra en stilling som underviser ved CVU Nordjylland, og har desuden en del års erfaring som afdelingssygeplejerske og sygeplejerske i kirurgiske afdelinger i Nordjylland, Århus og Viborg amter. Samtidig holder Elisabeth Pettersson. Hygiejneaktiviteter i 2007: I hygiejneorganisationen vil vi i 2007 fokusere på følgende temaer: - Oplæring af hygiejnekontaktpersoner i at udføre audit i håndhygiejne - Patienthåndhygiejne kampagne - Implementering af ny vejledning til forebyggelse af MRSA Kurser og temadage: maj : Tværfagligt hygiejnekursus. Arrangør: Afdelingen for sundhedsdata og kvalitet. Undervisere: Hygiejnesygeplejersker og medarbejdere fra KMA Viborg. Det var alt for nu! Med venlig hilsen Alice Sørensen og Elisabeth Pettersson Hygiejnesygeplejersker -6-