Sådan forbereder landmanden sig til en miljøgodkendelse. Miljøfagchef Anna Birgitte Thing LandboNord

Transkript

1

2 Sådan forbereder landmanden sig til en miljøgodkendelse Miljøfagchef Anna Birgitte Thing LandboNord

3 Eksamen Det er en festdag for de velforberedte. Heldig/god til eksamen God udnyttelse af læseferien Solidt arbejde hele året Et godt resultat kræver det hele Solidt arbejde, læseferien og god til at gå til eksamen Karaktergivning Bestået/dumpet.

4 Miljøgodkendelse Det kan også blive til en festdag Hverdag Miljøindsatsen på bedriften er aktiv og strategien er på plads Læseferie God dialog med kommunen Eksamen Miljøgodkendelse /afslag Karaktergivningen Bestået /dumpet.

5 Hvorfor er en strategi så vigtig? Hvem styrer bedriftens udviklingen? Fokus Er det på miljøreglerne? 1. Landmandens ønsker og ambitioner 2. Er Bedriftens det landmandens miljømæssige ønsker? muligheder /begrænsninger 3. Afstem ønsker og muligheder!

6 En passiv/aktiv godkendelse En passiv miljøgodkendelse En miljøstrategi giver mulighed Hvad kan jeg få lov til? for en aktiv proces - hvor Miljøet styrer udviklingen Landmanden definere målet Landmanden vælger miljøtiltagene aktiv miljøgodkendelse En Landmanden definerer føler ejerskab. sine mål Hvordan nås målet?

7 Landmanden skal kende miljøkravene Landsplan Husdyrlov, Landbrugslov m.m. Din kommunes særkrav Lokale administrationsgrundlag Skov, grundvand m.m. Individuelle krav Lugt, ammoniak m.m.

8 Miljøkrav i hverdagen Arealer Grundvand Nitratklasser, Overblik over fosforfølsomme kommunens Habitat, administrationskrav m.m. Skal gylleaftalerne ændres? Hvordan Ønsker skal på din sædskiftet ejendom. Robust ændres? Er der nye Muligheder restriktioner på vej? Begrænsninger Gylleaftaler Sårbar

9 Miljøkrav i hverdagen Anlæg Ammoniak, 3 arealer, habitat 7 arealer Bufferzone I Nudrift: 250 DE 950 Søer /kødkvæg

10 Miljøkrav i hverdagen Nudrift 250 DE søer/kødkvæg Ønsker 370 DE søer Krav - Foder optimering, gyllekøling, overdækning af gyllebeholder. Eller 650 DE søer/smågrise Krav Forsuringsanlæg.

11 Miljøkrav i hverdagen ( 3) Hede Overdrev Dialog med kommunen Natureng inden en miljøansøgning. Overblik over naturregistreringer Overdrev på din ejendom. Ny natureng

12 Miljøkrav i hverdagen Lugt, naboer og lokalplaner Vest? Øst Hvor skal stalden ligge? Hvor mange Ønsker DE er der plads til? Hvordan Muligheder mange søer/smågrise? Hvor mange Begrænsninger slagtesvin?

13 Miljøkrav i hverdagen lugt, naboer og lokalplaner Ejendommens placering I forhold til naboer 8 76 Lugten fra stalden uændret! 5 Moderne stalde/gamle 4stalde? Er det OK overfor mine 2 naboer? Skal produktionen flytte ud? Enkelt bolig Samlet bebyggelse 3 Byzone. Køb hus I forhold til natur Ønsker Muligheder Begrænsninger 7 arealer, Bufferzone 1 og 2 3 arealer, yderligere krav. 1 Bedrift

14 Miljøkrav i hverdagen Lugt, naboer og lokalplaner Ønsker Muligheder Begrænsninger Planlægningsområde Erhvervsområde /byzone Byzone??

15 Sårbare og robuste områder Hvad betyder Robuste områder Sårbare områder Landmanden Kan ejendommen skal selv flyttes have hånd fra i hanke sårbart med område udviklingen til robust? på sin bedrift. JA Hvad betyder det for den daglige drift i dag og fremover?

16 Krav til forberedelse Den mentale forberedelse Landmanden skal Kende sine ønsker og ambitioner Kende de lokale miljøkrav Kende de forskellige miljø teknologier Have sin strategi klar Den fysiske forberedelser Ejendommen Arealer er registreret korrekt Arealerne modtager maks. husdyrgødning Husdyrproduktionen er registreret korrekt.

17 Miljøgodkendelse? Det er en proces Procedure for en Miljøgodkendelse

18 Det var så det eller!!! Miljøgodkendelse Miljøstrategi / vurdering Dialog med kommunen Opstart af ansøgningen Hverdag med miljøregler Overvejelser

19 Et godt resultat Start med en strategi Et solidt miljøarbejde i hverdag Den bedste forberedelse er Viden og indsigt i miljøforhold Strategi, overblik og forståelse Indsigt i muligheder og begrænsninger på bedriften Nødvendig for en hurtig proces Nødvendigt for en bæredygtig godkendelse. Miljøreglerne skal præge beslutningsprocessen Åben dialog med myndighederne.

20 TAK