Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Transkript

1 Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS

2 Om projektet Kontekst NPM (Performance, effektivitet, rationalitet, output). Tilsynsreform udefrakommende krav/specifikationer til, forskellige elementer af social praksis, herunder dokumentation af positive resultater(sic!) Spørgsmål: Hvad Virker? Resultatdokumentation.

3 Et udviklingsprojekt om, hvad der virker/ikke virker i socialt arbejde 35 sociale tilbud (botilbud, specialskoler, døgntilbud (børn/voksne)), 3 år udleveret erfaringer med resultatdokumentation.

4 Jamen, så får vi en handleplan, og så sætter vi nogle mål for at nå handleplanens krav. ( )at vi koger de opstillede mål ned til noget relevant ud fra en faglig betragtning Så skriver vi en masse ned om processen og det er så vores dokumentation.

5 Metode Narrativer omkring resultatdokumentation (ca. 45 stk) Vignetter (16 stk) på baggrund af narrativerne

6 Metode Plus det løse (Samlinger, diskussionsopgaver, opsamlingsark osv.)

7 Kernespørgsmål i skabelonen Hvad vil vi dokumentere? Hvorfor vil vi dokumentere fænomenet? Hvordan vil vi dokumentere fænomenet? (dermed også sagt en ambition om at øge den refleksive kapacitet på det enkelte tilbud)

8 Skabelonens formål Skabelonen søger derved at skabe systematik i det tilbuddet allerede gør. Tager ikke udgangspunkt i eksterne programmer eller dokumentationsmetoder Tilbuddet skal selv forankre dets egen resultatdokumentation (Lokal evidens)

9 Hvordan?? 1) Via triangulering (Repræsentationerne) 2) Via særlige fokusområder, hvor tilbuddet skal reflektere over egen praksis (Dimensionerne)

10 Repræsentationer Skabelonen tager udgangspunkt i 3 repræsentationer for tilbuddets resultatdokumentation (målet er triangulering) Mundtlighed: Nogle refleksioner sker i mundtlig form i forbindelse med overleveringer, almindelige hverdagssamtaler og supervisioner. Skriftlighed: Andre refleksioner sker i skriftlig form i forbindelse med mødereferater, statusrapporter, udviklingsplaner, opstilling af mål o.lign. Borgerinddragelse: Endelig sker der en masse videns- og erfaringsbaserede refleksioner og overvejelser i de konkrete daglige situationer med borgeren.

11 Repræsentationer Skriftlig repræsentation Mundtlig repræsentation Borgerinddragelse

12 Repræsentationer Der ses ofte overlap mellem disse repræsentationer (eksempelvis kan en observation eller samtale med og om en borgers handling viderebringes til et medarbejdermøde, hvor man taler om handlingen og vurderer, hvorvidt handlingen er udtryk for en tilstand som skal føres til et skriftligt punkt i borgerens journal). Omvendt er der også ting som forbliver i den enkelte repræsentation (eksempelvis kan en mundtlig overlevering af en hændelse mellem to socialarbejdere forblive i de to socialarbejderes mundtlige overlevering uden at det er noget der skal føres til referat eller lignende). Skabelonen søger at skabe en integration af disse tre repræsentationer, således at de kvalificerer hinanden.

13 Dimensioner i resultatdokumentation

14 Dimensioner Seks dimensioner der fokuserer refleksionen mod resultatdokumentation Værdigrundlag, Handleplan, Målsætning, Præcision, Implementering og Genanvendelse Se konferencefolderen

15 Dimension Handleplan

16 Skemaet i praksis

17 Refleksioner over hvad man måler Operationalisering til tamme problemer. At måle på meget præcise udtryk eller situationer, der alle tilsammen sige noget om handleplansmålet. Styrken er at socialarbejderen i højere grad kan kontrollere situationen, hvor målingen forgår samt relativt nemt kan dokumentere om målet opnås. (Husker Ole at slukke lyset inden han går i seng ja/nej) Svagheden er, at de opstillede aktiviteter siger meget lidt om det beskrevne mål i handleplanen. Derfor må disse vurderes ofte om de indfanger det som er relevant at måle på

18 Konklusioner 1 Det der virker synes at være, når man forholder sig til det man gør! Og tænker teori, erfaringer og borgerens perspektiver sammen. Systemkrav til dokumentation opleves som forståelige, men rammer sjældent ned i organisationen med en lærende/udviklende effekt mere elastiske dokumentationskrav? Dokumentationskrav som tager udgangspunkt i hverdaglige problemstillinger medfører læring, udvikling af tilbuddet og ikke mindst større fokus på at tage hånd om de svære målinger. Herunder må det konkluderes, at evidente metoder ikke altid er evidente i det øjeblik de møder hverdagen på et socialt tilbud. Bør man i højere grad tale om lokal kontekstuel evidens frem for global evidens?

19 Konklusioner 2 'Hvad Virker fokuserer på at metoder og teori betragtes mere som anvisninger/værdier tilbuddene forsøger at efterleve frem for at opfatte dem som stringente metodiske programmer. Faren heri er naturligvis transformationen af metoderne til den konkrete kontekst (systematik vs. mavefornemmelse/privatpraktisering) Med refleksionsskabelonen kan tilbuddet evalueres på de aktuelle handlinger medarbejderne foretager, og derud fra vurdere handlingernes relevans uanfægtet om de er i overensstemmelse med tilbuddets metoder eller ej.

20 Konklusioner 3 For lidt fokus på transformation af metoder/programmer til hverdagens mange udfordringer. Hvis systemkrav om dokumentation fortsættes som det ser ud for øjeblikket=> behov for mere fokus på dette i pædagogiske uddannelser.

21 Spørgsmål??

22 Case 1 et eksempel En morgen møder Anette ind på døgninstitutionen Robinhus og, som hun plejer, går hun ind for at vække og få Thomas til at stå op. Hver eneste dag må Anette ind til Thomas mindst fem gange, før han står op. Det har været et omdiskuteret emne både på de sidste mange personalemøder og i samtaler med Thomas, men han har meget svært ved at vågne og tage sig sammen til at stå op. Men denne morgen er Thomas allerede oppe, da Anette banker på hans dør første gang. Anette roser Thomas og siger, at det var en dejlig overraskelse, at han var stået op af sig selv, men samtidig tænker hun, at det helt sikker må være en engangsforestilling. De næste par morgener sker der fuldstændig det samme. Thomas står selv op, inden Anette når at banke på for at vække ham. Hvad skal Anette gøre med sin viden om, at Thomas selv er stået op de sidste par morgener? Hvad skal Anette gøre, hvis det, at Thomas selv skal stå op, indgår i Thomas udviklingsplan? Hvilken værdi har Anettes observation, hvis det kun er hende, der oplever en forandring i Thomas morgen mønster?

23 Case 2 eksempel fortsat Anette er Thomas kontaktperson og uddannet psykolog. Hun har en faglig teoretisk begrundelse for, hvorfor Thomas pludselig har ændret adfærd. Til et teammøde drøftes Thomas udviklingsplan, og det viser sig, at Anettes kollegaer har en helt anden opfattelse af Thomas ændrede adfærd og udvikling. Der er dog ingen der har en faglig teoretisk begrundelse, men de bygger deres argumenter på deres mange års erfaring og mavefornemmelser: Hvilket argument bør vinde?