Gyllesæsonen nærmer sig.
|
|
- Ida Mølgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Planteavlsnyt Gyllesæsonen nærmer sig. 23. januar 2015 copyright Gefion Vi nærmere os d. 1. februar, hvor det er lovligt at udbringe gylle, hvis forholdende er til det Det er der ikke meget, der tyder på at de bliver! Bedst virkning ved tidlig udbringning Syretilsætning ligeværdigt med nedfældning i vårsæd Syretilsætning bør overvejes ved sen udkørsel Efter 1. feb. er det igen tilladt er udbringe fast gødning, hvor det er muligt at pløje arealet inden for 6 timer ligesom ensilagesaft og handelsgødning igen må udbringes. De store nedbørsmængder vi har fået siden oktober, betyder at jorden ikke er farbar, men desværre også at mange gyllebeholdere er fyldte. I særdeleshed på de ejendomme, hvor der pumbes store mængder overfladevand op i gyllebeholderen. Derfor har mange behov for at leje yderligere opbevaringskapacitet, men husk at der skal være lavet 10-årsbeholder kontrol. Er din besætningen omfattet af 11/12 kan overskudsgylle kun afsættes til arealer der er 16 godkendt, og gyllen skal derfor hentes retur. Umiddelbart ingen ændringer i reglerne for udbringning. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10, 30 må husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og handelsgødning ikke udbringes på: - Vandmættede eller oversvømmede arealer (de er som oftest ikke farbare). - Arealer, hvor der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer (>100 m2) og kystlande - Frosne arealer. Definitionen af frossen jord er uændret, det betyder, at jorden skal være optøet til 15 cm, men at det fortsat er tilladt at køre efter nattefrost, hvor jorden forventes at tø i løbet af dagen. - Snedækkede jorder. Dvs. mere end 90 procent af marken er dækket af et lag sne med en tykkelse på mere end blot ½ cm - Skråninger med en hældning på mere end 6 o ned mod vandløb, søer over 100 m2 eller fjorde, inden for en afstand af 20 meter fra den øverste kant af vandmiljøet. Her er dog den undtagelseat på arealer med en skråning på 6-12 o kan der nedfældes flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse parallelt med vandmiljøet, hvilket betyder, at disse arealer fortsat kan indgå i harmoniarealet - Endvidere skal man huske, at husdyrgødning ikke må udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Udbringningsteknik Hvis du ønsker at udbringe gylle før såning af vårafgrøder, er der krav om nedfældning. Nedfældning på pløjet lerjord vil dels kunne give strukturskader og dels udsætte såtidspunktet. Risikoen for begge dele er stor i år, pga. den meget nedbør og man bør derfor overveje om der er andre muligheder. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelse er der nu mulighed for at erstatte krav om nedfældning inden såning med forsuring. Forsøg fra 2013 og 2014 har vist at selv uden hensynstagen til strukturskader, er nedfældning og slangeudlægning af forsuret gylle ligeværdige udbringningsmetoder. Derfor kan det være relevant at overveje forsuring og slangeudlægning inden såning, selvom det giver ekstra arbejde ved skrivebordet. Ofte vil prisen for nedfældning og forsuring være på niveau. VI SKABER VIDEN, VÆKST OG VÆRDI Gefion I Fulbyvej 15 I 4180 Sorø I I info@gefion.dk I gefion.dk
2 Hvis man ønsker at anvende forsuring som alternativ til nedfældning før såning, følger disse krav med: - Den enkelte bedrift forpligtes til, i perioden 1. februar til høst, også at udbringe forsuret gylle på et areal med vintersæd eller vinterraps, svarende til 20 pct. af det slangeudlagte areal på sort jord. - Inden forsuring og slangeudlægning af gylle før såning, skal kommunalbestyrelsen orienteres skriftligt om, hvilke arealer der er omfattet, samt hvilken forsuringsteknik der anvendes. - På ejendommen skal dokumentation, for at der er opnået samme effekt ved forsuring opbevares i min. 5 år. Dette krav er nyt. - Den udlagte gylle skal nedharves el. nedpløjes inden for 6 timer Eksempel: Hvis man har forsuret og slangeudlagt gylle før såning af 10 ha vinterraps i august 2014 og planlægger samme teknik til 30 ha vårbyg i foråret 2015, skal man i perioden fra 1. februar til høst 2015, også udbringe forsuret gylle til mindst 8 ha med vintersæd eller vinterraps. Bedrifter, der ikke dyrker vintersæd og/eller vinterraps har derfor ikke noget alternativ til nedfældning før såning af vårafgrøder. Hvis bedriften har en miljøgodkendelse, der kræver, at der bruges forsuret gylle på en del af udbringningsarealerne, kan disse arealer ikke medregnes som arealer, der modsvare forsuret gylle udlagt før såning. På arealer, der ligger under 200 m fra bymæssig bebyggelse, kan forsuring ikke erstatte nedfældningskravet, hverken før såning eller på fodergræs. I bilag 1, side 5 er eksempel på et skema, der kan anvendes når oplysningerne om arealer og teknik fremsendes til kommunen, husk at opbevare kopi på ejendommen i min. 5 år. Når den forsurede gylle er udbragt, skal der foreligge dokumentation for den anvendte teknik på ejendommen. Bed om en udskrift fra den udførende maskinstation, der kan dokumentere at krav til ph og forsurings teknik er overholdt, for de forskellige gylletyper er overholdt. Se tabel 1 nedenfor, opbevares også i min. 5 år. Tabel 1. Maks ph-værdier ved forskellige gylletyper og forskellige forsuringstekniker, ved udbringning før såning og på fodergæs. Gylletype/forsuringsteknik Markforsuring Tankforsuring Staldforsuring Svinegylle 6,4 6,0 5,5 Kvæggylle 6,4 6,0 5,5 Andre typer af gylle 6,0 6,0 5,5 Afgasset gylle 6,0 6,0 Ej relevant Til fodergræs Gylletype/forsuringsteknik Markforsuring Tankforsuring Staldforsuring Svinegylle 6,4 5,9 5,5 Kvæggylle 6,4 5,9 5,5 Andre typer af gylle 6,0 5,9 5,5 Afgasset gylle 6,0 5,9 Ej relevant Hvis man vælger at tankforsure ned til ph 5,5 er der fortsat en maks. udbringningsperiode for tankforsuret gylle på 3 uger efter forsuring ved Harsøs anlæg og 3 måneder ved Ørum Smedens anlæg. Det er ikke et krav, at samme forsuringsteknik anvendes hhv. før og efter såning. Af Teknologilisten fremgår nu godkendte forsuringsteknikker til andre typer af gylle end kvæg- og svinegylle, med udgangspunkt i de ph-tilpassede dokumentationskrav, som er anført i tabel 1. Hvis man ønsker at tankforsure afgasset gylle, skal man være opmærksom på at det giver et stort syrebehov, da ph-værdien i afgasset gylle ofte er høj. Kravet er uafhængigt af, om den afgassede gylle er separeret. Husk, at tankforsuret gylle skummer op under forsuringen. Der skal typisk være 1 m til kanten af gylletanken, når syren hældes i. En anden mulighed er at slangeudlægge gylle, evt. forsuret efter fremspiring af vårsæd. I de udførte forsøg fra 13 og 14, har det ikke været sikker forskel i kerneudbyttet, mellem nedfældning eller forsuret gylle inden såning. Slangeudlagt forsuret gylle efter fremspiring
3 har i begge år givet det højeste proteinindhold i kernen. Hvis man vælger at slange udlægge efter fremspiring, er det vigtigt at køre i gyllevejr, overskyet/diset, koldt og stille vejr. Der er set alvorlige svidningsskader ved udbringning omkring dannelsen af blivende rødder, hvis der kommer nedbør umiddelbart efter udbringningen. I vintersæd er der frit valg mht. udbringningsteknik, dvs. at gyllen kan udlægges med slæbeslanger, med eller uden syre, med slæbesko eller ved nedfældning. I forsøg udført i 13 og 14 har der ikke været sikker merudbytte for at anvende forsuret gylle til vinterhvede, men en tendens til at proteininholdet i kerne øges når gylen forsures. Hvor det er muligt at udbringe gyllle under optimale klimaforhold vil effekten af forsuring være mindst. Forsuring kan være relevant i blæsevejr på en lille og svag afgrøde, som yder dårlig beskyttelse mod ammoniakfordampning. I fodergræs er der frit valg mellem forsuring og slangeudlægning, eller nedfældning af gyllen. Hvis gyllen er tankforsuret i løbet af vinteren, og der efterfølgende har været tilført gylle til beholderen, skal ph måles igen, og der skal evt. genforsures inden udbringning. Nye forsøg viser at forsuring og nedfældning er på niveau i vårsæd, men over en lang årrække har placeringseffekten ved nedfældning givet den bedste udnyttelse, mens en placeringseffekt er sjælden i vinterraps, sået ved normalt tidspunkt. Hvilke type gylle betaler for forsuring I 2014 er der udført 2 forsøg med fem forskellige typer gylle og to udbringningstidspunkter, for at belyse forskelle i ammoniakfordampning, forsuring og kvælstofudnyttelse i de forskellige gylletyper. Forsøget er udført i vinterhvede på JB 4, og gyllen er tildelt henholdsvi 1. april og 1. maj. De foreløbige resultater viser at der i svinegylle er positivt udslag for forsuring på begge tildelingstidspunkter. I kvæggylle og afgasset gylle er der positivt udslag for forsuring ved udbringning 1. maj. Derimod er der negtivt udslag for forsuring på begge tidspunkter, hvor der er udbragt minkgylle og separeret afgasset gylle. I 2014 har Gefion udført forsøg i vinterhvede, hvor henholdsvis svine- og afgasset gylle er udbragt, dels medio marts og dels ultimo april, med og uden syre. Ved udbringning ultimo april har der været merudbytte for tilsætning af syre til begge typper gylle. Gylle til vårsæd bør have højest prioritet Når det er muligt at nedfælde efter 1. februar, vil vi anbefale at starte udkørslen på arealer med efterafgrøder eller på stubjord. Ved nedfældningen forud for etablering af vårsæd opnås den bedste N-effekt, og en efterfølgende pløjning vil modvirke en del af de strukturskader nedfælderen med sin lille arbejdsbredde kan forårsage. Men husk, at en traditionel gyllevogn med nedfælder også forårsager dybere liggende strukturskader, særlig hvis føret er vådt eller der skal køres i kuperet terræn. Disse skader sletter ploven ikke. På sandjord vil der naturligvis være en risiko for udvaskning, hvis gyllen nedfældes i begyndelsen af februar og der først etableres majs omkring 1. maj. På lerjord er risikoen for udvaskning mindre, og hvor det ikke er muligt at køre på stubjord inden pløjning, bør man generelt reducere risikoen for strukturskader og anvende slangeudlægning af forsuret gylle. Hvis gyllen udbringes over en længere periode bør de lettere jorde prioriteres først. På mere lerede jordtyper, køres først når jorden er drænet tilstrækkeligt af, til at kunne tåle tung trafik. Får vi et vådt forår må gylleudbringningen vente til efter afgrødens fremspiring eller måske bedre: Gyllen afsætte til arealer med vintersæd. Udbringning af gylle til vintersæd Af tabel 2. ses, at det er muligt at opnå en fornuftig udnyttelse af svinegylle til vintersæd ved slangeudlægning mens det straks er mere vanskeligt når der anvendes kvæggylle. I kvæggylle er der en større andel af organisk materiale og derfor er det meget vigtigt at gyllen udbringes tidligt i vækstsæsonen, så omsætningen kan komme i gang. For begge gylletyper opnås bedst N effekt ved nedfældning men da afgrødeskaden er for stor er nedfældning ikke et alternativ. Forsuring tilskrives en lidt bedre effekt end slangeudlægning som følge af en reduktion i ammoniakfordampningen, særligt ved sen udbringning.
4 Tabel 2. Markeffekt (N) af udbringningsstrategier af svine- og kvæggylle. Gylletype Tidspunkt Afgrøde Udbringningsteknik Svinegylle Kvæggylle Nedfældning Slangeudlægning Forsuring+ slangeudl Efter såning Vårsæd Sommer Efterår Vintersæd Sommer Efter såning Vinterraps Majs/Roer Sommer Frøgræs Efterår Sommer Fodergæs Efterår Efter såning Vårsæd Sommer Efterår Vintersæd Sommer Efter såning Vinterraps Majs/Roer Sommer Frøgræs Efterår Sommer Fodergæs Efterår Forsuring tilskrives en lidt bedre effekt end slangeudlægning som følge af en reduktion i ammoniakfordampningen, særligt ved sen udbringning. Nye forsøg viser at forsuring og nedfældning er på niveau i vårsæd, men over en lang årrække har placeringseffekten ved nedfældning givet den bedste udnyttelse, mens en placeringseffekt er sjælden i vinterraps, sået ved normalt tidspunkt. Forsøgsarbejdet fortsættes. Ikke tilladt Tilladt I tabel 2 er forsuring og slangeudlægning sat til 5% højere effekt end i ubehandlet gylle. Dette skyldes en reduktion i tabet ved ammoniakfordampning og vil være meget variabel i praksis, idet tabet afhænger af gylle-ph og tørstof samt vejrforholdene ved udbringningen. Vi må derfor konkludere, at vi næppe kan tjene til omkostningen til generel forsuring af al gylle, når vi ser alene på gylle til vintersæd. Mange kan dog ikke udelukkende udbringe gylle på de gode gylledage. Her er tank- og markforsuring et nyttigt redskab til, at øge
5 antallet af dage til udbringningen. Vi anbefaler derfor, at I kommer i gang med gyllekørslen til vintersæd, straks jorden er farbar og optøet, - også gerne på en morgenfrossen jord. Tidlig gylle til afgrøderne bør prioriteres sådan: - Vinterraps (frøgræs) - Vinterhvede - Triticale - Vinterrug, risiko for meldrøjer og bør derfor undgås hvis det ikke er muligt at udbringe tidligt - Vinterbyg, risiko for svidning Risikoen for gyllesvidninger er størst i vinterbyg. Det anbefales det at starte med gylle til vinterrapsen, der har det tidligste N-behov. Frøgræs kan også udnytte kvælstof i gylle tidligt i foråret, men praktiske problemer med stribedannelse efter uens gyllefordeling gør, at mange foretrækker handelsgødning om foråret til denne afgrødegruppe. I vinterhvede og triticale er ulemperne ved gyllekørsel generelt små. Er der yderligere udbringningsbehov, køres gyllen ud i rug og vinterbyg, men her er nogen risiko for negativ reaktion på at gyllevognens hjul kniber rug- og vinterbygplanterne. Beskadigede planter reagerer ofte med forsinket udvikling, og kan resultere i meldrøjer og grønskud. Overvejes fuldgødskning med gylle fra SyreN+ eller Kyndestoft markforsuring, bør udbringning afventes til rapsen er i vækst i foråret, og der er sikkerhed for, at vinteren ikke gør betydelig skade. I en etableret afgrøde, kan det være optimalt at udbringe den tynde topgylle først da den hurtigere trænger ned i jorden og dermed giver den mindste risiko for saltskade. Vi ser ofte skader af smågrisegylle, og man bør derfor priotere dette til udbringning inden såning. Supplerende handelsgødning Svovlsyren i forsuret gylle kan supplere eller dække rapsens svovlbehov, afhængigt af doseringen. Behovet er ca. 30 kg S/ha, som dækkes helt ved brug af 2,5 l syre pr. m 3 gylle ved en udbringning af 25 ton/ha. I korn dækkes S-behovet af ca. den halve syremængde. I vintersæd skal der af hensyn til svovlforsyningen senest primo april, suppleres med en svovlholdig handelsgødning (fx 100 kg /ha svovlsur ammoniak), I vinterraps bør svovlforsyningen dog være dækket senest medio marts. Heller ikke handelsgødning må udbringes på bundfrossen jord. Venlig hilsen, Planteavlsafdelingen Gitte Rasmussen Bilag1: Eksempel på mail til kommunen. Udfyldes med egne tal og sendes til borgerservice i din kommune. Kommune: Dato: Landmand, adresse: Planlægger at anvende slangeudlægning af forsuret gylle som alternativ til nedfældning, planperiode 2014/2015. Marknr og afgrøde Mark 1, 2, 3 Vårbyg Mark 8 og 10 Vinterhvede Lovkrav på min. 20 % overholdt Størrelse Forsuring før såning - teknik 10,25+12,30+5,0 = 27,55 ha Markforsuring Biocover Forsuring i vintersæd/- raps forår - teknik 2,5+3,8= 6,30 ha Harsø tankforsuring 6,30/ 27,55 = 0,23 = 23%
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereUdbringning af husdyrgødning
Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereOptimal anvendelse af svinegylle
Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle
Læs mereOptimal anvendelse af kvæggylle
Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereTabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.
Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereAfgrødekalkuler Plantenyt nr. 1 den 12. januar Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail:
Plantenyt nr. 1 den 12. januar 2016 - Afgrødekalkuler 2016 - Tidlig udbringning af gylle - Workshop om maltbyg - Planteavlsmøder 2016 - Plantenyt som B-post - Roe survey - Vigtige datoer februar Afgrødekalkuler
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereOrientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28
Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering om brug af teknologier til erstatning af nedfældning Anvendelse af undtagelsesbestemmelser i relation til brug af teknikker/teknologier i
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereLogbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse
Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....
Læs mereGødskning i en kvotetid Leif Knudsen
Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Dias 1 Introduktion Med et billede øverst af en vinterhvedemark med svovl mangel sidst i april og nederst billeder af moderne teknik til udbringning af handelsgødning
Læs mereMELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereInformationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål
Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer
Læs merePlanteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017
Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge
Læs mereFAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?
FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at
Læs mereAmmoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning
Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereGræs er velegnet til at modtage gylle
Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs meredet være klogt at få reserveret en mængde.
AfgrødeNyt NR. 25-25. oktober INDHOLD Aktuelt i marken Sorter af vårsæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Meget korn er høstet vådt i år, og derfor er det meget vigtigt at holde øje med kornlagrene, selvom
Læs mereSlætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion
Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereVejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Januar 2018 Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen 2018 Foto: Colourbox.dk
Læs mereInformationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål
Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I denne folder kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 24 23. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Så slog vejret, i hvert tilfælde midlertidigt, om til efterår, men jorden er stadig varm, og der er god vækst i afgrøderne. Den tidligt såede
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereBaggrund for udvikling af SyreN
Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereVeerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062
Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062 Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 18-16. august 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Foreløbige forsøgsresultater fra Landsforsøgene - vinterraps Foreløbige forsøgsresultater fra Landsforsøgene - vinterhvede Hvilke krav er der
Læs mereDer har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet
AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet
Læs mereUdfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov
Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning
Læs mereEn landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:
79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereden lille GRØNNE Vejen til god gødningsudnyttelse
den lille GRØNNE Vejen til god gødningsudnyttelse INDHOLD Husdyrgødning er et vigtigt gødningsprodukt 4 Indhold af næringsstoffer Hvad er gødningen værd? Udnyttelsen af kvælstof varierer meget Udbringningsmetode
Læs mereEtablering af vintersæd
Plantenyt nr. 25 d. 21. august 2013 - Ændring efterafgrøder - Bladsvampe i sukkerroer - Etablering af vintersæd - Forsøg med bejdsemidler - Handelsgødning til vintersæd - Efterårsbehandling af frøgræsmarker
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 5 Dato :00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 58259 Version 5 Dato 10-02-2015 00:00:00 Navn Johannes Søgård Adresse Klodhøjvej 50 Telefon 75335253 Mobil 20995833 E-Mail Kort
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereVigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018
Planteavlsnyt Vigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018 18. jan. 2018 VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Fra 1. februar er det muligt at søge tilskud til målrettede efterafgrøder
Læs mereForhandlermøde 2013. MI, Vejle tirsdag den 24 September. V/ Morten Toft
Forhandlermøde 2013 MI, Vejle tirsdag den 24 September V/ Morten Toft SyreN forhandlermøde 24.09 Teknologipulje 2013, forventede salg Status på lovgivning, forsøg, dosering SyreN system 2014 SyreN+ SyreN
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereForsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker
Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereBaggrund for udvikling af SyreN
Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42 Side 1 af 11 Æv hvor det driller! En ting er, at det er og har været svært at få
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereGødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug
Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereJ.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.
J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af
Læs mereGrovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation
Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover
Læs mereOptimering og risikostyring i planteavlen
Optimering og risikostyring i planteavlen v/chefkonsulent Finn Olsen Risikostyring Financiering Valutta/spekulation Køb og salg af råvarer Optimering eller risikostyring to sider af samme sag Optimering:
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereAnmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereTirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden. Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden
Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden Kan god gylle gøres bedre? Nye og gamle additivers effekt Kerneudbytte, hkg pr. ha. Effekt af a. nitrifikationshæmmere
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 2. november 2016 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereVejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!
Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 24-11. oktober 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Bønnefrøbiller i hestebønner Dyser til afdriftsreduktion Dispensation til anvendelse af Kerb i vinterraps Vigtige datoer Aktuelt i marken Selvom
Læs mereInden endelig levering var besvarelsen til kommentering hos MFVM. Der er ikke foretage ændringer i besvarelsen som følge heraf.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Departementet Levering på bestillingen Praktiske udfordringer ved et evt. krav om nedfældning/forsuring i alle afgrøder Landbrugsstyrelsen
Læs mere