Didaktik læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Karsten Gynther Projektleder
|
|
- Alma Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - læremiddelkultur mellem tradition og innovation Projektleder
2 Program : Indskrivning og kaffe : Velkomst Præsentation af projektet Læremiddelkultur og didaktik : didaktisk design for skolen i vidensamfundet : Pause v/ Rene B. Christiansen og, University College Sjælland : Web 2.0 skrivepædagogik : Pause v/ Vinnie Lerche Christensen og Jens Jørgen Hansen, University College Syd : Når web 2.0 møder lærerne i skolen v/ Niels Grønbæk og Rikke Schultz, University College Lillebælt : Frokost : Paneldebat af emnet: Er didaktik 2.0 svaret på skolens udfordringer? Panelet består af: Karin Levinsen, DPU, Århus Universitet, Nina Bonderup Dohn, SDU og John Klesner, Hammel skole : Pause : Åben debat af emnet: Er didaktik 2.0 svaret på skolens udfordringer? : Det magiske læremiddellandskab v/ Jens Jørgen Hansen, University College Syd
3 En søgehistorie
4 Projektets formål Fase 1: Kortlægningsprojekt Formål: At kortlægge læremiddelkulturen 2,0 i skolen (elever og læreres brug af gratis internetbaserede ressourcer) Resultat: En kortlægning, analyse og beskrivelse med særlig fokus på potentialer og problemer i en læremiddelkultur 2,0 Fase 2: Aktionslæringsprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt som planlægningsmodeller, undervisningsprincipper, koncepter praktiske greb samt refleksionskategorier, som kan anvendes til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
5 De største didaktiske udfordringer for skolen i vidensamfundet jf. The Horizon report 2010, The new media Consortium Overfloden af frit tilgængelige internetbaserede ressourcer og netværk betyder at information er alle vegne og evnen til at skabe mening og vurdere troværdigheden af information er afgørende. De nye muligheder for adgang til viden udfordrer gængse didaktiske designs. Alle forventer at kunne lære hvornår de vil og hvor de vil gennem let og ubegrænset adgang ikke kun til netbaseret information men også til muligheden for at få hjælp fra sociale netværk. De teknologier vi bruger er i stigende grad cloudbaserede elever/studerende er lige glade med hvor indhold er lagret og hvilke device, der benyttes for at få adgang til viden. Elever/studerende arbejder i stigende grad sammen. Kollaborative forfatterskaber, publiceringsmåder og videndelende fællesskaber breder sig, men der er ikke udviklet nye evaluerings- og krediteringsværktøjer, som kan matche de nye måder at producere viden på.
6 Metoder og deltagere Projektet er inspireret af metoder fra grounded theory, aktionslæringprincipper og brugerdreven innovation Projektet er gennemført i et samarbejde mellem lærere og konsulenter fra Odense, Kolding og Køge kommuner - som sammen med deltagere fra Læremiddel.dk har haft hvert sit faglige fokus
7 didaktisk design for skolen i vidensamfundet v/ Rene B. Christiansen og, University College Sjælland
8 Bogen side 16
9 Bogen side 17
10 Bogen side 48
11 Didaktisk design for didaktiske designere: en læreropgave 2.0 Læreren som didaktisk designer K3 Eleverne som didaktiske designere K2 K1 Stilladsering K2 K1 Lærerens opgaver og ansvar i en didaktik 2.0 kan sammenfattes i K1-, K2- og K3-aktiviteter, som alle handler om at stilladsere elevernes K1- og K2- aktiviteter. Det handler for læreren om at skabe et didaktisk design for didaktiske designere (side 53) Bogen side 53
12 Ny forberedelseskultur Bogen side 20
13 Fra et skolesyn om kulturoverlevering til et skolesyn om kulturerobring - med mobiltelefonen som eksempel Bogen side 40
14 Udfordringer/problemer i skolens didaktiske design i dag: Nye former for adgang til viden betyder at eleverne også bliver didaktiske designere i skolen en proces som ofte ikke er transparent for læreren. Der er en usamtidighed mellem de mål skolen stiller elevernes mulighed for adgang til viden og skolens evalueringsformer Der er opstået nye vidensprodukter (elevprodukter) (kollaborative og remedierede produkter) men skolen mangler evalueringsværktøjer. Nye digitale kompetencer fordres i form af informationskompetencer, didaktiske kompetencer og re-medieringskompetencer. Eleverne mangler stilladsering når de arbejder på nettet. Undervisningens organisering i tid er utidssvarende og matcher ikke behovet for transparens og stilladsering. Der er behov for en ny didaktik og nye didaktiske designs en didaktik 2.0 Didaktik Slide 14
15 en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Stilladsering Vidensmål Evaluering Elevernes didaktiske design Vidensprodukter Adgang til viden Bogen side 58
16 Elevernes didaktiske design Undervisningsplanlægning i vidensamfundet starter med, at læreren må forholde sig til kvaliteten af elevernes didaktiske designvalg i undervisningen. Nogle lærere har en meget opdateret viden om elevernes didaktiske strategier, mens andre lærere ikke har. Har læreren ikke viden om elevernes didaktiske strategier, må læreren derfor gennem f.eks. observation af elevaktiviteter tilegne sig denne viden.
17 Kvaliteten af elevernes didaktiske design Elever i den danske folkeskole er 100 % klar over den skolelogik, som hersker i skolen. De ved, at det grundlæggende didaktiske design i skolen er en rutine, som de blot skal følge for at komme så let som muligt gennem skolehverdagen! Didaktisk rutine: At finde og reproducere informationer Det klassiske emnearbejde Fra progressiv pædagogik til web 2.0 trivialitet Den tid som vindes ved, at eleverne bruger de nye teknologier til at finde faktainformationer, går ofte til computerspil. Op til 50 % af undervisningstiden kan i nogle emneforløb gå med, at eleverne spiller spil med eller uden lærernes vidende.
18 Usamtidighed Koblingen mellem traditionelle faktamål, nettets muligheder for adgang til viden, de traditionelle vidensprodukter og vores vante evalueringsmetoder er usamtidige i den danske skole.
19 Uddannelsessystemets optik på usamtidighedsproblemet Fase 1: Bekæmp snyderiet! Fase 2 i gymnasiet: Forsøg med udvikling af didaktiske designs, hvor der er sammenhæng mellem vidensmål, adgang til viden og de vidensprodukter som eleverne skal producere. Behovet er det samme i folkeskolen især i de ældste klasser. Hvordan løses usamtidighedsproblemet?
20 en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Stilladsering Vidensmål Evaluering Elevernes didaktiske design Vidensprodukter Adgang til viden Bogen side 58
21 Veldoserede Vidensmål - et eksempel fra et aktionslæringsforløb i Køge kommune. Lærernes didaktiske design var det klassiske emnearbejde: Overordnet tema: Klima Inddeling i grupper Delemner som oversvømmelse mv. Produktkrav for elevernes vidensprodukter: Produktion af en hjemmeside og en blog. Tid: En uge. Resultat: På fire lektioner havde eleverne fundet nogle gratis værktøjer på nettet som kunne lave hjemmesider og blogs. De havde googlet noget faktaviden om deres klimaemne og lagt det på deres hjemmeside og mente at de nu var færdige!
22 Re-design med fokus på nye vidensmål Lærerne måtte derfor justere deres didaktiske design: Justering af vidensmålene fra faktainformationer til det, som lærerne kaldte perspektiverende vidensformer.
23 Vidensmål nye overvejelser I hvilket omfang skal eleverne tilegne sig konkrete faktuelle informationer? I hvilket omfang skal de kunne anvende denne viden i nye sammenhænge? Og i hvilket omfang skal de kunne forholde sig til og perspektivere den viden de har tilegnet sig?
24 Formulering af vidensmål med udgangspunkt i et videnshieraki (Frit efter Qvortrup 2004) Vidensniveauer Vidensbetegnelser Vidensbetegnelser i skolens praksis (Lærerudsagn fra Læremiddel.dks undersøgelse) 1. orden Kvalifikationer Faktaviden, informationer 2. orden Kompetencer Brug, anvendelse, analyse, 3. orden Faglige paradigmer Perspektivering Bogen side 62
25 Vidensmål i form mellemkategorier Det handler - som en lærer sagde til os om at finde en mellemkategori. Dvs. et vidensniveau, som retter sig mod vidensniveau 2. Et emne som Afrikas lande duer ikke de vil bare Google nogle faktainformationer. Et spørgsmål som hvorfor er der u-lande? er for svært (3. ordens vidensniveau /KGY) men en mellemkategori som f.eks. med udgangspunkt i den definition af et u-land vi har arbejdet med i lærebogen, skal I undersøge om xx land er et u-land begrund jeres synspunkt. Det er en mellemkategori.
26 Formulering af veldoserede vidensmål Ovenstående delemne Oversvømmelser kunne med denne tilgang f.eks. være formuleret som opgaver til eleverne ala: Undersøg og sammenlign konsekvenserne af en stigende vandstand på 1 m i Danmark og i Bangladesh. Undersøg hvorfor der i Greve kommune var store oversvømmelser i sommeren Fortæl om konsekvenserne for nogle af beboerne som oplevede oversvømmelserne. Hvad gør og kan Greve kommune gøre for at undgå en gentagelse? Gør kommunen nok? Dvs. åbne opgaver/undersøgelser i form af anvendelsesorienterede opgaver, analytiske opgaver og perspektiverende opgaver, som alle kombinerer faktaorienterede mål med vidensmål af højere orden.
27 en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Stilladsering Vidensmål Evaluering Elevernes didaktiske design Vidensprodukter Adgang til viden Bogen side 58
28 Vidensprodukter Elevprodukter er en kategori som også ofte er fraværende i didaktisk teori og gængse planlægningsmodeller. Omvendt stiller sagen sig, hvis man tager udgangspunkt i skolens praksis.
29 Vidensprodukter Der er to grunde til, at lærerne lægger vægt på, at eleverne producerer konkrete artefakter i skolen. For det første giver det eleverne muligheder for at kommunikere den viden, de har tilegnet sig til andre. Og for det andet giver det lærerne mulighed for at evaluere, om eleverne har tilegnet sig de opstillede vidensmål. Produkter er derfor i skolen ikke et mål i sig selv, men en integreret del af skolens videns- og læringspraksis.
30 Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter 1,0 2.0 Indhold Indholdet er produceret fra bunden af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktionsformer Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte ITteknologier i skolen Indholdsproducenter Digitale værktøjsprogrammer Individ (eleven) Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Produkter Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Selvstændigt kommunikerende artefakter Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter Bogen side 70
31 Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter 1,0 2.0 Indhold Indholdet er produceret fra bunden af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktionsformer Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte ITteknologier i skolen Indholdsproducenter Digitale værktøjsprogrammer Individ (eleven) Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Produkter Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Selvstændigt kommunikerende artefakter Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter Bogen side 70
32 en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Stilladsering Vidensmål Evaluering Elevernes didaktiske design Vidensprodukter Adgang til viden Bogen side 58
33 Evaluering Udfordring: Det slutprodukt, som eleverne fremlægger eller afleverer, er med web 2.0 ikke udtryk for elevens videnstilegnelse i sig selv, men er et udtryk for elevens deltagelse i vidensudvekslende processer. Det er afgørende at vurdere kvaliteten af disse deltagelsesprocesser.
34 Evaluering: Resultatorientede elevprodukter og metakommunikerende elevprodukter Skolens vægter i dag enkeltstående slutprodukter, som fejlagtigt vurderes som udtryk for elevens videnstilegnelse. I skolen i vidensamfundet må evaluering også have fokus på, hvordan slutproduktet er produceret. Dette kan gøres ved, at evaluering i skolen altid består i en vurdering af kvaliteten af to typer af produkter, som eleverne skal producere: resultatorienterede produkter og metakommunikerende produkter.
35 Et meta-kommunikerende produkt kan f.eks. være: Supplerende mundtlige redegørelser Indgå som en integreret del af slutproduktet (f.eks. som en ekstra metakommenterende tekst i produktet) Som supplerende selvstændige produkter (f.eks. i form af portfoliomapper el.lign.) Gennem dokumentationsteknikker (f.eks. ved at eleven logger og samler deltagelse i forskellige web 2.0 medier f.eks. blogindlæg, chatdiskussioner, lister over anvendte links og indsamlede ressourcer mv.)
36 Evaluering Konkret skal eleven kunne redegøre for og læreren evaluere følgende: Anvendelse af Information (informationskompetence) Hvordan har i undersøgt om de informationer I har fundet på nettet er korrekte? Hvilke kilder til informationsindsamling har I anvendt? Har jeres valg af kilder været hensigtsmæssige? Valg af ressourcer (didaktisk kompetence) Hvilke ressourcer og læremidler har I anvendt. (Som minimum skal ressourcelisten fremgå af slutproduktet) Hvad er de lærerudvalgte læremidler brugt til og hvad har i brugt ressourcerne fra nettet til? Fortæl med udgangspunkt i en eller flere ressourcer fra nettet, hvad de fagligt har bidraget med i dette forløb. Brug af re-mix (re-medieringskompetencer) Hvilke dele af jeres produkt har I produceret helt fra bunden? Hvilke dele er hentet fra nettet eller andre medier og kopieret eller redigeret direkte ind i produktet? Hvordan kan I dokumentere, at I ikke har krænket nogen ophavsrettigheder? Hvor oplever I, at I har lavet et spændende re-mix af andres indhold og eget indhold i jeres produkt? Og karakteren er
37 Viden og kompetencer i vidensamfundet Informationskompetence Didaktisk kompetence At finde information At validere information At vurdere strategier til informationsindsamling Re-medieringskompetence Evaluering af digitale kompetencer 1. Orden 2. Orden 3. Orden Web 2.0 trivialitet (At finde og reproducere indhold som accepteres af den traditionelle skolelogik) Cut and paste og diverse redigeringsteknikker Evnen til at didaktisere ressourcer (At vurdere den faglige relevans af et givent informationsindhold i forhold til vidensmål og vidensprodukt) Legitim brug (Legitim anvendelse af remediering i en web 2.0 praksis) Hensigtsmæssige ressourcestrategier (At kunne vurdere kvaliteten af egne ressourcestrategier med henblik på justering) Kreativt re-mix (Udvikling af nye indholds- og udtryksformer) Bogen side 76 Og karakteren er
38 en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Stilladsering Vidensmål Evaluering Elevernes didaktiske design Vidensprodukter Adgang til viden Bogen side 58
39 Stilladsering Lærernes stilladseringsstrategier: Læringsstier i form af foretrukne ressourcer Filtreringsteknikker Kognitiv mesterlære Videnledelse Undervisningsloop
40 Undervisningsloop Didaktisk problem: Undervisningens organisering i tid er utidssvarende og matcher ikke behovet for transparens og stilladsering. Design principper: 1. Et didaktisk design som løbende indsamler information om elevernes aktiviteter med henblik på at etablere passende feedbackmekanismer. 2. Baggrund i videns og læringsteori fra kybernetik og systemteori (Gregory Bateson) Hypotese: Et ideelt design er et didaktisk design hvor undervisningen i tid og aktiviteter er organiseret som et kybernetisk loop. (I dansk sammenhæng har Carsten Schnack arbejdet med loopbegrebet i en model for projektarbejde (Schnack, 2000), og Jeppe Bundsgaard har arbejdet med loops i udvikling af interaktive assistenter i digitale læremidler (Bundsgaard, 2005). Didaktik Slide 40
41 Undervisningens organisering i tid, aktiviteter og roller Klassisk emnearbejde Almindelig undervisning (Uge 1) Elevarbejde (Uge 2) Evaluering
42 Didaktisk design for skolen i vidensamfundet : Undervisningsloop Evalueringsloop Elevarbejde Opstart Elevarbejde Vejledningsloop / Formidlingsloop Evalueringsloop Summativ evaluering Formidlingsloop Elevarbejde Bogen side 84
Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0. René B. Christiansen
Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0 René B. Christiansen rbc@ucsj.dk Den aktuelle didaktiske udfordring for skolen: Den opståede usamtidighed mellem - det eleverne skal lære
Læs mereTjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther
december 2011 Folkeskolen har fået lov at bringe den planlægningsskitse til undervisning som Karsten Gynther og Rene B. Christensen har udvikling i samarbejde med lærere. Læs mere om modellen i bogen Didaktik
Læs mereNår fag og skole er udfordret af digitale teknologier
Når fag og skole er udfordret af digitale teknologier Karsten Gynther Leder af EDUCATIONLAB - Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Skole
Læs mereWeb 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs mereanslag: Søgehistorier
anslag: Søgehistorier Formål: Projektets formål er at kortlægge forskellige læremiddelkulturer i folkeskolen med særlig henblik på at belyse potentialer og problemer i elever og læreres
Læs mereDidaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor
Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs meredigital natives - mellem teknologifascination og kollaborativ deltagelse
digital natives - mellem teknologifascination og kollaborativ deltagelse /oplæg rene (inc diskussioner) // pause ///Symbaloo for lærere CYBERCULTURE - 2015 Undervisning på tirsdag overgang.wikispaces.com
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mereLæremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk
Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel
Læs mereMidt i en ny læremiddelkultur
Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereEn stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann
En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man
Læs mereVirale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec
+ Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med
Læs mereStenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereLæremiddelkulturer 2,0
Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereNordic Smart - DK IT- integration i fagene - et brugerdrevent innovationsprojekt mellem Absalons Skole i Roskilde og University College Sjælland
Nordic Smart - DK IT- integration i fagene - et brugerdrevent innovationsprojekt mellem Absalons Skole i Roskilde og University College Sjælland Midtvejs rapport University College Sjælland Juni 2010 Indhold
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereDigital undervisning i et nordisk læringsrum
Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger
Læs mereTillæg til IT strategi 2011-13 April 2012
Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget
Læs mereAsger Slots Hansen Studienummer: 270250/94166 Bacheloropgave 2011 Web 2.0 i vidensamfundets undervisning. Indledning 2. - Problemformulering 2
Indholdsfortegnelse Indledning 2 - Problemformulering 2 Metode 3 Web 2.0 forklaring 3 Teori 4 - Skolen i vidensamfundet 4 - Hvorfor didaktik 2.0 6 - Didaktik 2.0 9 Empiri 13 - Facebook i undervisningen
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereHvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mere25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring
Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80
Læs mereEvalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug
Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske
Læs mereDet synlige botilbud
Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereUddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab
Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab Denne beskrivelse danner grundlaget for, hvordan Eskilstrup Børne og skolefælleskab arbejder med at uddanne lærerstuderende jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015:
Læs mereDigital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen
Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen Wiki præsenteres som en digital platform til: Videndeling Kollaborativt samarbejde Nye potentialer for elevens læring og læreprocesser. Tina
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereDansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv
Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereNetbaseret spørgeskemaundersøgelse
E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs merel ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................
Læs mereGodkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3
Læreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Forudsætningen for at den studerende kan indstille sig til prøve i faget praktik, er at praktikskolen har meddelt den studerende, at mødepligten
Læs mereDET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI, AALBORG. Blogging. Et redskab til web 2.0 læring. v. Pernille Andersen, a09pean.
DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI, AALBORG Blogging Et redskab til web 2.0 læring v. Pernille Andersen, a09pean. 24-05-2012 Bachelorprojekt i informationsvidenskab og kulturformidling. Vejleder: Helene
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereUddannelsesplan for Hedegårdenes Skole - et godt praktiksted
Uddannelsesplan for Hedegårdenes Skole - et godt praktiksted Præsentation af skolen: Skolen har - ca. 400 elever - ca. 30 % 2-sprogede elever fordelt på omkring 20 nationaliteter - generelt 2 spor - 4
Læs mere#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/
#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/ DPU Aarhus Universitet 20. november 2014 ICILS 2013 Hovedresultater Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator
Læs mereMosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf
Mosedeskolen Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, Teresa.kavalaris@gmail.com, tlf. 29826890 Skolen som uddannelsessted I Mosedeskolens pædagogiske platform vægtes
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs merePRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk
PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereAfgangsprojekt forår 2014
Afgangsprojekt forår 2014 - digital didaktik i vidensamfundet Rikke Stoldt (102233) Indholdsfortegnelse 1. Forord side 3 2. Indledning. side 3 3. Problemformulering. side 4 4. Metodeafsnit. side 4 5. Kulturanalyse
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs mereProfessionsessay i ADDU og AUK
Professionsessay i ADDU og AUK Af Victoria Skovmand og Sissel Jacobsen Afleveret d. 24.5.18 Titel: Undervisningsforløb i engelsk (Dansk 5. Klasse og spansk 6. klasse), hvor to klasser på tværs af landegrænser
Læs mereMads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Læs mereProjektets afsæt At intervenere i læreres praksis En virksomhedsteoretisk analyse Konklusion og perspektiver
Projektets afsæt At intervenere i læreres praksis En virksomhedsteoretisk analyse Konklusion og perspektiver Inspiration og afsæt Idealet om det 21. århundredes kompetencer Den danske skolereform ICILS
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017
Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ
Læs mereFaglige overgange temaer og udfordringer
Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian
Læs mereMunkekærskolens uddannelsesplan
SOLRØD KOMMUNE MUNKEKÆRSKOLEN Munkekærskolens uddannelsesplan Munkekærskolen - altid på vej! Munkekærskolens grundoplysninger Munkekærskolen Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand Tlf. 56182600 E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk
Læs mereDigital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet Vejle den 19.11.2012 Birgitte Holm Sørensen Forskningslab: IT og Læringsdesign (ILD) Aalborg Universitet København Mastermodul IKT og læring i folkeskolen
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereUddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole
Uddannelsesplan for Lindebjergskolen som praktikskole Lindebjergskolen ligger i Gundsølille ca. 10 km. fra Roskilde. Lindebjergskolen er en 2-sporet skole fra 0. 9. klasse med 340 elever, 37 lærere, 2
Læs mereMatematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver
Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information
Læs mereSejergaardsskolen Privatskole uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik. Sejergaardsskolens forventninger til den studerende i praktik
Sejergaardsskolen Privatskole uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Sejergaardsskolen kort http://www.sejergaardsskolen.dk Facebook: Sejergaardsskolens Privatskole Sejergaardsskolen er beliggende
Læs mereAnimationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Læs mereUDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM
1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011
Læs mereUddannelsesplan 2015/2016
Uddannelsesplan 2015/2016 Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: David Kierulf Andresen Skolen som uddannelsessted: På Gladsaxe Skole har vi ca. 750 elever og er 90
Læs mereSkrivekontrakter. som et redskab til feedback i skriftlig fremstilling i overbygningen
Skrivekontrakter som et redskab til feedback i skriftlig fremstilling i overbygningen Indholdsfortegnelse Intro Mål Kompetenceområder Faglige mål for skriveprocessen Faglige mål for genrebevidsthed Teknologiske
Læs mereVIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik
VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og
Læs mereOrienteringsdag -praktik
Orienteringsdag -praktik 3. årgang, praktikniveau 2 Disse Powerpointsendes efterfølgende/placeres på portalen Hovedtemaer: Tidsmæssigt begivenheder Undersøgelse, problemstilling, opgave, prøve - forløb
Læs mereQr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mere15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107
15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...
Læs mereLæreruddannelsen Vordingborg Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3
Læreruddannelsen Vordingborg Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 5 Praktikmodulet er på 10 ECTS, og for at få godkendt disse skal du; Deltage
Læs mereRammer for delprojekter i edidaktik
Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereAbsalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik
Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende
Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC
Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM
1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 9. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereBaltorpskolens uddannelsesplan
Baltorpskolens uddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig : Praktikkoordinator: Torben Bille (TBI) tsbille@ownit.nu Praktikansvarlig leder: Lea Tøttrup Christiansen ltch@balk.dk Muligheder
Læs mere