Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole. Sept. 2012/LN
|
|
- Lasse Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole Sept. 2012/LN 1
2 KVALITETSSYSTEMET på HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE 1. BAGGRUND Herningsholm Erhversskole blev skabt i sin nuværende form i Skolens første kvalitetssystem blev skabt i en tid, hvor skolen skulle foretage en række forskellige indrapporteringer med baggrund i, at dette ville give skolen et kontant kvalitetstilskud. Siden er kvalitetssikring og kvalitetsudvikling blevet skrevet ind i de enkelte undervisningsbekendtgørelser, hvilket resulterede i, at kvalitetsarbejdet blev flyttet mere ud i de enkelte afdelinger, idet kvalitet jo skabes i afdelingerne og ikke på et centralt sted i en kvalitetsafdeling. Skolen har fortsat en kvalitetsafdeling for dels at sætte nogle mål, dels virke understøttende i arbejdet med at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle og dels være skolens garant for, at arbejdet med at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle udføres på den ønskede måde, således at kvaliteten af det, vi er sat i verden for, nemlig at sikre unge mennesker en god uddannelse og undervisning, også vil være i overensstemmelse med skolens vision. Dette kvalitetssystem blev skabt i sin endelige form i Imidlertid er der siden sket en del, bl.a. er ideen om et ressourceregnskab på alle skoler, lagt i graven. Dette bevirker, at det har været nødvendigt at lave en række ændringer i dette oprindelige system. I det følgende ses derfor det system, som fra starten af skoleåret er gældende for skolen. 2. FORMÅL Kvalitet laves der, hvor undervisningen foregår - altså primært i den enkelte afdeling. Derfor er det formålet at flytte fokus væk fra at have et kvalitetssystem, der i vid udstrækning har haft 2
3 indrapportering til Ministeriet for Børn og Undervisning som formål, til et kvalitetssystem, der er med til at forbedre eller udvikle den undervisning, der foregår i de enkelte afdelinger, samt den enkelte uddannelse. Til brug herfor skal der anvendes en række andre metoder end de hidtil kendte uden at de kendte metoder dog fjernes helt. I stedet for en temmelig topstyret model arbejder vi nu med en model, hvor de enkelte afdelinger bliver de hovedansvarlige for at skabe øget kvalitet. 3. MÅL Herningsholm Erhvervsskole arbejder målrettet på at levere høj kvalitet i skolens kerneydelse: undervisning. Det er skolens mål, at elever, studerende og kursister, som begynder en uddannelse eller et kursus på skolen gennemfører med et godt resultat. Det er endvidere en målsætning, at elever, studerende, kursister og ansatte har det godt på skolen og bliver udfordret i hverdagen. De operationelle mål: Vi arbejder derfor med følgende operationelle kvalitetsmål: Frafaldsprocenter er lig med eller under landsgennemsnittet således som den fremgår af Ministeriet for Børn og Undervisnings opgørelse gennem den såkaldte forløbsstatistik. Elevernes deltagelse i undervisningen er på minimum 95% af den samlede tilstedeværelsestid. Elevernes karaktergennemsnit ligger på minimum karakteren 7. Elevers og studerendes tilfredshed med deres uddannelse er på mindst indeks 70. Kursisters tilfredshed ligger på minimum 4,0 målt på den skala, der bruges i Vis Kvalitet. Virksomheders tilfredshed med skolens faglige uddannelse af elever ligger på minimum indeks 70. Medarbejdernes tilfredshed med deres ansættelse på skolen er minimum på indeks Hvad er grundlaget? Grundlaget for det nye kvalitetssystem er primært en række bekendtgørelsesfastsatte forhold. Det drejer sig om: 1) Bekendtgørelse om lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. 2) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser 3) Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 4) HHX-bekendtgørelsen 3
4 5) HTX-bekendtgørelsen 6) Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser og om arbejdsmarkedsuddannelse 7) Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Endvidere har skolens direktion ønsket, at vi afdeling for afdeling kan lære af hinanden internt. Derfor er det også et grundlag for kvalitetsarbejdet at finde de gode historier, altså eksempler på ting, vi gør rigtig godt. Det nye kvalitetssystem har derfor følgende omdrejningspunkter: 1) Vi skal opfylde de krav, Undervisningsministeriet stiller os 2) Vi skal finde de gode historier 3) Vi skal kende vore svage punkter og forbedre disse punkter 5. KVALITETSSYSTEMET Kvalitetssystemet har følgende udformning: Kvalitetssystemet ledes af kvalitetschefen. I hver uddannelsesafdelingen oprettes en kvalitetsgruppe bestående af 3 5 medarbejdere, som i samarbejde med afdelingslederen diskuterer afdelingens kvalitet, kommer med forslag til handlingsplan for afdelingen og sørger for den nødvendige opfølgning. Kvalitetschefen indgår i kvalitetsgruppen. Forenklet sagt skal diskussionen foregå ud fra tre spørgsmål: 1) Gør vi det, vi skal? (Lovkrav/bekendtgørelseskrav) 2) Gør vi det, vi vil? (Afdelingsmål/skolemål) 3) Hvordan gør vi det, vi gør, bedre? (Udviklingsmål og midler) Kvalitetsafdelingen sørger dels for indsamling af data og dels en endelig afrapportering af årets kvalitetsresultat i afdelingen og skolen som helhed. Kvalitetsafdelingens dataindsamling sikrer, at relevante data er tilvejebragt som grundlag for arbejdet i de enkelte kvalitetsgrupper. Følgende materiale kan inddrages: 1) Elevers, kursisters og virksomheders tilfredshed (ETU) 2) Medarbejdertilfredshed (MTU) 3) Virksomhedstilfredshed (VTU) 4) Fokusgruppeinterviews med elever m.fl. 5) Oversigter over klager/reklamationer, der er indkommet i årets løb 6) Opnåede resultater ved uddannelsen 7) Oversigt over fravær 8) Oversigt over fastholdelse 9) Andet materiale af interesse for kvalitetsarbejdet 4
5 Kvalitetsafdelingen sikrer, at den enkelte afdeling mindst én gang om året gennemfører en selvevaluering af de uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige resultater. Selvevalueringen resulterer i en opfølgningsplan, hvor der prioriteres en række vigtige indsatsområder, og der opstilles en handlingsplan. Handlingsplanen indeholder mål for indsatsområdet, aktiviteter, tidsplan og ansvar. Resultatet af selvevalueringen offentliggøres på skolens hjemmeside. Kvalitetsgruppen i den enkelte afdeling afholder mindst én gang årligt et opfølgningsmøde, hvor der kort udarbejdes en statusbeskrivelse. Kvalitetsgruppen gennemser endvidere mindst én gang årligt afdelingens sider på skolens hjemmeside og sikrer, at alle oplysninger er up-to-date og i overensstemmelse med lov- og bekendtgørelseskrav. Afdelingslederen får indskrevet selvevalueringskravet som en del af sin resultatkontrakt. Kvalitetschefen samler de enkelte afdelingers handlingsplaner og lader dem indgå i en årlig samlet rapport over skolens kvalitet skolens kvalitetsregnskab. Ud over handlingsplanerne indgår elementerne fra ressourceregnskabet heri. Kvalitetsregnskabet er således ikke kun en opregning af, hvilke handlinger der skal til for at skabe forbedringer og udvikling, men også en fortælling om de gode historier. Det sidste er ikke mindst vigtig for at skabe fælles fodslaw om at skabe en forbedringskultur og engagement i hele organisationen. På grundlag af kvalitetsregnskabet har 1) bestyrelsen mindst én gang om året kvalitet som punkt på dagsordenen for blandt andet at drøfte mål og resultater 2) skolens samlede ledergruppe mindst én gang om året kvalitet som punkt på dagsordenen for blandt andet at drøfte skolens mål, evalueringsresultater og opfølgningsaktiviteter. 3) MIO mindst én gang om året skolens samlede kvalitet som punkt på dagsordenen 4) de lokale uddannelsesudvalg mindst én gang om året kvalitet, herunder evalueringsresultater og opfølgningsaktiviteter, på dagsordenen 5) alle skolens afdelinger kvalitet og evalueringsresultater på dagsordenen til lærermøder mindst én gang om året EUD- og GYMNASIEOMRÅDET. Dette afsnit omhandler EUD-grundforløbene og hele gymnasieforløbet. Disse to områder er de største områder og også de vigtigste områder at få revitaliseret Elevtilfredshedsundersøgelse (ETU) I løbet af oktober-november-december laves der er elevtilfredshedsundersøgelse (ETU) ved brug af evalueringsværktøjet ESEV eller et andet af lederforeningerne fastlagt system. 5
6 ETU tilrettelægges i videst mulig udstrækning således, at spørgerammen er den samme, som bruges af andre erhvervsskoler, således at der er mulighed for benchmarking. Spørgerammen fastsættes normalt af et udvalg nedsat af Dansk Erhvervsskoler og Rektorforeningen. ETU gennemføres normalt i tæt samarbejde med ESB-Netværket. Den fælles spørgeramme giver mulighed for benchmarking med andre skoler. På grundlag af denne benchmarking, der forventes at blive gennemført hvert år, vil der være mulighed for at etablere bench-learning mellem skolerne eller et udvalg af skoler. Vi skal således både kunne lære af hinanden internt og af andre skolers best-practice ligesom vi selvfølgelig skal kunne give vore gode eksempler videre til andre Selvevaluering En tilfredshedsmåling er i sig selv ikke en tilstrækkelig metode til at fastlægge og udvikle skolens kvalitet. Skolens kvalitet fastsættes nemlig gennem selvevalueringen! På eud-området skal selvevalueringen bestå af, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse. Der skal gennemføres en årlig selvevaluering, som omfatter mindst et område, der vedrører skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning På grundlag af denne selvevaluering udarbejder skolen en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Opfølgningsplanen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Der er yderligere en række krav knyttet til selve måden, vi gør tingene på, f.eks. skal medarbejdere, elever og det lokale uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen. På gymnasieområdet gælder, at skolen skal have og anvende et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af hver enkelt uddannelse og undervisningen. Kvalitetssystemet skal bestå af løbende selvevalueringer. Det er et minimumskrav, at selvevalueringen skal gennemføres mindst hvert 3. år på de af skolen valgte nøgleområder. Selvevalueringen består af kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Også her er der en række yderligere krav, der skal opfyldes. Ud over at skulle kunne belyse en række konkrete sammenhænge, skal systemet også inddrage eleverne i selvevalueringen. Selvevalueringen skal munde ud i en opfølgningsplan, der indeholder ændringsbehov, løsningsforslag og operative kvalitetsmål samt en konkret handlingsplan. Og denne konkrete handlingsplan skal være tilgængelig på hjemmesiden. På både eud-området og gymnasieområdet skal der altså foretages en kvalitetsudvikling af både uddannelse og undervisning. Udfordringen er at skabe en forbedringskultur. 6
7 På begge områder skal der derfor opstilles en spørgeramme for uddannelsen og undervisningen som grundlag for at udarbejde en opfølgningsplan Selvevalueringsmetoder Selvevalueringen kan foretages ved hjælp af forskellige systemer. Ved valg af system er det vigtigt, at systemet retter sig imod lige netop det, vi er sat i verden for: at give eleverne en god undervisning og en brugbar uddannelse! Flere systemer har været anvendt hertil med mere eller mindre succes. Vi har valgt at anvende et system, som vi selv har bygget op. Dette system inddrager både elever, undervisere/medarbejdere og ledere. Kun gennem et konstruktivt samspil mellem disse tre elementer får vi skabt en konstruktiv dialog, hvor alle skal være med til at bære forbedringerne igennem. Selvevalueringsmetoden flytter således fokus væk fra institutionsspecifik kvalitet til afdelingsspecifik kvalitet. Det er i den enkelte afdeling, at den gode kvalitet skabes, ikke hos en konkret kvalitetsafdeling. Kvalitetsafdelingens fremtidige opgave bliver ikke mindre herved, snarere tværtimod. Kvalitetsafdelingen skal nemlig sikre, at der foregår en god og konstruktiv proces i afdelingerne, og at den afrapportering de enkelte afdelinger skal foretage i forhold til deres egne bekendtgørelser faktisk sker og bliver synlig. Kvalitetsafdelingen tager i dette arbejde udgangspunkt i, at der skal bygges bro mellem de tre interessenter, elever, undervisere/medarbejder og ledelse ikke graves grøfter. Der arbejdes derfor i denne narrative metode i vid udstrækning med anerkendende processer (Geoffrey Vickers teori om appreciative inquery) Anerkendende processer er ikke det samme som at rose, men derimod handler det om at se, lytte og forsøge at forstå, således at man vender sig bort fra at se på mangler, men i stedet sætter fokus på forbedringer og muligheder. Det er sjældent, at alt fungerer optimalt. Derfor er der brug for: et billede af, hvor vi gerne vil hen (opstille mål/visioner for fremtiden) positive forventninger til fremtiden (bruge vore bedste oplevelser/erfaringer) nysgerrighed (dele sine værdier og visioner med andre) at udtænke og gennemføre løsninger, der får os på vej (skabe fremtiden) Vi skal altså arbejde dialogbaseret og finde den fortælling, der kan bringe os videre. Og her skal alle være med til at skabe. Målet er at skabe en skole, der på alle områder hører til blandt landets bedste. Det drejer sig om f.eks. elevtilfredshed, fastholdelse af eleverne i uddannelsen, minimering af fravær, karaktergennemsnit og brug af nye undervisningsmetoder. Målet ønskes opfyldt senest
8 Selvevalueringssystemet på eud-grundforløb og gymnasium-området. I oktober-november gennemføres ETU. Med udgangspunkt i ETU-rapporterne for de enkelte afdelinger, finder kvalitetschefen en række områder, der er bedømt som specielt positive, og en række områder, der ikke er bedømt positive. Med udgangspunkt heri gennemfører kvalitetschefen en række fokusgruppeinterviews med elever fra de enkelte afdelinger for at få en uddybning af både de positivt og de negativt bedømte forhold. Hvad angår de sidstnævnte opfordres eleverne til at komme med konstruktive forslag til forbedringer. Disse interviews gennemføres typisk i løbet af januar og februar måned. Herved afdækkes vores profil, altså den kvalitet der opleves af vore elever. Kvalitetschefen tager herefter et møde med den enkelte uddannelsesafdeling. Her medtager kvalitetschefen hovedkonklusionerne fra den profil, som eleverne har givet os. Disse gøres til genstand for en diskussion mellem afdelingens leder samt 3-5 bredt udvalgte personer fra lærerstaben. Diskussionen tager udgangspunkt i den enkelte afdelings målsætning. Herved afdækkes vores kultur, altså den kvalitet vi reelt udfører (det vi gør). Formålet med denne diskussion er at få en konstruktiv dialog i afdelingen om den kvalitet, som afdelingen præsterer og fremover skal præstere. Afdelingen skal således forklare, hvorfor noget er gået rigtig godt, således at andre af skolens afdelinger kan lære heraf, og dels forklare, hvad man vil gøre for at skabe forbedringer på de områder, hvor der er et forbedringsbehov. Denne proces skal munde ud i, at der udformes en handlingsplan for det næste år. Denne del af systemet gennemføres i februar og marts. I april vil skolen således kunne offentliggøre et samlet kvalitetsregnskab for et bestemt år. Dette kvalitetsregnskab lægges på skolens hjemmeside. Dette kan ske i forskellig form fra år til år, men vil som minimum bestå af de opfølgningsplaner, som hver afdeling skal lave senest med udgangen af marts. I kvalitetsregnskabet opregnes optimalt følgende: - de enkelte afdelingers opfølgningsplaner/handlingsplaner set i relation til egen målsætning. - de gode historier vi gerne vil fortælle. Kvalitetsregnskabet bliver mere narrativ end det system, vi hidtil har benyttet os af. Regnskabet forventes at fylde ca sider. I perioden fra april og et år frem står kvalitetsafdelingen som garant for, at de forbedringsprocesser, der er aftalt i de enkelte afdelinger faktisk foregår. Det sker ved besøg i 8
9 afdelingerne og ved at udsende mails med spørgsmål til, hvorledes opfølgningen på handlingsplanen forløber. Og så starter processen forfra igen. Der er således indlagt et årshjul i kvalitetssystemet Årshjulet. Følgende er en opstilling af den ovenfor beskrevne procedure i form af et årshjul: 1) April-maj år 1: Afdelingslederne og deres kvalitetsgruppe (3-5 bredt forankrede lærere) opstiller afdelingens succeskriterier. Dette gøres ved at se på uddannelsens mål og strategi (der laves en overordnet handleplan for uddannelsens udvikling for de næste 3-5 år), aktuelle indsatsområder, processer i undervisningen, medarbejderforhold og samarbejdsrelationer. 2) Oktober-november (uge 39-44). ETU gennemføres på samtlige afdelinger. 3) November-december. ETU bearbejdes. 4) Januar år 2. Kvalitetschefen gennemfører fokusgruppeinterviews med elever på de enkelte afdelinger som supplement til ETU. 5) Januar-februar. Kvalitetschefen sammenskriver ud fra ETU og fokusgruppeinterviews de væsentligste positive og de væsentligste negative resultater for de enkelte afdelinger. 6) Februar-marts: Kvalitetschefen afholder møder med de enkelte afdelingers ledere og kvalitetsgruppe (3-5 personer). Møderne resulterer i opstilling af en opfølgningsplan for hver afdeling med konkrete handlingsplaner for det kommende år (april-april). 7) April-maj. Kvalitetschefen samler alle opfølgningsplaner og laver en rapport (ca sider), der fortæller historien om kvaliteten på skolen. Der fremhæves både de stærke og de mindre stærke sider. Rapporten udgør skolens selvevaluering for skoleåret. Rapporten kan opfattes som skolens interne kvalitetsregnskab. Kvalitetsregnskabet fremlægges for bestyrelsen og lægges på hjemmesiden i en let bearbejdet form. 8) April-april (efterfølgende år). I løbet af perioden foretager kvalitetschefchefen en stikprøvekontrol af, om de aftalte handlinger er blevet effektueret. Der kan løbende justeres på de enkelte handlingsplaner. Det forudsættes, at kvalitet vil komme til at indgå som en del af uddannelsesledernes resultatkontrakter. 9) Maj-juni. Afdelingslederne opstiller sammen med deres kvalitetsgruppe mål for det følgende års kvalitetsarbejde i afdelingen. Der arbejdes med at nå disse mål fra august Resultatet Skolens kvalitetsregnskab udgør således skolens selvevaluering for en bestemt periode. Perioden er i princippet april til april. 9
10 De handlingsplaner, der laves, gøres så konkrete, at de både bliver målbare og kontrollerbare. Målbarheden viser, om afdelingen har udviklet kvaliteten i overensstemmelse med den plan, der er lagt. Kontrollerbarheden bør kobles op på den enkelte uddannelsesleders resultatkontrakt. Der skal laves ETU hvert år. På eud-området laves en selvevaluering hvert år, således som beskrevet ovenfor. På gymnasieområdet skal selvevalueringen foregå mindst hvert tredje år, men da det også er et krav, at der foregår kontinuerlige diskussioner, bør der også her være en selvevalueringsrunde hvert år, måske kun på et eller to områder hvert andet år, og så igen mere bredt hvert andet år i en kontinuerlig cyklus. Det overvejes at indføre et præmieringssystem. Den afdeling, der forbedrer sig mest i ETUmålingen år for år, får en præmie Eud hovedforløb Praksis vil her fortsat være skemaevalueringer på forløb af minimum 5 ugers varighed. Her vil kvalitetschefen gennemse resultaterne måned for måned, og viser der sig her områder, hvor der forekommer problematiske resultater, vil der straks blive taget kontakt til pågældende uddannelsesleder med henblik på at få opstillet en handlingsplan for at skabe en forbedring. Afdelingslederen og afdelingens kvalitetsgruppe har ansvar for at følge op på evalueringerne og evt. ændre på afdelingens handlingsplan, hvis problematiske resultater dukker op. ETU på hovedforløbene indgår også i skolens kvalitetsregnskab Øvrige områder Medarbejdertilfredshedsundersøgelser (MTU) Det er i forbindelse med MIO-aftalen et krav, at skolen mindst hvert tredje år gennemfører en medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU). På Herningsholm Erhvervsskole har bestyrelsen besluttet at MTU gennemføres hvert andet år. MTUen kan være et godt udgangspunkt for en dialog i de enkelte afdelinger, således at kvaliteten af det arbejde, der udføres, kan forbedres. MTUen skal være en del af skolens forbedringskultur. Dette sker ved, at MTUen diskuteres i et dialogforum bestående af afdelingslederen, 3-5 medarbejdere og kvalitetschefen, hvis dette ønskes (kvalitetsgruppe). Kvalitetsgruppen foretager en anerkendende udforskning, hvor der stilles spørgsmål, der peger frem mod at skabe forbedringer. Anerkendende udforskning er ikke det samme som at rose, men at se, lytte og forsøge at forstå, således at mangler bliver til forbedringsmuligheder. Man skal altså søge løsninger ikke problemer eller årsager. 10
11 Kvalitetsgruppen opstiller forslag til, hvordan afdelingen opnår forbedringer inden for de givne rammer. MTUen og løsningsforslagene fra gruppen præsenteres for hele afdelingens personale, der har mulighed for at komme med yderligere forslag til forbedringer samt kommentere de opstillede løsningsforslag. Formålet er, at så mange som muligt involveres i processen og tager ejerskab til at skabe forbedringerne. Tilfredse medarbejdere, der er engagerede i deres arbejde, er et væsentligt kvalitetsfremmende element i uddannelserne og undervisningen. Kvalitetsgruppen afgør herefter, hvad der skal være afdelingens forbedringsområder det kommende år. Dette gøres i en opfølgningsplan, som er en naturlig del af skolens samlede selvevaluering Virksomhedstilfredshedsundersøgelser (VTU) Skolen kan vælge at deltage i en virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU) på eud-området. VTU kan være et godt værktøj til at få undersøgt virksomhedernes opfattelse af os som uddannelsesinstitution. På Herningsholm Erhvervsskole gennemføres VTU fremover hvert andet år. Forud for hver VTU besluttes det, om VTUen skal gælde alle områder eller kun nogle områder, idet enkelte områder er meget små og svarprocenterne generelt lave. Udgangspunktet er dog, at vi følger samme procedure, som andre skoler i ESB-Netværket. Gennem de lokale uddannelsesudvalg får skolen også et input til virksomhedstilfredsheden med skolens uddannelser og undervisning. Input fra de lokale uddannelsesudvalg kan således også være en del af et samlet kvalitetsregnskab. I lighed med både ETU og MTU udarbejdes der i forbindelse med VTU en konkret handlingsplan for, hvordan skolen som helhed, men også de enkelte afdelinger i særdeleshed kan forbedre relationerne til de virksomheder, som ansætter elever herfra skolen eller sender deres elever hertil på hovedforløbene Kvalitetssikring på kursusområdet, især EVE. Her er etableret et fast system, der kan ses på Dette system ændres der ikke ved, men kvalitetschefen og kursuschefen skal hvert kvartal gå ind for at se skolens resultater i forhold til andre skoler, idet der jo her er en klar konkurrencesituation. Viser der sig her alvorlige afvigelser i negativ retning, tager kvalitetschefen straks kontakt til kursusafdelingen med henblik på at sikre, at der sker en opfølgning Studiemiljø Hvert tredje år skal der laves en undersøgelse over elevernes studiemiljø. Af ressourcemæssige årsager vil det være fornuftigt at foretage denne undersøgelse på et fælles tidspunkt, således at f.eks. eud undersøger området om foråret og gymnasieområdet i efteråret hvert tredje år. Derved 11
12 fås et samlet overblik over studiemiljøet, hvilket vil give direktion og bygningsforvaltning mulighed for at foretage en række langsigtede prioriteringer til forbedring af både det fysiske og det æstetiske miljø. Undersøgelsen vil dels bygge på spørgsmålene i tilknytning til ETUen og dels på fokusgruppeinterviews. Undersøgelsen forankres hos sikkerhedschefen, der er i tæt dialog med kvalitetschefen om dette. Indtil videre har afdelingerne ønsket at fortsætte den hidtidige praksis, hvor afdelingerne inden for den lovgivningsmæssige ramme selv bestemmer, hvornår de ønsker at evaluere studiemiljøet. I forlængelse af undersøgelsen af studiemiljøet laver hver afdeling endvidere en konkret handlingsplan. 6. Evaluering af den enkelte lærers undervisning. Det er i bekendtgørelserne fastsat, at skolen skal sikre, at undervisningen evalueres. Dette sker generelt gennem ETUen. Viser der sig her resultater, der ikke er tilfredsstillende, tages det op af kvalitetschefen i forbindelse med den årlige selvevaluering i den enkelte afdeling. Den enkelte lærer gennemfører løbende en evaluering af sin egen undervisning. Denne løbende evaluering betragtes principielt som en sag mellem den enkelte lærer og eleverne, idet det dog sikres, at en sådan evaluering faktisk foregår. Den enkelte lærer kan selv vælge den metode, som evalueringen foregår på. Der kan være tale om samtale på klassen, individuelle samtaler, spørgeskemaundersøgelser m.m. En gang årligt typisk kort tid forud for den årlige MUS-samtale sender læreren en kort beskrivelse af resultatet af disse løbende evalueringer til sin afdelingsleder. I beskrivelsen beskrives kort de meste positive resultater ved denne evaluering og det område, hvor der er plads til forbedringer. Denne beskrivelse danner hermed grundlag for en konstruktiv dialog mellem afdelingsleder og den enkelte medarbejder i forbindelse med MUS-samtalen. Undervisningskrav ændrer sig f.eks. med ændrede bekendtgørelser og målsætninger i de enkelte afdelinger, hvorfor en sådan årlig forbedringsproces er vigtig for det, vi er sat i verden for: at give eleverne en god uddannelse og undervisning! Ovenstående praksis ønskes i løbet af ændret til en form, der er mere standardiseret. Der tænkes her på ens spørgeramme, ens metode og ens afrapportering. Det er her vigtigt at slå fast, at en sådan standardiseret form aldrig må kunne bruges til andet end at arbejde med at forbedre den enkelte undervisers undervisning. 12
13 7. Evalueringskadencen Evalueringskadencen kan kort opsummeres på følgende vis: Type ETU MTU VTU Kursus Miljø Underviser Beskrivelse - Hvert år på eud grundforløb og på gymnasieområdet - På eud hovedforløb: alle forløb på minimum 5 ugers varighed - Hvert andet år - Hvert andet år - Løbende. Kontrol hver 3. måned. - Hvert tredje år - Hvert år forud for MUS Lars Nikolajsen Chefkonsulent
Kvalitetsplan. EUC Syd
Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering
Læs mereSkive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs mereKvalitetsarbejde på AMU-Fyn
Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejde på AMU-Fyn tager afsæt i fokus på at forbedre vores kerneydelse, undervisning, men også at sikre, at eleven får en oplevelse af kvalitet
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse
Læs mereKvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning
information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereKvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Læs mereKvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereSelvevaluering med opfølgningsplaner
Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering gennemføres i alle fagområder, på baggrund af de indsamlede resultater fra ETU, VTU, fokusgruppe interview, de løbende evalueringer m.v., hvorefter centercheferne
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereKvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College
Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges
Læs mereDet er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer
Business College Syd 2007 Kvalitetssystem på Business College Syd Mommark Handelskostskole Sønderborg Handelsskole 1. Overordnede mål og rammer Skolens overordnede formål er at formidle uddannelse og kompetencer
Læs mereSkov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet
S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet
Læs mereKvalitetssystematik pa Campus Bornholm
Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm Indhold Formålet med kvalitetsarbejdet... 2 Centrale krav... 2 Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet... 3 Skole- /institutionsniveau... 3 Uddannelsesniveau... 4 Klasse-
Læs mereEvalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen
Læs mereKvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium
Kvalitetsplan Elevtrivselsundersøgelser Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium September 2010 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereNotat om MTU 2015. Undersøgelse af medarbejdertrivsel på Herningsholm Erhvervsskole 2015. v. Kvalitetsafdelingen
Notat om MTU 2015 Undersøgelse af medarbejdertrivsel på Herningsholm Erhvervsskole 2015 v. Kvalitetsafdelingen 1 1. Baggrund Herningsholm Erhvervsskoles Medarbejderindflydelsesorgan (MIO) refererer i Aftale
Læs mereEvalueringspraksis på Syddansk Erhvervsskole
Evalueringspraksis på Syddansk Erhvervsskole Med henblik på at sikre gennemførelse af trivsels-, tilfredshedsmålinger og evalueringer blandt elever/studerende, kursister og virksomheder på Syddansk Erhvervsskole,
Læs mereSELVEVALUERING GHG
SELVEVALUERING GHG 2017-18 I forbindelse med gymnasiereformen er der indført et nyt krav om, at gymnasierne som led i det samlede kvalitetsarbejde skal udarbejde en selvevaluering. Det fremgår af BEK nr.
Læs mereBenchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen
Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen Randers Tekniske Skoles kvalitetsrejse Tankegodset Opstart og proces, succeser og snublesten undervejs ESB-netværket HTX-vejen Kvalitetskonference
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereKORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer
DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen
Læs mereSpørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler
Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.
Læs mereKvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.
Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU
Kvalitetsarbejdet på SOPU Formål med kvalitetsarbejdet At understøtte kvaliteten generelt på skolen på det pædagogiske, administrative, organisatoriske og ledelsesmæssige plan. At understøtte udviklingen
Læs mereKvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium
Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse
Læs mereSkolens værdigrundlag Skolens kvalitetssystem Didaktisk og pædagogisk grundlag
Indholdsfortegnelse Skolens værdigrundlag 2 Skolens kvalitetssystem 3 Formål 3 Mål 3 Strategiarbejde 3 Resultatmåling og evaluering 4 Didaktisk og pædagogisk grundlag 5 10 elementer vi har særlig fokus
Læs mereBeskrivelse af systemets principper
Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår
Læs mereKvalitetssystem Marts 2019
Kvalitetssystem Marts 2019 1. Indledning Dette dokument beskriver Erhvervsgymnasiet Grindsteds (EGG) system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det fremgår heraf, hvordan EGG bidrager til opfyldelse
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereUddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereEvalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole
Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund
Læs mereHandelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013
Læs mereHADERSLEV HANDELSSKOLE
EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...
Læs mereVi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole
Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...
Læs mereMåling af elevtrivsel i erhvervsuddannelserne
15. september 2010 Måling af elevtrivsel i erhvervsuddannelserne Med henblik på ressourceregnskabet for 2010 skal skolerne gennemføre elevtrivselsmålinger på erhvervsuddannelserne i uge 41-44. Undervisningsministeriet,
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Procedurer for selvevaluering og løbende informationsindsamling Vedtaget Marts 2010 Revideret juni 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål med kvalitetsarbejdet
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereKvalitetsudvikling af undervisningen
Kvalitetsudvikling af undervisningen EUC Sjælland 2018 Formålet med kvalitetsudvikling af undervisningen på EUC Sjælland er at understøtte skolens mission, vision og strategiplan samt det fælles pædagogiske
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereElevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan)
Elevtrivselsundersøgelser og undervisningsevaluering (kvalitetsplan) Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums ungdomsuddannelser.
Læs mereDet samlede årselevtal realiseres med 931 for finansåret (estimat juli 2017).
Navn: Søren Kühlwein Kristiansen Underskrift direktør: Periode: August 2017 Juli 2018 Beløbsramme: Underskrift skolens bestyrelsesformand: Bilag: Øvrige forudsætninger for resultatlønskontrakten. Indsatsområder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereNotat om VTU 2014. Notat: VTU 2014. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk
Notat om VTU 2014 1 1. Baggrund Skolen har gennem flere år pågået arbejdet med at øge og forbedre samarbejdet med virksomhederne ude i de enkelte uddannelsesområder for at øge fastholdelsen af elever i
Læs mereKvalitetsregnskab 2016
Kvalitetsregnskab 2016 1 Årligt kvalitetsregnskab for Hotel- og Restaurantskolen, 2016 På vej mod nye mål Hermed præsenteres Hotel- og Restaurantskolens samlede kvalitetsregnskab for 2016 og de strategiske
Læs mereIndledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3
Kvalitetssystem for Køge Gymnasium Indhold Indledning 2 1. Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3 1.1 Elevernes faglige niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse 3 1.1.1
Læs mereDen digitale erhvervsskole september 2016
Den digitale erhvervsskole september 2016 NEXT KORT FORTALT : * SEKS GYMNASIER * 11 SÆRLIGE 10.KLASSER * 17 EUX-LINJER * 41 EUD * 200 AMU-KURSER * 1100 MEDARBEJDERE * 7400 ÅRSELEVER * 746.000.000 I ÅRLIG
Læs mereKvalitetskoncept. Skive College
Kvalitetskoncept Skive College Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 1. Principper for kvalitetsarbejdet... 3 1.1. Formål og mål... 3 1.2. Kvalitetscirklen... 4 1.3. Ressourceopfølgning... 4 1.4. Deltagelse
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereKvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt
Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde
Læs mere6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.
Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets
Læs mereKORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer
DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen
Læs mereHandleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm
Handleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm Dato: 5. februar 2016 Handleplanen er relateret til den landsdækkende obligatoriske elevtrivselsmåling. Målingen
Læs mereSystematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning
Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium
Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig
Læs mereEvalueringsstrategi for EUD
EUC Sjælland 2018 Senest revideret 26. januar 2018 EUC Sjælland 2018 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 2 Fire evalueringsperspektiver med hver sit fokus... 2 1. Evaluering af elever... 3 2. Evaluering
Læs mereUddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering EUD - leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang
Læs mereOpfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereUddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3.
Læs mereKvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet
Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.
Læs mereKvalitet i et forsker-praktikerperspektiv - erfaring med kvalitetssikring og udvikling på en erhvervsskole
Kvalitet i et forsker-praktikerperspektiv - erfaring med kvalitetssikring og udvikling på en erhvervsskole Anne Birthe Mortensen Kvalitetskoordinator, Tradium 22. September 2010 Hvad er kvalitet? Kvalitet
Læs mereEvalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereData som ledelsesværktøj
Data som ledelsesværktøj Hvor kommer jeg fra hvem er EUC Nordvest? Faktaboks: Dækningsområde ca. 1.700 km 2 Ca. 75.000 indbyggere En øjenåbner? En badevægt angiver din vægt. Du ændrer ikke din vægt bare
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereRapport Elevtrivsel Juni 2015
Rapport Elevtrivsel Juni 2015 Elevtrivsel 2014/2015 1.1 Indledning Denne rapport viser elevers tilfredshed med deres uddannelse på Morsø Landbrugsskole. Spørgerammen er udarbejdet i et samarbejde mellem
Læs mereSystematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning
Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning August 2010 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5
Læs mereCyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering
Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,
Læs mereSpørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?
Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og
Læs mereAftale om resultatløn mellem bestyrelsen på EUC Sjælland og direktør John Norman for finansåret 2018
Næstved den 23. november 2017 Aftale om resultatløn mellem bestyrelsen på EUC Sjælland og direktør John Norman for finansåret 2018 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereNotat om Evaluering af tandplejeruddannelsen
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Notat om Evaluering af tandplejeruddannelsen Tandplejeruddannelsen arbejder med udgangspunkt i
Læs mereKvalitetssikring. Indledning
9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium
Læs mereundervisningsmiljø på ungdomsuddannelser
dcum.dk undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser opgaver for ledelse og bestyrelse 3 Undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) udgiver dette materiale for at give
Læs mereElevfokuseret Selvevaluering
Elevfokuseret Selvevaluering BUSI ESS FORUM Udvikling af elever Processer i Medarbejdere Mål og strategi Udvikling og forbedring Samarbejde Bevis for afholdelse Strøm, Styring og IT grundforløb (EUD) ved
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereNotat om MTU 2013. Notat: MTU 2013. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk
Notat om MTU 2013 1 1. Baggrund Herningsholm Erhvervsskoles Medarbejderindflydelsesorgan (MIO) refererer i Aftale om Medarbejderindflydelsesorgan(MIO) 1 i 5, stk. 9 til at MIO skal fastlægge retningslinjer
Læs mereRapport Undervisningsmiljø Strøm og IT
Rapport Undervisningsmiljø Strøm og IT 2018 Undervisningsmiljø EUD Strøm og IT 2018 Side 1 af 6 Undervisningsmiljø 2018 Strøm og IT 1.1 Indledning Denne rapport viser elevers vurdering af undervisningsmiljøet
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mere