Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013
|
|
- Erling Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Infektionshygiejne Oktober 2013 Region Hovedstaden Infektionshygiejne Personalevejledning Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Oktober 2013
2 Definitioner Hospitalserhvervet infektion Ved en hospitalserhvervet infektion (= sygehusinfektion, nosokomiel infektion) forstås en infektion med en mikroorganisme, der er erhvervet under hospitalsophold. Infektionen udvikler sig oftest under indlæggelsen, men kan også udvikle sig efter udskrivelse. Betegnelsen hospitalserhvervet infektion anvendes om alle infektioner opstået under ophold på hospitalet uanset om infektionen er opstået hos patienter, pårørende eller ansatte. Erhvervsbetinget infektion er således også omfattet af definitionen. Infektionskontrolprogram Alle hospitaler i Region Hovedstaden har et infektionskontrolprogram, som beskriver organisationen af det infektionshygiejniske arbejde på hospitalet og indholdet i infektionsforebyggelsen. Hygiejnevejledninger Hvert hospital i Region Hovedstaden har egne hygiejnevejledninger, der indeholder retningslinjer for infektionshygiejne. Disse vejledninger er udarbejdet på baggrund af det nyeste materiale fra Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Central Enhed for Infektionshygiejne, Hygiejnestandarderne og Miljøstyrelsen Har du spørgsmål vedr. pjecen, kan du henvende dig til din lokale hygiejneorganisation. 2
3 Forebyggelsen er i dine hænder At blive ramt af en hospitalserhvervet infektion betyder sygedage, tabt arbejdsindsats og -fortjeneste og i yderste konsekvens invaliditet og død, både for patienter og ansatte. Det skønnes, at 1/3 af alle hospitalsinfektioner kan forhindres ved at efterleve simple hygiejniske vejledninger. Dermed er forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner en fælles opgave for alle ansatte. Formålet med denne pjece er at oplyse alle ansatte i Region Hovedstaden om hospitalernes generelle infektionsforebyggende vejledninger infektionskontrolprogrammet. Målet er at skærpe alle ansattes opmærksomhed på infektionshygiejne og dermed forebygge at hospitalserhvervede infektioner opstår. Indhold Smitteoverførsel Kontaktsmitte, dråbesmitte, luftbåren smitte, fødemiddelbåren smitte, inokulationssmitte Personlig hygiejne Personlig hygiejne, håndhygiejne, handsker, arbejdsdragt Pleje og behandling Vejledninger, multiresistente bakterier, isolation, affaldshåndtering Når uheldet er ude Uheld med blod eller vævsvæsker, med risiko for eksposition 3
4 1 Smitteoverførsel Tre faktorer er væsentlige for at en infektion kan opstå: Smittekilde Kan være en rask smittebærer eller en patient med sygdommen i udbrud eller i inkubationsfasen. Smitteveje kan være: Kontaktsmitte Dråbesmitte Luftbåren smitte Fødemiddelbåren smitte Inokulationssmitte Smittemodtager Kan være patienter, pårørende og ansatte. Patienter, som er særligt modtagelige, eller som er bærere af særlige smitsomme mikroorganismer, isoleres efter gældende regler. 4
5 Kontaktsmitte Direkte kontaktsmitte forudsætter en fysisk kontakt mellem smittekilden og smitte modtageren. Smitten kan fx overføres ved, at en person med et inficeret sår kommer i direkte kontakt med en patients hud eller slimhinder. FOREBYGGELSE Undgå direkte kontakt mellem smittebærer og smittemodtager Hold huden på dine hænder hel og ren. Indirekte kontaktsmitte foregår via et mellemled. Smitten overføres fx gennem tredje person eller genstande, der kan være instrumenter, bækkener, vandhaner eller dørgreb. FOREBYGGELSE Fingerringe, armbånd, armbåndsure, håndskinne, armstrømpe og fingerforbindinger må ikke bæres under arbejdet Desinficér eller vask dine hænder Rengør og/eller desinficér alle genstande, der bruges i direkte patientbehandling og -pleje Håndtér affald korrekt Rengør inventar. 5
6 Dråbesmitte Når man taler, nyser eller hoster, slynges talrige mikroskopiske dråber ud i luften. Dråber dannes også ved procedurer, der indebærer risiko for stænk og sprøjt. Dråberne kan indeholde mikroorganismer og give infektion, hvis de rammer en person i ansigtet eller inhaleres. FOREBYGGELSE Anvend éngangslommetørklæder ved hosten eller nys og vask/desinficér derefter dine hænder Anvend maske ved opgaver indenfor en meter af hostende patienter eller ved procedurer der giver risiko for stænk og sprøjt i ansigtet. Luftbåren smitte Dråbekerner Nogle af disse kan holde sig svævende i form af dråbekerner. Dråbekernerne kan indeholde virus og give infektion, hvis de indhaleres af en modtagelig person..netful i Støvbåren smitte -agrorkim nak nismer inhaleres og give infektion hos en modtagelig person. Støv indeholdende mikroorganismer kan også forårsage infektion i åbne sår. Stafylokokker er eksempler på mikroorganismer, der kan overleve i støv. FOREBYGGELSE Rengør pleje- og behandlingsrum Undgå ophobning af støv. 6
7 Fødemiddelbåren smitte Herved forstås smittespredning ved indtagelse af forurenet mad og drikkevarer. Salmonella, campylobacter og norovirus (Roskildesyge) er eksempler på mikroorganismer, der kan overføres med fødemidler. FOREBYGGELSE Anvend de lokale vejledninger for fødemiddelhåndtering Ved tvivlsspørgsmål kan du altid henvende dig til den lokale hygiejneorganisation. Inokulationssmitte Herved overføres mikroorganismer FOREBYGGELSE med inficeret blod, sekret eller væv. Det kan ske ved læsion af hud, durebårdeksipoksorkimegirlat segnyls,retsohrelleresyn Anbring,relatnamråN altid spidse og skarpe genstande i brudsikre beholdere efter brug slimhinde eller væv. Smitten kan fx ske ved, at en person stikker sig på en kanyle eller skærer sig på en Sørg for at opsamlingsbokse har en skalpel, der har været brugt til en hensigtsmæssig størrelse inficeret person. Smitte kan også Sørg for at opsamlingsbokse er hensigtsmæssigt,po selvrivh tevøts rån.vøts i evelrevonak remsinagrorkimelgon placeret ske ved brug af væv eller blod fra en inficeret person. Hepatitis B og C-virus samt HIV er eksempler på mikroorganismer, der kan overføres ved inokulationssmitte. Undgå at overfylde kanylebokse og andre opsamlingsbokse Luk opsamlingsbokse forsvarligt før destruktionsforsendelse Se i øvrigt lokale retningslinjer vedrørende affaldshåndtering og -forsendelse. 7
8 2 Personlig hygiejne God personlig hygiejne er: God håndhygiejne Kortklippede, rene og velplejede negle Neglelak og kunstige negle må ikke anvendes Ikke bære fingerringe, armbånd, armbåndsure, håndskinne, armstrømpe og fingerforbindinger God hudpleje, der sikrer ren og hel hud Velplejet hår (langt hår samles) Velplejet og trimmet skæg En arbejdsdragt se i øvrigt de lokale regler for brug af arbejdsdragt. Vær opmærksom på: Hudprodukter med farvestof og parfume kan fremkalde allergi og dermed risiko for hudlæsioner, der kan blive indgangsport for bakterier Ved hudproblemer kan hygiejneorganisationen kontaktes for rådgivning 8
9 Håndhygiejne består af hånddesinfektion og/eller håndvask Håndhygiejne er den vigtigste forholdsregel til hindring af smittespredning på hospitalet. Hånddesinfektion Er første valg, når hænderne ikke er synligt forurenede. Hvornår desinficeres hænderne? Før alle rene og efter alle urene procedurer, fx: Før sterile procedurer erilt og desinficeret udstyr Før håndtering af medicin Før håndtering af madvarer Mellem uren og ren opgave hos samme patient Efter direkte patientkontakt Efter kontakt med forurenede genstande, udstyr og overflader Hvordan desinficeres hænderne? Der benyttes håndsprit (70-85 % alkohol) med hudplejemiddel Brug så meget håndsprit, at hænderne holdes fugtige i mindst 30 sekunder. Spritten påføres og indgnides: på hver finger mellem fingrene på håndryggen på håndfladen omkring håndleddene Spritten indgnides til tørhed. Efter urene opgaver Efter kontakt med patienter og udstyr ved isolationsregimer Efter brug af handsker (pga. opformering af bakterier i handsker) Efter toiletbesøg Efter hoste, nys og næsepudsning OBS! Efter kontakt med patienter med diare og opkast, samt efter synlig forurening af hænderne med urin, afføring, blod, vævsvæsker, m.m. udføres først håndvask og dernæst hånddesinfektion. 9
10 Håndvask Hvornår udføres håndvask? Udføres først og fremmest når hænderne er synlig snavset eller er forurenet af blod og andre kropsvæsker. OBS! Hænderne gøres våde inden sæben påføres. Vaskeaktive stoffer kan give hudirritation/eksem, hvis den koncentrerede sæbe kommer direkte på tør hud. Brug flydende sæbe i engangsbeholder. Hvordan udføres håndvask? Vask hænderne i lunkent vand. Kom sæben på de våde hænder. Sæben fordeles og indgnides: på hver finger mellem fingrene på håndryggen på håndfladen i alt 15 sekunder gnirkmo håndleddene Skyl sæben grundigt af Anvend engangshåndklæde Ved håndbetjente vandhaner lukkes hanen med det brugte engangshåndklæde. Håndcreme anvendes på rene og tørre hænder 10
11 Handsker Hvornår anvendes handsker? Der skal anvendes medicinske éngangshandsker med gode og vedvarende barriereegenskaber overfor mikroorganismer Usterile, medicinske engangshandsker anvendes, når der er risiko for at komme i kontakt med: Blod, sekreter og andre vævsvæsker Urin og afføring Spyt og opkast Medicin og kemikalier Sterile engangshandsker anvendes ved sterile procedurer i forbindelse med undersøgelser og behandling. Handskerne skiftes mellem hver patient. Handskerne må ikke vaskes eller desinficeres med sprit, og de må ikke bruges igen. Hænderne vaskes eller desinficeres efter brug af handsker. Arbejdsdragt Personalet skal benytte den arbejdsdragt, der er anbefalet til arbejdet. Arbejdsdragten skiftes hver dag. Arbejdsdragten benyttes kun i forbindelse med arbejde. Personale der anvender arbejdsdragt med kort ærme, må ikke bære tøj der dækker underarmene. Arbejdsdragten vaskes af arbejdsstedet. Forurenes arbejdsdragten under arbejdet, skiftes den. Bælter til uniformen skal kunne afvaskes/afsprittes dagligt. Fodtøj skal kunne rengøres. Plastforklæde/overtrækskittel anvendes, når der er risiko for at arbejdsdragten bliver våd eller forurenet. Fingerringe, armbånd, armbåndsure, håndskinne, armstrømpe og fingerforbindinger forhindrer god håndhygiejne og må derfor ikke bæres. Se i øvrigt lokale regler for brug af arbejdsdragt. 11
12 3 Pleje og behandling Generelle hygiejniske vejledninger må tilpasses den aktuelle procedure i forbindelse med pleje og behandling af patienter, idet alle patienter må betragtes som potentielt smittefarlige. Der henvises til lokale hygiejnevejledninger. Generelle hygiejniske forholdsregler Udfør håndhygiejne før og efter patientkontakt. Brug handsker ved risiko for kontakt med blod, sekreter, ekskreter o.l. Brug handsker, hvis du har sår eller rifter på hænderne. Brug maske, evt. med visir, ved risiko for stænk og sprøjt under pleje og behandling af patienten. Brug overtrækskittel/plastforklæde, hvor der er risiko for forurening af uniform. Tør straks op ved spild af blod, vævsvæske, urin, afføring, o.l. Afvask med vand og sæbe eller pletdesinficér. Rengør overflader og utensilier forurenet med blod, vævsvæske, urin, afføring, o.l. Varmedesinficér flergangsutensilier, der skal genanvendes i patientbehandling og pleje. Brug kemisk desinfektion til utensilier, der ikke tåler varmedesinfektion. Anbring skarpe genstande, kanyler, knive, stiletter o.l. forsvarligt i kanylebokse. Placér kanyleboksen hensigtsmæssigt. Anvend kanyleboks af hensigtsmæssig størrelse. Kanyleboksen skiftes, når den er ¾ fuld. 12
13 Multiresistente bakterier Der er en betydelig forekomst af multiresistente bakterier på verdensplan, specielt i landene uden for Skandinavien. Det drejer sig bl.a. om MRSA (Methicillinresistent Staphylococcus aureus), ESBL (Extended Spectrum Beta-Lactamase dannende Klebsiella pneumonia eller Escherichia coli). Et stort og ukontrolleret antibiotikaforbrug har i høj grad medvirket til denne resistensudvikling. I Danmark har der hidtil været lav forekomst af multiresistente bakterier på grund af et relativt restriktivt og kontrolleret antibiotikaforbrug. Dog er der i de senere år set en stigning i forekomsten af MRSA her i landet samt i resten af Skandinavien. Patienter, der har været indlagt og behandlet på hospitaler uden for Skandinavien, har en stor risiko for at være inficeret med eller bærere af multiresistente bakterier. Disse bakterier kan spredes ved efterfølgende indlæggelse og behandling på et dansk hospital. Personale, der har været ansat på hospitaler uden for Skandinavien, kan også sprede multiresistente bakterier ved efterfølgende ansættelse på danske hospitaler. Patienter, der har været indlagt på hospitalsafdelinger med udbrud af multiresistente bakterier, eller som indlægges fra institutioner i primær sektor med udbrud af multiresistente bakterier, kan ligeledes være årsag til smittespredning på hospitaler. For at undgå spredning af multiresistente bakterier er der udarbejdet vejledninger for modtagelse af patienter og personale, der har været indlagt eller ansat på hospitaler uden for Skandinavien, eller har været i kontakt med multiresistente bakterier på institutioner i Danmark. Det er vigtigt, at det visiterende eller indlæggende personale er opmærksom på ovenstående vedrørende multiresistente bakterier, for at forebygge spredning i sundhedsvæsnet. Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens vejledning: Forebyggelse af spredning af MRSA samt lokale vejledninger om multiresistente bakterier/udlandsophold, etc. Gastroenteritis Symptomer som diare og opkastninger kan skyldes infektion med bakterien Clostridium difficile eller Norovirus. Patienter med disse symptomer skal isoleres på enestue for at hindre smitte til andre patienter. Bakterie eller virus udskilles i afføring og opkast. Smittevejen er fækal-oral og kontaktsmitte via hænder og overflader der er forurenet med afføring og opkast. Forebyggelse: Personalet skal udføre både håndvask og hånddesinfektion efter kontakt med patienter med diare og opkast Patienter skal vejledes til håndvask inden alle måltider og efter toiletbesøg Spild af afføring og opkast optørres straks og området desinficeres. 13
14 Isolation Ved isolation skelnes mellem to former: Isolation af patienter med smitsomme sygdomme benyttes for at forhindre overførsel af smitte til andre patienter, besøgende og personale. Ud over at benytte de hygiejniske forholdsregler som omtalt i afsnit 3 om Pleje og behandling isoleres patienterne på enestue/slusestue. Det kan dreje sig om patienter med multiresistente bakterier, lungetuberkulose, gastroenteritis mv. Beskyttelsesisolation af særligt modtagede får overført bakterier fra andre patienter lige patienter benyttes for at forhindre, at eller personale. Dette fordi ellers harmløse bakterier kan udgøre en risiko for disse patienter. Ved tvivl vedrørende isolationsform kontakt din lokale hygiejneorganisation. Håndtering af affald Forsvarlig hygiejnisk behandling af affald skal omfatte alle led fra affaldets oprindelse til destruktion. En hygiejnisk forsvarlig løsning for bortskaffelse af affald fra senge- og behandlingsafdelinger er: Mindst mulig kontakt med affaldet. Hurtig og sikker emballering af affaldet. Ingen risiko for brud på emballagen under transport. Destruktion ved forbrænding af klinisk risikoaffald. Affaldet på sygehuse opdeles i to kategorier: Almindelig dagrenovation. Farligt affald herunder klinisk risikoaffald. Kanyler og andre stikkende og skærende genstande er klinisk risikoaffald. Fjern affald hurtigt og sikkert tænk på dine kollegers sikkerhed. 14
15 4 Når uheldet er ude Infektionshygiejne Stænk- og sprøjteuheld Hænder og anden hud vaskes med det samme grundigt med vand og sæbe. Hånddesinfektion kan evt. anvendes efterfølgende Øjnenes og mundens slimhinder skylles med rigeligt vand. Vedrørende undersøgelse/risikovurdering og forebyggelse i forbindelse med evt. vaccination, blodprøvetagning og medicinsk behandling (HIV Hepatitis) henvises til de lokale vejledninger. Stik- og skæreuheld Vask grundigt med vand og sæbe. Desinficér med hospitalssprit 70 % eller håndsprit %. Desinfektionen foretages to gange med mellemliggende lufttørring. Vedrørende undersøgelse/risikovurdering og forebyggelse i forbindelse med evt. vaccination, blodprøvetagning og medicinsk behandling (HIV Hepatitis) henvises til de lokale vejledninger. Anmeldelse af skade Uheldet skadesanmeldes se lokale vejledninger. Hvis du er i tvivl, kontakt arbejdsmiljørepræsentanten i din afdeling. 15
16 Hygiejneorganisationer i Region Hovedstaden Amager Hospital - Se Hvidovre Hospital. Bispebjerg Hospital: Hygiejneorganisationen, Administrationsbygningen 20 E, 2400 København NV. Tlf Bornholms Hospital Se Hvidovre Hospital. Frederiksberg Hospital: Se Bisbebjerg Hospital. Gentofte Hospital Hygiejnesygeplejersken for Gentofte Hospital. Tlf / Glostrup Hospital Hygiejnesygeplejersken for Glostrup Hospital. Tlf Herlev Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afd., 2730 Herlev. Tlf Hvidovre Hospital: Klinisk Mikrobiologisk Afd., Afsnit 445, 2650 Hvidovre. Tlf Hospitalerne i Nordsjælland: Hygiejnesygeplejerske for Hospitalerne i Nordsjælland. Tlf / Rigshospitalet: Infektionshygiejnisk Enhed, Juliane Maries Vej 18, 2100 København Ø. Tlf Region Hovedstadens Psykiatri: Kristinebjerg 3, 2100 København Ø. Tlf Region Hovedstadens Komité for infektionskontrol og Hygiejne Kongens Vænge Hillerød Tlf Tryk: PRinfoParitas, Rødovre Illustrationer: Gitte Skov
Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs merePersonaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet
Personaleintroduktion Sygehushygiejne Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Indledning Smittespredning er et alvorligt problem på alle sygehuse. Med denne vejledning ønsker sygehusets infektionshygiejneråd
Læs mereHvad skal bære os igennem bogstav-sygen?
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente
Læs mereGenerelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune
September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereHåndhygiejne og handsker
Håndhygiejne og handsker Instruks er gældende for: Medarbejdere som udfører pleje og behandlingsopgaver ansat i Skive kommune eller ved privat leverandør i Skive Kommune. Formål: Forebygge smittespredning
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebyggelse af infektioner Undgå at sygdomsfremkaldende mikroorganismer
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Temaeftermiddag 5. september Dagens program 12.30 12.40: Velkommen 12.40 13.15: Quiz 13.15 13.45: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler 13.45 14.15:
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereINTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE
INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE Uddrag af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for Tandklinikker, udgivet af Statens Serum Institut 2015 med ordforklaringer v/ellen Frandsen Lau. Formålet med
Læs mereSydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter
Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og
Læs mereIsolationsregimer og resistente bakterier
Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner
Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereHygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019
Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereHygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Læs mereHygiejniske retningslinier
Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne
Læs mereHygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard
Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper
Læs mereAt spredning af Clostridium difficile forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereUniforms- og håndhygiejne
Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 7. maj 2018 Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebygge overførsel af mikroorganismer mellem patienter mellem patienter
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende
Læs mereHygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste
Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste 2017 Center for Læring, Fritid og Sundhed De hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste er udarbejdet efter Nationale Infektionshygiejniske
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs mereDin indsats gør en forskel
Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereOm sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereLuftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs mereTeknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016
Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande
Læs mereInfektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.
Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1 Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2) Håndhygiejne Er der fokus på korrekt udført håndhygiejne? Hvordan?
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereMave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)
Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Gastroenteritis og Norovirus spredes/overføres fra borgeren til personale, øvrige borgere og besøgende. Personale
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mere3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier
3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier At sikre at vi har de nødvendige utensilier og lægemidler/vacciner Forebygge at patienter og pårørende og personale pådrager sig infektioner i
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereEn eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:
Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt
Læs mereInfektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Læs mereBorgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.
BRØNDBY KOMMUNE F2.7 Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby Kommune Revideret:
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereHygiejniske og Infektions hygiejniske principper
Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper Principperne omhandler 1. medarbejder 2. vasketøj 3. boligen og hjælpemidler 4. køkkenarbejde 1. Medarbejdere Personlig hygiejne Formålet med en god personlig
Læs mereOverskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:
1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere
Læs mereHygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment
Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereCase. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har
Læs mereHygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling
Hygiejne ABC Kæbekirurgisk Afdeling Indledning En sygehusafdeling skal være så ren som overhovedet muligt for at minimere risikoen for sårinfektioner. Derfor er der visse forholdsregler, som skal overholdes.
Læs mereHygiejnepolitik Formål: Smitte:
Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler
Læs mereLungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker
Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl Herlev Hospital dorte.buhl.01@regionh.dk Indhold Anbefalinger/evidens
Læs mereBilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID
Forudsætninger Håndhygiejne Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale, Retningsgivende principper (Actioncard skal anvendes sammen med tilhørende hoveddokument.) Sundhedspersonale
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereNoro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:
Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt
Læs mereInstruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.
Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det
Læs mereAntibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne
Infektionshygiejnisk Enhed, 6901 Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Lisbeth Kyndi Bergen, Hygiejnesygeplejerske, MPH Seminar- De nationale antibiotikamål 17. november 2017 R0*=Det antal
Læs mereRetningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS
Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS Fotograf: Thomas Knoop, Erhvervsskolernes Forlag (EF) Institut for Odontologi og Oral Sundhed April 2017 Institut for Odontologi og Oral Sundhed, IOOS,
Læs mereRENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere
RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima
Læs mereSupplerende forholdsregler ved diarré
Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!
Læs mereAfholdt d. 30. marts 2017
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny
Læs mereROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune
ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne
Læs mereNår borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING
ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt
Læs mereSADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver
SADF s Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Indledning 3. Smittemåder 3.1 Smittespredning 3.1.1 Mikroorganismer og smittereservoir 3.1.2 Endogen
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr.
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr. 978-87-89148-03-8 Indholdsfortegnelse Forord 4 NIR om Håndhygiejne 6 Definitioner
Læs mereSPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs mereVejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området
Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok
Læs mereMRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen
MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile
Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt
Læs mereSmitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?
Temadag 1. oktober 2009 Fredericia Messecenter Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Steffen Strøbæk Infektionshygiejnisk enhed 1 2 Journal of Hospital
Læs mereHygiejne og Akkreditering i Almen Praksis
Hygiejne og Akkreditering i Almen Praksis Onsdag d. 11. november 2015 Hygiejnesygeplejerske Anne-Marie Thye Nordsjællands Hospital Hillerød anne-marie.thye.01@regionh.dk 1 Agenda Kort grundlæggende viden
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Omhandler tilrettelæggelse af arbejdsgange håndhygiejne anvendelse af arbejdsdragt anvendelse af personlige værnemidler rengøring og desinfektion håndtering
Læs mereHygiejne. Retningslinje. i Dagplejen. Dagplejen. - for din og min sundhed. det gode børneliv
Hygiejne i Dagplejen Retningslinje - for din og min sundhed Dagplejen det gode børneliv Virus og bakterier kan overleve 2-6 timer eller længere på overflader som borde og dørhåndtag Forældrene og Dagplejerne
Læs mereDecember 2012. Region Hovedstaden. Hygiejne i lægepraksis
December 2012 Region Hovedstaden Indhold Forord Forord...3 Håndhygiejne...4 Værnemidler...5 Forholdsregler for patienter med smitsomme sygdomme i lægepraksis...6 Instrumenter... 10 Desinfektion af hud-
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs mere3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede
Nyhedsbrev 1. 2009 1. Siden sidst..2 Nyhedsbrev x 2 årligt p.gr.a videreuddannelse. Ombygning og flytning af afd.- husk at invitere hygiejneorganisationen med Store rengøringsdag 2. Status 2008.... 3 Sprit
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok. Almindelige stafylokokker, dvs.
Læs mereIndikator 4.1 Hygiejne
Indikator 4.1 Hygiejne Dokumentnavn: Håndtering af hygiejne Dato for ikrafttrædelse: 1. December 2015 Revideres senest: 1. December 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, Aneta Søgaard, Tina Lindberg
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Læs mereRetningslinjer for hygiejne
Retningslinjer for hygiejne Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Udarbejdet marts 2013 Indhold FORORD... 4 FORMÅL... 4 1. KORT OM MIKROORGANISMER OG DERES LIVSBETINGELSER... 5 1.1 Bakterier... 5 1.2 Virus... 6 1.3
Læs mereStik, skæreuheld og sprøjt (JMNN-75GCSP)
"Stik, skæreuheld og sprøjt" http://bbhinet/bbhinet/bbh-retning.nsf/printview/a1dd1b345d916e7fc12573240... Side 1 af 1 27-07-2007 Udgiver: H:S / BBH / Anæstesi- og Operationsafdeling Z Stik, skæreuheld
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mere