Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Transkript

1 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Opdateret oktober

2 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk og jobindsats.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Desuden kan man via star.dk og jobindsats.dk løbende følge bl.a. implementering af de forskellige større reformer på beskæftigelsesområdet. På jobindsats.dk under Benchmark kan man for hvert jobcenter hente en rapport med sammenligning (benchmark) med andre jobcentre og udviklingen i hele landet. Notatet kan med fordel læses sammen med oversigtsnotatet over situationen på arbejdsmarkedet, hvor der er fokus på bl.a. beskæftigelses- og ledighedsudvikling, samt rekrutteringsudfordringer. Alle målingerne i rapporten er baseret på data fra I alle målinger anvendes data med én måneds forsinkelse, så den opgjorte udvikling i målingerne kun i mindre grad påvirkes af den regelmæssige justering der sker af data på jobindsats.dk på grund af efterregistreringer. Målingerne i hver reform er tidsmæssigt synkroniseret så alle målinger er fra samme måned. Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål sætter den overordnede ramme og retning på tværs af landet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Nøgletallene for de forskellige reformer er baseret på de sigtelinjer og implementeringsindikatorer, som STAR og Styrelsen for International rekruttering og Integration (SIRI) har særligt fokus på i implementeringsarbejdet for 2017 og Sigtelinjer er indikatorer for, om de ønskede resultater eller intentioner med en reform bliver opnået. Implementeringsindikatorer er indikatorer for, om implementeringen er på sporet. Implementeringsindikatorerne beskriver det, som kommuner, a-kasser og STAR skal levere for at realisere intentionerne og sigtelinjerne, fx at kommunerne benytter de centrale redskaber, eller at der kan observeres den ønskede adfærdsændring blandt borgere, virksomheder og sagsbehandlere. Indholdsfortegnelse Side 3: Jobcenteroverblik, RAR Nordjylland Side 4-5: Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Side 6-7: Status på kontanthjælpsreformen Side 8-9: Status på sygedagpengereformen Side 10-11: Status på beskæftigelsesreformen Side 12-13: Nøgletal for integrationsreformen Side 14-15: Ministerens beskæftigelsespolitiske mål OBS: Grundet den nye struktur og indhold i rapporten, er data for figur endnu ikke tilgængelig. Resume I maj 2017 var der 20,1 pct. på en offentlig forsørgelsesydelse i Nordjylland, hvilket er 1,7 procentpoint højere end landsgennemsnittet. I Nordjylland er 15,8 pct. af de offentligt forsørgede udsatte personer. Det er en større andel end resten af landet, hvor det er 14,7 pct. Nordjylland ligger højere end landsgennemsnittet ift. brugen af virksomhedsrettet indsats for de aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, samt personer i ressourceforløb. Nordjylland ligger højere end landsgennemsnittet ift. andelen af personer på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. I juni 2017 var der 2,9 pct. af den nordjyske arbejdsstyrke som modtog dagpenge, hvilket er 0,2 procentpoint højere end landsgennemsnittet. I Nordjylland er der 22,0 pct. flygtninge og familiesammenførte flygtninge i den erhvervsaktive alder, som har fået opholdstilladelse fra 2004 og frem, som er i beskæftigelse i maj Det er lavere end landsgennemsnittet på 25,0 pct. 2

3 JOBCENTEROVERBLIK, RAR NORDJYLLAND Andel på offentlig forsørgelse I Nordjylland er 20,1 pct. af befolknin- Figur 1. Andel på offentlig forsørgelse ud af befolkningen ( år), gen på offentlig forsørgelse, hvilket er maj 2017 en større andel end landsgennemsnit- tet på 18,4 pct. Andelen er lavest i Rebild og Aalborg, hvor hhv. 16,8 og 17,8 pct. af befolkningen er på offent- lig forsørgelse, mens den højestee andel i Frederikshavn/Læsø og på Morsø, hvorr 23,6 pct. er offentligtt forsørgede. Borgere i hele landet fordelt på arbejdsmarkedsstatus Figur 2. Borgere i kommunen i den arbejdsdygtige alder (16-66 år) fordelt på arbejdsmarkedsstatus, maj 2017 I Nordjyllandd er der andelsmæssigt flest på førtidspension (6,1 pct.), kon- tanthjælp mv. (4,0 pct.), sygemeldtee (2,4 pct.) A-dagpenge og fleksjob (2,22 pct.). Ses der på den andelsmæssige udvik- ling i det seneste år, har der i Nordjyl- land været stigninger inden for res- sourceforløb (19,9 pct.) og fleksjob (6,1 pct.). 3

4 NØGLETAL REFORM AF FØRTIDSPENSIONN OG FLEKSJOB Reformen af førtidspension og fleksjob trådte t i kraft fra den 1. januar Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Reformen skal således bidrage til at sikre, at flere borgere får en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at færrest muligt ender på førtidspension. Målet skal nås ved, at der fremover sættes større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Med reformen er der derfor indført ressourceforløb, der skal sikre en individuel, tværfaglig og sammen- mål- hængende indsats til borgere, som er i risiko for at ende på førtidspension. Desuden er fleksjobordningen blevet rettet, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. Det er en forudsætning for, at reformen kan blive en succes, at ressourceforløbenee har tilstrækkeligt indhold og o kvalitet til at kunne hjælpe borgere på kanten aff en førtidspension tilbage i arbejde. Den virksomhedsrettede indsats er e det red- grupper af udsatte borgere. For mange borgere i ressourceforløb kan mentorstøtte desuden væree en afgørendee hjælp til skab i beskæftigelsessystemet, der har vist sig at have de mest positive beskæftigelseseffekterr på tværs af forskellige f.eks. at få struktur på hverdagen, orden i økonomien,, følge et behandlingsforløb, deltage i virksomhedspraktik mv. For så vidt angår fleksjobordningen, er det vigtigt, v at personer, som visiteres til et fleksjob, ikke blot ender på ledighedsydel- kan ned- se og derfor, at der sker en løbende opfølgning over for personer i fleksjobordningen, så fleksjobledigheden bringes. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for reformen af førtidspension og fleksjob med tilhørendee målinger, derr indikerer, om implementeringen af reformen er på rette vej: Sigtelinje Flest muligt skal i arbejde og forsøge sig selv. Implementeringsindikatorer Virksomhedsrettet indsats for personer i ressourceforløb skal styrkes. Progression blandt borgere i små fleksjob. Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob skal øges. Sigtelinje: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sigg selv Figur 3. Antal udsatte personer på offentlig ydelse (førtidspension, fleks- revalidering/ /forrevalidering, kontanthjælp/uddannelseshjælp), maj job, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpenge, 2017 I Nordjylland er 15,8 pct. af de offent- ligt forsørgede udsatte personer. Det er e en større andel end resten af lan- det, d hvor det er 14,7 pct. Andelen A er lavest i Rebild og Aalborg, hvor h hhv. 12,9 og 13,5 pct. af de of- fentligt f forsørgede er udsatte perso- ner. n Den højeste andel er på Morsø, hvor h det er 19,9 pct. 4

5 NØGLETAL REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Progression blandt borgere i små fleksjob Figur 5. Andelen af personer der er startet i et fleksjob på 10 timer eller derunder, og som minimum har været i fleksjob i 1 år, der øger deres effektive timetal, maj Virksomhedsrettet indsats for personer i ressourceforløb skal styrkes I Nordjylland deltager 18,4 pct. af perso- Figur 4. Andel personer i ressourceforløb, der deltager i virksomhedsprak- i tik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud, eller har ordinære timer nernee i ressourceforløb i virksomhedsprak- løbet af en måned, april 2017 tik, privat p løntilskud eller offentligt løntil- skud, eller har ordinære timer i løbet af en måned. Det er enn større andel end resten af landet på 16,7 pct. Blandt de nordjyske kommuner er der stor variation i brugenn af virksomhedsrettedee tilbudd for personer i ressourceforløb. Ande- len er e lavest i Aalborg og Frederikshavn med hhv. 12,8 og 16,1 pct.. De højestee andele er i Thisted og Vesthimmerland, hvor hhv. 31,0 ogg 28,1 pct. deltager i en virksomhedsrettett indsats. I Nordjylland er der 22,9 pct. der er startet i et fleksjob på 100 timer eller derunder, og som minimum har været i fleksjob i 1 år, der øger deres effektive timetal. Det er 0,6 procentpoint højere end landsgennemsnit- tet. Der er e imidlertid stor variation i brugen af små fleksjob blandt de nordjyske kommu- ner. Andelen A er lavest i Hjørring og Frede- rikshavn med hhv. 18,1 og 18,8 pct., mens de højeste andele er i Rebild og Morsø, med hhv. 32,6 og 28.7 pct. Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob skal øges Figur 6. Andel personer i fleksjob ud af samtlige personer i fleksjobord- ningen (fleksjob og ledighedsydelse), juni 2017 I Nordjylland er der 86,0 pct. af personernee i fleksjobordningen, som er i fleksjob, f hvil- ket er e højere endd landsgennemsnittet på 82,6 pct. Den største andel af persone i fleksjob- ordningen som err i fleksjob, er i Mariager- fjord med 92,1 pct. Den laveste andel er i Brønderslev med 82,0 pct. 5

6 NØGLETAL FOR KONTANTHJÆLPSREFORMEN Det er intentionenn med kontanthjælpsreformen, at antallet af uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere skal reduceres. Reformen skal således bidrage til, at flere personer overgår til beskæftigelse eller uddannelse. Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et e princip om, at de jobparatee skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og hel- hedsorienteret indsats. Derudover bygger reformen på den grundlæggende intention, at alle skal have en aktiv indsats, og at der ikke skal være passive forløb. Det er en forudsætning for, at reformen kan blive en succes, at den aktive indsats målrettet understøtter overgang til uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Når det gælder en aktiv indsats, er virksomhedsrettet indsats det redskab i beskæftigelsessystemet, der har vist sig at have de mest positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af a udsatte borgere. Brobygningsforløb på er- hvervsskoler udgør samtidig en indsats, der har vist sig at have betydelige positive effekter på unge uddannelseshjælpsmodtageress afgang til ordinærr uddannelse. Brobygningsforløb foregår påå erhvervsskole og består af opkvalificeringg i dansk og matematik, snuse- praktikker på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder, uddannelsesmentor og fastholdelsesmentorr efter påbegyndt uddannelse. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for kontanthjælpsreformen med tilhørendee målinger, der indikerer om implementeringen af reformen err på rette vej: Sigtelinje Antallet af personer på kontant- og uddannelseshjælp skal reduceres. Implementeringsindikatorer Flere unge skal i brobygningsforløb Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes Sigtelinje: Antallet af personerr på kontant- og uddannelseshjælp skal reduceres Figur 7. Andel personer på kontant- og uddannelseshjælp ud af befolk- ningen (16-66 år), juni 2017 I Nordjylland er 3,,3 pct. af befolkningen på kontant- eller uddannelseshjælp, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. Ande- len er lavest i Rebild, hvor 1, 9 pct. af be- folkningen er på kontant- eller uddannel- seshjælp, mens den højestee andel er i Aalborg, hvor 3,99 pct. er på en af disse offentlige ydelser. Der er e ca personer på kontant- eller uddannelseshjælp i Nordjylland i juni Obs: Indførelsen af integrationsydelse betyder, at udviklingenn i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. sept skal tolkes med varsomhed.. 6

7 NØGLETAL FOR KONTANTHJÆLPSREFORMEN Fleree unge skal i brobygningsforløb I Nordjylland er det Hjørring, Rebild og Aal- Figur 8. Andelen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, borg som visiterer uddannelsesparate ud- der tilbydes brobygningsforløb i en måned,, juni (Det har ikke været muligt, at registrere brobygningsforløb før oktober 2016) dannelseshjælpsmodtagere til et brobyg- ningsforløb på en erhvervsskole. Andelen er højest i Hjørring med 33,1 pct., og lavest i Rebildd og Aalborg g hvor hhv. 1,,8 pct. og 1,6 pct. af a deres uddannelsesparate i juni 2017 var visiteret til et brobygningsforløb. Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodta- geree skal styrkess Figur 9. Andel aktivitetsparatee uddannelseshjælpsmodtagere, der delta- eller ger i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud, opnår ordinære timer i en måned, april 2017 I Nordjylland deltager 15,6 pct. af de aktivi- tetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud, eller opnår ordinære timer i en måned, hvilket er en højere andel end landsgennemsnittet på 13,7 pct. Der er e stor variation i brugen af virksom- hedsrettede indsatser blandt de nordjyske kommuner. Andelen er lavest i Rebild, hvor 7,8 pct. af de aktivitetsparate uddannelses- hjælpsmodtagere deltager i en virksom- hedsrettet indsats. Den højeste andel er i Vesthimmerland, hvor 29,5 pct. deltager i en virksomhedsrettet indsats. Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes Figur 10. Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud, eller opnår ordinære timer i en måned, april 2017 I Nordjylland deltager 16,1 pct. af de aktivi- tetsparate kontanthjælpsmodtagere i virk- somhedspraktik, privat løntilskud eller of- fentligt løntilskud, eller opnår ordinære timer i en måned. Det er lidt højere end landsgennemsnittet på 15,2 pct. Blandt de nordjyske kommuner er der stor variation i brugen af virksomhedsrettedee tilbud. Andelen er lavest i Aalborg, hvor 10,7 pct. af a de aktivitetsparate fårr en virksom- hedsrettet indsats, mens den højeste andel er på Morsø, hvor det er 29,8 pct. 7

8 NØGLETAL FOR SYGEDAGPENGEREFORMEN Sigtelinje: Sygefraværet skal nedbringes varigt Figur 11. Andel på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb ud af befolknin- gen (16-66 år), maj 2017 Sygedagpengereformen har som mål, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af en tidligere og mere virk- somhedsrettet indsats. Reformen skal samtidig sikre, at sygemeldte har økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. Første del af sygedagpengereformen trådte i kraft d. 1. juli Her blev tidspunktet for f revurderingg af retten til sygedagpenge frem- rykket fra 12 til 5 måneder, og borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, men fortsat er r uarbejdsdygtige, fik ret til et job- afklaringsforløb. Med anden del af reformen er e der pr. 5. januar 2015 sket en betydelig omlægning af indsatsen med ny model for visi- tation og opfølgning og styrket fokus på en tidlig virksomhedsrettet indsats. En virksomhedsrettet indsats er et effektivt redskab til at støtte sygemeldte i at vende tilbage t til job. Den arbejdspladsbaserede ind- sats er dermed et væsentligt omdrejningspunkt i reformen for at reduceree antallet af sygemeldte på sygedagpenge og o i jobafklarings- forløb. Det er derfor vigtigt for, at sygedagpengereformen kan blive en succes, at den virksomhedsrettede indsats styrkes, og den sy- og gemeldte borgers arbejdspladss inddrages i størst muligt omfang. Det er samtidig centralt for, at reformen kan lykkes, at indsats opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje ogg implementeringsindikatorerr for sygedagpengereformen med dertilhørende målinger, der indikerer, om implementeringenn af reformen er på rette vej: Sigtelinjer Sygefraværet skal nedbringes varigt. Implementeringsindikatorer Flere sygemeldte skal have en tidlig virksomhedsrettet indsats. Flere sygemeldte skal have en tidlig opfølgning. Personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats I Nordjylland modtager 2,4 pct. af befolknin- gen sygedagpenges e eller er i jobafklaringsfor- snittet på 2,2 løb, hvilket h er lidtt højere end landsgennem- pct. Andelen er lavest t i Aalborg, hvor 1,9 pct. af befolkningen modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb, mens den højeste andel er i Thisted, hvor 2,8 pct. modtager sygedag- pengee eller er i jobafklaringsforløb. 8

9 NØGLET TAL FOR SYGEDAGPENGEREFORMEN Flere sygemeldte skal have en tidlig virksomhedsrettet indsats I Nordjylland harr 37,6 pct. aff sygedagpen- Figur 12. Andel sygedagpengemodtagere, der har været delvist raskmeldt gemodtagerne været delvist raskmeldt, eller deltaget i virksomhedspraktik, privatt løntilskud eller offentligt løntil- ellerr deltaget i en virksomhedsrettet ind- skud inden udgangen af 13. sygefraværsuge, maj 2017 satss inden udgangen af 13. sygefraværsus u- ge. Det er en højere andel end landsgen- nemsnittet på 35,9 pct. Blandt de nordjyske kommuner er der stor variation i andelen af sygedagpengemod- tagerne, som har været delvist raskmeldt ellerr deltaget i en virksomhedsrettet ind- sats. Andelen er lavest i Rebild, hvor 31,33 pct. af sygedagpengemodtagerne har væ- ret delvist raskmeldt eller deltaget i en virksomhedsrettet indsats, mens den hø- jestee andel er i Mariagerfjord med 51,0 pct. I Nordjylland harr 44,0 pct. aff sygedagpen- gemodtagere inden for de første 1-2 må- neder af sygedagpengeforløbet fået mindst én samtale, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 47,9 pct. Der er stor variation blandt de nordjyske kommuner. Andelen er lavest i Jammer- bugtt hvor 26,1 pct. af sygedagpengemod- tagere inden for de første 1-2 måneder af sygedagpengeforløbet har fået mindst én samtale. Den højeste andel er i Thisted, hvorr 54,9 pct. har fået mindst én samtale inden for de første 1-2 måneder. Flere sygemeldte skal have en tidlig opfølgning Figur 13. Andel sygedagpengemodtagere som indenfor de første 1-2 måneder af sygedagpengeforløbet har fået mindst én samtale, april 2017 Personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats Figur 14. Andelen af persone i jobafklaringsforløb, der har været i virk- somhedspraktik/løntilskud i løbet af en måned, juni (Delvis rask- melding vil på sigt indgå som en virksomhedsrettet indsats). I Nordjylland deltager 24,5 pct. af perso- nerne i jobafklaringsforløb i virksomheds- praktik, privat løntilskud eller offentlig løntilskud i en måned. Det er en større andel end restenn af landet, hvor 22,0 pct. deltager i en virksomhedsrettet indsats. Andelen er lavest i Aalborg og Rebild, hvor hhv.. 17,8 og 18,0 pct. af personerne i jobafklaringsforløb får en virksomhedsret- tet indsats, mens den højeste andel er i Thisted, hvor 33,2 pct. deltager i en virk- somhedsrettet indsats. 9

10 NØGLET TAL FOR BESKÆFTIGELSESREFORMEN Beskæftigelsesreformen har til formål at give forsikrede ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelsee og forebygge langtidsledighed. Samtidig har reformen ett klart mål om at forbedre samarbejdet med, og styrke servicen til, landets virksomheder,, så de kan få den arbejdskraft, de har behov for, og at lediges kompetencer matches med relevante jobåbninger. Det langsigtedee mål med beskæftigelsesreformen er, att antallet af dagpengemodtagere reduceres varigt, ved at flere ledige afgår til varig beskæftigelse. Målet skal blandt andet nås gennem et intensivt samtaleforløb. Der er stærk evidens for, f at samtaler har positive beskæftigelses seføge fekter, samt at det er et af de bedst virkendee og mest robuste instrumenter i den aktivee beskæftigelsesindsats. Samtalerne kan den enkelte lediges viden om de muligheder, der eksisterer på arbejdsmarkedet, og give g den ledigee redskaber til målrettet jobsøg- ning. Med beskæftigelsesreformen er der pr. 1. juli 2015 etableret et fælles og intensiveret kontaktforløb, som betyder, at forsikre- indfaset pr. 1. juli 2016) afholdes fælles med de ledige skal deltage i seks samtaler i jobcenteret i løbet af de første seks måneder af ledighedsperioden, hvoraf to (den sidste a-kassen. Med beskæftigelsesreformen er der endvidere kommet et skærpet fokus på at styrke det virksomhedsrettede fokus i den aktive indsats for de dagpengemodtagere, der ikkee finder beskæftigelse tidligt. For de stærkeste ledige viser erfaringerne, at virksomheds- rettede indsatser som virksomhedspraktik og o privat løntilskud har gode effekter. Disse tilbud forgårr på rigtige arbejdspladser, hvil- effekt. ket bl.a. kan bidrage til, at den ledige fastholder sin arbejdsmarkedstilknytning, styrkerr sit netværk og kan have en opkvalificerende STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for beskæftigelsesreformen med tilhørende målinger, der indikerer om implementeringen af reformen er på rette vej: : Sigtelinje Antallet af dagpengemodtagere skal reduceres varigt. Implementeringsindikatorer Nyledige dagpengemodtagere skal hurtigt i gang med et samtaleforløb. Nyledige dagpengemodtagere skal have et tidligt og intensivt samtaleforløb. Flere dagpengemodtageree skal have et virksomhedsretv ttet tilbud. Sigtelinje: Antallet af dagpengemodtageree skal reduceres varigt Figur 15. Andel dagpengemodtagere ud af arbejdsstyrken(16-66 år), juni 2017 I Nordjylland er der 2,9 pct. af arbejdsstyr- ken som modtager dagpenge, hvilket er højere end landsgennemsnittet på 2,7 pct. Andelen er lavest i Morsø og Thisted, hvor hhv.. 1,9 og 2,00 pct. af arbejdsstyrken modtager dagpenge. Den højeste andel er i Aalborg, hvor 3,6 pct. er modtagere af dagpenge. 10

11 NØGLET TAL FOR BESKÆFTIGELSESREFORMEN Nyledige dagpengemodtagere skal hurtigt i gang med et samtaleforløb I Nordjylland er der 80,2 pct.. af dagpen- le- Figur 16. Andel dagpengemodtagere med 1½-3 måneders ledighed, som gemodtagere med 1½-3 måneders har deltaget i mindst én samtale, juni 2017 dighed, som har deltaget i mindst én samtale, hvilkett lavere end landsgennemsnittet på 84,8 pct. Andelen er lavest i Aalborg,, hvor 71,4 pct. af dagpengemodtagere med 1½-3 måneders ledighed, har deltaget i mindst én samtale, s mens den højeste andel er i Mariagerfjord, hvor 96,3 pct. har delta- get i mindst én samtale. I Nordjylland er der 80 pct. af dagpen- ledig- gemodtagere med 3-6 måneder hed, som har deltaget i mindst 2 samta- Andelen er lavest i Jammerbugt og Aal- ler inden for de seneste 3 måneder. borgg hvor hhv. 65 og 75 pct.. af dagpen- ledighed gemodtagere med 3-6 måneder har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måneder, mens den højeste andel er i Rebild og Thisted, hvor 94 og 93 pct. har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måne- der. Nyledige dagpengemodtagere skal have et tidligt og intensivt samtalefor- som løb Figur 17. Andel dagpengemodtagere med 3-6 måneders ledighed, har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måneder, juni 2016 Flere dagpengemodtagere skal have et virksomhedsrettet tilbud Figur 18. Andel dagpengemodtagere med mere end 6 måneders ancien- juni nitet, som har deltaget i virksomhedspraktik eller privat løntilskud, 2017 I Nordjylland er der 8,8 pct. af dagpengemodtagere med mere end 6 måneders anciennitet, somm har deltaget i virksom- hvilket hedspraktik ellerr privat løntilskud, er nogenlunde samme niveau som landsgennemsnittet. Andelen er lavest i Aalborg med 6,6 pct., mens den højeste andel er i Rebild med 22,99 pct. 11

12 NØGLETAL FOR INTEGRATIONSREFORMEN De nye tiltag på integrationsområdet som følge af to- og trepartsaftalerne fra marts 2016 trådte i kraft den 1. juli Det overordnede mål med tiltagene er, at flest muligt flygtninge og familiesammenførte skal i arbejde og forsørge sig selv. Kommunen skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte til flygtninge et integrationsprogram efter reglerne i integrationsloven. Integrationsprogrammets hovedmål er, at udlændingen hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Programmet består af: Danskuddannelse Beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud efter integrationsloven. Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for ét år. Udlændingen skal tilbydes et første virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud så vidt muligt inden for de to første uger i kommunen og senest efter en måned. Dernæst skal udlændingen tilbydes en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats med henblik på at opnå selvforsørgelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for de nye tiltag med tilhørende målinger, der indikerer, om implementeringen af aftalerne er på rette vej: Sigtelinje Flest muligt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal i arbejde og forsørge sig selv. Implementeringsindikatorer Den hurtige virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal styrkes. Den generelle virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal styrkes. Andelen af jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal stige. Sigtelinje: Flest muligt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal i arbejde og forsørge sig selv Figur 19. Beskæftigelsesgrad for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med udstedt CPR-nummer tre år forinden Figuren er under udarbejdelse 12

13 NØGLETAL FOR INTEGRATIONSREFORMEN Den hurtige virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte skal styrkes Figur 20. Andel integrationsydelsesmodtagere med op til 1 måneds varighed på ydelsen, som har deltaget i virksomhedspraktik, privat eller offentligt løntilskud Figuren er under udarbejdelse Den generelle virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte skal styrkes Figur 21. Andel integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, som har deltaget i virksomhedspraktik, privat eller offentligt løntilskud. Før 1. juli 2016 indeholder figuren også kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Figuren er under udarbejdelse 13

14 MINIST ERENS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL 2017 Beskæftigel sesministerens beskæftigelsespolitiske mål sætter den overordnede ramme og retning på tværs af landet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Der er for 2017 ud- meldt fire beskæftigelsespolitiskee mål. 1: Virksomhede erne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 2: Flere unge skal have en uddannelse 3: Borgere i udkanten af arbejds- markedet herunder langtidsledigee kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde 4: Flere flygtninge og familiesammenførtee skal være selvforøgendee 1: Virksomhede erne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejds- kraft Figur 23. Andel virksomheder i de enkeltee kommuner, der har samarbej- med det lokale jobcenter, maj de med jobcentre på tværs af kommunegrænserne og/eller samarbejde 2017 I Nordjylland er der 30,9 pct. af virksomhe- på tværs af kommunegrænserne og/eller samarbejde medd det lokale jobcenter. Det er derne, der har et samarbejdee med jobcentre en større s andel end resten af landet, hvor det kun er 26,3 pct. Andelen er lavest i Aalborg hvor 27,4 pct. af virksomhederne,, har et samarbejde med jobcentre på tværs af kommunegrænserne og/eller samarbejde med det lokale jobcen- og i ter, mens den højeste andel er på Morsø Thisted, hvor det t er hhv. 39,2 og 37,0 pct. 2: Flere unge skal have en uddannelse Figur 24. Andel personer under 30 år på a-dagpenge, kontanthjælp, ud- som har påbegyndt en uddannelse (inkl. lærlingeforløb, SU-støttet uddan- dannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse, og særlig uddannelsesydelse, nelse og uddannelsesaktivering), marts 2017 I Nordjylland har 2,3 pct. af personerne under 30 år å på dagpenge, kontanthjælp, uddannel- uddannelsesydelse påbegyndt en uddannel- se, hvilket er større end landsgennemsnittet på 1,81 seshjælp, arbejdsmarkedsydelse og særlig pct. Den laveste andel er i Brønderslev, hvor 0,8 pct. af personerne under 30 år på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, arbejds- har påbegyndt en uddannelse. Den højeste andel er i Mariagerfjord, hvor 3,7 pct. har markedsydelse og særlig uddannelsesydelse påbegyndt en uddannelse. 14

15 MINIST ERENS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL : Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledigee konder har tanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejde Figur 25. Andel med minimum 3 års sammenhængende ledighed, fået et aktivt tilbud, herunde et virksomhedsrettet tilbud, inden for de se- neste 6 måneder af deres ydelsesforløb, maj : Flere flygtninge og familiesammenførtee skal være selvforøgendee Figur 26. Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i den erhvervsaktive alder, som har fået opholdstillade else fra 2004 og frem og som er i beskæftigelse i måneden, maj 2017 I Nordjylland N har 30,3 pct. af befolkningen påå offentlig forsørgelse, med en sammen- fået hængende offentlig ydelse i min. 3 år, ett aktivt tilbud, herunder et virksomheds- rettet tilbud, inden for de seneste s 6 måne- der. Det er enn større andel end landsgen- nemsnittet på 27,7 pct. Andelen af langtidsforsørgede, der har fået ett aktivt tilbud, herunder et virksomheds- rettet tilbud, er højere end landsgennem- med undtagelse af Aalborg, hvor det er snittet i de fleste nordjyske kommuner, 21,3 pct. Den højeste andel er i Morsø med 42,6 pct. I Nordjylland N er der 22,0 pct. flygtninge og familiesammenførte flygtninge i den er- hvervsaktive alder, som har fået opholdstil- ladelse fra 2004 og frem, som s er i beskæf- end tigelse i maj Det er lavere landsgennemsnittet på 25,0 pct. Andelen af beskæftigedee flygtninge og familiesammenførte flygtninge i den er- hvervsaktive alder, er højest i Frederiks- den havn, hvor der r er 30,2 pct. Derimod er laveste andel i Aalborg med 18,3 pct. 15