Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Kjellerup Skole, skoleåret 0/ Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg Kommunes skolepolitik. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Nøgleresultater - pædagogiske processer Arbejdet med at udvikle vores måde at organisere undervisningen på. Vi har i flere år arbejdet med Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og mulighederne for holddeling. I skoleåret 0 0 konkretiserede vi dette arbejde på. årgang, der fra skoleårets start blev organiseret i Basishold, Faghold og Primære voksenhold. Forældrene var informeret om ændringerne på forældremøder i foråret 0, og der var generelt en meget stor opbakning til projektet. Både dagligdagen og mere systematiske evalueringer blandt personale, forældre og elever har vist at der er meget stor tilfredshed med projektet, ligesom der er en klar oplevelse af at det både har medført større trivsel og større udbytte af undervisningen.

2 Kvalitetsrapport for Kjellerup Skole, skoleåret 0/ Dialogspindet Læsning Vi har de sidste år haft meget fokus på læsning. I år har vi haft et kursus i PC læsning og inklusion for en stor del af lærerne, vi har været med i DLF projektet Vi læser for livet og fulgt op på projektet ved at afholde et kursus i Faglig læsning for alle lærere, med den samme oplægsholder som vi havde fra DLF (Nina Gøtche) Dialogspindet Rummelighed Vi arbejder på alle fronter med rummelighed og inklusion. Alle var med i det kommunale Kompetenceløft. Vi har i år valgt at afprøve en ny model for modtagelse af tosprogede elever, hvor der er øget fokus på inklusion i de relevante klasser, som et væsentligt grundlag for at integrationen lykkes. Dialogspindet Skole-hjem samarbejde I skoleåret 0/ har Skole hjem samarbejdet været et særligt fokusområde for Skolebestyrelsen. Udgangspunktet har været at vi oplever en meget stor opbakning i det direkte samarbejde mellem skole og hjem, først og fremmest til forældresamtaler og forældremøder, og at vi gerne vil bruge det til at udvikle samarbejdet på andre områder. Det udmøntede sig blandt andet i et oplæg til forældremøderne, hvor forældrene i dette skoleår skulle forholde sig til og drøfte blandt andet de gensidige krav og forventninger mellem skole og hjem og forældres aktive deltagelse i skolens dagligdag og undervisning. It-udnyttelsens effekt i forhold til at øge kvaliteten i undervisningen Op til dette skoleår havde vi et klart mål om at løfte skolens anvendelse af IT i undervisningen, og dermed øge kvaliteten i undervisningen betydeligt, ved at fokusere på en Web løsning og ved at opfordre eleverne til at tage deres egne computere med i skole. Samtidig har vi afholdt et kursus i PC læsning og inklusion, og flere små spotkurser indenfor den praktiske brug af de digitale medier. Fra skoleårets start var vi derfor koblet af undervisningsnettet og koblede direkte op på internettet. Vi oplevede en væsentlig forbedring af opstartstider, fra 5-0 min til min, og flere fik gang i de muligheder som blandt andet Goggle Apps har. Desværre var de tekniske vanskeligheder i forhold til vores accesspoints så store at vores IT vejleder ikke selv kunne løse dem, og vi blev derfor nødt til at droppe vores Web efter en måneds tid. Alle teams og fagudvalg skal dog stadig tænke i og prioritere digitalt baserede undervisningsmidler når der købes ind. Vi er ikke i tvivl om at IT og de digitale medier vil være med til at øge kvaliteten i undervisningen, men vi er også sikre på at det kræver, et nyt undervisningssyn, en anden læringsforståelse, og at vi udvikler vores didaktiske og pædagogiske kompetencer. Det vil vi blandt andet gøre gennem vores arbejde med læringsledelse, innovation og foretagsomhed (entrepenørskab) og vores projekter med de digitale medier, hvor vi blandt andet vil arbejde på at vores vi og vores elever går fra kun at være IT brugere, til også at være IT udviklere.

3 Kvalitetsrapport for Kjellerup Skole, skoleåret 0/ Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, Metoder og processer - fremtidig udvikling Læringsledelse Vi har nu i et år været en del af samarbejdet omkring Desvar som professionsløftskole. I dette skoleår skal alle team arbejde med forskellige aktionslæringsforløb der alle skal være med til at underbygge vores svar på hvordan god læringsledelse udøves i praksis. Derudover har vi udvidet vores arbejdsgrundlag til også at omfatte Entrepenørskab og innovation og blandt andet også gået ind i et samarbejde med Region Midt og VIA om Innovation i folkeskolen Undervisning og bevægelse Vi har med jævne mellemrum samarbejdet med DGI om blandt andet idrætsundervisningen og Idræts SFO. Som en udløber af dette samarbejde besluttede vi op til dette skoleår at udvide samarbejdet og udvikle et nyt koncept DGI profilskole som vi og 6 8 andre skoler landet over skal arbejde med i de kommende skoleår. Målet er at få meget mere bevægelse og motion ind i skolens hverdag og undervisning, først og fremmest for at øge koncentrationen og dermed elevernes udbytte af undervisningen, men også at give en variation i undervisningen som kan være med til at fastholde og øge et højt inklusionsniveau. Alle medarbejder får blandt andet kursus moduler i Bevægelse i undervisningen.

4 Kvalitetsrapport for Kjellerup Skole, skoleåret 0/. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger. Fakta: Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik på Vælg. Klik på Sammenlign.. Resurser Skolens budget findes på se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: 5 lærere, 9 pædagoger, pædagogmedhjælpere, administrative og øvrige medarbejdere. Vi bestræber os på at der er en sammenhæng mellem vores visioner omkring udvikling af skolen og vores kursus og efteruddannelse af medarbejderne. Samtidig er det vigtigt for os at medarbejderne oplever vores udviklingsprojekter som en del af svaret på de problemstillinger eller ønsker om at udvikle praksis de har været med til at rejse på blandt andet PR møder. Alle har jo været på Kompetenceløftkurset, og de dage vi selv kunne tilrettelægge, har vi valgt at bruge til et kursus for alle i Cooperativ Learning. Vi har haft kursus i PC og inklusion, og vi har medarbejdere der er i gang med læsevejleder og matematikvejleder uddannelsen. Vi indleder normalt et nyt skoleår med et oplæg til teamsamarbejdet og i år blev alle medarbejderne beskrevet ud fra Jungs typeteori og efterfølgende fik alle et oplæg om teorien og hvordan den kan bruges til personlig forståelse og udvikling og til at kvalificere samarbejdet i teamene. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole.

5 Kvalitetsrapport for Kjellerup Skole, skoleåret 0/ Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Læseresultater: Skolens resultater svarer til kommunens gennemsnit.. Nationale test. Skolens resultater ligger indenfor middelområdet. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på

6 Kvalitetsrapport for Kjellerup Skole, skoleåret 0/ 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Tre Dialogspind, de politisk udvalgte Læsning og Rummelighed samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Skole-hjem samtaler Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtaler Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Forventnings- /rolleafklaring Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Elevsamtaler Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Elevplaner Kommunikation Forventnings- og rolleafklaring Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikation 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Vurderingerne bygger på: Drøftelse i skolebestyrelsen Vurdering er foretaget af: Elevsamtaler Skoleleder og skolebestyrelse Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

9 Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Undervisningsmiljø Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne Inklusion Integration AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialpædagogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integration 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Vurderingerne bygger på: Teamenes, AKT, Modtage, og årgangsteam, tilbagemelding til skoleleder. I integraton er det ikke læsebvejlederen der undersøger den sproglige udvikling med modtageafdelingsn lærere der flere gange om året undesøger børnenes sproglige udvikling. Vurdering er foretaget af: Inklusion Skoleleder (Team) Undervisningsmiljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen, eller topsrogsvejlederen, undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab

10 Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: Læsevejleder og læseteam, herudner testmateriale. Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen