Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Transkript

1 Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Vi vil, at alle skolens parter, dvs. elever, forældre og medarbejdere, skal føle sig værdsat. Vores udgangspunkt er, at alle gerne vil gøre deres bedste, og dette har vi for øje, når vi skal løse problemer. Derfor vælger vi altid en positiv indfaldsvinkel: Hvad går godt, og hvad kan gøres endnu bedre? Det modsatte af trivsel er mistrivsel, og det opstår, hvis man ikke er værdsat af omgivelserne. Selvom mistrivsel er mindre synligt end mobning, er det lige så vigtigt at bekæmpe. Hvad forstår vi ved mobning? En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer (Dan Olweus definition af mobning) Vi taler om mobning, når drilleri er så overvældende, at man ikke kan sige fra; når man oplever gentagen/systematisk drilleri over en periode i modsætning til almindeligt drilleri, der ikke er systematisk. Mobning er kendetegnet ved, at man bevidst ønsker at skade en anden. Side 1 af 6

2 OBS på mobning i det elektronisk forum/den ansigtsløse mobning. Mobning og mistrivsel kan naturligvis hænge sammen, men definitionen er ikke ens. Hvad forstår vi ved konflikter? Når uenigheder fører til afstandstagen udmøntet enten ved verbal, ved fysisk vold eller på et psykologisk plan Når det enkelte barns grænser ikke respekteres STATUS Kender vi omfanget af mobning på vores skole? Via klassernes lærere, eleverne selv og deres forældre har vi et godt kendskab til mobningens omfang. Desuden bruger skolen Termometer fra DCUM til at kortlægge elevernes psykiske og fysiske miljø. I efteråret 2010 og 2012 bruger skolen LP-kortlægningsundersøgelser fra UCN. FOREBYGGELSE Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning/forebygge mobning og mistrivsel? I forbindelse med skolens modtagelse af nye børn er det vigtigt at fokusere på trivslen. Det er vigtigt, at skolen over for forældrene, gør rede for de krav og forventninger, som skolen har til forældrene bl.a. i forhold til omgangen med andre børn og voksne. Her vægter vi respekt for og accept af hinanden meget højt. Ved modtagelsen bør der informeres om Trivselsambassadører Antimobbestrategi/princip Virksomhedsplan Værdisæt Øvrige principper Allerede fra børnehaveklassen gennemføres social træning i klassen - træningen videreføres og tilpasses i forhold til de øvrige klassetrin. Der laves spilleregler sammen med forældrene i børnehaveklassen ud fra gensidige forventninger. Disse kan ved behov tages op af trivselsambassadørerne ved senere forældremøder til justering og genopfriskning. Mobning handler ikke kun om mobberen og den mobbede. Der er også en stor gruppe, der ser/hører/føler hvad der sker, men som ikke siger fra. Alle har et ansvar for at stoppe mobning. Derfor arbejder vi med kulturen i grupper (eks. i skoleklassen). Mobning er også et forældreansvar. Det er vigtigt, at man i hjemmene taler om, hvad mobning er, og hvordan det kan undgås. Forældrene har stor mulighed for at påvirke positivt. Trivselsambassadørerne har en vigtig opgave i forbindelse med at fremme trivslen i samarbejde med læreren. Dette kan bl.a. ske ved uformelle kontakter og rådgivning. Trivselsambassadørerne medvirker til at der skabes dialog i forældregruppen om kulturen og trivslen i klassen. Side 2 af 6

3 Herudover er der iværksat følgende initiativer: Danner venskabsklasser f.eks. 0. kl. med 5. kl. og 1. kl. med 6. kl. o.s.v. (gennemgående i hele skoleforløbet) Lektiehjælp i SFO-/klub-regi og lektiecafé (frivillige lærere/andre voksne fra lokalområdet), It, Legeaktiviteter i frikvartererne/legepatruljer Skolebestyrelsen har udarbejdet en inspirationsfolder: Trivselsrådene på Herskindskolen, Gode råd og idéer Arrangerer lejrskoler/skolerejser på mellemtrinnet og i udskolingen Skolen har AKT-lærer med fokus på adfærd, kontakt og trivsel Omsorgsberedskab når et barn kommer i sorg eller krise SSP-udvalg med fokus på forebyggelse Specialcenterkoordinatorer afholder klassekonferencer 2 x årligt K-møder og D-møder der yder tidlig indsats når et barn ikke trives optimalt fysisk, psykisk og socialt Trivselsprojekt ordentlighed (i 2005) af Per Kjeldsen for forældre, elever og medarbejdere Afholder brudte uger og laver holddeling på tværs af klasserne Eleverne lærer at give og modtage nabohjælp Der arrangeres lege-, spise- eller hyggegrupper i alle klasser (og der er opbakning til ungdomsarrangementer på tværs af klasser og lokalsamfund) Styregruppen for trivselsambassadører har konstant fokus på den generelle trivsel Kommunikation med hjemmene via skoleintra (månedsnyt fra skolen samt jævnlige informationer fra de enkelte klasser gerne med fokus på trivsel) Hvad er elevernes rolle? Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet med at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? Vi arbejder systematisk med social træning i klasserne lige fra børnehaveklassen. Vi arbejder bevidst systematisk, så vi sikrer, at alle elever kommer gennem forskellige sociale træningsforløb. Eksempler herpå er Legepatruljen, som er aktiv med henblik på at sikre elevernes trivsel i pauserne. På klassen kan der være fokus på rise- og rose-runder, hvor den enkelte elev udtrykker sig Gennem individuelle samtaler barn og voksen imellem både i hjemmet og på skolen Øget fokus på ordens-/klasseregler der er udarbejdet i de enkelte klasser, som både forældre og skole har et ansvar for. Eleverne lærer at give og modtage nabohjælp Ved siden af disse forløb afsætter skolen timer til akut hjælp fra AKT. Elevrådet inddrages ved at drøfte, hvorledes vi ønsker at have det med hinanden fx ved at indsamle de gode historier om trivsel og formidle dem til klasserne. Inspireret af bl.a. disse historier drøfter klasserne løbende klasseregler. Hvad er forældrenes rolle? Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for af fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? Vi har et velfungerende kontaktnet både mellem forældrene og mellem skole og hjem. Det er en del af skolens kultur, at forældre kan henvende sig til hinanden, hvis børn mistrives, på samme måde som skolen henvender sig til forældrene. Dette meldes ud til alle forældre, eksempelvis i forbindelse med forældremøder. Det er vigtigt, at forældregruppen på årgangen eller i den enkelte klasse vedtager fælles regler (om eksempelvis arrangementer), som fremmer fællesskabet Det er vigtigt at alle forældre bliver inddraget og at de tager fælles ansvar for klassens børn. Det er også vigtigt at forældrene støtter børnene i at udvikle et bredt socialt netværk. På den måde bliver man ikke så sårbar, som hvis man kun har få venner. Her er Trivselsambassadørerne (forældrevalgte på hvert klassetrin) en vigtig samarbejds- og sparringspartner til både lærere/pædagoger og forældre. Side 3 af 6

4 Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (AKT-lærere, trivselslærere, konsulenter mv.) i det forebyggende arbejde? Ressourcepersonerne er de voksne omkring eleven. Det vil først og fremmest sige lærer-/pædagogteamet, forældre og familie, men dette kan suppleres med såvel AKT (se Huskemappen) som sundhedsplejersken, skolens psykolog samt familiens sagsbehandler. I dagligdagen indgår ressourcepersoner bl.a. som ekstra støtte i klasserne. De kan også iværksætte tiltag i forhold til klassens trivsel, evt. efter ønske fra den enkelte lærer. Skolen har to AKT-lærere. Endvidere indgår skolen i et samarbejde med SSP, sundhedsplejersken og skolepsykologen omkring det enkelte barns trivsel. Ressourcepersonerne indkaldes efter behov til sparring og supervision samt til Tværfaglige Samarbejdsmøder. Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Vi gennemfører årlige trivselsundersøgelser, eksempelvis Termometret fra Dansk Center for Undervisningsmiljø(DCUM). Hertil kommer elevsamtaler og skole-hjemsamtaler samt de observationer, lærerne foretager i forbindelse med såvel undervisning som pauser (obs. på adfærd i frikvarterer, til svømning, ved skolebuskørsel m.v.). Vi minder hinanden om, at en betingelse for god læring er, at eleverne trives. Denne trivsel sættes der bl.a. fokus på i forbindelse med Klassens tid, der kan bruges til evaluering af ugen der gik og til indgåelse af aftaler om den kommende uge. Desuden observerer de lærere der udøver specialpædagogisk bistand i klassen, tegn på mistrivsel. Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pædagoger og elever? I dagligdagen orienterer lærere/pædagoger, elever og forældre hinanden/ledelsen. Kortlægningsundersøgelsen/ Termometer viser, hvis der er klasser, hvor lærer/pædagog og elev relationen ikke er god. En mulighed kunne være lærer-lærerobservationer og supervision (ligger i LP-modellen). INDGRIBEN Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? På skolen: Lærere undersøger problemets omfang. Herefter kan specialcenterkoordinator og ledelsen inddrages. Hjemmene kontaktes og hvis nødvendigt inviteres der til møde på skolen. I hjemmet: Kontakte lærere, de pågældende elever + forældre, skoleleder Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig? Det er vigtigt at synliggøre mobning. Hvis mobning konstateres, er det lærer/pædagog-teamets ansvar at gribe ind. Lærerne/pædagogerne i teamet tager hurtigst muligt en grundig samtale med de implicerede parter. Der indgås aftaler på klasseplan eller med de implicerede parter om, hvordan man her og nu kommer mobningen til livs. Lærer/pædagog-teamet vurderer, på hvilken måde forældrene skal inddrages. Side 4 af 6

5 Hvis ikke de planlagte tiltag virker, hentes støtte hos andre, eksempelvis ledelsen, specialcenterkoordinatoren og skolepsykologen. Lærere/pædagoger fra AKT en (Adfærd, Kontakt, Trivsel)kan også træde til med social træning, herunder konfliktløsning, i klassen i en kortere eller længere periode. Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever? Ledelsen orienterer den enkelte klasses lærere, og følger op på indsatsen i klasserne. Der er sparring og supervision mellem lærere og ressourcepersonerne. LEDELSENS ROLLE Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Ledelsen er synlig og til stede for alle. Ledelsen har fokus på trivsel som forudsætning for det gode miljø for alle. LP-arbejdet er en indsats. Støtter op om elevråds arbejdet. Der afsættes penge i budgettet til gode fysiske rammer. Skolen har et system af venskabsklasser. I perioder har skolen også en legepatrulje. I vinterhalvåret er Hallen til rådighed i pauserne. Støtter op om den pædagogiske udvikling bl.a. bevægelse i læringen. Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Når mobningen når et omfang, den enkelte elev ikke selv kan klare træder de professionelle til. Skolens ledelse orienteres, og hvis nødvendigt griber ledelsen ind med opfølgning. Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? De systematiske, obligatoriske sociale træningsforløb i indskolingen, suppleret med andre træningsforløb på mellemtrinnet, medvirker kraftigt til, at en del af teamets lærere bliver præsenteret for konkrete metoder. Hertil kommer muligheden for systematisk supervision fra AKT. AKTlærerne/pædagogerne superviseres af skolens psykolog. Endvidere benyttes LP-modellen som redskab. Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole, sfo og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel? Vi ønsker mere snak /kommunikation mellem de institutioner, som vore elever benytter sig af. Skolen inviterer efter behov til tværfaglige møder mellem de relevante faggrupper på tværs af skole, SFO og fritidsklub - det er vigtigt at de medarbejdere, der er tæt på eleven deltager sammen med ledelsen i møder omkring eleven. Vi respekterer forskelligheden mellem institutionerne, men finder det vigtigt, at vi har nogle Side 5 af 6

6 grundlæggende fælles normer for elevernes trivsel. Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Trivselsambassadørerne Sikre at aftaler omkring venskabsklasser, legepatruljer m.v. overholdes og fungerer i skolens hverdag (skolebestyrelsen har pligt til at føre tilsyn) Udarbejde værdisæt og principper, som tager udgangspunkt i netop disse forhold. Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? Skolebestyrelsesmedlemmerne, ansatte og trivselsambassadørerne skal gøre Antimobbestrategien kendt gennem information til forældremøder og via skolens hjemmeside. Vi sikrer at antimobbestrategien bruges som forventet via diverse målinger ( Termometer og LPkortlægningsundersøgelse) OPFØLGNING Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Ca. 1 gang om året bruges Termometer spørgeskemaet til at få et overblik over mobningen. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Antimobbestrategien gennemgås 1 x årligt på bestyrelsesmøde (fremgår af Årshjulet). Vedligeholdelsesopgaven af antimobbestrategien uddelegeres eventuelt til Trivselsrådet i henhold til rådets kommissorium. Ved at underskrive denne antimobbestrategi forpligter vi os til at medvirke aktivt til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning på vores skole. Skoleleder Formand for skolebestyrelsen Formand for Pæd.Råd Elevrådsformand Sikkerhedsrepræsentant Side 6 af 6