Julemandens arv. Kapitel 6

Transkript

1 Kapitel 6 København var våd og kold. Ikke frostkold, bare kold. Det virkede som om at efteråret stadig havde fat i det danske klima. Blæsten var let til middel, hvilket gjorde at regndråberne ramte ens ansigt, næsten ligegyldigt hvilken vej man vendte sig. Johnnys mor havde fortalt ham om klimaet på denne tid af året i København. Hun havde fortalt at det mindede meget om London med overskyet og diset om efteråret, men Johnny havde forventet at vinterens frost havde fået bugt med det triste vejr. Sidste gang han besøgte København havde det været sommer og det var mere end 20 år siden, da Johnny stadig var teenager. Han foretrak frost i luften frem for dette. Han havde haft en begivenhedsløs flyvetur til København fra Amsterdam, og sad nu i en Taxa på vej mod Bredgade. Det var ved at være sent, meget sent, så han håbede at adressen var en privatadresse og ikke en firmaadresse. Et selskab havde helt sikkert lukket nu. Taxaen satte ham af uden for en flot trædør midt på Bredgade. Hans humør steg. Det lignede helt klart en privatadresse. Johnny gik hen til døren og fandt en række med navne med knapper ud for. Der var den. Hr. Eskildsen, stuen til venstre. Han trykkede på knappen. Ja? sagde en stemme i den lille højttaler. Det er Johnny Branzoo. Jeg er kommet fra Amsterdam hvor De har købt en Julemandsdragt. Jeg vil meget gerne tale med dem om det. Jeg kunne være interesseret i at købe den. Der gik lidt tid, men endelig sagde stemmen vær så god, efterfuldt af en arrig summen, og Johnny skyndte sig at skubbe døren op. Stuen til venstre var ikke helt stuen. Man skulle en halv trappe op for at komme til stuen. Johnny gik op ad trappen og drejede til venstre. Han stod foran en typisk ældre trædør, dog i den noget dyrere ende. Håndtagene var af finpudset messing, julehistorier.dk Side 27

2 og selv brevsprækken var finpudset. Han ringede på døren og kort efter blev døren åbnet. En distingveret herre åbnede døren. Han var iført noget der mindede om et jakkesæt, dog var jakken længere end en normal jakke. Johnny havde aldrig set sådan et jakkesæt før, men det virkede elegant. Hr. Eskildsen formoder jeg? sagde Johnny korrekt. Ja, vær så artig, kom indenfor. Johnny kom indenfor og bemærkede straks de gamle møbler. Her var penge. De flotteste antikviteter stod overalt. Der var ikke overhængt med møbler, men alt var indrettet efter alle kunstens regler og med god smag. Der var tale om et gammelt palæ, og karme og lofter stod i reneste hvid med svagt gul-knækkede hvid på væggene. De ægte tæpper og de flotte lysekroner satte prikken over i et. Her gad jeg godt bo, tænkte Johnny, men han vidste også at så mange penge ville han aldrig komme til at eje. Vær så god at sætte dem. Eskildsen pegede på en gammel, men nypolstret sofa, som stod op at et mahogni sofabord. Johnny satte sig forsigtigt. De er interesseret i min nyligt indkøbte julemandsdragt. Må man spørge hvorfor? Hr. Eskildsen gik lige til sagen. Johnny havde overvejet i Taxaen på vejen fra lufthavnen hvordan han skulle gribe sagen an. Jo, ser de, Hr. Eskildsen. Julemandsdragten er egentlig blevet solgt ved en fejltagelse. En misforståelse. Og den tidligere ejer, Fru Frederikke Severinsen fra London vil meget gerne købe det tilbage. Eskildsen satte albuerne på armlænene af den stol han havde sat sig i, og satte sine fingerspidser mod hinanden mens han så på Johnny. julehistorier.dk Side 28

3 Hvad vil de tilbyde? Jeg kan tilbyde dem pund sagde Johnny og håbede det var mere end Eskildsen havde betalt for det. Hvad ved de om den dragt? spurgte Eskildsen mens han så undersøgende på Johnny. Johnny blev lidt overrasket over spørgsmålet. Kunne det være muligt at Eskildsen vidste at dette var Julemandens dragt? Kun at det har været i Fru Frederikke Severinsens families eje i mange, mange år sagde Johnny. Dette fik Eskildsen til at spærre øjnene op. I rigtig mange år? Eskildsen virkede oprigtigt overrasket. Han rejste sig og begyndte at gå langsomt rundt i den store stue med hænderne foldet på ryggen. Det var tydeligt at han overvejede hvordan han skulle gribe situationen an. Pludseligt stoppede han og sagde Tror de på Julemanden? Spørgsmålet kom så pludseligt at det var lige før Johnny begyndte at le og udbryde, nej, selvfølgelig ikke. Men han havde jo netop set beviser på det modsatte. Jeg vil ikke afvise at han KAN findes sagde Johnny, og håbede at han ikke havde latterliggjort sig selv. Eskildsens ansigt forandredes, og et stort smil lyste op. Jeg tror De ved at dragten rent faktisk er den ægte Julemands originale dragt. Med disse ord satte Eskildsen sig ned igen, og kiggede direkte på Johnny. Johnny opgav ethvert skuespil og sagde Ja, jeg ved det. Eskildsen smilede. julehistorier.dk Side 29

4 Jeg har ledt efter beviser på Julemandens eksistens i mere end 25 år. Jeg havde en oplevelse for mange år siden som overbeviste mig om hans eksistens, og siden da har jeg ledt efter spor. Besøget i Amsterdam var blot et enkelt af en række besøg i en række gamle forretninger og museer for at finde noget der kunne indikere at jeg ikke ledte forgæves. Da jeg så dragten blive lagt op på bordet hos Santa Speciality kunne jeg næsten ikke tro det. Da dragten var i posen var dragten rød, men mens den blev hevet op af posen blev den blå. Ekspedienten lagde ikke mærke til det, men det gjorde jeg. Jeg skyndte mig at købe den som den var, og tog straks tilbage til København. Jeg var sikker på at dette var et spor, og mens jeg har haft dragten i min besiddelse, har jeg lært hvordan man får den til at skifte farve. De ved, Julemanden har ikke altid været rød, så det har været vigtigt for Julemanden at kunne skifte farven efterhånden som skikkene ændrede sig, og afhængig af hvor i verden han er henne. Hjertet sank i livet på Johnny. Det ville blive svært at byde en pris som Eskildsen ville acceptere. Men nu skal de høre, Johnny Branzoo. Jeg har et forslag til dem. Johnny spidsede ører. Jeg leder jo efter selve Julemanden, og på det Hollandske Statsmuseum for Kunst, fik jeg forhandlet mig frem til en kopi af et gammelt dokument. Dokumentet virker på mig som værende autentisk, og det fortæller mig om et sted på Galapagos øerne, hvor Julemanden angiveligt skulle have haft en form for mellemlandingsstation på sine lange rejser. Museets folk grinede af det og mente at det var et godt eksempel på mange af de fup-dokumenter de får ind hvert år, men jeg er ikke så sikker. Jeg tror det er autentisk. Det er min forventning at kunne finde beviser der kan pege på hvem eller hvad Julemanden er. Men jeg er efterhånden blevet en ældre mand, så vi kan lave følgende aftale. De tager til Galapagos øerne, betalt af mig, og finder de beviser der kan pege på Julemandens identitet, kan De få dragten som betaling. Hvad siger De til det? Det lød fuldstændigt vanvittigt i Johnnys ører, men når man tænker på hvad han ellers havde lært på denne meget begivenhedsrige dag, tænkte Johnny, at det kunne julehistorier.dk Side 30

5 da være et fantastisk eventyr at tage på, og samtidigt ville det formentlig være den eneste måde at få fat i dragten på, medmindre han ligefrem skulle til at stjæle den. Som privatdetektiv bevægede man sig nogle gange på grænsen af loven, men direkte tyveri var uden for de etiske spilleregler Johnny havde stillet op for sig selv. Galapagos. Johnny tog en rask beslutning. Det er en aftale Hr, Eskildsen. De tog mænd gav hinanden hånden og Johnny kunne mærke at Eskildsen stadig havde flere kræfter end han umiddelbart så ud til. Har De et sted at sove i nat Hr. Branzoo? spurgte Eskildsen høfligt. Ikke endnu svarede Johnny i overensstemmelse med sandheden. Jamen, så skal De være min gæst. Hvis de går ned af gangen derud, er der et gæsteværelse på venstre hånd. Jeg kan se at de rejser uden bagage. De havde nok ikke planlagt en så lang tur, men jeg skal få bragt beklædning og andre fornødenheder ind til dem. Det overraskede ikke Johnny. Eskildsen virkede som en handlekraftig mand, som ikke behøvede at tage sig af noget så trivielt som almindelige lukketider. Mens Johnny rejste sig, var Eskildsen allerede i gang på telefonen med at skaffe både beklædning samt billetter til flyrejsen. Johnny gik ind i værelset, som havde den flotteste seng Johnny havde set. På den nyredte seng lå der både nattøj, håndklæde og en tandbørste. Det gik op for Johnny at det ikke kunne være sjældent at Eskildsen havde overnattende gæster, da han umuligt kunne have forudset at Johnny skulle både besøge ham, og desuden skulle overnatte. Johnny skiftede til nattøj og faldt næsten bevidstløs om på den bløde seng efter en meget begivenhedsrig dag. julehistorier.dk Side 31