Smart grid i Danmark 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smart grid i Danmark 2.0"

Transkript

1 Smart grid i Danmark 2.0 Implementering af tre centrale anbefalinger fra Smart Grid Netværket ¼ Koncept for smart grid ¼ Informationsmodel for formidling af data ¼ Roadmap med fokus på netselskabernes rolle DanGrid

2

3 smart grid i danmark indhold // Resume 5 1 // Indledning Fremtiden bringer nye udfordringer for elsystemet Smart grid er billigere end traditionel teknologi 9 2 // Kursen er sat 10 3 // Roller og ansvar i fremtidens elsystem Hvem efterspørger fleksibilitet? Hvem tilbyder fleksibilitet? Hvem formidler fleksibilitet? 13 4 // Markedsadgang som omdrejningspunkt Men markedet klarer ikke alt 17 5 // Formidling af data 18 6 // Konceptets fordele 20 7 // Omstilling af elnettet til et smart grid 22 8 // Roadmap med fokus på netselskabernes rolle Fastlæggelse af business case og strategi Ny teknologi i elnettet Aktivering af kunders fleksible elforbrug Øvrige tiltag 29

4 4 smart grid i danmark 2.0

5 smart grid i danmark // Resume I 2011 offentliggjorde Smart Grid Netværket, nedsat af klima- og energiministeren i 2010, en rapport, hvor der peges på 35 anbefalinger, der hver især bidrager til at etablere smart grid i Danmark. Denne rapport er udarbejdet af Dansk Energi og Energinet.dk og uddyber tre af disse anbefalinger: Koncept for styring af elsystemet (Smart Grid Netværkets anbefaling nr. 22) Informationsmodel for formidling af data (Smart Grid Netværkets anbefaling nr. 23) Roadmap for udrulning af smart grid (Smart Grid Netværkets anbefaling nr. 24) Koncept for smart grid Energinet.dk og Dansk Energi har i samarbejde udviklet et smart grid koncept, der kan anvendes til at mobilisere og nyttiggøre fleksibelt elforbrug og -produktion fra mindre kunder fleksibilitet der ellers ville ligge uudnyttet i elsystemet. Med etablering af et smart grid koncept følger samtidig en invitation til leverandører og øvrige aktører om at udvikle nye løsninger og produkter i retning af dette koncept. Konceptet mobiliserer og aktiverer fleksibelt elforbrug og -produktion fra mindre kunder. Det sker ved, at kunder eller apparater tilsluttet elsystemet på opfordring ændrer adfærd for at imødekomme et behov fra elsystemet. Det kan fx være varmepumpen der standser fordi en netstrækning i elnettet er overbelastet, eller elbilen der afpasser sit lademønster for at udbalancere fluktuerende vind- eller solenergi. Denne fleksibilitet efterspørges af henholdsvis netselskaber for at reducere og udskyde investeringer i distributionsnettene, og Energinet.dk (systemansvarlig) for at sikre systembalancen i hele elsystemet. Kommercielle aktører formidler fleksibiliteten, og kon kurrerer på lige vilkår om at levere det mest effektive og innovative produkt. De kommercielle aktører vil sandsynligvis samle en tilstrækkelig volumen af fleksibilitet og tilbyde det til netselskaber og Energinet.dk, der forventes at have et ønske om at skulle henvende sig et begrænset antal steder for at få mobiliseret og aktiveret det fleksible elforbrug og -produktion. ene er brugen af prissignaler (variable nettariffer og elpriser), der giver kunderne en økonomisk tilskyndelse til at flytte deres elforbrug og -produktion til tidspunkter hvor det er til mindre ulempe for elsystemet. Den anden er fleksibilitetsprodukter, hvor en på forhånd aftalt og velspecificeret ydelse fx en belastningsreduktion i et afgrænset netområde kan aktiveres efter behov af netselskaber og/eller Energinet.dk til en aftalt pris. Brugen af prissignaler er en væsentlig forudsætning for at frigive værdien af fleksibelt elforbrug og -produktion. Men det kan ikke stå alene, da reaktionen på prissignalerne ikke på forhånd kan garanteres. Handel med fleksibilitetsprodukter er det supplement der sikrer at konkrete behov for fleksibilitet i alle tilfælde kan dækkes. Målet med konceptet er derfor, at der på sigt etableres et velfungerende marked for handel med standardiserede fleksibilitetsprodukter. I første omgang forventes handel med fleksibilitet at foregå bilateralt, og i en mellemperiode via en simpel markedsplads, der fungerer som et udstillingsvindue for indgåede aftaler om fleksibilitet. Konceptet passer godt til den netop vedtagne lov om den såkaldte engrosmodel, der fastlægger fremtidens rollefordeling i elmarkedet, hvor netselskaber fremadrettet ikke får direkte kontakt med den enkelte kunde. Det foreslåede koncept kræver derfor ikke at der er direkte forretningsmæssig forbindelse mellem netselskaber og kunder, idet fleksibiliteten udnyttes via de kommercielle aktører. I konceptet skelnes grundlæggende mellem to forskellige mekanismer til at aktivere fleksibilitet. Den

6 6 smart grid i danmark 2.0 Fig. Roller kap3_roller og ansvar PRIVATE AKTØRER KOMMERCIELLE AKTØRER SYSTEMOPERATØRER MM M KUNDER BALANCE VARMEPUMPER ELBILER ELHANDLERE AGGREGATORER NYE AKTØRER BALANCE- ANSVARLIGE NETSELSKABER FLASKEHALSE TILBYDER FORMIDLER EFTERSPØRGER De private aktører tilbyder fleksibilitet, som formidles af kommercielle aktører til Energinet.dk og netselskaberne MM M KUNDER VARMEPUMPER ELBILER ELHANDLERE AGGREGATORER NYE AKTØRER sket under hensyn til den internationale udvikling på området, og det sikrer en effektiv måde at integrere forskellige aktører, komponenter og kunder. Det betyder eksempelvis, at omkostninger til at mobilisere et fleksibelt elforbrug og -produktion nedbringes, hvis de enkelte apparater fra starten er designet, så de kan overvåges og fjernstyres på standardiseret vis. BALANCE- ANSVARLIGE Informationsmodel Fig. kap5_informationsmodel Der peges i nærværende rapport på et behov for at for formidling af data fjerne to centrale barrierer. Den første barriere er, Det fremtidige elsystem er komplekst med et stort at den eksisterende regulering ikke understøtter at antal fysiske enheder, virksomheder og privatpersoner netselskaber anvender smart grid-teknologi i elnet- KOMPONENTORIENTERET der aktivt involveres i elsystemet. Tilsvarende vil SYSTEMORIENTERET tet. Den anden barriere er, at netselskaber i dag ikke IEC M.FL. (LOGICAL NODES) IEC M.FL. (CIM) mængden af nødvendig information der skal indsamles, har reel mulighed for at anvende prissignaler som et kommunikeres og behandles vokse eksplosivt, og virkemiddel til at nyttiggøre kunders fleksibilitet. Der det er derfor afgørende at der sikres en velfungerende er i dag 3,2 mio. elkunder, der ikke er timeafregnede, it-infrastruktur. og dermed ikke har en økonomisk tilskyndelse til at PRIVATE AKTØRER KOMMERCIELLE AKTØRER SYSTEMOPERATØRER reagere på prissignaler. Et afgørende element er en harmoniseret informationsmodel BALANCE i det danske elsystem. Konceptet peger Med denne rapport er der udviklet et roadmap med derfor på at bruge internationale standarder til at særlig fokus på netselskabernes rolle, der beskriver definere en informationsmodel. Valg af standarder er de væsentligste trin på vejen mod et smart grid. Roadmap et indeholder en række tiltag, der skal gennemføres, og angiver tidspunkter for hvornår de bør NETSELSKABER FLASKEHALSE implementeres. Afsnit 8 uddyber de enkelte tiltag. Roadmap med fokus på netselskabernes rolle Udfordringerne i distributionsnettet som følge af nyt elforbrug og decentral produktion kan håndteres via traditionel netudbygning eller ved at udnytte de nye Fig. kap3_marked muligheder, som et fleksibelt elforbrug og -produktion tilbyder. Energinet.dk og Dansk Energi analyserede i en KOMMERCIELLE rapport i 2010 (Smart AKTØRER Grid i Danmark), EKSISTERENDE at et smart grid sammenlignet med traditionel udbygning MARKEDER samfundsøkonomisk er den mest effektive metode til at håndtere fremtidens udfordringer. KOORDINERING SYSTEMOPERATØRER BALANCE ELHANDLERE AGGREGATORER NYE AKTØRER BALANCE- ANSVARLIGE NYT MARKED FOR FLEKSIBILITET NETSELSKABER FLASKEHALSE

7 smart grid i danmark Roadmap med fokus på netselskabernes rolle Tiltag og tidsplan 1) Strategi i netselskaber 2) Beregningsmodel for udskudte netinvesteringer 3) Markedspotentiale for Smart Grid aktører Fastlæggelse af business case og strategi: Tiltag der understøtter, at det enkelte netselskab udarbejder en business case og fastlægger en strategi for etablering af et smart grid. 4) Krav til komponenter i distributionsnettet 5) Etablering af måling og automatisering 6) Nye driftsstøttesystemer i distributionsnettet 7) Nye planlægnings- og dimensioneringsværktøjer Implementering Implementering Implementering Ny teknologi i elnettet: Tiltag der vedrører indførsel af ny teknologi i elnettet. Fx etablering af teknologiløsninger til automatisering og til overvågning af netbelastningen, samt opsætning af yderligere målinger på strategiske steder i distributionsnettet. 8) Datahub understøtter timeafregning af små slutbrugere 9) Timeafregning af kunder 10) Frivillige aftaler med udvalgte kunder om fleksibilitet 11) Variable nettariffer 12) Håndtering af flere elmålere hos den enkelte elkunde Aktivering af kunders fleksible elforbrug: Tiltag der understøtter, at netselskabet aktivt involverer slutbrugerne via prissignaler eller ved indgåelse af aftaler om at regulere eller flytte elforbrug til et tidspunkt med fri kapacitet i elnettet ) Ny regulering der fremmer Smart Grid 14) IT og datasikkerhed 15) Styrkelse af forbrugernes engagement Øvrige tiltag: Øvrige tiltag der understøtter, at netselskaber udvikler et smart grid.

8 8 smart grid i danmark // Indledning I 2010 nedsatte klima- og energiministeren Smart Grid Netværket med deltagende aktører fra hele energibranchen. Netværket fik til opgave at udarbejde anbefalinger til fremtidige tiltag og initiativer, der gør det muligt at håndtere op til 50 procent el fra vindkraft i elsystemet i I forlængelse heraf udgav Smart Grid Netværket i 2011 en rapport, hvor de pegede på 35 anbefalinger, der hver især bidrager til at etablere smart grid i Danmark Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lide gaard har igangsat udarbejdelse af en strategi for etablering af et smart grid i Danmark. Strategien vil blive offentliggjort inden udgangen af Smart Grid Netværkets anbefalinger er et helt centralt input til udarbejdelsen af denne strategi. Denne rapport er udarbejdet af Dansk Energi og Energinet.dk i et samarbejde kaldet DanGrid og uddyber tre anbefalinger fra Smart Grid Netværket: Koncept for styring af elsystemet, Informationsmodel for formidling af data samt Roadmap for udrulning af smart grid. 1.1 // Fremtiden bringer nye udfordringer for elsystemet Det er regeringens mål, at hele Danmarks energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Regeringens mål forudsætter en massiv indfasning af vedvarende energi, og allerede i 2020 skal halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug komme fra vind. Samtidig forventes forbrugerne at skifte deres oliefyr ud med elektriske varmepumper, etablere solceller på hustagene, og erstatte deres benzin- og dieselbiler med elbiler. En detaljeret gennemgang af de enkelte anbefalinger fremgår af tre delrapporter, der kan findes på både Energinet.dk og Dansk Energis hjemmesider.

9 smart grid i danmark Udviklingen vil indebære betydelige udfordringer for både elsystemet og elnettet. For Energinet.dk (systemansvarlig) er hovedudfordringerne bl.a. at balancere forbrug og produktion og fastholde en stabil spænding for at sikre stabiliteten i elsystemet. For netselskaberne består hovedudfordringerne i at håndtere en øget belastning af distributionsnettet på grund af det øgede elforbrug og øget decentral produktionskapacitet, og samtidig sikre en fortsat høj kvalitet i leveringen til forbrugerne. Indtil nu har elsektoren tilpasset elsystemet ved at investere i konventionelle netanlæg dvs. lægge flere og større kabler i jorden og opstille flere transformerstationer samt at sikre adgang til tilstrækkelig produktionskapacitet. Forbrugerne har primært været betragtet som passive kunder med et forudsigeligt og regelmæssigt forbrugsmønster. Et intelligent elsystem et smart grid vil indebære, at forbrugerne kan interagere med elsystemet og produktionen ved hjælp af automatiseret og intelligent styring af deres elapparater. Dermed tilvejebringes en samfundsøkonomisk gevinst. 1.2 // Smart grid er billigere end traditionel teknologi Energinet.dk og Dansk Energi analyserede i en fælles rapport (Smart Grid i Danmark) i 2010, hvordan elsystemet - inden for rammerne af den stigende markedsåbning og internationalisering - mest effektivt omstilles til fremtidens udfordringer. Konklusionen på rapportens økonomiske analyser er, at smart grid, forbedret markedskobling og stærke transmissionsforbindelser mod udlandet, tilsammen er den samfundsøkonomisk bedste metode til at håndtere fremtidens udfordringer med at nyttiggøre store mængder vindkraft til bl.a. transport og opvarmning. Rapporten er tilgængelig på både Energinet.dk og Dansk Energis hjemmesider.

10 10 smart grid i danmark // Kursen er sat Energinet.dk og Dansk Energi har sammen udarbejdet et smart grid koncept med fokus på inddragelse af kommercielle aktører og mobilisering af fleksibelt elforbrug og -produktion fra mindre kunder Konceptet skal ses som en videreudvikling af det eksisterende elsystem, hvor centrale og decentrale kraftværker og større forbrugsenheder i dag bidrager med systemydelser og -tjenester for at styre og balancere elsystemet. Med etablering af et fælles smart grid koncept følger samtidig en invitation fra elbranchen (Energinet.dk og netselskaberne) til leverandører og øvrige aktører om at udvikle nye løsninger og produkter i retning af dette koncept. Elbranchen er enige om et fælles smart grid koncept ¼ Med denne rapport udarbejdet i samarbejde mellem Energinet.dk og Dansk Energi præsenteres et koncept for et dansk smart grid. ¼ Konceptet indebærer, at de i dag uudnyttede og potentielt billigere ressourcer, dvs. fleksibelt elforbrug og produktion, kan mobiliseres med en samfundsøkonomisk gevinst til følge. Mobilisering er at nyttiggøre elforbrugende og elproducerende ressourcers egenskaber til såvel styring af aktiv effekt, som nyttiggørelse af potentielle spændingsregulerende egenskaber. ¼ Konceptet skaber rammerne for at alle de involverede aktører kan skabe merværdi ved at aktivere en i dag uudnyttet ressource, nemlig fleksibilitet i elforbrug og -produktion fra selv små kunder. Elbranchen inviterer aktører til at udvikle løsninger og produkter i retning af det fælles koncept ¼ med det fælles koncept leverer elbranchen retningen for et dansk smart grid, og aktørerne i elsystemet inviteres hermed til at udvikle nye løsninger og produkter i retning af dette koncept. ¼ Konceptet beskriver en markedsbaseret metode til at mobilisere de potentielle fleksible egenskaber fra både elforbrug og -produktion i elsystemet. Det prioriteres, at ressourcernes fleksibilitet stilles frivilligt til rådighed i markeder og, i videst muligt omfang, til fastholdelse af elsystemets stabilitet og forsyningssikkerhed. ¼ hvor deltagelse i markeder er frivilligt, er det fortsat nødvendigt at relevante tekniske forskrifter overholdes. Dette skal sikre, at enheder som teknisk set har mulighed for det, også reelt kan bidrage til fx frekvensstabiliteten og spændingskvaliteten i elsystemet.

11 smart grid i danmark // Roller og ansvar i fremtidens elsystem I det foreslåede smart grid koncept vil elsystemets nuværende aktører indgå. Men der vil også blive tilføjet nye aktører, og eksisterende aktørers roller vil blive tilpasset den nye virkelighed Et centralt begreb i konceptet er at mobilisere og aktivere fleksibilitet fra distribuerede enheder. I dette afsnit beskrives de aktører der er væsentlige i forhold til at efterspørge, formidle og tilbyde fleksibilitet i fremtidens smart grid. 3.1 // Hvem efterspørger fleksibilitet? De primære efterspørgere af fleksibilitet er systemoperatørerne, det vil sige netselskaberne og Energinet.dk. Netselskaberne vil efterspørge fleksibilitet for at reducere og udskyde investeringer i distributionsnettene, mens Energinet.dk vil efterspørge fleksibilitet for at sikre systembalancen i hele elsystemet. Til at håndtere opgaven med at sikre balancen i elsystemet findes allerede veletablerede markeder hvor Energinet.dk efterspørger og aftager fleksibilitet, fx det fælles nordiske regulerkraftmarked (NOIS). I det foreslåede smart grid koncept vil dette ikke forandres, ligesom Energinet.dk s rolle som helhed ikke forandres væsentligt. Energinet.dk vil imidlertid få nye muligheder for at sikre systembalancen ved at aftage de nye fleksibilitetsprodukter der mobiliseres i konceptet. Hvad er fleksibilitet? ¼ fleksibilitet betyder i denne sammenhæng at en kunde eller et apparat tilsluttet elsystemet ændrer adfærd for at imødekomme et behov fra elsystemet. Det kan fx være varmepumpen der standser fordi en netstrækning i elnettet er overbelastet, elbilen der afpasser sit lademønster for at udbalancere fluktuerende vind- eller solenergi, eller kunden der vælger at tørretumble senere end ellers planlagt. Roller og ansvar Fig. kap3_roller PRIVATE AKTØRER KOMMERCIELLE AKTØRER SYSTEMOPERATØRER MM M KUNDER BALANCE VARMEPUMPER ELBILER ELHANDLERE AGGREGATORER NYE AKTØRER BALANCE- ANSVARLIGE NETSELSKABER FLASKEHALSE TILBYDER FORMIDLER EFTERSPØRGER De private aktører tilbyder fleksibilitet, som formidles af kommercielle aktører til Energinet.dk og netselskaberne. Fig. kap5_informationsmodel

12 12 smart grid i danmark 2.0 Systemoperatørerne netselskaber og Energinet.dk ¼ systemoperatørerne er naturlige monopoler der varetager elsystemets drift og udvikling. ¼ Energinet.dk ejer og driver transmissionsnettet (>100 kv). Deres primære opgave er at sikre en overordnet stabil drift af elsystemet, det vil sige at sikre balance mellem forbrug og produktion, sekund for sekund også i tilfælde af større udfald, fx udfald af store kraftværker. Herudover har Energinet.dk som opgave at sikre et velfungerende transmissionsnet og et velfungerende elmarked. ¼ netselskaberne ejer og driver distributionsnet (<100 kv). Deres primære opgaver er at sikre så få afbrud i elforsyningen til kunderne som muligt, at sikre en tilstrækkelig god kvalitet af den el de danske kunder modtager, samt at sikre valide målinger til afregning af produktion og forbrug. I Danmark findes ca. 70 netselskaber, som typisk er kunde-ejede andelsselskaber, kommunale virksomheder eller privat og/eller offentligt ejede aktieselskaber. Det er netselskabernes opgave at udbygge og forstærke distributionsnettene for at sikre den fremtidige forsyning. Forstærkningerne foretages typisk, når belastningen af de enkelte dele af distributionsnettet nærmer sig deres kapacitetsgrænser. Med det foreslåede smart grid koncept vil netselskabet også kunne efterspørge fleksibilitetsprodukter som kan bruges til at minimere belastningen af de enkelte dele af distributionsnettet i de mest kritiske situationer, hvor belastningen er meget høj. På den måde kan netselskabet reducere og udskyde sine omkostninger til netforstærkninger. Det betyder at netselskabernes fremtidige ansvar overordnet set ikke vil forandres, men måden hvorpå ansvaret efterleves bliver anderledes. Netselskaberne skal i langt højere grad end i dag handle med kommercielle aktører for at udnytte fleksibilitetsprodukter som alternativ til netforstærkninger. Endvidere vil netselskaberne have en væsentligt større opgave med at overvåge og operere nettene, end tilfældet er i dag. 3.2 // Hvem tilbyder fleksibilitet? Konceptets grundidé er at mobilisere fleksibilitet fra enheder som ellers ville være uudnyttet. DER-enhederne (distribuerede energiressourcer) er så at sige den fysiske kilde til den fleksibilitet der mobiliseres i smart grid konceptet og spiller således en meget væsentlig rolle. Den væsentligste forskel i forhold til i dag er at disse enheder vil blive mobiliseret så deres driftsform fleksibelt tilpasses en efterspørgsel fra elsystemet. Ud over de fysiske enheder spiller kunderne også en væsentlig rolle. De er ikke nødvendigvis direkte aktive i leveringen af fleksibelt elforbrug, da de ikke kan forventes at have tilstrækkelig gevinst eller lyst til at være aktive 24 timer i døgnet. Mange kunder forventes dog at have aktive styresystemer (fx intelligent bygningsautomation) til at aktivere forbrugsfleksibiliteten. Private aktører ¼ De private aktører er typisk små og store kunder, industrielle kunder og elproducenter. ¼ der (distribuerede energiressourcer) dækker over flere forskellige typer af ressourcer som med fordel kan stille fleksibilitet til rådighed for elsystemet. Eksempler på DER er decentrale kraftvarmeværker, vindmøller, elbiler, varmepumper, solceller, nødgeneratoranlæg, m.v. ¼ kunderne er ligeledes vigtige. Det kan være traditionelle elkunder (hjem, kontor og industri), med eller uden lokal egenproduktion (fx fra solceller), som potentielt har fleksible ressourcer, som kan stilles til rådighed for elsystemet.

13 smart grid i danmark Kommercielle aktører ¼ de kommercielle aktører opererer frit på kommercielle vilkår i elsystemet typisk balanceansvarlige, elhandlere og aggregatorer. ¼ de balanceansvarlige aktører har en formel juridisk rolle og ansvar for levering af de forventede og indrapporterede produkter i elmarkederne både elspot, regulerkraft og reservemarkederne. Dette betyder, at al elproduktion og -forbrug i Danmark skal være registreret hos de balanceansvarlige. ¼ en vigtig rolle i fremtidens elsystem er aggregator-rollen, som på den ene side håndterer fleksibilitet i detail-leddet ved at tilbyde løsninger der gør det interessant for kunder at tilbyde fleksibilitet, og på den anden side samler og administrerer (aggregerer) individuel fleksibilitet i tilstrækkeligt stort volumen til, at det kan videreformidles og aktiveres som en samlet ydelse via engros-markederne. Aggregator-rollen kan være sammenfaldende med rollen som balanceansvarlig, eller være en selvstændig kommerciel funktion, der tilbydes af nye eller eksisterende aktører i markedet. Endelig vil de store centrale elproducerende anlæg som fx kraftværker og vindmølleparker fortsat have en vigtig rolle i fastholdelse af stabiliteten i fremtidens elsystem. En væsentlig del af den fleksibilitet der efterspørges af Energinet.dk vil sandsynligvis fortsat leveres af disse. 3.3 // Hvem formidler fleksibilitet? I konceptet vil fleksibilitet blive formidlet mellem dem der tilbyder den og dem der efterspørger den af en række kommercielle aktører, som vil konkurrere på lige vilkår om at være mest effektive og innovative. De balanceansvarlige aktører udgør allerede i dag bindeleddet mellem engros- og detailmarkedet for leverance af el, og er bl.a. ansvarlige for at indmelde planer for al elproduktion og -forbrug. I smart grid konceptet er det derfor nærliggende, når markedet for handel med fleksibilitet på sigt har nået et tilstrækkeligt stort volumen, at de balanceansvarlige også bliver ansvarlige for registrering og rapportering af fleksibilitetsprodukterne. Energinet.dk og netselskaberne forventes fortsat at have et ønske om kun at skulle henvende sig et begrænset antal steder for at få mobiliseret og ak-

14 14 smart grid i danmark 2.0 tiveret et fleksibilitetsprodukt. De balanceansvarlige vil sandsynligvis samle tilstrækkelig volumen i deres fleksibilitetsprodukter via egne aggregator-funktioner, via andre kommercielle aggregatorer eller direkte via decentrale produktionsanlæg. Aggregator-rollen forventes også at blive central for mobilisering og aktivering af DER og kunderne. De skal via aktiv markedsføring af gode forretningstilbud og koncepter gøre det interessant for private aktører at være fleksible i deres elforbrug og/eller egenproduktion. Desuden vil de enten selv eller via samarbejdspartnere levere systemer til de private aktører der skal sikre, at disse ikke nødvendigvis skal gøre noget aktivt, når der aktiveres et fleksibilitetsprodukt. Det er væsentligt at fleksibiliteten kan aktiveres uden aktiv involvering af kunden, men altid under hensyntagen til dennes præferencer og komfortkrav. Aggregator-rollen varetages allerede i dag af visse balanceansvarlige i forhold til fx mindre kraftvarmeværker, der leverer forskellige former for systemydelser. Men i fremtiden vil rollen indebære at nå ud til langt flere kunder og apparater der kan aktiveres, og det forudses at nye aktører vil opstå som følge heraf. Disse kan være specialiserede i fx opladning af elbiler eller styring af varmepumper og udelukkende koncentrere sin forretning om udvalgte teknologiers særlige egenskaber. Eksempel En aggregator tilbyder at styre en kundes varmepumpe ¼ i fremtidens elsystem kan en aggregator fx være en aktør der specialiserer sig i at styre varmepumper hos kunder og nyttiggøre den fleksibilitet, som varmepumpen kan levere. ¼ en kunde med en varmepumpe ønsker at opretholde en temperatur i huset der opfylder hans komfortzone (fx grader om dagen og grader om natten). Varmepumpen anvender kwh el pr. år og kunden betaler 2 kr./kwh svarende til en årsomkostning på kr. ¼ aggregatoren tilbyder at levere el og overtage styringen af varmepumpen, samtidig med, at kunden garanteres en temperatur, der ligger indenfor hans komfortzone. Kunden betaler kr. om året for ydelsen og tjener dermed 500 kr. set i forhold til tidligere. ¼ via styring og automatik slukker aggregatoren for varmepumpen i kortere perioder med høje elpriser uden at temperaturen i huset når udenfor kundens komfortzone, og nedbringer årsomkostningen til varmepumpens elforbrug med 500 kr. om året. Aggregatoren tænder og slukker samtidig for varmepumpen, når det er til gavn for elsystemet, og tjener yderligere 250 kr. ved at sælge disse ydelser på markedsvilkår. Aggregatoren har på denne vis nedbragt årsomkostningen til varmepumpen til kr. Han modtager en betaling fra kunden på kr. og tjener dermed 250 kr. om året. ¼ dette eksempel er fiktivt men viser, at både kunde og aggregator opnår en gevinst ved, at varmepumpens fleksible elforbrug bliver nyttiggjort i elsystemet. Kunden tilbydes en attraktiv løsning (opretholdelse af komforttemperatur og en billigere elregning) der gør det interessant for kunden at tilbyde sin fleksibilitet (ved at overdrage styringen af varmepumpen til aggregator).

15 Fig. kap3_roller PRIVATE AKTØRER MM M KOMMERCIELLE AKTØRER BALANCE- 4 // Markedsadgang KUNDER VARMEPUMPER ELHANDLERE BALANCE- ELBILER AGGREGATORER ANSVARLIGE som omdrejningspunkt NYE AKTØRER smart grid i danmark SYSTEMOPERATØRER NETSELSKABER BALANCE FLASKEHALSE TILBYDER FORMIDLER EFTERSPØRGER Det er en grundlæggende præmis i konceptet at mobilisering og aktivering af fleksibilitet skal være markedsbaseret. Det betyder, at det skal være frivilligt for de private aktører til hvem og i hvilket omfang de tilbyder fleksibilitet, og det skal sikres at fleksibilitet prissættes og omsættes transparent Fig. kap5_informationsmodel To forskellige mekanismer prissignaler og fleksibilitetsprodukter I konceptet skelnes grundlæggende mellem to forskellige mekanismer til at aktivere fleksibilitet: KOMPONENTORIENTERET SYSTEMORIENTERET IEC ¼ prissignaler M.FL. (LOGICAL NODES) (variable nettariffer og elpriser), IEC der giver M.FL. (CIM) kunderne et generelt incitament til at flytte deres elforbrug og -produktion til tidspunkter hvor det er til mindre ulempe for elsystemet. ¼ Fleksibilitetsprodukter, hvor en på forhånd aftalt og velspecificeret ydelse fx en belastningsreduktion AKTØRER i et afgrænset netområde KOMMERCIELLE kan aktiveres AKTØRER efter behov af netselskaber SYSTEMOPERATØRER og/eller Energinet.dk PRIVATE til den aftalte pris. MM M KUNDER VARMEPUMPER ELHANDLERE AGGREGATORER Brugen af prissignaler er en væsentlig forudsætning ELBILER for at frigive værdien af fleksibelt elforbrug NYE og AKTØRER -produktion. Men det kan ikke stå alene, da reaktionen på prissignalerne ikke på forhånd kan garanteres. Handel med fleksibilitetsprodukter er det supplement der sikrer at konkrete behov for fleksibilitet i alle tilfælde kan dækkes. Målet med konceptet er derfor, at der på sigt etableres et velfungerende marked for handel med standardiserede fleksibilitetsprodukter. BALANCE Der findes allerede etablerede markeder hvor Energinet.dk efterspørger og NETSELSKABER aftager fleksibilitetsprodukter, FLASKEHALSE ANSVARLIGE fx det fælles nordiske regulerkraftmarked (NOIS). Der mangler imidlertid en tilsvarende handelsplatform for at netselskaberne kan udnytte fleksibilitetsprodukter som alternativ til netforstærkninger. Fig. Markeder kap3_marked for fleksibilitet KOMMERCIELLE AKTØRER EKSISTERENDE MARKEDER SYSTEMOPERATØRER BALANCE KOORDINERING ELHANDLERE AGGREGATORER NYE AKTØRER BALANCE- ANSVARLIGE NYT MARKED FOR FLEKSIBILITET NETSELSKABER FLASKEHALSE Et nyt marked for fleksibilitet giver netselskaberne mulighed for at aftage fleksibilitetsprodukter som alternativ til netforstærkninger. Det nye marked koordineres med de eksisterende markeder for fleksibilitet, f.eks. regulerkraftmarkedet.

16 16 smart grid i danmark 2.0 Netselskaber og Energinet.dk har forskellige behov ¼ Energinet.dk har behov for fleksibilitetsydelser for at opfylde sin forpligtelse til at sikre systembalancen. Netselskabernes primære formål med at efterspørge fleksibilitet er imidlertid at modvirke lokale overbelastninger i distributionsnettet. Energinet.dk efterspørger derfor relativt store mængder, men kan til gengæld også udnytte ressourcer fra hele Nordeuropa, med mindre der er flaskehalse i transmissionsnettet. I modsætning hertil vil et netselskab typisk efterspørge en væsentligt mindre effektmængde, som til gengæld skal være meget præcist lokaliseret i forhold til netområdet måske helt ned på enkelte gader eller kvarterer, eller koncentreret om en enkelt større forbrugs- eller produktionsenhed. Fleksibilitetsprodukter rettet mod netselskaber forventes i første omgang at blive handlet via bilaterale aftaler, derefter via en simpel markedsplads for fleksibilitetsprodukter (udstillingsvindue) og endelig via et egentligt marked for handel med standardiserede fleksibilitetsydelser. Dette vil give netselskaberne nye muligheder for at efterspørge og aftage fleksibilitetsprodukter som alternativ til netforstærkninger. Det er vigtigt at handlen med fleksibilitet for at løse lokale overbelastninger i distributionsnettet kobles sammen med eksisterende markeder for fleksibilitet til balanceringsformål, særligt det fælles nordiske regulerkraftmarked (NOIS). Det sikrer synergi, så fleksible ydelser der er tilgængelige for netselskaber også er tilgængelige for Energinet.dk, så aktivering af ressourcer fra Energinet.dk sker under hensyntagen til distributionsnettets driftstilstand, og så en given ressource kun skal bydes ind et enkelt sted. Det betyder at ressourcer kan blive aktiveret med forskellige formål i elsystemet for at tilgodese såvel private indtjeningsmuligheder som samfundsøkonomien. Etablering af et nyt marked for fleksibilitet ¼ Fase 1 Bilaterale aftaler de fleksible kunder er endnu ikke mobiliseret og kender ikke muligheden for og værdien af at levere fleksibilitet. Derfor vil der i første omgang kun være få udbydere af fleksibilitet, og aftalerne vil være skræddersyede og ikke-modnede. ¼ Fase 2 Markedsplads I fase 2 etableres en simpel markedsplads, hvor netselskaberne fra start vil kunne offentliggøre sine fleksibilitetsbehov og vide, at der vil være fleksible kunder, der vil respondere med ønsket om at levere fleksibilitet. de konventionelle elmarkeder fungerer ved at aktører indmelder købs- og salgsbud til en central instans, fx den fælles nordiske elbørs (NordPool), som herefter matcher udbud og efterspørgsel og beregner en marginal afregningspris. I modsætning hertil er markedspladsen for fleksibilitet tænkt som et sted, hvor sælgere og købere kan finde hinanden og aftale leverance af forskellige former for fleksibilitetsprodukter uden central koordinering altså en bredere fortolkning af ordet markedsplads. markedspladsen vil øge transparensen for fleksibilitetsydelser, men der vil stadig skulle indgås individuelle aftaler der specificerer ydelsen. ¼ Fase 3 Marked I fase 3 etableres et egentligt marked for veldefinerede, ensartede fleksibilitetsydelser. Dette kan først ske når brugen af den simple markedsplads har ført til en konsolidering af veldefinerede produkter og et vist volumen i markedet.

17 smart grid i danmark Kobling af markeder og ydelser ¼ Det er vigtigt at nye handelsmuligheder med fokus på netselskaberne integreres med de eksisterende markeder hvor der i dag handles produkter der er rettet mod systembalancering, dvs. til Energinet. dk. Det skyldes at disse produkter er fysisk koblede, så hvis et netselskab fx aktiverer en reduktion af elforbruget (effekten) i et bestemt område påvirker det også systembalancen. Omvendt kunne Energinet.dk have udnyttet den selv samme ressource af hensyn til systembalancen, hvilket ikke ville være muligt hvis markederne var fuldstændigt adskilte. 4.1 // Men markedet klarer ikke alt Den markedsbaserede tilgang forventes at kunne dække behovet for at Energinet.dk og netselskaberne kan skaffe de produkter der er nødvendige for at de kan opfylde deres forpligtelser i normale driftssituationer. Der vil dog fortsat kunne opstå kritiske driftssituationer, hvor behovet for at imødegå og afhjælpe udfald af netområder eller regulære black-outs skal kunne håndteres hurtigt og effektivt. I disse tilfælde kan fleksibilitetsydelser som er tilgængelige i markederne være utilstrækkelige, og såkaldt skærpet drift eller nøddrift er nødvendig for at undgå system- eller forsyningssammenbrud. Ligeledes kan der være tekniske egenskaber eller funktionalitet som ikke udbydes på markedsvilkår, men som er nødvendige for elsystemets tekniske drift, fx spændingsregulering. Her omfatter konceptet, som i det nuværende elsystem, at tekniske forskrifter kan stille de fornødne krav til apparater i elsystemet med henblik på at sikre at de nødvendige egenskaber er til stede. Normal drift og aktive markeder skærpet drift og nøddrift er sjældent ¼ Det danske elsystem er i normal drift i langt hovedparten af tiden. De såkaldt ikke-normale driftstilstande, skærpet drift og nøddrift, kan kortvarigt opstå og da gælder det om for alle aktører at bidrage til reetablere normal drift hurtigst muligt og at færrest mulig bliver berørt, da det moderne samfund er afhængig af stabil elforsyning. ¼ I normal drift fungerer markedet og sørger for at handle el mellem elproduktion og -forbrug samt at tilbyde kapacitet til balancering helt ind i den såkaldte driftstime. ¼ Netselskaberne kan i deres arbejde med at forstærke og vedligeholde de lokale elnet have behov for at afbryde områder kortvarigt. Det er ikke skærpet drift, ligesom der i særlige situationer med fx dårligt vejr kan være afbrydelse af elforsyningen i mindre områder. Her vil markederne fortsat fungere selvom den enkelte elkunde eller elproducent lokalt oplever afbrydelse. ¼ Energinet.dk har som systemansvarlig det overordnede ansvar for, at det sammenhængende elsystem er til rådighed for producenter af el, kunder og markedsaktørerne. Fejl og hændelser i det overordnede elsystem kan medføre at der opstår risiko for at det samlede elsystem går ned. Meget store afbrydelser betyder samfundsøkonomiske og individuelle tab. Derfor har Energinet.dk pligt til og mulighed for at gribe ind når elsystemet er i skærpet drift og fx beordre kraftværker til at regulere op eller ned, at afkoble større elforbrug og lignende. I nøddrift kan Energinet.dk afbryde vindmøller og større områder og kræve nødforsyningsanlæg anvendt til hurtig genopretning af normal drift. I disse sjældne tilfælde vil det normale marked og kommercielle aftaler blive tilsidesat, da alternativet er et større kollaps.

18 18 smart grid i danmark // Formidling af data Det fremtidige elsystem er meget komplekst. Antallet af fysiske enheder, virksomheder og privatpersoner der aktivt involveres i elsystemets funktion vil mangedobles. Til svarende vil mængden af nødvendig information der skal indsamles, kommunikeres og behandles vokse eksplosivt Derfor er det afgørende at der sikres en velfungerende it-infrastruktur. Målet er at sikre at de mange involverede komponenter og aktører informationsmæssigt kan integreres effektivt. For at udnytte fleksibilitet fra DER-enheder og fleksible kunder skal der sikres let adgang til markederne problemer med informationsudveksling Fig. kap3_roller må ikke være en barriere. Et afgørende element er en harmoniseret informationsmodel i det danske elsystem. Konceptet peger PRIVATE AKTØRER MM M De vigtigste standarder derfor på brugen af en række internationale standarder der definerer en informationsmodel. Valg af nævnte standarder er sket under hensyn til flere internationale erklæringer fx fra USA, Europa og Kina om at man vil fremme brugen af disse standarder med fokus på brug i et fremtidigt elsystem. Ved at følge internationale tendenser sikres tilgængelighed af innovative produkter i et dansk smart grid, ligesom danske virksomheder kan udvikle løsninger til et langt større marked. SYSTEMOPERATØRER BALANCE ¼ Internationalt VARMEPUMPER peges særligt på to ELHANDLERE standarder til smart BALANCE- grid, som hver især har en række delstandarder ELBILER AGGREGATORER ANSVARLIGE og beslægtede standarder. Den ene NYE er AKTØRER IEC som oprindeligt blev udviklet NETSELSKABER til brug i transformerstationer, men som i dag er udvidet til en lang række andre områder, fx DER-enheder. Informationsmodellen i IEC er baseret på de såkaldte Logical Nodes hvormed information kan struktureres harmoniseret. TILBYDERDen anden er IEC som FORMIDLER oprindeligt blev udviklet til brug i kontrolrum, EFTERSPØRGER men som i dag via beslægtede standarder dækker en lang række systemmæssige aktiviteter i elsystemet, fx elmarkeder. Informationsmodellen i IEC hedder Common Information Model CIM. Der pågår en harmonisering af de to informationsmodeller med henblik på at definere en samlet informationsmodel for hele elsystemet og dets tilknyttede komponenter og processer. KUNDER KOMMERCIELLE AKTØRER FLASKEHALSE Fig. kap5_informationsmodel Informationsmodeller KOMPONENTORIENTERET IEC M.FL. (LOGICAL NODES) SYSTEMORIENTERET IEC M.FL. (CIM) PRIVATE AKTØRER KOMMERCIELLE AKTØRER SYSTEMOPERATØRER MM M KUNDER BALANCE VARMEPUMPER ELBILER ELHANDLERE AGGREGATORER NYE AKTØRER BALANCE- ANSVARLIGE NETSELSKABER FLASKEHALSE De komponentorienterede standarder (IEC m.fl.) benyttes ved kommunikation med kundens DER -enheder, f.eks. til en aggregator. De system orienterede standarder (IEC 61970) benyttes blandt kommercielle aktører og overfor systemoperatørerne.

19 smart grid i danmark For at sikre en omkostningseffektiv implementering bør det primære anvendelsesområde for disse standarder være ved udvikling af nye løsninger, markeder og produkter. Men fremadrettet bør hele elsystemet og alle involverede aktører bevæge sig mod brugen af de anbefalede standarder. Endvidere er standarderne ikke statiske, så det er vigtigt at danske aktører involverer sig i den videre udvikling. I den forbindelse skal det sikres at den videre proces koordineres med øvrige anbefalinger fra Smart Grid Netværket, fx Kommunikationsstandarder for mindre elproducerende enheder (delanbefaling 18) og Interoperabilitet i smart grid-løsninger (delanbefaling 20). Der er god samfundsøkonomi i standardisering ¼ Ved at bruge et harmoniseret koncept for informationsudveksling sikres en effektiv måde at integrere forskellige aktører, komponenter og kunder. Det betyder fx at omkostningerne til at mobilisere en DER-enhed nedbringes hvis den allerede fra starten er designet så den kan overvåges og fjernstyres på standardiseret vis af fx en aggregator apparatet skal være smart grid ready. Endvidere betyder det at omkostningerne til at skifte aggregator nedbringes hvilket skærper konkurrencen i markedet. IMPLEMENTERING ER ET FÆLLES PROJEKT ¼ til fremme af danske løsninger for implementering og udbredelse af de internationale standarder vil der blive igangsat en række projekter med bred tilslutning i branchen. For eksempel har Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Kraftvarmeforeningen og Energinet.dk igangsat projektet CHPCOM angående implementering af de nye standarder i kraftvarmeværkerne. Herved opnås værdifuld erfaring og brancheanbefalinger, som kan bane vejen for yderligere implementeringer.

20 20 smart grid i danmark // Konceptets fordele Det foreslåede koncept åbner op for nye samfundsøkonomisk effektive redskaber til at håndtere de udfordringer en forøget elektrificering samt mere fluktuerende VE-produktion medfører for Energinet.dk og netselskaberne Konceptet skaber rammerne for at mobilisere fleksibilitet i elforbrug og -produktion, der i overvejende grad i dag er en uudnyttet ressource. For netselskaberne er gevinsten først og fremmest, at konceptet muliggør at fleksible ressourcer kan mobiliseres og udnyttes som reelt alternativ til netforstærkninger, uden at netselskaberne skal have direkte forretningsmæssige relationer til kunderne. Konceptet passer dermed ind i den kommende engrosmodel, hvor kundeforholdet i forhold til afregning af transporteret energi gennem elnettet overgår til elhandelsselskabet. Samtidig kan Energinet.dk udnytte den mobiliserede fleksibilitet til balanceringsformål. Det understøttes af konceptet ved at koble det nye marked for fleksibilitet sammen med eksisterende markeder for balanceringsydelser og dermed øge udbuddet i disse. Det sikrer at ressourcerne koordineres og udnyttes samfundsøkonomisk optimalt. Konceptet øger gennemsigtigheden og skærper konkurrencen via en åben markedsplads. Behovet for bilaterale kontrakter forventes heraf at blive reduceret og det forventes samtidig at transaktionsomkostningerne ved handel med fleksibilitet nedbringes.

21 smart grid i danmark Konceptet passer med fremtidens rollefordeling i elmarkedet ¼ Konceptet passer til den netop vedtagne lov der fastlægger fremtidens rollefordeling i elmarkedet *). Det forudsættes således ikke, at netselskaberne har en direkte forretningsmæssig relation til kunderne der tilbyder fleksibilitet, da kommercielle aktører vil fungere som mellemled. *) LOV nr 575 af 18/06/2012 (Fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v.) ¼ Internationalt passer konceptet til lovgivning om liberaliseringen af elmarkedet, herunder adskillelse af net- og elhandelsselskaber. Via kommercielle aktører i fri konkurrence får både netselskaber og Energinet.dk mulighed for at drage nytte af fleksibelt elforbrug og -produktion. For de kommercielle aktører giver det nye forretningsmuligheder. til Nye netforstærkninger og eksisterende markedsaktører kan Konceptet giver netselskaberne et reelt alternativ skabe merværdi ved at samle fleksibelt elforbrug og ¼ Prissignaler kan bruges til at give kunderne incitament -produktion til at placere fra mindre deres elforbrug kunder og eller DER -produktion og melde det hvor det er hensigtsmæssigt for elsystemet. Men det aktivt betyder, ind i markederne. at reaktionen ikke kan garanteres på forhånd, hvilket i visse situationer er uhensigtsmæssigt. ¼ Gennem handel med fleksibilitetsprodukter kan der til gengæld laves faste aftaler om at en konkret ydelse leveres når den via de kommercielle aktører aktiveres af enten et netselskab eller Energinet.dk. Kvaliteten i leverancen sikres ved at aktørerne som udbyder fleksibilitet skal akkrediteres for at kunne være aktive på markedspladsen. ¼ Markedspladsen er dermed det supplement der sikrer, at særligt netselskaberne i alle tilfælde kan få et konkret behov for fleksibilitet dækket, og dermed bruge fleksibilitetsprodukter som reelt alternativ til netforstærkninger. konceptet sikrer at fleksibilitet anvendes hvor det giver mest værdi ¼ Konceptet viderefører det eksisterende markedsdesign, hvor Energinet.dk allerede i dag via internationale markeder for regulerkraft og reserver får dækket behov for fleksibilitet for at opretholde systembalancen. Fleksibilitet fra kunder og DER kan med konceptet meldes ind i disse markeder, og dermed øge udbuddet. Samtidig etableres et nyt marked hvor netselskaberne kan handle fleksibilitet. Ved at koble det nye marked sammen med de eksisterende markeder sikres at fleksibilitet anvendes der hvor det giver mest værdi. Konceptet åbner mulighed for etablering af nye aktører i elmarkedet der skaber merværdi ¼ Elkunder og DER kan selv levere fleksibilitet til elsystemet ved at reagere på prissignaler. Men for at kunne levere egentlige fleksibilitetsprodukter forventes det at der bliver behov for en ny rolle i elmarkedet, der kan samle fleksibelt elforbrug og -produktion fra mindre kunder og DER og melde det aktivt ind i markedet. ¼ Disse aggregatorer vil være i fri konkurrence med hinanden og kan skabe merværdi ved at tilbyde de mest innovative og effektive løsninger.

22 22 smart grid i danmark // Omstilling af elnettet til et smart grid Udfordringerne i distributionsnettet som følge af forventet belastningsstigning fra nyt elforbrug og decentral produktion kan håndteres via traditionel netudbygning eller ved at udnytte de muligheder, som ny teknologi og et fleksibelt elforbrug og -produktion kan bidrage med til at øge kapacitetsudnyttelsen i elnettet Overordnet set kan omstillingen af elnettet til et smart grid betragtes som en udviklingsproces med to trin. Først skal netselskaberne etablere teknologiløsninger til at automatisere netdriften og overvåge udnyttelsen af kapaciteten i elnettet. Dernæst kan kunders fleksible elforbrug og -produktion anvendes til at optimere kapacitetsudnyttelsen i elnettet. I praksis kan netselskaber vælge at igangsætte begge trin på samme tid for at nedbringe omkostninger til traditionel netudbygning mest muligt. INVESTERINGER TRADITIONEL NETFORSTÆRKNING SMART GRID UDNYTTER KAPACITET I ELNETTET VIA MÅLING OG STYRING SMART GRID SIKRER NYTTEVIRKNINGEN AF FLEKSIBELT FORBRUG TID = ØGET ELEKTRIFICERING Omstilling i to trin ¼ Første trin er at øge udnyttelsen af den eksisterende kapacitet i distributionsnettet via anvendelse af ny teknologi i elnettet. Ved at forbedre tilstandsovervågningen af distributionsnettet kan man reducere sikkerhedsmargener og dermed tillade højere belastninger. Der skal derfor etableres et sammenhængende system af målinger, prognoser og kommunikationssystemer for at kortlægge nettets belastninger og øge udnyttelsesgraden. ¼ Andet trin består i at øge udnyttelsen af den eksisterende kapacitet i distributionsnettet yderligere ved at udnytte fleksibelt elforbrug og -produktion. Dermed får netselskaberne nu mulighed for at efterspørge hjælp til fx belastningsreduktion i hårdt belastede driftssituationer. Her går netselskabet udenfor det fysiske elnet og involverer kunderne aktivt.

23 smart grid i danmark // Roadmap med fokus på netselskabernes rolle I dette afsnit præsenteres et roadmap, der udgør en anbefaling for netselskaber til at udvikle et smart grid Med udviklingen af roadmap et står det klart, at der er behov for at fjerne to centrale barrierer for at fremme omstillingen af elnettet til et smart grid. Den første barriere vedrører, at den eksisterende regulering ikke understøtter at netselskaber anvender smart gridteknologi i elnettet. Reguleringen forudsætter, at alle omkostninger og investeringer drives af traditionelle netkomponenter, og selskaber der ønsker at gå smart grid-vejen bliver økonomisk dårligere stillet. Den anden barriere vedrører netselskabers mulighed for at anvende variable nettariffer til at flytte elforbruget til tidspunkter, hvor der er mest ledig kapacitet i nettet. Det er ikke en reel mulighed i dag, hvor der er 3,2 mio. elkunder, der ikke er timeafregnede, og dermed ikke kan afregnes efter variable nettariffer. Der er allerede installeret fjernaflæste elmålere hos 1,4 mio. af kunderne, men ingen af disse kunder kan modtage afregning på timebasis og mangler dermed en individuel tilskyndelse til at agere prisfleksibelt.

24 24 smart grid i danmark 2.0 Behov for ny økonomisk regulering af netselskabers smart grid aktiviteter ¼ Omstilling til smart grid kræver store investeringer i ny teknologi. Men den nuværende regulering af netselskaberne forudsætter, at alle omkostninger og investeringer drives af traditionelle netkomponenter. Selskaber der ønsker at anvende smart grid bliver økonomisk dårligere stillet, og det udgør en barriere for at netselskaber kan omstille distributionsnettene til smart grid. ¼ Der bør således udformes en ny, moderne regulering af netselskaberne, som lægger vægt på at etablere balancerede og positive investeringsincitamenter til udrulning af smart grid løsninger i distributionssystemet. Reguleringen skal således give en robust tilskyndelse til og mulighed for, at netselskaberne introducerer ny teknologi i optimeringen og udnyttelsen af netkapaciteten (fx via forbedret måling, overvågning og automatisering). ¼ Netselskaber skal desuden tilskyndes til at foretage en effektiv afvejning mellem anlægsløsninger og driftsløsninger, som indebærer aktiv involvering af aktører på kommercielle vilkår. ¼ Denne barriere forudsættes løst i forlængelse af det eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor, der blev besluttet igangsat i forlængelse af energiaftalen af 22. mart 2012, samt via midlertidige administrative tiltag. Behov for at tilskynde kunder til et fleksibelt elforbrug via prissignaler ¼ For at sikre en økonomisk tilskyndelse til at flytte elforbruget til tidspunkter med ledig kapacitet i elnettet er det afgørende, at kunderne stilles overfor prissignaler (variable nettariffer og elpriser), der afspejler de aktuelle omkostninger ved elforbruget på det givne tidspunkt. Ved at tilbyde kunderne mulighed for at justere elforbruget efter aktuelle prissignaler, vil kapaciteten i elsystemet kunne udnyttes mere effektivt samtidigt med, at kunderne opnår reelle privatøkonomiske gevinster ved at optimere elforbruget efter variationen i priserne henover døgnet. ¼ Med en ny lov (om den såkaldte engrosmodel) er der lovmæssigt åbnet mulighed for at designe variable nettariffer, men det grundlæggende markedsdesign for etablering af timeafregning, der gør denne mulighed operationel, udestår fortsat. Følgende tiltag skal iværksættes, før kunderne tilskyndes til at aktivere og flytte deres fleksible elforbrug: Rammer og regulering skal tilpasses så de understøtter etablering af timeafregning til alle kunder Det vil medføre høje ekstraomkostninger for kunder med et lavere elforbrug at indføre den type timeafregning, som i dag anvendes for store elkunder. Der bør derfor i elmarkedsforskrifterne specificeres en ny selvstændig afregningsgruppe (flexafregning), hvor justerede krav til validering og frister kan nedbringe ekstraomkostningerne ved timebaseret afregning. ¼ Det forudsættes, at denne barriere bliver løst i forlængelse af energiaftalen af 22. marts 2012 hvoraf det fremgår, at der søges indgået en aftale med netselskaberne om udrulning af fjernaflæste timeelmålere.

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID? Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk Smart Grid Netværkets rapport Nettemadag 2011 24. november 2011 kbe@energinet.dk Rapportering fra Ministerens Smart Grid Netværk Rapporter tilgængelige fra 23. oktober 2011 på www.kemin.dk x x 1. Hovedanbefaling:

Læs mere

Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid. 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi

Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid. 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi Agenda 1. De politiske og regulatoriske rammer for Smart Grid i Danmark 2. Regeringens smart

Læs mere

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler

Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler Den 23. november 2011 Anders Stouge Dansk Energi Ast@danskenergi.dk Indhold Udgangspunktet for omlægning af det danske energisystem Elbilens rolle Nye aktiviteter

Læs mere

2

2 2 3 4 5 6 Figur 1. Illustration af CHPCOM løsningens IT-kommunikation [kilde: Eurisco] 7 8 9 Figur 2 Oversigt over hovedaktørerne i interessentanalysen omkring IEC 61850 10 11 Aktør: Minimumkrav: Ønskescenarier:

Læs mere

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir

Samspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir Samspil med det intelligente elsystem Lara Aagaard, Adm.dir Ind med vind og biomasse 3 Elektrificering CO2 2 VE Mindre energiforbrug 1 Ren el og fjernvarme Ud med olie og gas Det åbenbare mod 2020 Vind

Læs mere

ECOGRID 2.0. Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016

ECOGRID 2.0. Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016 ECOGRID 2.0 Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016 EcoGrid 2.0 er et forsknings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings-

Læs mere

PILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND

PILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND 1/5 NOTAT Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 PILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND Dato: 1. marts 2019 Forfatter: SCR/SCR Energinet

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Delrapport Arbejdsgruppe 24 Roadmap for Smart Grid i Danmark med særlig vægt på netselskabernes rolle

Delrapport Arbejdsgruppe 24 Roadmap for Smart Grid i Danmark med særlig vægt på netselskabernes rolle Delrapport Arbejdsgruppe 24 Roadmap for Smart Grid i Danmark med særlig vægt på netselskabernes rolle Arbejdsgruppens leverancer er: Roadmap som skal udgøre en veldefineret drejebog for implementering

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Principper for udvikling af elnet-tariffer i distributionsnettet. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Principper for udvikling af elnet-tariffer i distributionsnettet. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Principper for udvikling af elnet-tariffer i distributionsnettet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Elektrificering skaber ny situation Elektrificeringen forøger el-transport i el-nettet med en faktor

Læs mere

ZEB og ipower konferencen Bygninger og Smart Grid. - Fremtidige udfordringer for distributionsnettet Niels Chr.

ZEB og ipower konferencen Bygninger og Smart Grid. - Fremtidige udfordringer for distributionsnettet Niels Chr. ZEB og ipower konferencen Bygninger og Smart Grid - Fremtidige udfordringer for distributionsnettet 19-09-2012 Niels Chr. Nordentoft Agenda 1 1) Scenen: Politiske forpligtelser til mindre CO 2 -udledning

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt

24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt 24. juni 2019 Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt Agenda Den grønne omstilling Nyt forbrug i el-nettet Belastningsudvikling for Evonet - Fleksibilitet Tarif Tilslutning

Læs mere

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk DataHub Kraft i Vest 27. September 2013 John Griem, Energinet.dk Overblik Om Energinet.dk Baggrund for at lave en DataHub DataHub ens funktionalitet Engrosmodellen Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Bagerst i notatet henviser vi til fire tekniske notater, som går mere i detaljer om projektets delelementer.

Bagerst i notatet henviser vi til fire tekniske notater, som går mere i detaljer om projektets delelementer. Teknisk notat Dok. ansvarlig: MAC Sekretær: SLS Sagsnr.: s2013-273 Doknr: d2016-10709-8.0 Udgivelsesdato: 08-12-2016 Automationssystemer i fremtidens distributionsnet Formålet med dette notat er at præsentere,

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

EcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP

EcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP Projektet EcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP (Energistyrelsen) Vi vil designe et marked for fleksibilitetsydelser, som passer til Engrosmodellen (Engrosmodellen blev

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Driftsoptimering af distributionsnettet

Driftsoptimering af distributionsnettet Driftsoptimering af distributionsnettet v/ Louise Jakobsen, DEFU Dansk Energi Net temadag, Vejle 24.november 2009 3 arbejdsgrupper 9 netselskaber er repræsenteret i projektet Formål med Driftoptimeringsprojektet:

Læs mere

Fremtidens TSO-udfordringer

Fremtidens TSO-udfordringer Fremtidens TSO-udfordringer READY Workshop - 5. november 2012 Netbelastninger Smart Grid-projekter og løsninger Sektionschef, Kim Behnke, Energinet.dk 1 Udfordringer for eltransmissionssystemet Elsystem

Læs mere

OVERVEJER DU SOLCELLER?

OVERVEJER DU SOLCELLER? OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem

EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem Smart Grid konference 21.09.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Elbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport

Elbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport Elbiler og elnettet Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport 11.06.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Bilag 1, ForskEL-indsatsområder Udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Rapporten kan downloades på:

Bilag 1, ForskEL-indsatsområder Udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Rapporten kan downloades på: Bilag 1 ForskEL-indsatsområder Udbud 2016 Bilag 1, ForskEL-indsatsområder Udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Rapporten kan downloades på: www.energinet.dk/da/forskning/ Foto: Jørgen Schytte

Læs mere

DataHub. Systemet bag Engrosmodellen. Signe Horn Rosted, Afdelingsleder, Detailmarkedsudvikling Energinet.dk 1

DataHub. Systemet bag Engrosmodellen. Signe Horn Rosted, Afdelingsleder, Detailmarkedsudvikling Energinet.dk 1 DataHub Systemet bag Engrosmodellen Signe Horn Rosted, Afdelingsleder, Detailmarkedsudvikling 31-03-2016 Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 31-03-2016 Energinet.dk 2 Om Energinet.dk 31-03-2016 Energinet.dk

Læs mere

Smart Grid-Strategi. - fremtidens intelligente energisystem

Smart Grid-Strategi. - fremtidens intelligente energisystem Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet April 2013 Smart Grid-Strategi 3 Indhold Forord 5 Resumé af strategien og de vigtigste initiativer 7 1.

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem

Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Smart Grid-Strategi - fremtidens intelligente energisystem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet April 2013 Smart Grid-Strategi 3 Indhold Forord 5 Resumé af strategien og de vigtigste initiativer 7 1.

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

DISTRIBUEREDE RESSOURCER I ELSYSTEMET

DISTRIBUEREDE RESSOURCER I ELSYSTEMET DISTRIBUEREDE RESSOURCER I ELSYSTEMET Oplæg til Avanceret Energilagring 2018 Hanne Binder, Energinet 1 Analyser fra Energinet INDHOLD Sammenspil mellem central og decentral udvikling Analyse: Prosumers

Læs mere

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v.

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Generelle bestemmelser Anvendelse af transmissionsnettet Forskrifter Planlægning Miljøberetninger Forskning-

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Vindenergi - og vinderenergi

Vindenergi - og vinderenergi Vindenergi - og vinderenergi Energinet.dk præsentation på seminar 15. november 2013 Kim Behnke, forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50

Læs mere

Engrosmodel. Status for engrosmodel og konkurrencen i detailmarkedet for el. Signe Horn Rosted, Afdelingsleder i Energinet.dk

Engrosmodel. Status for engrosmodel og konkurrencen i detailmarkedet for el. Signe Horn Rosted, Afdelingsleder i Energinet.dk Engrosmodel Status for engrosmodel og konkurrencen i detailmarkedet for el Signe Horn Rosted, Afdelingsleder i Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 09-09-2015 Energinet.dk 2 Om Energinet.dk 09-09-2015 Energinet.dk

Læs mere

Normaldriftsreserver anvendes til at opretholde normale driftsforhold og er aktive i alle driftstimer. Normaldriftsreserver består af:

Normaldriftsreserver anvendes til at opretholde normale driftsforhold og er aktive i alle driftstimer. Normaldriftsreserver består af: Til Fra Kopi Energitilsynet Henrik Thomsen Energinet.dk Annette Ikast Per Johansen Pia Houbak Indkøb af systemydelser for 2005 1. november 2005 1. Behov for systemydelser Fastsættelse af behovet for systemydelser

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP 1 AGENDA 01 Målsætninger og lovgivninger 02 Vision Optimalt Elsystemet 03 Det samlet energisystem 04 Hvad er status.. 2 EU'S 20-20-20 MÅL I marts 2007

Læs mere

Smart Grid i Danmark

Smart Grid i Danmark Smart Grid i Danmark Indhold Forord... 4 Resume...5 Rammer og forudsætninger for rapporten... 8 1. Energisystemet står ved en skillevej... 9 1.1 Danmarks klima- og energimål vil ændre vilkårene... for

Læs mere

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj 2018 30. maj 2018 07:54 1. Energi Resillience 2. Tak for introduktionen og muligheden for at præsentere "Det Integrerede Energisystem". 3. Jeg vil i de følgende

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Gas og el det perfekte mix

Gas og el det perfekte mix Professor og centerleder Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Naturgas en nødvendig del af løsningen... Hotel Nyborg Strand 26. november 2010 ? Bred politisk enighed om reduktion af CO2-udledning

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 30. juni 2017 J

Læs mere

Flexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018

Flexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018 Flexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018 Årsnettoafregnede egenproducenter skal fremover flexafregnes, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse udsendt den 19. juni 2018.

Læs mere

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT Energikonference, Torshavn, 7. April 2017 Peter Jørgensen, Vice President, Associated Activities Danske erfaringer med integration af vindkraft April 2017

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet Workshop Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet 1 Dagsorden Introduktion og velkomst ved Peter Markussen, afdelingsleder i Systemydelser Rammer og formål med pilotprojektet ved Christina

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi Udfordringer for måling af elektrisk energi Henrik Weldingh Dansk Energi Baggrunden Ønsket om at reducere CO 2 udslippet Ved at anvende energien intelligent Ved at udnytte vedvarende energikilder Dette

Læs mere

ENERGINET.DK S METODER FOR FLEXAFREGNING TILLÆG VEDR. ÅRSBASERET NETTOAFREGNING (BILAG 1)

ENERGINET.DK S METODER FOR FLEXAFREGNING TILLÆG VEDR. ÅRSBASERET NETTOAFREGNING (BILAG 1) Energinet.dk s metoder for flexafregning tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning (bilag 1) 1/7 Til Sekretariatet for Energitilsynet NOTAT Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE

Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE Konference om Intelligent Energi VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Peter Jørgensen Udviklingsdirektør, Energinet.dk 1

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 28. februar 2013 MSO 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Hovedrapport. For. Smart Grid Netværkets arbejde

Hovedrapport. For. Smart Grid Netværkets arbejde Hovedrapport For Smart Grid Netværkets arbejde Oktober 2011 Hovedrapport for Smart Grid Netværkets arbejde Forord Det er regeringens mål, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Status for Elreguleringsudvalgets anbefalinger til ny regulering af elforsyningssektoren

Status for Elreguleringsudvalgets anbefalinger til ny regulering af elforsyningssektoren Dato 28. september 2016 Baggrundsnotat Status for Elreguleringsudvalgets anbefalinger til ny regulering af elforsyningssektoren Notatet er en opfølgning på det første møde i Energikommissionen den 9. maj

Læs mere

Endelig rapport efter høring 12. september 2012

Endelig rapport efter høring 12. september 2012 Delrapport Arbejdsgruppe 22 Endelig rapport efter høring 12. september 2012 Arbejdsgruppe 22 mål har været at udarbejde et fælles branchekoncept til styring af elsystemet i 2025 og beskrive, hvilke tekniske

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ENERGI FYN. Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard

ENERGI FYN. Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard ENERGI FYN Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard tl@energifyn.dk 22927-0236 SMART GRID OG OMSTILLING Opstilling fra produktion efter behov til forbrug der passer til produktionen Produktionen varierer

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

SMART GRID ANBEFALINGER. Status på smart grid-netværkets arbejde

SMART GRID ANBEFALINGER. Status på smart grid-netværkets arbejde SMART GRID ANBEFALINGER Status på smart grid-netværkets arbejde FORORD I efteråret 2010 blev der nedsat et smart grid netværk bestående af en række centrale aktører inden for smart grid. Netværkets opgave

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008

Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Barriers Udfordringer to demand i et intelligent response energisystem Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Seniorforsker Kenneth Karlsson Risø DTU Nationallaboratoriet

Læs mere

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Smart Grid - fremtidens energisystem 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Agenda Elsystemet i dag Elsystemets fremtidige udfordringer Er smart grid løsning? Opskriften til et smart grid

Læs mere