Skorstensfejeren. Juli årgang

Transkript

1 Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Juli årgang 2

2 Skorstensfejeren Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars G. Michelsen Grejsdalen 11, 5800 Nyborg Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Michelsen Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg pobe@mail.tele.dk ISSN Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted skorstensfejeren@sol.dk Sekretariatet: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte lauget@skorstensfejeren.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors jcs-mors@mail.dk Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse skorstensteknik@post.tele.dk Hovedkasserer: Hugo Stjernholm Grønningen 30, 7550 Sørvad hugo@skorstensfejeren.dk Skorstensfejere som rådgivere Konklusion til artiklen side 12, som bør læses først. Det var tæt på Af Morten Bjørklund, Fredensborg. Som censorer på skorstensfejeruddannelsen på hovedforløbene og som skuemestre til svendeprøverne overhører vi eleverne som kundernes energi- og miljørådgivere. En skorstensfejerelev ville gennemgå omhandlede eksempel i artiklen side 12 som en eksisterende installation og have bemærket følgende: Anlægget er dimensioneret forkert i forhold til huset, og kedlen er valgt for stor (18-25 kw i stedet for kw), hvilket øger både energiforbruget og CO 2 udslippet. Skorstenen/aftrækket er ikke dimensioneret efter den indfyrede effekt, hvilket gør driften af oliebrænderen uøkonomisk. Turbolatorer/retardere i kedlen er fjernet, så oliefyret har kørt med et stærkt forøget energiforbrug og CO 2 udslip. Derudover er der andre bemærkninger vedrørende sikkerheds-, bygningsmæssige og installationsmæssige forhold, som vil føre for vidt at komme ind på her. Alene retardere, som fjernes i nye, energirigtige kedler, er et generelt problem. En udvikling, vi gennem nogle år har bemærket, der er tiltagende. En kort, men desværre ikke repræsentativ statistik i vort eget distrikt viser, at på blot 2 måneder har mine medarbejdere fundet 42 ejendomme med nyinstallerede oliekedler, hvor retarderne har været fjernet for at forhindre kondens i skorstenen. På 12 måneder ville det give 252 ejendomme ganget med 160 skorstensfejerdistrikter i landet. Det bliver ejendomme, der anslået hver har et gennemsnitligt årligt forøget energiforbrug på 10% eller svarende til ca. 200 l olie = l olie og ca. 3 mio. kg. CO 2 udledning. Skræmmende statistik! Hvad skal der til for, at vi skorstensfejere kan få lov til at være dem, der uvildigt rådgav om de rigtige valg på projektstadiet og vejleder i optimering af alle energifrembringende anlæg? Vi kan allerede nu med vor nuværende uddannelse og med få, men effektive besøg give borgerne en sikkerhed og bedre økonomi, samt medvirke til at nedbringe energiforbruget og CO 2 udslippet uden de store samfundsmæssige omkostninger. Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Benny Lassen Vejlands Alle 45, 2300 Sundby skorstensfejer@city.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35A, 6270 Tønder Faglærer: Finn Hansen fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh Begravelseskassen Ib Kirkegaard gaard@mail.tele.dk Indhold Det var tæt på (konklusion)... 2 Jeg undrer mig (sikkerhed)... 3 Nedgravede olietanke... 4 Temadag i Pandrup... 5 Nye svende og mestre kedler skrottet på 12 måneder... 8 En fremmed lukkes ind Det var tæt på (hovedartikel) Mærkedage

3 Blik og Rør kritiserer sikkerheden for fejerne Jeg undrer mig! Af Lars Michelsen I fagblad nr. 3 fra Blik og Rør fremføres der voldsom kritik af sikkerheden i skorstensfejerfaget. Der påståes, at hver fjerde lærling er kommet til skade under arbejdet. Nu skal jeg ikke angribe analysefirmaet, men det handler vel også om, hvad og hvordan, der bliver spurgt. Skorstensfejerlauget udstilles som den stygge ulv, der endelig i kraft af branchevejledningen, som forbundet har presset på med, begyndte at tænke på arbejdsmiljø. Det passer ikke. Arbejdsmiljøet har i mange år været med i grunduddannelsen, det véd forbundet. Lærlinge bliver undervist i arbejdsmiljø fra første gang, de kommer på skolen. Tagtrin Jeg ved ikke, hvor mange tagtrin, der er solgt de senere år, men i vores firma køber vi et par hundrede hjem om året. Omregner vi dette til samtlige distrikter, bliver det ca tagtrin. Hertil kommer de trin, der monteres af forhandlere og montører af brændeovne, og det er foregået igennem en hel del år - også inden branchevejledningen kom på tale. Det kunne være interresant at vide, hvilke spørgsmål der er stillet. Hvis de havde været oplistet i artiklen, kunne læserne selv se resultaterne af svarene. Arbejdstilsynet Skorstensfejerdistrikterne har netop været igennem en screening, og resultatet kan ses på Arbejdstilsynets hjemmeside. Her fremgår det, at der er givet 94 grønne smiley er, 29 gule og 5 røde. Ved nærmere underøgelse er 4 af de røde efterkommet, enkelte gule mangler, hvoraf hovedparten handlede om manglende papirarbejde, f.eks. arbejdspladsbrugsanvisninger om vinylmakeup, rustløsner, forkerte apv er - altså ikke det egentlige arbejde med sikkerheden i udførelsen af arbejdet i dagligdagen. Påstand At lærlinge ikke tør sige fra, kan jeg heller ikke forstå. Som arbejdsgivere tager vi hver dag stilling til arbejdets udførelse både på det sikkerheds- og det kvalitetsmæssige område. Påstanden om, at hver fjerde lærling ikke hørte det mindste om sikkerhed, da han startede i virksomheden, er mod påstanden om, at vi arbejdsgivere orienterer lærlingene omkring arbejdsmiljøet, når de starter. Alle skorstensfejerdistrikter arbejder jo med deres APV. Det undrer mig, at hver gang forbundet skriver om skorstensfejernes sikkerhed, så anvendes der ord som rystende, kolossalt høje antal ulykker, men jeg har aldrig set tal fra forbundet på, hvad det er for ulykker. Er det fald, er det brækkede arme og ben, er det slag over fingrene med arbejdsjern eller hammer, er det skidt i et øje. Hvad er det for kolossale høje tal, der tænkes på? På grund af forbundets påstande har vi i Lauget lavet vores egen undersøgelse om arbejdsulykker indenfor de sidste 2 år. Vi har dog ikke blot undersøgt lærlinge, men alle skorstensfejere, og vi spurgte om følgende: 1. Er der i virksomheden sket arbejdsulykker indenfor de sidste 2 år? 2. Er arbejdsulykken sket for en svend eller lærling? 3. Drejer det sig om en faldulykke? 4. Har ulykken medført varigt mén på den tilskadekomne? Skorstensfejervirksomhederne har alle svaret, og der er sket i alt 28 ulykker, heri er der kun 6 lærlinge indblandet. Ulykkerne spænder fra fald fra stige til fald på trapper, loftlem i hovedet, hundebid, snubleulykker på jorden, fald på glat kørebane, forstrækning af skulder, fibersprængning, beskadiget tommelfinger, altså alt, hvad der er sket. Af samtlige ulykker er der 5, der endnu ikke er afklarede, men ellers har ingen givet varige mén. Når der arbejdes, sker der ulykker, men ud fra vores undersøgelse synes jeg, det giver et helt andet billede end forbundets udsagn. 3 Samarbejdet imellem skorstensfejerne og kommunerne samt forbrugerne fungerer fint. Selv ejendomme, hvor vi har gået på taget uden tagtrin i mange år, får opsat trin, så glem denne kritk. Der arbejdes dagligt ude i distrikterne med sikkerhedsarbejdet, så jeg synes, forbundet kaster med mudder. Så kan forbundet vende tilbage og sige, at det var på deres krav, at der kom en branchevejledning. Nuvel, det er der to parter om, ligesom der er to parter til at lave vores uddannelse og til at forhandle overenskomst - og havde Lauget ikke været med, havde det nok været umuligt at tjene føden som skorstensfejer i dag, både for lærlinge, svende og mestre. Samarbejde Nej, Søren Schytte, lad være med at udstille os som de store stygge ulve. Der foregår et konstruktivt samarbejde ude på de små arbejdspladser, der udvikles meget bedre i positiv fremfor negativ dialog. Find dog de positive sider. Dem arbejder vi ud fra med vores sikkerhed i forståelse imellem ansatte og de borgere, vi betjener. Uddannelsen Der skrives også i den sorte boks ved samme artikel, at 4 ud af 10 lærlinge synes, læretiden er for lang. Jeg har igennem tiden mødt mange lærlinge, der gav udtryk for det samme. Når de så har været til forskellige prøver igennem deres læretid, har stort set alle givet udtryk for, at læretiden nok alligevel var passende. Uddannelsen er jo udarbejdet af organisationerne i fælles samarbejde i vores faglige udvalg, hvor der sidder kollegaer og arbejder med uddannelse hver dag, så hvis der er nogen, der ved, hvad der skal til, så er det dem. Lærlingene ved jo ikke, hvad der kræves af dem, inden de er færdiguddannede, så at stille dem sådan nogle spørgsmål er fuldstændig meningsløst.

4 Seminar om brændeovnes reelle forurening Nedgravede olietanke Som det fremgår af Olietankbekendtgørelsen, skal nedgravede olietanke fra 1970 eller før sløjfes senest den 31. marts Miljøstyrelsen havde derfor indkaldt en række interessenter til en dialog i maj. Man ønskede at undgå den pukkel og udsættelser af sløjfninger, som branchen oplevede, da de første overjordiske olietanke skulle sløjfes sidste år. Det skyldtes bl.a. flaskehalse i produktionen og mangel på mandskab. Der var enighed blandt mødedeltagerne om, at der bør indføres krav til de personer, som udfører olietankinstallationer. En autorisation er nok at gå for vidt, men et krav om deltagelse i et dagskursus blev bakket op. OR foreslog, at man samtidig med anmeldelsen og skitsen til kommunen skulle vedlægge en kopi af kursusbeviset, for på den måde at sikre kvaliteten i installationsarbejdet. Det er også meget vigtigt, at installatøren har en erhvervsansvarsforsikring, som omfatter installation af olietanke, ellers er der ingen forsikringsdækning, hvis noget går galt, og installatøren bliver pålagt erstatningsansvar. Derfor vil OR-orientering opfordre alle, der arbejder med tankinstallationer, til at tage det omtalte dagskursus på en af de tekniske skoler snarest muligt og samtidig tjekke forsikringsdækningen. Torben Hansen Skorstensfejeren og olietanke Det er min opfattelse, at vi stadig har en del kedelrensninger og målinger på oliefyrede anlæg inden for skorstensfejerbranchen. Jeg mener derfor, at vi som en selvfølge oplyser disse kunder om deres pligt til at få udskiftet olietanke i henhold til olietankbekendtgørelsen. Så næste gang du foretager en kedelrensning eller en måling, så lægger du endnu engang brochuren Tjek din olietank. Det er mit håb, at vi alle på den måde vil hjælpe vore kunder til at få udskiftet deres olietanke i tide. Jens Brandt 4

5 Temadag om Vitola 200 kedlen Temadag i Pandrup Af Lars Christensen SKORSTENS- FEJERTØJ Den 17. juni blev der afholdt temadag hos skorstensfejerfirmaet Carøe Aarestrup i Pandrup om kondenserende kedelanlæg med dertil hørende aftræk. Mødet havde stor opbakning, idet der var tilmeldt 60 skorstensfejere. Viessmann, anerkendt tysk kedelproducent, ved salgsingeniør Poul Kjeldsen samt tekniker Hans Ole, gennemgik et udsnit af deres produkter. Poul Kjeldsen indledte med en gennemgang af kedelopbygningen på Vitola 200 samt skorstensaftræk, hvor der især blev fremhævet max. højde på skorstensaftrækket ved bestemte røggastemperaturer samt dimension af skorsten. Vitola kedlen er opbygget således, at den har en effektiv virkningsgrad på 97-98%. Prisniveauet for et sådant anlæg incl. aftræk er kr, en kende over andre kedelprodukter på det danske marked. Herefter blev deltagerne opdelt i mindre grupper for at få lejlighed til på nærmeste hold at følge teknikerens anvisning for korrekt rensning af skorstensaftræk og kedel samt hvilke værktøjer, der bør anvendes. Siden var der lejlighed til at se en adskilt kedel og derved få en bedre forståelse af, hvordan arbejdet kan foretages. Efter denne gennemgang var der mulighed for at stille spørgsmål til Viessmann. Spørgelysten var stor, og der blev besvaret på bedste måde fra panelet. Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev / (10-17) vijan@stofanet.dk 5

6 Nyudklækkede svende fra juni 2009 samt mestre Skorstensfejerlauget ønsker til lykke med veloverståede prøver! Fra venstre: Elev & (læremester) Jan Kjærgaard Jensen (Ricki Brønnum, Hals) - Jesper Frausing Nielsen (Henrik Eis, Skjern) - Christian Urban Jensen (Erik Didriksen, Sakskøbing) - Kim Gedved (Palle Viekær Nielsen, Greve) - Jonas Wittendorff (Tom Høeg Andersen, Virum) - Mark Hougaard Bendtsen (Anders Søren Timmerby, Grindsted) - Ulrik Sommer (Kurt Christiansen, Bramming) - Anders Kudsk Larsen (Lars G. Michelsen, Nyborg) - Kenneth Hørup Drengsgaard (Karsten Jensen, Silkeborg) - Jesper Lillie Dupont (Per Kjær Jensen, Fredericia) - Aske Færch Ussing (Jørgen J. Simonsen, Hadsund) Jesper Lillie Dupont deltager i svendeprøverne til november. NYE MESTRE, som Lauget også lykønsker: Fra v.: afdelingformand Jens Chr. Sø, Lars Karlsen, Oksbøl, Per Dyrby Knudsen, Viborg og Kim Johansen, Broby. Billedet t.h.: March Bring, Værløse og Anders Ruben Pedersen, Herlev og Ballerup. 6

7 Annonce 7

8 Skrot-pigerne afslutter og sender kedelig hilsen gamle kedler skrottet på 12 mdr. Af Birthe Eriksen og Hanne Eriksen Knap et år efter tilskudsordningen for skrotning af brændekedler startede, kunne vi 19. juni konstatere, at de 20 mio. kr. ville blive opbrugt mandag 22. juni. Vi havde opbrugt de bevilgede midler, og der var ikke udsigt til flere penge på det tidspunkt. Slutspurten har været hektisk. Vi havde i længere tid regnet med, at de sidste tilskud ville blive bevilget omkring 1. juli. Men kedelejerne og skorstensfejerne ville noget andet. Fra den juni modtog vi næsten 450 ansøgninger og fra juni i alt 686 ansøgninger eller mere end i nogen tidligere måned! Der var tale om en sand hamstring. Der blev købt nye kedler og skrottet gamle i løbet af rekordtid, og endelig lykkedes det at få håndværkerne til at skrive regninger! At få rent bord for nye ansøgninger hver dag i denne hektiske periode og få rykket alle med mangler, samme dag vi modtog ansøgningen, krævede en intensiv indsats. Denne statistik viser, at der skete meget i juni. Af statistikken kan også ses, at vi i ugen efter 19. juni har modtaget ganske mange ansøgninger. De første har fået udbetalt deres tilskud. Mandag 29. juni fik de næste ca. 200 besked om deres tilskud. De sidste må vente lidt endnu. Godt 100 ansøgere er siden ordningens start blevet afvist, enten fordi de havde skrottet deres kedel for tidligt eller aldrig har færdiggjort deres ansøgning. Trods fælles bestræbelser på at få ansøgerne til at udfylde deres part af ansøgningsskemaet mange skorstensfejere har lavet kryds og pile for at hjælpe ansøgerne med at huske det hele har det været en meget god dag, hvis 75% af ansøgningerne var komplette. Som gennemsnit har ca. 40% af ansøgningerne (mere end 2000) været mangelfulde, så vi måtte henvende os til ansøgerne. Hvis der så både manglede telefonnummer og mailadresse, så har det ofte været ganske besværligt at komme i kontakt med ansøgerne. Vi har været meget flittige brugere af KRAK på nettet. En del ansøgere er uvidende om, hvor meget der blev gjort for, at de kunne nå at få deres tilskud. Især den 17. og 18. juni gjorde vi mange forsøg for at få reduceret puljen af ukomplette ansøgninger. En ansøger havde fået indsendt en af de helt gamle ansøgningsblanketter uden personnummer men en komplet ansøgning skal være komplet. Der var på disse blanketter hverken plads til telefonnummer eller mailadresse. Vedkommende var ikke i Krak på nettet. Naboen et ældre ægtepar - et par huse længere henne ad vejen - prøvede at finde ansøgeren i den lokale telefonbog - også uden held. Vi ringede så til skorstensfejerkontoret de ville prøve at sende en stafet ud. Men godt en time senere var kommunen i telefonen med oplysning om personnummeret. Der var også den ansøger, der ikke svarede på hverken fastnettelefon eller mobiltelefon. I et sidste forsøg på at få vedkommende ansøgning kompletteret prøvede vi en opringning tidligt om morgenen. En noget forbavset familie svarede fra USA s østkyst. Men inden fristen for komplettering var overskredet, havde vi en regning på fax. Meget kan klares i vore dage. I mange måneder har vi skubbet en pukkel på ca. 100 ufuldstændige ansøgninger foran os. Ansøgerne havde ikke travlt med at få ansøgningerne gjort færdige; men truslen om, at det var sidste udkald for tilskud, hjalp en hel del. 8 Vi havde kun ca. 10 ansøgninger, der ikke var komplette, af de ansøgninger vi havde modtaget tidligere end 18. juni, da vi meddelte, at tilskuddet var opbrugt. Hvor kom ansøgningerne fra? Vi offentliggjorde ved årsskiftet 08/09 en statistik over fordelingen af ansøgninger på klubber. Det har vi også gjort for ansøgninger modtaget senest 19. juni. De gamle kedler stod tilsyneladende i Nordjylland; eller også har man her været særligt ivrige skrottere. Den samlede topscorer er dog fra Århus Klub; men i tæt kapløb med flere nordjyske skorstensfejere. Der er næsten skrottet dobbelt så mange kedler i det første halvår af 09 i forhold til ordningens halve år i 08. Det er en tendens, der stort set går igen i alle klubber. Mange skorstensfejere har yderligere fortalt, at der i deres distrikter fortsat er mange skrotningsmodne kedler. Hvad skal der nu ske? Den 8. juli meddelte Miljøstyrelsen, at der var yderligere midler til rådighed til tilskudsansøgere. Den gode nyhed er, at der kan bevilges yderligere ca. 600 tilskud. Heraf ligger der dog allerede godt 200 ansøgninger og venter i sekretariatet. Så en del kan få en glædelig nyhed her i sommervarmen. Alle skorstensfejere har fået mailbesked om de nye muligheder. Sekretariatet fortsætter lidt endnu - en månedstid med håndtering af de nye ansøgninger så bliver der lukket og slukket på behørig vis. I løbet af de kommende måneder skal ordningen evalueres. Miljøstyrelsen skal have mere at vide om ordningens effekt og tilskuddets betydning. Og så skal jeres og vores indsats bedømmes af ansøgerne. Miljøstyrelsen vil helt sikkert orientere jer både om evalueringen og om resultatet af den.

9 Annoncer Skorstensfejersvend SØGER arbejde Jeg er en god og energisk skorstensfejer, som uden problemer kan tilpasse mig nye arbejdsforhold og kollegaer. Jeg har undervejs i min uddannelse gennemgået alle de faglige opgaver og fuldført dem tilfredsstillende. Jeg er meget service minded, da det er vigtigt for mig at yde en god service for kunderne. Som ærlig og stabil kollega er jeg lige den, du mangler i dit distrikt. Jeg ser frem til at høre fra dig. Skorstensfejersvend Roland B.G. Johansen Strandvejen 29 st Nyborg Tlf HaveItAll@ofir.dk Farvel og tak Her til sidst er der blot at takke for godt samarbejde i de forløbne måneder selv om det endnu ikke er farvel og tak så er hovedparten af arbejdet bag os. Det har for det meste været fornøjeligt. Vi har både lært om Danmarks geografi og de mange dialekter. Vi ved betydeligt mere om gamle og nye opvarmningssystemer end de fleste. Vi har et utal af billeder og kedelemblemer, som skal sendes til Miljøstyrelsens fysiske arkiv. Med ganske få undtagelser har vi kun mødt venlige ansøgere/potentielle ansøgere. Vi har jo også haft det lette job - at bevilge pengene. Det ubehagelige, at sige nej til de forkerte kedler og meddele afslag, har vi ladet henholdsvis jer skorstensfejere og Miljøstyrelsen om. Vi ønsker jer alle en god sommer. Tilskudssekretariatet for skrotningsordning for Brændekedler Birthe og Hanne Eriksen 9

10 Mindeværdig dag i Tønder En fremmed lukkes ind Af Poul Berg Skorstensfejerlauget viste mig den ære at invitere til svendeprøven den 12. juni. Det blev en oplevelse ud over det sædvanlige, tør jeg nok sige, for i det laug har man som i måske det sidste fag forstået at værne om de gamle traditioner. Selv har jeg engang aflagt svendeprøve som smed, uden der var nogen mindeværdig handling omkring den begivenhed. For en skorstensfejerlærling, der en sådan dag bliver ophøjet til svend, vil dagen ganske sikkert være uforglemmelig. Hvis denne artikel skulle læses af andre end skorstensfejere, ville der være stof til en lang og spændende beretning, men de fleste har været igennem det selv, og de nye lærlinge har det til gode. Traditionerne fik mig fra pladsen på balkonen i pumpehuset til at tænke på andre lignende begreber. Oldermanden forklarede om laden, den kiste, der stod på bordet foran hans plads i midten. I den var alle de hellige ting forvaret til daglig, og når den blev åbnet en smule ved, at en ting blev lagt i klemme under låget, så gjaldt der andre regler: Nu måtte der ikke bandes og sværges, og utilbørlig opførsel var forbudt, ligesom tobaksrygning, drikkeri og slagsmål. Hvor var det lige, man kendte dette fra? Jo, Pagtens Ark, som israelitterne havde til at opbevare stentavlerne i, som Moses kom ned med fra bjerget. Det var ganske vist anden udgave, idet han i raseri havde smadret de to første tavler. Arken blev opbevaret i det allerhelligste i templet, et sted, hvor kun oldermanden (ypperstepræsten) måtte komme. Nogen spurgte mig til aftenfesten, hvad jeg mente om de gamle traditioner, der blev holdt i hævd. Måske lidt i forventning om, at jeg ville finde det noget pjank. Men jeg måtte svare: Hold fast! For enhver lærling må det være en højtidelighed, der aldrig glemmes. De taler, der kommer fra laugets hovedpersoner, med opfordring til hver enkelt om at værne om det omdømme, som skorstensfejerne har blandt kunderne, bider sig fast. Der fremhæves en soldaritet og gensidig forpligtelse alle skorstensfejere imellem, som man vil få svært ved at bryde med æren i behold. Jeg var ret og slet misundelig på skorstensfejerne fra mit smedesynspunkt. Skæbnen har dog været mig god, idet jeg har fået en fod indenfor på den måde, at jeg i dag er ham, der sidder og laver bladet Skorstensfejeren i den nye udgave. Og det er spændende. Tak til lauget for en god dag. T.h. En ny, glad svend med en flot tidsmaskine fra mester. T.v. Laden med nogle af de udtagne hellige ting. En fornem tradition, der holdes i hævd. 10

11 Mindeværdig dag i Tønder I det flotte Amtsmandspalæ afventede en flok nye svende med spænding tidspunktet for afgang til det gamle pumpehus, hvor de skulle gennemgå den traditionsrige ceremoni sammen med mestre, forældre, koner eller kærester. Og ikke mindst laugets og forbundets censorer med laugets oldermand i spidsen. Det nye hold lukkes ind efter traditionel skik. Først når der er kaldt et par gange, kommer de ind under anførelse af yngste laugsmester, der har en lærling med til prøve. Man havde fået en flot pige i nettet til aftenunderholdningen, men de nye svende kunne også. Her er en lettere ironisk hyldesttale til lærerne på fagskolen. Da var prøven overstået! 11

12 Skorstensfejeren som uvildig rådgiver Det var tæt på Af Morten Bjørklund, Fredensborg Sidst i juni fik jeg en opringning fra en kunde om problemer, han havde med opståede mørke pletter på væggene i huset og fugt i kælderen. Jeg spurgte til, om de havde fået ny oliekedel monteret i den seneste tid. Han svarede, at de kun havde boet der siden december 08, men fyret så meget nyt ud. Jeg sendte min svend, Brian, forbi dagen efter for at kigge på det. Det drejede sig måske om kondensproblemer fra den nye oliekedel, og dermed kunne problemet hurtigt løses. Brian ringer til mig fra ejendommen og fortæller, at han er sikker på, at beboerne er påvirket alvorligt af kulilte. Hele huset fra kælder til kvist er tilsodet. Soden er at finde i skabe og i skuffer, - selv i alle rum på 1. sal. Hustruen havde kastet op dagen før, og de begge havde gået med hovedpine i nogen tid. Brian konstaterer, at der er en allikerede i Ø 15 cm skorstenen, og går straks i gang med at fjerne reden. Anlægget er en Baxi Baltic 18/25 kw oliefyret kedel placeret i kælder og tilsluttet muret skorsten monteret med Ø 15 cm IsoKern - højde 10 m. Skorstenen er over en længde på ca. 1 m trukket ca. 40 over hanebånd på 1. sal, der er nyindrettet som bolig med loft til kip. Ejendommen på 120 m 2 er nyrenoveret af et ejendomsselskab, og vi har trods tilsigelsessedler sidste år ikke kunnet komme ind på ejendommen. Alliken blev fundet død i den trukne del. To dage før havde der været nogle kraftige regnskyl. Under arbejdet med at fjerne reden sjaskede der ca. 10 l vand ud af skorstensbunden sammen med redemateriale og dele af den rådnede allike. Et forfærdeligt griseri. Vi var ikke blevet tilkaldt i forbindelse med udskiftning af oliekedlen, så vi havde ikke haft mulighed for at gennemgå anlægget for fejl og mangler inden ibrugtagning. Og fejl var der desværre en del af med deraf alvorlige sikkerhedsmæssige, økonomiske og samfundsmæssige omkostninger. Det skal siges, at eksperter i samme forbindelse forinden havde efterset oliefyrsinstallationen, men ikke havde fundet anledning til bemærkninger. Sikkerhedsmæssigt var tilslutningen udført forkert jf. funktionskravene i Bygningsreglementet, idet røgrøret på Ø 13 cm blot var ført ind gennem det gamle hul i skorstenen på Ø 20 cm, og mellemrummet tætnet med mineraluld. Den utætte tilslutning giver både dårlig forbrænding, risiko for røggasudslip, og øger tillige energiforbruget. Skorstenstørrelsen er for stor i forhold til fyrets indfyrede effekt, og skorstenen er ikke egnet til våd drift (Bygningsreglement og SBI). Det medfører bygningsskader, risiko for forgiftning og øget energiforbrug. Som løsning på at fjerne fugten i fyrrummet var der to dage forinden opstillet en affugter. For at opnå størst mulig effekt, blev to frisklufttilførsler til selve fyrrummet tilstoppet med klude, og da døren fra kælderen op til hall en er ny og tæt, kom oliefyret hurtigt til at mangle luft til forbrændingen, soder og udvikler kulilte mere end før (Bygningsreglement og SBI). Efter to dages kraftige regnbyger begyndte solen at skinne, det blev stille vejr og en temperaturstigning til Det naturlige træk i skorstenen svækkes yderligere heraf. Med en tilstoppet skorsten - en våd, kold og forkert dimensioneret skorsten, - frisklufttilførsel tilstoppet, - utæt tilslutning - forringede trækforhold pga. pludseligt stigende udetemperaturer er der således flere forhold, der tilsammen er årsag til kulilteforgiftningen af familien. Denne historie endte dog forholdsvis godt! Familien er kommet sig ovenpå forgiftningen. Jeg kunne dog blot virkelig ønske, at familien ikke havde oplevet denne væmmelige episode. På den ene side kunne jeg godt have tænkt mig i dette tilfælde, at have haft hjemmel til at være den, der skulle godkende hele installationen inden 12 ibrugtagning så havde oplevelsen for familien været undgået. På den anden side ønsker jeg heller ikke at være pålagt en formynderisk, politi- eller bureaukratisk opgave. Dertil er vores gode tillidsforhold til kunderne, og de resultater vi kan opnå derigennem - for vigtige. Denne historie er desværre ikke enestående. Mange skorstensfejere har fortalt om lignende oplevelser. Vi er desværre bare ikke så gode til at føre statistik og skrive artikler om hændelserne. Vi løser bare problemerne, og arbejder videre, vel vidende at vi dog har gjort en forskel. På den måde er effekten af vort arbejde verdens bedst bevarede hemmelighed, og det kan desværre blive vor skæbne, hvis ikke der gøres noget. I en perspektivering kunne man anskue situationen ud fra to vinkler. Fra kundens synspunkt vil en uvildig uddannet faglig person, som foretager en helhedsrådgivning af et energifrembringende anlæg allerede på projektstadiet og efterfølgende med jævnlige tilsynsbesøg betyde, at kunden får den mest sikre løsning. Har rådgiveren samtidig ingen kommercielle interesser i valg af udstyr/anlæg/vedligehold, sikres kunden en fulstændig neutral rådgivning og dermed det mest økonomiske og mindst forurenende valg af anlægstype og installation. Set fra et samfundsmæssigt synpunkt vil den neutrale rådgivning medføre en miljø- og energimæssig gevinst, der kan være direkte målbar, hvis det ønskes. Denne dokumentation af rådgivningsog tilsynsarbejdet skal naturligvis imødekomme statens krav til målsætningen om reduktionen af energiforbruget og miljøbelastningen i Danmark. Gerne i et omfang som gør Danmark til et foregangsland i G8 sammenhæng. Jeg tror godt vi skorstensfejere, kan se os selv gøre mere nytte lige netop på dette område. Læs fortsættelsen på side 2.

13 Mærkedage 60 år Skorstensfejermester Allan Østergård, Aalborg kunne den 30. maj fejre sin 60 års fødselsdag. Efter eget ønske blev fødselaren fejret af familie og venner på Svalereden Camping, Sæby i strålende solskin. Både Britta og Allan stortrives hver weekend i sommerhalvåret på de jyske campingpladser. Vi fra Nordjyllands Klub ønsker endnu engang tillykke med dagen, og ønsker dig og Britta en go sommer i sommerlandet. Pkv. Lars Christensen Bryllup Charlotte og Jan Sunds blev viet den 13. juni. Fredag den 12. juni blev der afholdt svendeprøver i Tønder, og ved begyndelsen af den højtidelige seance i Pumpehuset, hvor oldermanden fra sin fornemme plads bag den åbne lade (se forsiden) havde indledt med en velkomst, bekendtgjorde han, at Jan Sunds for en gangs skyld allerede havde forladt scenen, idet han skulle til bryllup, og at det var hans eget. Forsamlingen var meget forstående og parate med en tilgivelse for hans fravær og ønskede ham vist i deres stille sind lykke til. Jan Sunds blev yderligere landskendt, da han i decembernummeret optrådte på forsiden af Skorstensfejeren med en vred allike, idet han her første gang udtaler det senere så kendte ordsprog: En allike i hånden er bedre end ti i skorstenen! Nu venter man spændt på næste ordsprog fra hans mund. Måske overvejer han at sige: En brud under armen er bedre end et helt harem i Arabien! Vi får se. Mange af hans kolleger var den dag villige til at tage hatten af for ham, og enkelte har måske tænkt: Lykkelige asen, sikken Charmelotte han har fundet sig her! Lauget ønsker hjertelig til lykke år Frank Sørensen, Ebeltoft kunne den 22. juni fejre sin 60 års fødselsdag. Fra kollegerne i Århus Klub, skal der lyde et stort tillykke. Frank er altid at finde til vore møder. I flere år var han festudvalgsmedlem, hvilket altid borgede for en god fest godt tilrettelagt. Ebeltoft er et af vore største sommerhusområder, og som følge deraf træffer vi i vore distrikter kunder, som har sommerhus i Franks område. Det er typisk, at de taler godt om Frank og hans rådgivning (Det er en meget flink mand ham skorstensfejeren, siger de). De kender ham måske ikke godt nok? Jeg havde fornøjelsen i 08 at være med på Ø fejning på Hjelm. Åben jolle 5 km. Derefter afhentning i traktor på stranden, og med stort morgenbord hos kunderne. Jo, de var glade for Frank. Der var hele 2 ejendomme der skulle fejes, pris ca. 20 kr i timen. (Tak for turen.) Franks store interesse er landbrug, og han bruger ufattelig mange timer på at passe sine ca. 50 køer, heste, gæs, høns, frugttræer. Han har altid travlt, det er derfor glædeligt, at det er lykkedes Jette at lokke ham med på cykelferie rundt i Europa, ja sågar også Cuba. Endnu engang tillykke med dagen Frank, og på gensyn på cyklen i Bourgogne til efteråret. På klubbens vegne IB

14 Annoncer Redaktionen opfordrer til at man vedhæfter portrætter, når der indsendes meddelelser om kollegers mærkedage. Andre billeder, der kan illustrere indsendte artikler og debatindlæg, er også velkomne - helst som vedhæftede jpg-filer, der ikke er reduceret i dpi - med andre ord: den direkte originaloptagelse fra kameraet uden bearbejdning. Vi klarer resten. 14

15 Efteruddannelse Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg

16 Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg