Vejens skadespoint og trafiksikkerhed

Transkript

1 Vejforum 2017, Nyborg Strand, d december Vejens skadespoint og trafiksikkerhed Er der behov for et nyt skadespoint, som kan benyttes som trafiksikkerhedsindikator? Kira Hyldekær Janstrup, Postdoc Mette Møller, Seniorforsker Ninette Pilegaard, Seniorforsker

2 Modellering af infrastruktureffekter på trafikuheld Formål: 1. Analysere om vejens udformning og tilstand har en effekt på trafikuheld 2. Undersøge den samfundsøkonomiske værdi af infrastruktureffekter på trafikuheld Udførelse: Primært af mig med rådgivning fra to seniorforskere med kompetencer indenfor transport økonomi og trafikant adfærd. Finansieret af: Sikre veje, Asfaltindustrien og DTU Management Engineering/Transport DTU

3 Baggrund Vejdata bliver primært brugt til at vurdere hvornår det økonomisk bedst kan betale sig at udbedre vejen og dens belægningsskader En alvorlig personskade i et trafikuheld koster samfundet ca. 4,6 mio. kr. i personrelaterede omkostninger (Transportministeriet, 2017) Begrænset med viden omkring dårlig vedligeholdte vejes sammenhæng med trafikuheld Nye studier har vist en sammenhæng mellem cyklistuheld og vejens stand (Janstrup et al. 2017)

4 Formål Vejens tilstand bliver vurderet ud fra et såkaldt skadespoint, kan trafiksikkerhed tænkes ind i det såkaldte skadespoint? Aarhus, Odense og Køge kommune som case: At undersøge om vejens skadespoint kan benyttes som en indikator for hvor sikker vejen er og om trafiksikkerhed skal indgå i beregningerne for vejens skadespoint

5 Data

6 Data Vejens skadespoint: skadesomfang(%) SP faktor = skadesvægt 100 Belægningsskader Navn Alvorlighed Vægt Revner Bredde < 0,5 cm 0,25 Bredde 0,5-3 cm 0,50 Bredde > 3 cm 0,75 Krakeleringer Små < 0,05 m 2 3,00 Middelstore 0,05-0,5 m 2 4,00 Store > 0,5 m 2 4,00 Rivninger Udtørring 0,05 Mørteltab 0,70 Stentab 1,00 Afskalninger Små < 0,05 m 2 2,50 Middelstore 0,05-0,5 m 2 5,00 Store > 0,5 m 2 7,50 Belægningsskader Navn Alvorlighed Vægt Slaghuller Små < 0,05 m 2 5,00 Middelstore 0,05-0,5 m 2 7,50 Store > 0,5 m 2 10,00 Lunker og Dybde < 2 cm 2,00 sætninger Dybde 2-4 cm 4,00 Dybde > 4 cm 6,00 Sporkøring Dybde < 5 mm 0,00 Dybde 5-15 mm 0,10 Dybde mm 0,20 Dybde > 25 mm 0,30

7 Data Uheldsanalysen inkluderer 3 kommuner: Aarhus, Odense og Køge I denne analyse ses udelukkende på uheld som er sket på en kommunevej i perioden uheld på vejnettet strækninger uheld kunne kædes til en strækning strækninger hvor der ikke er sket uheld -

8 Resultater: Vejens skadespoint Pct. Fordelingen af skadespoint på vejstrækninger uden uheld Pct. Fordelingen af skadespoint på vejstrækninger med uheld Strækninger uden uheld Skadespoint Værdi Min 0,00 Max 61,00 Gennemsnit 1,81 Median 1,21 Standardafvigelse 2,19 0,25 fraktil 0,33 0,75 fraktil 2,56 0,99 fraktil 8,65 Strækninger med uheld Skadespoint Værdi Min 0,00 Max 16,82 Gennemsnit 1,30 Median 1,09 Standardafvigelse 1,23 0,25 fraktil 0,44 0,75 fraktil 1,79 0,99 fraktil 5,15

9 Resultater: Vejens skadespoint Vejens skadespoint fordelt på uheldets alvorlighedsgrad Dræbte Alvorligt Strækninger med uheld fordelt på uheldets alvorlighedsgrad Skadespoint Dræbte Alvorligt Lettere Materielskade Min 0,00 0,00 0,00 0,00 Max 5,15 6,24 16,82 16,82 Gennemsnit 1,22 1,28 1,27 1,30 Median 1,08 1,09 1,02 1,09 Standardafvigelse Let 1,02 1,10 1,33 Materiel 1,24 0,25 fraktil 0,51 0,45 0,37 0,44 0,75 fraktil 1,79 1,79 1,75 1,79 0,99 fraktil 5,15 4,66 5,33 5,15

10 Resultater: Vejens skadespoint Vejens skadespoint fordelt på uheldssituation Strækninger uden uheld og med uheld fordelt på uheldssituation Uheldssituation Uden Skadespoint uheld Min 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Max 15,43 16,82 7,76 6,90 16,82 7,18 7,66 10,33 16,82 8,04 61,00 Gennemsnit 1,27 1,29 1,17 1,29 1,24 1,35 1,27 1,47 1,35 1,10 1,81 Median 1,00 1,12 0,95 1,12 1,12 1,18 1,07 1,06 1,10 0,73 1,21 SD 1,22 1,26 1,11 1,10 1,25 1,12 1,10 1,44 1,49 1,15 2,19 0,25 fraktil 0,42 0,48 0,32 0,48 0,44 0,53 0,40 0,36 0,48 0,32 0,33 0,75 fraktil 1,74 1,82 1,70 1,79 1,64 1,89 1,82 2,13 1,68 1,65 2,56 0,99 fraktil 5,03 4,66 4,89 5,15 4,66 5,25 5,15 5,79 5,73 4,60 8,65

11 Har vejens tilstand en effekt? Resultaterne viser at: Gennemsnittet for skadespointet er større på de veje hvor der ikke er registrerede uheld i forhold til de veje hvor der er registrerede uheld men 25% fraktilen for skadespointet er højere for de veje hvor der sker uheld og standardafvigelsen er samtidig meget laver Rigtig højt skadespoint giver færre uheld mens et lavt skadespoint giver flere uheld Uheld med påkørsel af parkeret køretøj er den uheldssituation hvor vejen har det højeste skadespoint Kan dette skyldes at det kun er visse vejskader der har en effekt på antallet af uheld?

12 Resultater: sideanlæg Skader på sideanlæg registrerede på veje med og uden uheld Med uheld Uden uheld Dræbte Alvorligt Lettere Materielskade strækninger Antal Sideanlæg, pct Cykelsti Registrerede God stand Acceptabel stand Dårligstand Kantsten Registrerede opspring Over 7 cm cm Under 2 cm Ved χ 2 test ses: At der er registrerede signifikant flere cykelstier på veje med uheld i forhold til veje uden uheld At der er signifikant flere dræbte på veje med en kantsten højde på under 2 cm i forhold til strækninger uden uheld

13 Resultater: rabatter og grøfter Registrerede fejl på grøfter og rabatter på veje med og uden uheld Med uheld Uden uheld Dræbte Alvorligt Lettere Materielskade strækninger Antal Grøfter og rabatter Grøfter Registrerede Ej oprenset Rabatter Registrerede % kantopfyldning Opspring < 5 cm Opspring > 5 cm Rabat fald Registrerede Bort fra kørebanen Langs kørebanen Mod kørebanen Ved χ 2 test ses: At der for rabat fald langs kørebanen er registrerede signifikant flere uheld med dræbte i forhold til på veje uden uheld

14 Resultater: belægningsskader Belægningsskader på veje med og uden uheld Med uheld Uden uheld Dræbte Alvorligt Lettere Materielskade strækninger Antal Belægningsskader, pct Afskalninger Krakeleringer Lapper Sætninger og lunker Mangelfuldt længde Revneforsegling Rivninger Samlingsrevner Slaghuller Sporkøring Stentab Svedning Ved χ 2 test ses at revneforsegling, samlingsrevner, sporkøring og svedning optræder signifikant mere på veje med uheld i forhold til veje uden uheld.

15 Resultater: vejskader fordelt på uheldssituation Belægningsskader på veje med og uden uheld fordelt på uheldssituation Uheldssituation Uden uheld Antal Belægningsskader, pct Afskalninger Krakeleringer Lapper Revneforsegling Samlingsrevner Slaghuller Sporkøring Stentab Svedning Rabatfald reg Bort fra kørebanen Langs kørebanen Mod kørebanen

16 Diskussion Ny vægtning til skadespointet? Burde sideanlæg som opspring på kantsten samt tilstand på cykelsti have en indflydelse på skadespointets værdi? Burde rabatternes beskaffenhed have en indflydelse på skadespointets værdi? Burde vægtningen af vejskader være anderledes? Sporkøring Dybde < 5 mm 0,00 Dybde 5-15 mm 0,10 Dybde mm 0,20 Dybde > 25 mm 0,30

17 Konklusion Resultaterne viser at: Det nuværende skadespoint har ikke en effekt på antallet af uheld og kan ikke bruges som trafiksikkerhedsindikator Fejl og mangler på sideanlæg og rabatter burde også vægtes ind i skadespointet hvis skadespointet skal bruges som et mål for trafiksikkerhed Vejskader som revneforsegling, revnesamling, sporkøring og svedning har en effekt på antallet af uheld, dermed burde disse skader vægtes højere end andre vejskader, hvis skadepointet skal bruges som en indikator for trafiksikkerhed Der er ikke nogen stor forskel på uheldstype og skadespoint samt diverse belægningsskader

18 Vejforum 2017, Nyborg Strand, d december Tak for opmærksomheden! Kira Hyldekær Janstrup, Postdoc