Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien."

Transkript

1

2 Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning til undren, misforståelser og konflikter. Forældre og søskende, som ikke før har stødt på lidelsen, kan ofte have svært ved at forstå, hvad det er, der pludselig får deres søn, datter, bror eller søster til at reagere voldsomt på særlige ting, være bange, ked af det og måske nægte at deltage i særlige aktiviteter i familien. Pårørende til børn med OCD oplever naturligt bekymring såvel før som efter, de får sat det rette ord på deres barns lidelse, og der kan gå ekstraordinært meget tid med at tale med læger, psykologer, lærere og andre fagpersoner, der involveres i processen. Samtidig kan mange familier med OCD-ramte medlemmer nikke genkendende til, at konfliktniveauet kan stige betragteligt, både som følge af misforståelser og af den terapeutiske indsats. Mange oplever f.eks. i starten, at de mistolker OCD-symptomer som trods eller dovenskab og kommer til at skælde ud, og senere kan der opstå konflikter om det hjemmearbejde, det OCD-ramte barn skal udføre som led i terapien. Selv de allermest velfungerende familier bliver således ramt af udfordringer, som de færreste er forberedt på. Udfordringer, som kan gøre, at stemningen derhjemme forandrer sig, og som medfører, at der bliver mindre tid til at få bearbejdet alle tankerne, bekymringerne og konflikterne. Denne pjece er tænkt som en hjælp til familier med OCD-ramte børn med særligt fokus på det at være søskende til en med OCD. Du vil kunne læse nogle enkle, gode råd til, hvordan du som 2

3 forælder bedst hjælper de af dine børn, der ikke har OCD, og større søskende til OCD-ramte vil kunne have glæde af at læse gode råd og tips særligt til dem. Der kan være flere ting, der er svære, når man er søskende til en med OCD. Herunder kan du læse om nogle af dem. Når et barn får OCD, kommer en stor del af mors og fars tid uvægerligt til at blive opslugt af at opsøge og indgå i behandlingen af barnet. Søskende kan derfor opleve, at de i en periode mister noget af den tid og den opmærksomhed, de normalt får fra deres forældre. Samtidig bliver søskende ofte bedt om at acceptere og forstå, at det OCD-ramte barn opfører sig anderledes og måske (for en tid) skal skånes for særlige aktiviteter. Det kan være, at lillebror slipper for at tage ud af bordet og vaske op, fordi han er bange for at få beskidte fingre, eller at storesøster kun kan sidde i én bestemt stol i stuen, som hun så får lov at lægge beslag på; tiltag, der giver mening for forældrene, fordi de derved minimerer det OCD-ramte barns angst og skåner familien for konflikter, men som kan synes som store uretfærdigheder for andre børn i familien. Børn hører og ser ofte mere, end voksne tror, og det kan vække stor bekymring hos børn, når de hører mor og far tale om, at 3

4 deres søskende har en sygdom, skal i behandling og evt. have medicin. Mindre børn skelner ikke nødvendigvis mellem sygdomme, man lever med og sygdomme, man dør af, og de kan forveksle det, de hører, med andre ting, de har hørt om, f.eks. kræft, hvor man jo også skal have behandling og medicin. De kan derfor blive bekymrede over, om deres bror eller søster er i livsfare pga. deres sygdom - eller om de smitter. Børn, der forstår begrebet psykiske lidelser eller problemer, kan også være bekymrede for, om det er noget, der kan gå over, noget der forhindrer deres bror eller søster i at få et normalt liv etc. Nogle børn påtager sig hurtigt et ansvar for familiens velbefindende i perioder, hvor de mærker, at der er et ekstra pres, og at mor og far måske ikke har det så godt eller ikke har så meget overskud, som de plejer. Disse børn bliver til de nemme børn, der holder egne behov tilbage, ikke er til besvær og således skåner deres forældre for flere problemer eller stress-faktorer. Eventuelle problemer små eller store kan derfor få lov at vokse sig større, end de ellers ville, fordi de ikke kommer frem i lyset. Begynd så tidligt som muligt at informere de allernærmeste familiemedlemmer herunder søskende om, at I har et barn med OCD. Alt efter alder på det/de barn/børn, du taler med, kan man forklare om OCD på forskellige måder. Til små og mellemstore børn kan man fortælle, at det drejer sig om nogle dumme tanker, som den OCD-ramte bliver plaget af, og at tankerne prøver at bestemme, hvad man skal og ikke skal 4

5 gøre. Man kan også sætte billeder på det som f.eks. en direktør oppe i hovedet/nede i maven eller anvende ord, som det OCDramte barn selv beskriver det med. Forklar, at barnet, hvis det prøver at gå imod, hvad OCD en siger, får en rigtigt dårlig følelse indeni eller bliver bange. Derfor kommer barnet til at rette sig efter OCD en og holder sig fra ting, der kan sætte den i gang. Pas på med at komme med alt for malende beskrivelser af, hvad barnet er bange for f.eks. dødelige sygdomme, at mor og far dør etc. da det kan gøre mindre børn bange. Det kan være fint at sige nogle dårlige ting, men brug dit kendskab til barnet til at afgøre, hvor meget eller hvor lidt, det kan forstå og tackle. Større børn kan måske selv være med til at læse brochurer, informationsmateriale og hjemmesider om OCD, men kig det altid igennem først selv for at se, om der er noget, der kan virke for skræmmende eller nedslående til, at det er godt at bruge som introduktion til OCD. Det er også fornuftigt at forklare, hvad behandlingen går ud på og informere søskende lidt om, hvad I arbejder med i et eventuelt terapiforløb for tiden: Hvad skal det OCD-ramte barn øve sig på, hvorfor og hvordan. Hvis barnet ikke kan undgå at høre deres OCD-ramte bror eller søster fortælle indholdet af skræmmende tanker om f.eks. død og ulykke eller voldelige gerninger, så brug god tid på at forklare, at der ikke er tale om realistiske tanker, og at det netop er sygdommens natur, at man bekymrer sig meget for ting, der ikke sker i virkeligheden. Nogle børn med OCD har tvangstanker omhandlende at gøre skade på sig selv eller andre her er det vigtigt at berolige andre børn med, at det ikke betyder, at deres bror eller 5

6 søster har lyst til det eller kan finde på det tværtimod; sådanne tvangstanker handler netop om det, man har allermindst lyst til, og tvangstanker får ikke en til at gøre disse ting. Mange søskende kan have glæde af at komme med på et lille besøg hos den psykiater, psykolog eller anden behandler, som det OCD-ramte barn får behandling hos. Man kan evt. aftale med behandleren på forhånd, at man tager bror eller søster med for lige at hilse på og få lov til at se stedet. Det kan virke som en fin afmystificering at få lov at møde behandlerne og se, at det er flinke og rare mennesker i ganske normale omgivelser. Behandlerne kan evt. også hjælpe forældrene med at fortælle lidt om, hvad der foregår i behandlingen. Husk dog at forberede det OCD-ramte barn på dette og lav klare aftaler om, hvad der må og ikke må fortælles, så tilliden mellem barnet og behandleren ikke lider overlast. Hvis familiesituationen bliver meget svær, kan det være en glimrende ide at få decideret familieterapi, hvor hele familien får hjælp til at fortælle, hvordan de har det og til at finde de bedst mulige løsninger på konflikter og forskellige behov. Nogle behandlingssteder tilbyder familie- eller pårørendeforløb. Undersøg evt., om I har mulighed for dette. Er der behov for særlige tiltag og for at skåne det OCD-ramte barn for visse ting i en periode, er det vigtigt, at man grundigt forklarer de andre børn i familien, hvad der ligger bag og anerkender deres frustration over, at pligter og rettigheder i en periode ikke fordeles helt lige. 6

7 Tal med dem om, at de ikke skal kompensere for, at deres bror eller søster har det skidt, men at han eller hun lige nu er blevet alt for bange til at turde noget bestemt, som de så stille og roligt skal lære at kunne igen. Det er en god ide at fortælle noget om tidsperspektivet i behandlingen, og at de særlige tiltag og skånebehov netop er tilrettelagt for, at det OCD-ramte barn igen skal få det godt, så det kan deltage i aktiviteter på lige fod med alle andre; pligter såvel som fornøjelser. Det er nemmere for søskende at acceptere forskelsbehandling, hvis de kan se en mening med den. Det er en god ide at tage nogle jævnlige samtaler med det OCDramte barns søskende om, hvordan de har det og give dem mulighed for at lufte deres følelser og stille de spørgsmål, som de måske går og tumler med. Sæt tid af til at tale med dem på tomandshånd, hvor de ikke behøver at tænke på, om deres OCDramte søskende bliver ked af det ved at høre, hvad de siger. Det gør en stor forskel for børn at blive hørt og mødt i deres følelser af eksempelvis bekymring, vrede, irritation, sorg, jalousi etc. Sørg for at fortælle barnet, at de følelser er helt OK og normale at have, og at du sikkert også ville have dem, hvis du var i samme situation. Deciderede drillerier eller mobning af det OCD-ramte barn skal der selvfølgelig sættes en stopper for, og det kan også tages op i samtalerne, men tanker er toldfri, og det kan forhindre mange bekymringer hos søskende, hvis de bliver støttet i, at det er OK at synes, at det er svært og hvis de får lov at stille spørgsmål og komme med forslag og ønsker. 7

8 Som forælder til et OCD-ramt barn kan man opleve, at man bruger store mængder tid og energi på behandling, hjemmeopgaver, konflikter, bekymringer, dårlig samvittighed og tvivl om, hvad der er bedst at gøre i en given situation. Det tærer på overskuddet også overskuddet til at være til stede for resten af familien. Det kan derfor være en rigtigt god idé at få nogle samtaler hos en psykolog, hvor det drejer sig om, hvordan du som forælder har det, og hvor du kan få en grundig rådgivning om, hvordan du kan tackle din familiesituation undervejs i dit barns OCD-forløb. Ved at hjælpe dig selv og få råd og afløb for dine følelser hjælper du også dine nærmeste. OCD er en psykisk lidelse, som giver tvangstanker og tvangshand linger. Tvangstanker er kort fortalt nogle ubehagelige tanker, som man ikke kan holde op med at tænke på, selv om man gerne vil. De handler tit om noget, man er bange for, skal ske f.eks. kan man være bange for, at man selv eller andre dør eller bliver syge, at man kommer til at gøre noget forfærdeligt, at man glemmer noget vigtigt, at man bliver skyld i noget slemt, eller at man kunne komme til at gøre eller være noget, man ikke har lyst til. Tvangshandlinger er det, man gør for at forhindre, at der ikke sker det, man er bange for. Det kan bl.a. være, at man vasker sig for ikke at få smitte eller snavs på sig, at man tjekker nogle ting igen og igen for ikke at glemme dem eller gøre dem forkert, at 8

9 man skal have mor og far eller andre til at garantere, at der ikke sker noget, at man har nogle ting, man skal sige højt eller inde i sit hoved, at man skal gentage nogle bestemte bevægelser igen og igen, gøre ting i særlige rækkefølger og meget andet. Mange har også bestemte ting eller bestemte situationer, de undgår, fordi de ved, at disse kan sætte OCD en i gang. En person med OCD er ikke sindssyg og kommer ikke til at gøre de ting, de er bange for så der er heller ikke nogen grund til at være bange for dem. Man kan få behandling hos en psykolog eller en læge og blive rask eller få OCD en til at blive så meget bedre, at den ikke fylder nær så meget i ens liv. Mange søskende vil gerne vide, om de kan have været med til at give deres bror eller søster OCD og om de kan gøre noget for at hjælpe dem af med OCD en. Når et barn får OCD, er det ikke nogens skyld og man kan i hvert fald ikke give sin bror eller søster OCD, heller ikke selvom man nogle gange driller hinanden eller slås. Når din bror eller søster har fået OCD, kan det faktisk tit være rigtigt rart for dem, hvis du bare behandler dem helt normalt, lige så kærligt og lige så drillende, som du plejer. Mange mennesker, der får OCD bliver netop bange for, om andre vil begynde at behandle dem anderledes, så det kan være en lettelse, når nogen stadig tør lave sjov med dem og bare er, som de plejer. Prøv at spørge din bror eller søster, om der er noget, du kan gøre, som vil være rart for dem, om der er noget, de helst ikke vil have, at du gør eller noget, du allerede gør, som er rart. Og husk, at det altid er OK at sige nej, hvis du bliver bedt om at gøre noget, DU ikke har det godt med. Spørg dine forældre, hvis du er i tvivl! 9

10 Mange søskende til børn med OCD eller andre lidelser bliver bange for at fortælle deres forældre, hvis de selv har det skidt eller har problemer. Man kan komme til at tænke, at mor og far ikke skal have mere at bekymre sig om og synes, at man skal passe lidt på dem. Men selv små problemer kan vokse sig store, hvis man ikke har nogen at snakke med om dem, og du er også vigtig, så prøv alligevel at tale med dine forældre om, hvad der trykker dig, så du ikke går og skal være ked af det eller bange helt alene. Hvis det er nemmere for dig at tale med en anden voksen først, så prøv at finde en, du har tillid til et familiemedlem, en lærer eller pædagog, eller kontakt OCD-foreningen (se information på næste side). 10

11 11

12

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER Vi har ofte nogle tvangstanker, som kører rundt i hovedet på os. Nogle gange bliver vi ved med at få disse tanker om

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Pårørendeundersøgelse. November 2018

Pårørendeundersøgelse. November 2018 Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Del 01. Forord. Indledning. Godt at vide for forældre og andre voksne 07

Del 01. Forord. Indledning. Godt at vide for forældre og andre voksne 07 ADHD og søskende Forord 04 Indledning 06 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 07 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD Søskende fortæller om at have en bror eller

Læs mere

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018 Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at

Læs mere

NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI

NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 757 Sprunget over: 0 Ja. Nej.. Ja. Nej.. 90,75% 687 8,59% 65 0,66% 5 I alt 757 1 / 26 Q2 Hvad er din alder? Besvaret: 670 Sprunget over: 87 25

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Omsorgsplan for Jerne Børnehave

Omsorgsplan for Jerne Børnehave Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0%

Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0% Generel tilfredshed Ja rigtigt Er du glad for at gå i skole? 42 / 81% 10 / 19% 0 / 0% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 42 / 81% 8 / 15% 2 / 4% Ja Nogenlunde rigtigt Er du

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja

Læs mere

http://www.termometeret.dk/administration/resultat... Side 1 af 7 19-11-200715:25:54

http://www.termometeret.dk/administration/resultat... Side 1 af 7 19-11-200715:25:54 Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 207 / 75% 64 / 23% 5 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 217 / 79% 52 / 19% 7 / 3% Ja

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Stressforståelse i forhold.l børn og unge med ASF og deres familier. v. Trine Uhrskov, psykolog

Stressforståelse i forhold.l børn og unge med ASF og deres familier. v. Trine Uhrskov, psykolog Stressforståelse i forhold.l børn og unge med ASF og deres familier v. Trine Uhrskov, psykolog 1 Stress (Psykologisk Pædagogisk Ordbog) Stress opstår ved langvarig og opslidende psykisk og fysisk belastning

Læs mere

Workshop 33. Søskende

Workshop 33. Søskende Workshop 33 Søskende Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Omsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse

Omsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse Side 1 Omsorgshandleplan. Hvorfor lave en omsorgsplan? For at få et redskab til at håndtere situationer, hvor børn mister så hverken du selv eller børnene kommer til at står alene i svære situationer.

Læs mere

Lille gruppe. 2007 Miljøundervisning undersøgelse.

Lille gruppe. 2007 Miljøundervisning undersøgelse. Lille gruppe. 2007 Miljøundervisning undersøgelse. Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 6 / 75% 2 / 25% 0 / 0% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 126 / 76% 38 / 23% 2 / 1% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 126 / 76% 38 / 23% 2 / 1% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt Forlad arkivet Tilbage Generel tilfredshed Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt Er du glad for at gå i skole? 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt Hvordan har du det med dine lærere? 126

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Børnemiljø Vurdering 2018 HUSUM FRITIDSINSTITUTION

Børnemiljø Vurdering 2018 HUSUM FRITIDSINSTITUTION Børnemiljø Vurdering 218 HUSUM FRITIDSINSTITUTION Børnemiljø Vurdering 218 4 4 Er du en dreng eller en pige? 41 3 3 2 1 Dreng Pige Børnemiljø Vurdering 218 7 Hvor gammel er du? 66 6 4 3 2 13 16 2 1 2 år

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Generel tilfredshed. Børnemiljøvurdering Sct. Norberts Børnehave. Undersøgelse Udført af Besvarelser i alt 2013 Helena, Anne, Dorthe 15

Generel tilfredshed. Børnemiljøvurdering Sct. Norberts Børnehave. Undersøgelse Udført af Besvarelser i alt 2013 Helena, Anne, Dorthe 15 1 Er du dreng eller pige? Dreng Pige 9 6 2 Hvor gammel er du? 4 år 5 år 6 år 0 13 2 Generel tilfredshed 3 Er du glad for at gå i børnehaven? 9 5 1 4 Hvordan har du med de voksne i børnehaven? Godt 11 2

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Skole: Årgang: 2. Måned: Hanstholm skole. År: 2007. dec.

Skole: Årgang: 2. Måned: Hanstholm skole. År: 2007. dec. Skole: Hanstholm skole Årgang: År: Måned: dec. Generel tilfredshed Er du glad for at gå i skole? 9 Hvordan har du det med dine lærere Godt Ved ikke Ikke godt Er du glad for den klasse du går i? Hvordan

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere