Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Transkript

1 Infektionshygiejne Oktober 2013 Region Hovedstaden Infektionshygiejne Personalevejledning Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Oktober 2013

2 Definitioner Hospitalserhvervet infektion Ved en hospitalserhvervet infektion (= sygehusinfektion, nosokomiel infektion) forstås en infektion med en mikroorganisme, der er erhvervet under hospitalsophold. Infektionen udvikler sig oftest under indlæggelsen, men kan også udvikle sig efter udskrivelse. Betegnelsen hospitalserhvervet infektion anvendes om alle infektioner opstået under ophold på hospitalet uanset om infektionen er opstået hos patienter, pårørende eller ansatte. Erhvervsbetinget infektion er således også omfattet af definitionen. Infektionskontrolprogram Alle hospitaler i Region Hovedstaden har et infektionskontrolprogram, som beskriver organisationen af det infektionshygiejniske arbejde på hospitalet og indholdet i infektionsforebyggelsen. Hygiejnevejledninger Hvert hospital i Region Hovedstaden har egne hygiejnevejledninger, der indeholder retningslinjer for infektionshygiejne. Disse vejledninger er udarbejdet på baggrund af det nyeste materiale fra Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Central Enhed for Infektionshygiejne, Hygiejnestandarderne og Miljøstyrelsen Har du spørgsmål vedr. pjecen, kan du henvende dig til din lokale hygiejneorganisation. 2

3 Forebyggelsen er i dine hænder At blive ramt af en hospitalserhvervet infektion betyder sygedage, tabt arbejdsindsats og -fortjeneste og i yderste konsekvens invaliditet og død, både for patienter og ansatte. Det skønnes, at 1/3 af alle hospitalsinfektioner kan forhindres ved at efterleve simple hygiejniske vejledninger. Dermed er forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner en fælles opgave for alle ansatte. Formålet med denne pjece er at oplyse alle ansatte i Region Hovedstaden om hospitalernes generelle infektionsforebyggende vejledninger infektionskontrolprogrammet. Målet er at skærpe alle ansattes opmærksomhed på infektionshygiejne og dermed forebygge at hospitalserhvervede infektioner opstår. Indhold Smitteoverførsel Kontaktsmitte, dråbesmitte, luftbåren smitte, fødemiddelbåren smitte, inokulationssmitte Personlig hygiejne Personlig hygiejne, håndhygiejne, handsker, arbejdsdragt Pleje og behandling Vejledninger, multiresistente bakterier, isolation, affaldshåndtering Når uheldet er ude Uheld med blod eller vævsvæsker, med risiko for eksposition 3

4 1 Smitteoverførsel Tre faktorer er væsentlige for at en infektion kan opstå: Smittekilde Kan være en rask smittebærer eller en patient med sygdommen i udbrud eller i inkubationsfasen. Smitteveje kan være: Kontaktsmitte Dråbesmitte Luftbåren smitte Fødemiddelbåren smitte Inokulationssmitte Smittemodtager Kan være patienter, pårørende og ansatte. Patienter, som er særligt modtagelige, eller som er bærere af særlige smitsomme mikroorganismer, isoleres efter gældende regler. 4

5 Kontaktsmitte Direkte kontaktsmitte forudsætter en fysisk kontakt mellem smittekilden og smitte modtageren. Smitten kan fx overføres ved, at en person med et inficeret sår kommer i direkte kontakt med en patients hud eller slimhinder. FOREBYGGELSE Undgå direkte kontakt mellem smittebærer og smittemodtager Hold huden på dine hænder hel og ren. Indirekte kontaktsmitte foregår via et mellemled. Smitten overføres fx gennem tredje person eller genstande, der kan være instrumenter, bækkener, vandhaner eller dørgreb. FOREBYGGELSE Fingerringe, armbånd, armbåndsure, håndskinne, armstrømpe og fingerforbindinger må ikke bæres under arbejdet Desinficér eller vask dine hænder Rengør og/eller desinficér alle genstande, der bruges i direkte patientbehandling og -pleje Håndtér affald korrekt Rengør inventar. 5

6 Dråbesmitte Når man taler, nyser eller hoster, slynges talrige mikroskopiske dråber ud i luften. Dråber dannes også ved procedurer, der indebærer risiko for stænk og sprøjt. Dråberne kan indeholde mikroorganismer og give infektion, hvis de rammer en person i ansigtet eller inhaleres. FOREBYGGELSE Anvend éngangslommetørklæder ved hosten eller nys og vask/desinficér derefter dine hænder Anvend maske ved opgaver indenfor en meter af hostende patienter eller ved procedurer der giver risiko for stænk og sprøjt i ansigtet. Luftbåren smitte Dråbekerner Nogle af disse kan holde sig svævende i form af dråbekerner. Dråbekernerne kan indeholde virus og give infektion, hvis de indhaleres af en modtagelig person..netful i Støvbåren smitte -agrorkim nak nismer inhaleres og give infektion hos en modtagelig person. Støv indeholdende mikroorganismer kan også forårsage infektion i åbne sår. Stafylokokker er eksempler på mikroorganismer, der kan overleve i støv. FOREBYGGELSE Rengør pleje- og behandlingsrum Undgå ophobning af støv. 6

7 Fødemiddelbåren smitte Herved forstås smittespredning ved indtagelse af forurenet mad og drikkevarer. Salmonella, campylobacter og norovirus (Roskildesyge) er eksempler på mikroorganismer, der kan overføres med fødemidler. FOREBYGGELSE Anvend de lokale vejledninger for fødemiddelhåndtering Ved tvivlsspørgsmål kan du altid henvende dig til den lokale hygiejneorganisation. Inokulationssmitte Herved overføres mikroorganismer FOREBYGGELSE med inficeret blod, sekret eller væv. Det kan ske ved læsion af hud, durebårdeksipoksorkimegirlat segnyls,retsohrelleresyn Anbring,relatnamråN altid spidse og skarpe genstande i brudsikre beholdere efter brug slimhinde eller væv. Smitten kan fx ske ved, at en person stikker sig på en kanyle eller skærer sig på en Sørg for at opsamlingsbokse har en skalpel, der har været brugt til en hensigtsmæssig størrelse inficeret person. Smitte kan også Sørg for at opsamlingsbokse er hensigtsmæssigt,po selvrivh tevøts rån.vøts i evelrevonak remsinagrorkimelgon placeret ske ved brug af væv eller blod fra en inficeret person. Hepatitis B og C-virus samt HIV er eksempler på mikroorganismer, der kan overføres ved inokulationssmitte. Undgå at overfylde kanylebokse og andre opsamlingsbokse Luk opsamlingsbokse forsvarligt før destruktionsforsendelse Se i øvrigt lokale retningslinjer vedrørende affaldshåndtering og -forsendelse. 7

8 2 Personlig hygiejne God personlig hygiejne er: God håndhygiejne Kortklippede, rene og velplejede negle Neglelak og kunstige negle må ikke anvendes Ikke bære fingerringe, armbånd, armbåndsure, håndskinne, armstrømpe og fingerforbindinger God hudpleje, der sikrer ren og hel hud Velplejet hår (langt hår samles) Velplejet og trimmet skæg En arbejdsdragt se i øvrigt de lokale regler for brug af arbejdsdragt. Vær opmærksom på: Hudprodukter med farvestof og parfume kan fremkalde allergi og dermed risiko for hudlæsioner, der kan blive indgangsport for bakterier Ved hudproblemer kan hygiejneorganisationen kontaktes for rådgivning 8

9 Håndhygiejne består af hånddesinfektion og/eller håndvask Håndhygiejne er den vigtigste forholdsregel til hindring af smittespredning på hospitalet. Hånddesinfektion Er første valg, når hænderne ikke er synligt forurenede. Hvornår desinficeres hænderne? Før alle rene og efter alle urene procedurer, fx: Før sterile procedurer erilt og desinficeret udstyr Før håndtering af medicin Før håndtering af madvarer Mellem uren og ren opgave hos samme patient Efter direkte patientkontakt Efter kontakt med forurenede genstande, udstyr og overflader Hvordan desinficeres hænderne? Der benyttes håndsprit (70-85 % alkohol) med hudplejemiddel Brug så meget håndsprit, at hænderne holdes fugtige i mindst 30 sekunder. Spritten påføres og indgnides: på hver finger mellem fingrene på håndryggen på håndfladen omkring håndleddene Spritten indgnides til tørhed. Efter urene opgaver Efter kontakt med patienter og udstyr ved isolationsregimer Efter brug af handsker (pga. opformering af bakterier i handsker) Efter toiletbesøg Efter hoste, nys og næsepudsning OBS! Efter kontakt med patienter med diare og opkast, samt efter synlig forurening af hænderne med urin, afføring, blod, vævsvæsker, m.m. udføres først håndvask og dernæst hånddesinfektion. 9

10 Håndvask Hvornår udføres håndvask? Udføres først og fremmest når hænderne er synlig snavset eller er forurenet af blod og andre kropsvæsker. OBS! Hænderne gøres våde inden sæben påføres. Vaskeaktive stoffer kan give hudirritation/eksem, hvis den koncentrerede sæbe kommer direkte på tør hud. Brug flydende sæbe i engangsbeholder. Hvordan udføres håndvask? Vask hænderne i lunkent vand. Kom sæben på de våde hænder. Sæben fordeles og indgnides: på hver finger mellem fingrene på håndryggen på håndfladen i alt 15 sekunder gnirkmo håndleddene Skyl sæben grundigt af Anvend engangshåndklæde Ved håndbetjente vandhaner lukkes hanen med det brugte engangshåndklæde. Håndcreme anvendes på rene og tørre hænder 10

11 Handsker Hvornår anvendes handsker? Der skal anvendes medicinske éngangshandsker med gode og vedvarende barriereegenskaber overfor mikroorganismer Usterile, medicinske engangshandsker anvendes, når der er risiko for at komme i kontakt med: Blod, sekreter og andre vævsvæsker Urin og afføring Spyt og opkast Medicin og kemikalier Sterile engangshandsker anvendes ved sterile procedurer i forbindelse med undersøgelser og behandling. Handskerne skiftes mellem hver patient. Handskerne må ikke vaskes eller desinficeres med sprit, og de må ikke bruges igen. Hænderne vaskes eller desinficeres efter brug af handsker. Arbejdsdragt Personalet skal benytte den arbejdsdragt, der er anbefalet til arbejdet. Arbejdsdragten skiftes hver dag. Arbejdsdragten benyttes kun i forbindelse med arbejde. Personale der anvender arbejdsdragt med kort ærme, må ikke bære tøj der dækker underarmene. Arbejdsdragten vaskes af arbejdsstedet. Forurenes arbejdsdragten under arbejdet, skiftes den. Bælter til uniformen skal kunne afvaskes/afsprittes dagligt. Fodtøj skal kunne rengøres. Plastforklæde/overtrækskittel anvendes, når der er risiko for at arbejdsdragten bliver våd eller forurenet. Fingerringe, armbånd, armbåndsure, håndskinne, armstrømpe og fingerforbindinger forhindrer god håndhygiejne og må derfor ikke bæres. Se i øvrigt lokale regler for brug af arbejdsdragt. 11

12 3 Pleje og behandling Generelle hygiejniske vejledninger må tilpasses den aktuelle procedure i forbindelse med pleje og behandling af patienter, idet alle patienter må betragtes som potentielt smittefarlige. Der henvises til lokale hygiejnevejledninger. Generelle hygiejniske forholdsregler Udfør håndhygiejne før og efter patientkontakt. Brug handsker ved risiko for kontakt med blod, sekreter, ekskreter o.l. Brug handsker, hvis du har sår eller rifter på hænderne. Brug maske, evt. med visir, ved risiko for stænk og sprøjt under pleje og behandling af patienten. Brug overtrækskittel/plastforklæde, hvor der er risiko for forurening af uniform. Tør straks op ved spild af blod, vævsvæske, urin, afføring, o.l. Afvask med vand og sæbe eller pletdesinficér. Rengør overflader og utensilier forurenet med blod, vævsvæske, urin, afføring, o.l. Varmedesinficér flergangsutensilier, der skal genanvendes i patientbehandling og pleje. Brug kemisk desinfektion til utensilier, der ikke tåler varmedesinfektion. Anbring skarpe genstande, kanyler, knive, stiletter o.l. forsvarligt i kanylebokse. Placér kanyleboksen hensigtsmæssigt. Anvend kanyleboks af hensigtsmæssig størrelse. Kanyleboksen skiftes, når den er ¾ fuld. 12

13 Multiresistente bakterier Der er en betydelig forekomst af multiresistente bakterier på verdensplan, specielt i landene uden for Skandinavien. Det drejer sig bl.a. om MRSA (Methicillinresistent Staphylococcus aureus), ESBL (Extended Spectrum Beta-Lactamase dannende Klebsiella pneumonia eller Escherichia coli). Et stort og ukontrolleret antibiotikaforbrug har i høj grad medvirket til denne resistensudvikling. I Danmark har der hidtil været lav forekomst af multiresistente bakterier på grund af et relativt restriktivt og kontrolleret antibiotikaforbrug. Dog er der i de senere år set en stigning i forekomsten af MRSA her i landet samt i resten af Skandinavien. Patienter, der har været indlagt og behandlet på hospitaler uden for Skandinavien, har en stor risiko for at være inficeret med eller bærere af multiresistente bakterier. Disse bakterier kan spredes ved efterfølgende indlæggelse og behandling på et dansk hospital. Personale, der har været ansat på hospitaler uden for Skandinavien, kan også sprede multiresistente bakterier ved efterfølgende ansættelse på danske hospitaler. Patienter, der har været indlagt på hospitalsafdelinger med udbrud af multiresistente bakterier, eller som indlægges fra institutioner i primær sektor med udbrud af multiresistente bakterier, kan ligeledes være årsag til smittespredning på hospitaler. For at undgå spredning af multiresistente bakterier er der udarbejdet vejledninger for modtagelse af patienter og personale, der har været indlagt eller ansat på hospitaler uden for Skandinavien, eller har været i kontakt med multiresistente bakterier på institutioner i Danmark. Det er vigtigt, at det visiterende eller indlæggende personale er opmærksom på ovenstående vedrørende multiresistente bakterier, for at forebygge spredning i sundhedsvæsnet. Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens vejledning: Forebyggelse af spredning af MRSA samt lokale vejledninger om multiresistente bakterier/udlandsophold, etc. Gastroenteritis Symptomer som diare og opkastninger kan skyldes infektion med bakterien Clostridium difficile eller Norovirus. Patienter med disse symptomer skal isoleres på enestue for at hindre smitte til andre patienter. Bakterie eller virus udskilles i afføring og opkast. Smittevejen er fækal-oral og kontaktsmitte via hænder og overflader der er forurenet med afføring og opkast. Forebyggelse: Personalet skal udføre både håndvask og hånddesinfektion efter kontakt med patienter med diare og opkast Patienter skal vejledes til håndvask inden alle måltider og efter toiletbesøg Spild af afføring og opkast optørres straks og området desinficeres. 13

14 Isolation Ved isolation skelnes mellem to former: Isolation af patienter med smitsomme sygdomme benyttes for at forhindre overførsel af smitte til andre patienter, besøgende og personale. Ud over at benytte de hygiejniske forholdsregler som omtalt i afsnit 3 om Pleje og behandling isoleres patienterne på enestue/slusestue. Det kan dreje sig om patienter med multiresistente bakterier, lungetuberkulose, gastroenteritis mv. Beskyttelsesisolation af særligt modtagede får overført bakterier fra andre patienter lige patienter benyttes for at forhindre, at eller personale. Dette fordi ellers harmløse bakterier kan udgøre en risiko for disse patienter. Ved tvivl vedrørende isolationsform kontakt din lokale hygiejneorganisation. Håndtering af affald Forsvarlig hygiejnisk behandling af affald skal omfatte alle led fra affaldets oprindelse til destruktion. En hygiejnisk forsvarlig løsning for bortskaffelse af affald fra senge- og behandlingsafdelinger er: Mindst mulig kontakt med affaldet. Hurtig og sikker emballering af affaldet. Ingen risiko for brud på emballagen under transport. Destruktion ved forbrænding af klinisk risikoaffald. Affaldet på sygehuse opdeles i to kategorier: Almindelig dagrenovation. Farligt affald herunder klinisk risikoaffald. Kanyler og andre stikkende og skærende genstande er klinisk risikoaffald. Fjern affald hurtigt og sikkert tænk på dine kollegers sikkerhed. 14

15 4 Når uheldet er ude Infektionshygiejne Stænk- og sprøjteuheld Hænder og anden hud vaskes med det samme grundigt med vand og sæbe. Hånddesinfektion kan evt. anvendes efterfølgende Øjnenes og mundens slimhinder skylles med rigeligt vand. Vedrørende undersøgelse/risikovurdering og forebyggelse i forbindelse med evt. vaccination, blodprøvetagning og medicinsk behandling (HIV Hepatitis) henvises til de lokale vejledninger. Stik- og skæreuheld Vask grundigt med vand og sæbe. Desinficér med hospitalssprit 70 % eller håndsprit %. Desinfektionen foretages to gange med mellemliggende lufttørring. Vedrørende undersøgelse/risikovurdering og forebyggelse i forbindelse med evt. vaccination, blodprøvetagning og medicinsk behandling (HIV Hepatitis) henvises til de lokale vejledninger. Anmeldelse af skade Uheldet skadesanmeldes se lokale vejledninger. Hvis du er i tvivl, kontakt arbejdsmiljørepræsentanten i din afdeling. 15

16 Hygiejneorganisationer i Region Hovedstaden Amager Hospital - Se Hvidovre Hospital. Bispebjerg Hospital: Hygiejneorganisationen, Administrationsbygningen 20 E, 2400 København NV. Tlf Bornholms Hospital Se Hvidovre Hospital. Frederiksberg Hospital: Se Bisbebjerg Hospital. Gentofte Hospital Hygiejnesygeplejersken for Gentofte Hospital. Tlf / Glostrup Hospital Hygiejnesygeplejersken for Glostrup Hospital. Tlf Herlev Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afd., 2730 Herlev. Tlf Hvidovre Hospital: Klinisk Mikrobiologisk Afd., Afsnit 445, 2650 Hvidovre. Tlf Hospitalerne i Nordsjælland: Hygiejnesygeplejerske for Hospitalerne i Nordsjælland. Tlf / Rigshospitalet: Infektionshygiejnisk Enhed, Juliane Maries Vej 18, 2100 København Ø. Tlf Region Hovedstadens Psykiatri: Kristinebjerg 3, 2100 København Ø. Tlf Region Hovedstadens Komité for infektionskontrol og Hygiejne Kongens Vænge Hillerød Tlf Tryk: PRinfoParitas, Rødovre Illustrationer: Gitte Skov