Indholdsfortegnelse. Hovedrapport

Transkript

1 Kvalliitetsrapport

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 6 Kommunale projekter... 6 Kapitel 1: Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune... 7 Dansk som andetsprog Fremtidige udviklingstemaer og mål inden for skoleområdet Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Sammenfatning og vurdering Elevtal Elev-lærer ratio Anvendelse af lærernes arbejdstid Elevfravær Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Planlagte undervisningstimer Undervisningens gennemførelse Kapitel 3: Læseindsats og faglige resultater Sammenfatning og vurdering Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Afholdelse af læsekonferencer Læsetest De nationale test Folkeskolens afgangsprøver Kapitel 4: Overgang til ungdomsuddannelse Sammenfatning og vurdering Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Samkøring af uddannelsesplan og elevplan Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse og uddannelsesparathed Status på unge der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse Kapitel 5: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Sammenfatning og vurdering Centralt planlagt kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Undervisningskompetencer / linjefag Kompetencer i specialpædagogik Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog (Kun skoler med mere end 10 % tosprogede elever) Kapitel 6: Inklusion og specialpædagogisk bistand Sammenfatning og vurdering Fordeling af elever der visiteres til specialpædagogiske tilbud Ressourcecentre og samarbejdspartnere Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog Lektiehjælp Anvendelse og udbytte af LP-modellen Klager Kapitel 7: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur... 76

3 3 Sammenfatning og vurdering Ressourcer til og organisering af skole-hjem samarbejde Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen Kapitel 8: It og medier i skolen Sammenfatning og vurdering Skolernes hardware Skolernes it-infrastruktur Skolernes anvendelse af it og medier Kapitel 9: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Sammenfatning og vurdering Sundhedsfremmende initiativer Fysisk aktivitet i skole/sfo Elevernes trivsel Anvendelse af naturskolearrangementer Uderummet som læringsmiljø Kapitel 10: Bilag Bilag A: Budgettildeling i 2012/ Bilag B: Kort over skoledistrikter Bilag C: Tids og procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapport Bilag D: Projektoversigt på skoleområdet i

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013. I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev (Budgettildeling fremgår af bilag A). Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 stk. almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt o Agersø Skole (0.-6. kl. ø-skole) o Antvorskov Skole (0.-9. kl.) o Baggesenskolen (0.-9. kl.) o Boeslunde Skole (0.-3. kl.) o Broskolen (0.-9. kl.) o Dalmose Centralskole (0.-9. kl.) o Eggeslevmagle Skole (0.-9. kl. + specialklasserække) o Flakkebjerg Skole (0.-6. kl.) o Hashøjskolen (0.-6. kl.) o Hvilebjergskolen (0.-6. kl.) o Kirkeskovsskolen (0.-6. kl. + specialklasserække) o Marievangsskolen (0.-9. kl.) o Nymarkskolen (0.-9. kl.) o Omø Skole (0.-6. kl. ø-skole) o Skælskør Skole (0.-9. kl.) o Stillinge Skole (0.-9. kl.+ autismeklasser) o Søndermarksskolen (0.-9. kl.+ specialklasserække) o Tårnborg Skole (0.-9. kl.) o Vemmelev Skole (0.-9. kl. + specialklasserække) 1 stk. 10. klassecenter - optager elever fra alle distrikter o Xclass 3 stk. heldagsskoler - optager elever fra alle distrikter o Attekærgård Heldagsskole o Havrebjerg Heldagsskole o Heldagsskolen under Broskolen 3 stk. specialskoler - optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner o Storebæltskolen o Klostermarken Skole og dagbehandling o Rosenkilde Skole Skolen er en del af Autisme Center Vestsjælland og hører organisatorisk under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug. Kort over skoledistrikter fremgår af bilag B

5 5 Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats og faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It og medier i skolen Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensation fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og Centerchefen for Skole- og Fritids udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelsesog Integrationsudvalget den 29. januar Tidsplanen fremgår af bilag C. Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter: her 2 Udviklingsaftale for Center For Skole : her

6 6 Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling. I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes udeladelse af tabeller, der ikke er relevante for skolen. en er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens nuværende udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/ Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er: Styrket faglighed Almen-specialområdet Sundhed Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført/er i gang med et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af bilag D. 3 Kvalitetsrapport () 2010/2011: her De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider

7 7 Kapitel 1: Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune Kvalitetsrapporten viser, at skoleområdet i Slagelse Kommune, i perioden , har udviklet sig overvejende positivt på indsatsområderne, som er beskrevet i udviklingsaftalen og skolernes virksomhedsaftaler. Der er arbejdet strategisk og målrettet med at styrke elevernes faglighed, sundhed og trivsel, samt udvikle inklusionsindsatsen på folkeskolerne. Den positive udvikling, der særligt kan fremhæves er forbedrede læseresultater på 3. og 5. klassetrin, en generel stigning i afgangskaraktererne i 9. og 10. klasse for gruppen af alle elever og i 9. klasse for gruppen af tosprogede elever, fremgang i andelen af unge, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, flere sundhedsfremmende initiativer og færre elever i specialpædagogiske tilbud. Samtidig er opnået økonomisk mere effektivitet, f.eks. højere klassekvotienter og en højere undervisningsandel i lærernes arbejdstid. Rapporten peger også på, at skoleområdet I Slagelse Kommune fortsat skal have fokus på styrkelse af de faglige læringsmiljøer og udvikling af inklusion. Eleverne i Slagelse Kommune har generelt faglige resultater under landsgennemsnittet, og samtidig med at antallet af elever i specialpædagogiske tilbud er faldet, er det samlede antal elever i Slagelse Kommune også faldet. Andelen er derfor kun faldet lidt. Grundlæggende rammebetingelser: Center for Skole og Fritid vurderer, at der generelt er sket en positiv udvikling i forhold til de grundlæggende rammebetingelser. Den gennemsnitlige klassekvotient for almenklasser og specialklasser er steget, mens den på specialskolerne er uændret. Der er en stigning i antallet af elever pr. lærerårsværk på almenskolerne. På specialskolerne er niveauet det samme som i 2010/2011. Der er en stigning i andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning. Stigningen er størst på specialskolerne. Der er et lille fald i antallet af elevers fraværsdage. Andelen af elever i klasse, der er tilmeldt fritidsordninger har været støt stigende igennem flere år og stiger fortsat. Der er en stigning i antallet af almenklasser, der modtager det vejledende timetal. Der aflyses meget få undervisningstimer på skolerne. Der aflyses færrest timer i specialklasser og på specialskoler og flest ved den supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog og modtagehold/klasser. Læseindsats og faglige resultater: Center for Skole og Fritid vurderer, at de centralt fastsatte indsatser for at øge fagligheden, herunder læseindsatsen, har haft god effekt. I de sidste par år har læseresultaterne generelt været stigende. Andelen af sikre læsere i 1. klasse er fastholdt i 2013 i forhold til 2011, og læseresultaterne på 3. og 5. klassetrin viser stor fremgang. Der er en generel stigning i afgangskaraktererne på 9. og 10. årgang for gruppen af alle elever og på 9. årgang for gruppen af tosprogede elever. Resultaterne for gruppen af tosprogede elever på 10. årgang er faldet lidt. Alle almenskoler anvender fortsat de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Der er sket en positiv udvikling i specialskolernes anvendelse af de nationale test.

8 8 På samtlige årgange er der en stigning i antallet af skoler, der afholder læsekonferencer. Stigningen er mest markant i udskolingsklasserne. Overgang til ungdomsuddannelse: Center for Skole og Fritid vurderer, at der generelt er sket en positiv udvikling i forhold til overgang til ungdomsuddannelse. En øget faglighed på skolerne bidrager til denne udvikling. Andelen af unge, der ikke er i tilfredsstillende aktiviteter er faldet siden Der er en stigning i forhold til unge, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse inden de er fyldt 25 år. Målet med en årlig stigning på 2 % er opnået. Der er et fald i søgningen fra 9. til 10. klasse siden Der er en stigning i søgningen fra 9. klasse mod erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Søgningen fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne er steget, mens søgningen mod de gymnasiale uddannelser er faldet. Der er en lille stigning i antallet af elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate til den uddannelse, de har søgt. Alle almenskoler med overbygning anvender i udskolingen de vejledende handleplaner i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA), og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) bistår med tilrettelæggelsen af undervisningen. I klasse anvendes UEA-handleplanerne i mindre grad, og det samme gælder for specialskolerne. Mere end 90 % af almenskolerne og 60 % af specialskolerne mener, at samkøringen af elev- og uddannelsesplanen har forenklet det administrative arbejde for lærerne, og at samspillet mellem planerne er blevet nyttiggjort. Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling: Center for Skole og Fritid har haft fokus på kompetenceudvikling, som især har taget afsæt i at understøtte indsatsområder i udviklingsaftalen. Det vurderes, at have haft positiv effekt på de faglige resultater og læringsmiljøet. Samlet set har skolerne anvendt mere tid til kompetenceudvikling i 2012/2013 end i 2011/2012. Der er store forskelle i skolernes timeforbrug til kompetenceudvikling. Generelt varetages en større andel af undervisningen af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence end i 2010/ ,9 % af medarbejderne på almenskoler og 44,3 % af medarbejderne på specialskoler har linjefag eller tilsvarende kompetence inden for specialpædagogik. På skoler med over 10 % tosprogede elever har 7,7 % af lærerne linjefag eller tilsvarende kompetencer i Dansk som Andetsprog. Inklusion og specialpædagogisk bistand: Center for Skole og Fritid vurderer, at der er sket en positiv udvikling i forhold til et mere inkluderende læringsmiljø. Antallet af elever bosiddende i Slagelse Kommune, der visiteres til specialpædagogiske tilbud, er faldet med 5 % fra 2012 til Samtidig er det samlede antal elever bosiddende i Slagelse Kommune faldet med 4 %. Det betyder, at andelen af elever i specialpædagogiske tilbud er faldet en smule. 94,8 % af eleverne går i almenklasser. Skolerne, herunder deres ressourcecenter, er blevet understøttet af centrale ressourcepersoner, og langt de fleste skoler har oplevet, at deres behov for og forventninger til samarbejdet er blevet opfyldt. Det er oftest skolernes ressourcecenter, der tilrettelægger den specialpædagogiske bistand på baggrund af elevernes individuelle behov. Der udarbejdes handleplaner for indsatsen.

9 9 De tildelte midler til tidlig indsats anvender skolerne i høj grad til ekstra lektioner i indskolingen, men også til tolærerordninger eller pædagoger i undervisningen. Midlerne fra inklusionspuljen anvender skolerne dels målrettet til elever i vanskeligheder og dels generelt for at øge trivslen for alle elever. Undervisningen i Dansk som Andetsprog organiseres alle steder ud fra individuelle hensyn. For nogle elevers vedkommende foregår den som supplerende undervisning uden for klassens almindelige skemalagte timer eller som en dimension i den almindelige undervisning. På alle skoler tilbydes lektiehjælp til elever i de yngste klasser i skolen og/eller i SFO en. Siden 2010/2011 er der en stor stigning i antallet af skoler, der også tilbyder lektiehjælp til elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Alle almenskoler og nogle specialskoler anvender LP-modellen, og de fleste skolekonsulenter og psykologer i Center for Skole og Fritid er uddannede LPvejledere. Der er en stigning i andelen af skoler, der vurderer, at LP-modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, og at skolens kultur i alle sammenhænge er præget af den systemiske tænkning. 65 % af skolerne har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. På kommunens folkeskoleområde har der været 1 sag i Klagenævnet for Specialundervisning i Kommunen fik ikke medhold i sagen. I 2012 har der ligeledes været 1 sag. Sagen blev ophævet/ændret med dissens (uenighed). Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur: Center for Skole og Fritid kan konstatere, at mange skoler arbejder med at udvikle skole-hjem samarbejdet og evaluerings-kulturen. Almenskolerne har anvendt et gennemsnitligt timeforbrug på 23,7 timer pr. lærer til skole-hjem samarbejde. Specialskolerne har anvendt cirka det dobbelte. Der er stor forskel på timeforbruget fra skole til skole. Flere skoler har gjort en særlig indsats for at styrke skole-hjem samarbejdet ud over de ordinære forældremøder og skole-hjem samtaler. Alle skoler anvender i større eller mindre grad elev- og uddannelsesplanerne aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen. Specialskolerne anvender planerne i højere grad end almenskolerne. Alle skoler inddrager eleverne ved opstilling af operationelle læringsmål og inddrager elev- og uddannelsesplanerne i skole-hjem-samtalen, men i forskellig grad. Alle specialskoler og langt de fleste almenskoler har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres. It i undervisningen: Center for Skole og Fritid kan konstatere, at skolerne arbejder målrettet med at integrere it i skolens aktiviteter. Der er en stigning i antallet af computere og interaktive tavler på skolerne, og 72,3 % af lærerne har nu en kommunalt finansieret PC. Halvdelen af skolerne har fået opgraderet deres it-infrastruktur, men der er fortsat udfordringer med at opnå tilfredsstillende driftsikkerhed og hastighed på netværket. Skolerne er godt på vej mod de fleste mål i it- og mediehandleplanens tre visionstemaer: It i læreprocessen, Digital kommunikation og Medarbejderne itkompetencer.

10 10 Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø: Center for Skole og Fritid kan konstatere, at skolerne arbejder målrettet med sundhed, trivsel og undervisningsmiljø. Center for Skole og Fritid har tilbudt netværk og kompetenceudvikling inden for området bevægelse, og skolerne har iværksat en bred vifte af sundhedsfremmende initiativer - lige fra rygestopkurser for elever, til sunde kantineordninger. Et stigende antal almenskoler tilbyder flere idrætstimer (eller idrætslinje), legepatruljer og har et udvidet tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/eller i SFO. 60 % af almenskolerne har samarbejde med lokale idrætsforeninger. Størstedelen af skolerne har foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering inden for de sidste 3 år, og har udarbejdet et værdiregelsæt. Igennem de sidste par år har Naturskolen tilbudt et stigende antal arrangementer, og der er stor efterspørgsel. Alle skoler anvender uderummet som læringsmiljø i større eller mindre grad. Dansk som Andetsprog Af Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter fremgår det, at der skal være en særskilt vurdering af undervisningen i Dansk som Andetsprog (DSA). DSA er samtidig en understøttelse af Slagelse Kommunes integrationspolitik 4. Data vedrørende DSA indgår i flere af rapportens kapitler, og dette afsnit samler op på disse data. Siden 2011 har der været en mindre stigning i antallet af tosprogede elever på kommunens folkeskoler. Ca. 70 % af de tosprogede elever modtager supplerende undervisning i DSA eller går på modtagelseshold/-klasser. Mange skoler tilrettelægger undervisningen i DSA via ressourcecenteret, bl.a. fordi nogle af elevernes udfordringer har flere sider og kræver samarbejde og koordination mellem de forskellige grupper af ressourcepersoner. Ofte udarbejdes en individuel handleplan. DSAundervisningen organiseres alle steder ud fra individuelle hensyn. For nogle elevers vedkommende foregår den som supplerende undervisning uden for klassens almindelige skemalagte timer, enten individuelt eller på hold. De fleste steder er der et tæt samarbejde mellem DSA-lærerne og faglærerne således, at DSA-undervisningen underbygger det, der arbejdes med i klassen. For andre elevers vedkommende foregår DSA-undervisningen som en dimension i den almindelige undervisning, ofte med deltagelse af en DSA-lærer. Nogle steder følges undervisningen op af lektiehjælp, og der er ekstra fokus på brobygning og udvidet forældresamarbejde. Der er skoler, der gør en særlig indsats vedrørende skole-hjem samarbejdet for de tosprogede forældre: Integrationsministeriets værktøjskasser til skole- hjem samarbejdet med tosprogede forældre anvendes, deltagelse i projekt Dialog vejen frem til god integration, og afholdelse af informationsmøder for tosprogede forældre. Center for Skole og Fritid kan konstatere, at der aflyses flere timer, når det drejer sig om den supplerende undervisning i DSA (4,38 %) og modtagehold/klasser (2 %) end den almindelige undervisning (0,6 %). Der er en generel stigning i afgangskaraktererne på 9. årgang for gruppen af tosprogede elever. Der er en tendens til, at det især er de mundtlige prøver, der er steget. Resultaterne for gruppen af tosprogede elever på 10. årgang er faldet lidt. De tosprogedes resultater ligger fortsat under gennemsnittet for alle elever. 4 Slagelse Kommunes Integrationspolitik: her

11 11 På skoler med over 10 % tosprogede elever har 7,7 % af lærerne linjefag eller tilsvarende kompetence i DSA. Center for Skole og Fritid vurderer, at der er behov for yderligere kompetenceudvikling i DSA på almenskoler med mere end 10 % tosprogede elever. Dette skal blandt andet ses i relation til de tosprogede elevers resultater ved afgangsprøverne. Center for Skole og Fritid og en række skoler samarbejder med Undervisningsministeriet i flere projekter med fokus på kompetenceudvikling i DSA: I deltager Broskolen i udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede elevers faglighed. Efteruddannelse af lærere og skoleledelse, samt omorganisering af skolens DSA-ressourcer. I indgår Søndermarkskolen med omkringliggende børnehaver i udviklingsprogrammet om styrket brobygning mellem dagtilbud og skoler for tosprogede børn og forældre. I deltager Center for Skole og Fritid med 5 skoler i ministeriets indsats Styrk sproget. Her arbejdes med lærernes kompetencer til at inddrage dansk som andetsprog i den almene undervisning, udvikling af skole-hjemsamarbejdet med tosprogede elevers forældre og forsøg med lektiecafe. I deltager flere skoler i ministeriets forsøgsprogram med modersmålsbaseret undervisning. Forsøg med undervisning i og på sproget (grupper af arabisk og tyrkisk talende elever) samt almen sprogforståelse (hele klasser). I den kommende udviklingsaftale anbefaler Center for Skole og Fritid, at skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser udarbejder en handleplan for Dansk som Andetsprog, som beskriver organiseringen af undervisningen, skole-hjem samarbejdet og SFO ens arbejde med tosprogede børn. Fremtidige udviklingstemaer og mål inden for skoleområdet Skolerne i Slagelse Kommune har vist gode resultater i Der er stadig en række udfordringer, og derfor er ambitiøse mål og ihærdig indsats fortsat en nødvendighed. De udfordringer, som fremgår af kvalitetsrapporten, kan tilgodeses via de politiske mål og resultatmål i folkeskolereformen, samt de anbefalede udviklingstemaer i den kommende udviklingsaftale for skoleområdet Folkeskolereformens mål: De politiske mål i folkeskolereformen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De nationale resultatmål i folkeskolereformen er: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

12 12 Center for Skole og Fritid har anbefalet nedenstående udviklingstemaer og mål i udviklingsaftalen for skoleområdet Udviklingstemaerne er tæt forbundet med målene i folkeskolereformen. Skolerne skal blandt andet konkretisere målene i deres virksomhedsaftaler. På baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten anbefaler Center for Skole og Fritid de konkrete mål, der er knyttet til de tre udviklingstemaer: Styrkelse af de faglige læringsmiljøer I skoleåret 2014/15 er der cirka 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi. I skoleåret 2014/15 er elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den afsluttende prøve steget med 0,4 set i forhold til Inklusion Udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn. Eksisterende inklusionsindsatser er prioriteret og koordineret, så alle medarbejdere i de tre centre arbejder målrettet mod høj faglighed, trivsel og udvikling for alle børn. I skoleåret 2014/15 oplever 70 % af eleverne, at de får hjælp, er accepteret og vellidt af kammerater. I skoleåret 2014/15 er elevfraværet faldet til 6 % svarende til 12 dage årligt. Kreativitet og innovation Alle skoler arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne. I skoleåret 2014/15 synes mindst 85 % af eleverne godt eller nogenlunde om skolen Desuden anbefales følgende konkrete fokusområder, der for de flestes vedkommende kan indgå som mål i skolernes virksomhedsaftaler under de tre udviklingstemaer: At skolerne har fokus på gennemførelsen af den supplerende DSA-undervisning ved lærerfravær At skolerne fortsat har fokus på læsning i alle fag og på alle årgange At skolerne intensiverer fokus på uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen på alle årgange. At skolerne fortsat har fokus på brobygning At alle skoler udarbejder en plan for fastholdelse og institutionaliseringen af LPmodellen inden udgangen af 2013 At skolerne fortsat har fokus på inddragelse af eleverne ved opstilling af læringsmål og styrkelse af feedback-kulturen At skolerne fortsat arbejder målrettet med implementeringen af it- og mediehandleplanen At Center for It og Digitalisering fortsat arbejder målrettet på at få en tidssvarende it-infrastruktur på alle skoler At alle skoler har fokus på, at der skal udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år og et værdiregelsæt. At skolerne fortsat har fokus på bevægelse og uderummet som læringsmiljø

13 13 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Sammenfatning og vurdering Data bygger på resultater fra skoleåret 2012/2013, hvor skolerne fik tildelt ressourcer efter antallet af elever og grundtilskud til skoler under 400 elever. I 2011/2012 var især de små skoler udfordret af omlægningen fra den klassebaserede til den elevbaserede tildelingsmodel, men det blev afhjulpet med indførelsen af grundtilskuddet til skoler med under 400 elever i 2012/2013. Samlet set er der opnået økonomisk mere effektivitet på skoleområdet i forhold til 2010/2011. Fra 2010/2011 til 2012/2013 er antallet af elever i folkeskolen faldet med 1,9 %, fra 7570 elever til 7430 elever. I samme periode er antallet af klasser faldet med 13,8 %, fra 378 klasser til 326 klasser. Den gennemsnitlige klassekvotient for almenklasser er dermed steget fra 20,0 til 22,8 elever. Der er fortsat store forskelle i klassekvotienterne fra skole til skole. Spændet går fra 12 elever til 30 elever i en årgangsdelt klasse. Den gennemsnitlige klassekvotient i specialklasser/funktionsklasser/modtageklasser er steget fra 5,7 til 6,9 i samme periode, mens den på specialskoler stort set er uændret. Klassekvotienten på ø-skoler er faldet fra 5,5 til 4,0. Der har været en mindre stigning i antallet af tosprogede elever på kommunens folkeskoler, fra 1052 elever i marts 2011 til 1106 elever i marts Det er fortsat ca. 70 % af de tosprogede elever, der modtager supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog eller går på modtagelseshold/-klasser. Elev-lærerratio er et udtryk for, hvor mange elever, der er pr. lærerårsværk. Fra 2010/2011 til 2011/2012 var der en stor stigning i antallet af elever pr. lærerårsværk. Elev-lærerrationen på almenskoler steg fra 11,9 til 13,3. Dette skal sandsynligvis ses i sammenhæng med et fald i budgettildelingen i dette skoleår. I 2012/2013, da der blev justeret i budgettildelingen, bl.a. indførelsen af grundtilskud til skoler med under 400 elever, faldt elev-lærerratioen fra 13,3 til 12,3. Almenskolernes gennemsnitlige elevlærerratio ligger dermed tæt op ad det nationale gennemsnit, der i 2011/2012 var 12,2. Der er et stort spænd mellem skoler med den højeste og laveste lærer-elev ratio (10,9 til 17,4). På specialskolerne er den gennemsnitlige lærer-elevratio 4,4 og dermed det samme som i 2010/2011. Fra 2010/2011 til 2012/2013 er den gennemsnitlige andel af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes på undervisning i almenskoler steget fra 38,4 % til 39,2 %. På specialskolerne er lærernes undervisningsandel steget fra 37,3 % til 42,2 %. Det nationale gennemsnit for skoler der anvender lærernes arbejdstidsaftale fra 2008 (A08) var i skoleåret 2011/2012 på 39,6 %. Selv om undervisningsandelen er steget, ligger Slagelse Kommune fortsat under landsgennemsnittet. Fra 2010/2011 til 2012/2013 har der været et lille fald i antallet af elevers fraværsdage fra 7,7 % til 7,5 %. En fraværsprocent på 7,5 % svarer til 15 fraværsdage pr. elev pr. år. Hvis en elev har dette gennemsnitlige fravær hvert år igennem hele sin folkeskoletid, svarer det til, at eleven mister undervisning i ¾ skoleår. Til sammenligning var det samlede elevfravær på landsplan 5,4 %, svarende til 10 fraværsdage pr. elev pr. år.

14 14 En analyse fra Undervisningsministeriet 5 viser, at fraværet er størst for de ældste klasser. Desuden viser analysen, at der er en tendens til, at elever med lavt fravær i 9. klasse klarer sig bedre ved afgangseksamen. Center for Skole og Fritid må konstatere, at elevfraværet fortsat er højt i Slagelse Kommune, og da der er en sandsynlig sammenhæng mellem elevfravær og faglige resultater, må fraværet nedbringes. Med afsæt i Handleguiden i Slagelse Kommune 6 og ud fra et princip om tidlig indsats, blev Dropout-projektet 7 igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende fravær. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær, er der udarbejdet en vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt Dropout-team, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager. 89 % af skolerne har angivet, at de anvender vejledningen i håndtering af bekymrende fravær i høj eller nogen grad. Andelen af elever i klasse, der er tilmeldt SFO, fritidshjem eller klub har været støt stigende igennem flere år. I 2012/2013 var 92 % af eleverne tilmeldt en fritidsordning. Det er en positiv udvikling, idet læringsmiljøet i fritidsordningerne ofte kan være et godt supplement til læringsmiljøet i skoletiden. 90,2 % af almenklasserne modtager det vejledende timetal, hvilket er en stigning på 3,1 % i forhold til 2010/ ,2 % af undervisningen på almenskoler og 99,9 % af undervisningen på specialskoler gennemføres med planlagt lærer eller vikar. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende. Der aflyses flest timer, når det drejer sig om den supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog (4,38 %) og modtagehold/klasser (2 %). I specialklasser og på specialskoler aflyses færrest timer (0,04 % og 0,13 %). Opgørelsen i kvalitetsrapporten fra 2010/2011 viser samme tendens. Center for Skole og Fritid vurderer, at undervisningens gennemførelse generelt er tilfredsstillende. Der bør dog være opmærksomhed på gennemførelse af DSA-undervisningen. 5 Notat fra UNI-C vedr. elevfravær : her 6 Slagelse Kommunes handleguide: her 7 Om Dropout-indsatsen samt Vejledning til håndtering af bekymrende fravær : På InSlag her

15 15 Anbefalinger: Mange af de nuværende rammebetingelser for folkeskolerne ændres som følge af nye arbejdstidsregler og ny folkeskolereform, der træder i kraft 1. august De nye arbejdstidsregler betyder blandt andet, at lærerne i gennemsnit skal undervise 2 timer mere om ugen og have mere tilstedeværelsestid på skolen til samarbejde om den understøttende undervisning. Center for Skole og Fritid anbefaler, at skolerne har skærpet fokus på at nedsætte elevfraværet. Derfor er der i den kommende udviklingsaftale for skoleområdet for opsat et mål om, at elevfraværet nedbringes til 6 %. Desuden er en vejledning under udarbejdelse med henblik på situationer, hvor der er mistanke om, at elever vil blive sendt på længevarende rejser til udlandet. Desuden anbefaler Center for Skole og Fritid, at skolerne har fokus på gennemførelsen af den supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog og undervisning på modtagehold/-klasser ved lærerfravær. Center for Skole og Fritid og en række skoler samarbejder med Undervisningsministeriet i flere projekter med fokus på kompetenceudvikling i Dansk som Andetsprog frem til 2015/2016. I den nye udviklingsaftale fremgår det, at skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk som Andetsprog, som blandt andet beskriver organiseringen af undervisningen.

16 16 Elevtal Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013 (Tabellen omfatter også elever, der ikke er bosiddende i Slagelse Kommune, men går på en af kommunens folkeskoler/ Specialskoler). Tabel 1.1A vedrører fuldt årgangsdelte almenklasser. Tabel 1.1B vedrører Ikke fuldt årgangsdelte klasser (Ø-skoler, specialklasserækker/funktionsklasser/modtageklasser på almenskoler, specialskoler og heldagsskoler, jf. skoleoversigten side 4). Data er indhentet fra Tabulex og er fra den 5. september 2010 og Tabel 1.1A Fuld årgangsdelt - Almenklasser Klasse-trin 2012/2013 Antal klasser 2012/2013 Antal elever 2012/2013 Gns. klassekvotient 2010/2011 Antal klasser 2010/2011 Antal elever 2010/2011 Gns. klassekvotient , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 I alt , ,0 Landsgennemsnittet på klassekvotienten i almenklasser var i 2010/2011 på 20,7 og i 2011/2012 på 21,1 Tabel 1.1A: Fuldt årgangsdelt - Klassekvotienter 2012/ / ,8 20,0 4,0 5,5 6,9 5,7 5,3 5,2 fuldt årgangsdelt - almenklasser Ø-skoler Specialklasser Specialskoler

17 17 Tabel 1.1B Ikke fuldt årgangsdelt (Ø-skoler, specialklasserækker på almenskoler, specialskoler og heldagsskoler jf. skoleoversigten s. 4) Ø-skoler i alt Spec.kl. + modtagekl. + funkt.kl. Specialskoler i alt 2012/2013 Antal klasser 2012/2013 Antal elever 2012/2013 Gns. klassekvotient 2010/2011 Antal klasser 2010/2011 Antal elever 2010/2011 Gns. klassekvotient , , , , , ,2 Tabel 1.1B: Ikke fuldt årgangsdelt - Klassekvotienter 2012/ / ,8 20,0 4,0 5,5 6,9 5,7 5,3 5,2 fuldt årgangsdelt - almenklasser Ø-skoler Specialklasser Specialskoler Konklusion på tabel 1.1A og 1.1B: Fra 2010/2011 til 2012/2013 er antallet af elever i folkeskolen faldet med 1,9 %. I samme periode er antallet af klasser faldet med 13,8 %. Den gennemsnitlige klassekvotient for almenklasser er dermed steget fra 20,0 til 22,8 elever. Der er fortsat store forskelle i klassekvotienterne fra skole til skole. Spændet går fra 12 elever til 30 elever i en årgangsdelt klasse. Den gennemsnitlige klassekvotient i specialklasser/funktionsklasser/modtageklasser er steget fra 5,7 til 6,9 i samme periode, mens den på specialskoler stort set er uændret. Klassekvotienten på ø-skoler er faldet fra 5,5 til 4,0.

18 18 Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolerne, og hvilke af disse der henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skole og Fritids indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011, 2012 og 2013 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2 Alle skoler Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011 Antal tosprogede elever Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser Tabel 1.2: Alle skoler - Antal tosprogede og indstilling til DSA-undervisning Antal tosprogede elever Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011 Konklusion på tabel 1.2: Fra 2011 har der været en lille stigning i antallet af tosprogede elever på kommunens folkeskoler. Ca. 70 % af de tosprogede elever modtager supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog eller går på modtagelseshold/-klasser. Center for Skole og Fritid vejleder skolerne og foretager en vurdering af alle tosprogede elever, heraf de kommende børnehaveklasser, i samarbejde med skoler og institutioner. Center for Skole og Fritid og en række skoler fortsætter samarbejdet med Undervisningsministeriet i flere projekter omkring DSA. I den kommende udviklingsaftale er det besluttet, at skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for DSA, som blandt andet skal beskrive organiseringen af DSAundervisningen.

19 19 Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for antal elever pr. lærerårsværk (pr. 5. september). Tabel 2A viser den gennemsnitlige elev-lærer ratio i kommunen for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013 og det nationale gennemsnit for 2010/2011 og 2011/2012. Ø-skoler indgår ikke i det kommunale gennemsnit for almenskolerne. Tabel 2B viser elev-lærer ratio i 2010/2011 og 2012/2013 for de fem specialskoler, der organisatorisk hører under Center for Skole og Fritid (Attekærgård Heldagsskole, Havrebjerg Heldagsskole, Heldagsskolen under Broskolen, Storebæltskolen og Klostermarken Skole), samt det nationale gennemsnit for specialskoler i 2010/2011 og 2011/2012 Tabel 2A Almenskoler/ Xclass Elev-lærer ratio Gns. 2012/2013 Gns. 2011/2012 Gns. Nationalt 2011/2012 Gns. 2010/2011 Gns. Nationalt 2010/ ,3 13,3 12,2 11,9 11,6 Tabel 2A: Almenskoler/Xclass - Elev-lærerratio Almenskoler - Slagelse Nationalt 12,3 13,3 12,2 11,9 11,6 2012/ / /2011 Tabel 2B Specialskoler Elev-lærerratio Gns. 2012/2013 Gns. 2011/2012 Gns Nationalt 2011/2012 Gns. 2010/2011 Gns Nationalt 2010/2011 4,4 3,9 3,0 4,4 2,9 Tabel 2B: Specialskoler - Elev-lærerratio Specialskoler -Slagelse Nationalt 4,4 3,9 4,4 3,0 2,9 2012/ / /2011

20 20 Konklusion på tabel 2A og 2B: Fra 2010/2011 til 2011/2012 var der en stor stigning i antallet af elever pr. lærerårsværk. Elev-lærerrationen på almenskoler steg fra 11,9 til 13,3. Dette skal sandsynligvis ses i sammenhæng med et fald i budgettildelingen i dette skoleår. I 2012/2013, da der blev justeret i budgettildelingen, bl.a. indførelsen af grundtilskud til skoler med under 400 elever, faldt elev-lærerratioen fra 13,3 til 12,3. Almenskolernes gennemsnitlige elev-lærerratio ligger dermed tæt op ad det nationale gennemsnit, der i 2011/2012 var på 12,2. Der er et stort spænd mellem skoler med den højeste og laveste lærer-elev ratio (10,9 til 17,4). På specialskolerne er den gennemsnitlige lærer-elevratio 4,4 og dermed det samme som i 2010/2011. Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver. Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen. Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013. Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og Tabel 3A vedrører almenskoler/xclass og tabel 3B vedrører specialskoler. Tabel 3A Almenskoler/ Xclass Gns. 2012/2013 Gns. 2010/2011 Undervisning 39,2 % 38,4 % Opgaver i tilknytning til undervisning 46,7 % 48,2 % Andre opgaver 14,1 % 13,4 % Til sammenligning var det nationale gennemsnit på undervisningsandelen for skoler på A08 i skoleåret 2011/2012 på 39,6 %. Ovenstående nettoarbejdstid for 2010/2011 og 2012/2013 er beregnet på baggrund af UNI-C s data.

21 21 I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet. Tabel 3A: Almenskoler/Xclass - Lærernes arbejdstid 2012/ / ,2% 38,4% 46,7% 48,2% 14,1% 13,4% Undervisning Opgaver i tilknytning til undervisning Andre opgaver Tabel 3B Specialskoler Gns. 2012/2013 Gns. 2010/2011 Undervisning 42,2 % 37,3 % Opgaver i tilknytning til undervisning 45,5 % 40,8 % Andre opgaver 12,2 % 21,9 % Tabel 3B: Specialskoler - Lærernes arbejdstid 2012/ / ,2% 45,5% 37,3% 40,8% 12,2% 21,9% Undervisning Opgaver i tilknytning til undervisning Andre opgaver Konklusion på tabel 3A og 3B: Fra 2010/2011 til 2012/2013 er andelen af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes på undervisning på almenskoler steget fra 38,4 % til 39,2 %. På specialskolerne er lærernes undervisningsandel steget fra 37,3 % til 42,2 %. Det nationale gennemsnit for skoler der anvender lærernes arbejdstidsaftale fra 2008 (A08) var i skoleåret 2011/2012 på 39,6 %. Selv om undervisningsandelen i Slagelse er steget, ligger vi fortsat under landsgennemsnittet. De nye arbejdstidsregler, der træder i kraft 1. august 2014, vil bl.a. betyde, at lærernes undervisningsandel vil stige yderligere.

22 22 Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev Dropout-projektet igangsat i 2012, med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende fravær. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt Dropout-team, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. Tabel 4.1 viser det samlede elevfravær i kommunen, fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær af andre årsager end sygdom og altså en tilladelse fra hjemmet. Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden, at der foreligger en meddelelse fra hjemmet. Fravær i alt Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender Vejledning til håndtering af bekymrende fravær. Tabel 4.1 Alle skoler Sygdoms fravær Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær i alt Gns. Kommunen 2012/2013 4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 % Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % På landsplan var det samlede elevfravær i 2011/2012 på 5,4 % (Sygdom: 3,2 %, Fravær med skolelederens tilladelse: 1,5 % og ulovlig fravær: 0,8 %) Tabel 4.1: Alle skoler - Elevfravær 2012/ /2011 7,5% 7,7% 4,5% 4,8% 1,4% 1,4% 1,6% 1,5% Fravær i alt Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær

23 23 Tabel 4.2 Alle skoler Vejledning til håndtering af bekymrende fravær anvendes I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 62 % 27 % 4 % 8 % Tabel 4.2: Alle skoler - Anvendelse af "Vejledning til håndtering af bekymrende fravær" 62% 27% 4% 8% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Konklusion på tabel 4.1 og 4.2: Fra 2010/2011 til 2012/2013 har der været et lille fald i antallet af elevers fraværsdage fra 7,7 % til 7,5 %. En fraværsprocent på 7,5 % svarer til 15 fraværsdage pr. elev pr. år. Hvis en elev har dette gennemsnitlige fravær hvert år igennem hele sin folkeskoletid, svarer det til, at eleven mister undervisning i ¾ skoleår. Til sammenligning var det samlede fravær på landsplan 5,4 %, svarende til 10 fraværsdage pr. elev pr. år. En analyse fra Undervisningsministeriet viser, at fraværet er størst for de ældste klasser. Desuden viser analysen, at der er en tydelig tendens til, at elever med lavt fravær i 9. klasse klarere sig bedre ved afgangseksamen. Center for Skole og Fritid må konstatere, at elevfraværet fortsat er højt i Slagelse Kommune. Da der er en sandsynlig sammenhæng mellem elevfravær og faglige resultater, må fraværet nedbringes. 89 % af skolerne har angivet, at de anvender vejledningen i håndtering af bekymrende fravær i høj eller nogen grad. Det tværfaglige Drop-Out-team tager sig fortsat af vanskelige og komplekse fraværssager. I den kommende udviklingsaftale for skoleområdet for er der opsat et mål om, at elevfraværet nedbringes til 6 %. Desuden er en vejledning under udarbejdelse med henblik på situationer, hvor der er mistanke om, at elever vil blive sendt på længevarende rejser til udlandet.

24 24 Andel af elever i klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn i kommunen, der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i klasse. Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning. Tallene er fra den 5. september 2010 og Tabel 5 Almenskoler Gns. Kommunen 2012/2013 Gns. Kommunen 2010/2011 Pct. af elever kl. der går i SFO/FH/Klub 92,0 % 89,2 % Tabel 5: Almenskoler - Andel af elever klassse i SFO/Fritidshjem/klub 92,0% 89,2% Gns. Kommunen 2012/2013 Gns. Kommunen 2010/2011 Konklusion på tabel 5: Der er en stigning på 2,8 % fra 2010/2011 til 2012/2013 i antallet af elever i klasse, der er tilmeldt SFO/Fritidshjem/klub. Center for Skole og Fritid anser dette som en positiv udvikling. Læringsmiljøet i fritidsordningerne kan ofte være et godt supplement til læringsmiljøet i skoletiden. Planlagte undervisningstimer Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2012/2013 fremgår herunder. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal. Klasse Minimumstimetal Vejledende timetal , , , ,

25 25 Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde vejledende timetal. Tabel 6 viser andelen af klasser på de enkelte skoler, hvor det planlagte timetal er på eller over Undervisningsministeriets vejledende timetal i skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Alle skoler opfylder Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal. Tabel 6 Almenskoler/ Xclass 2012/ /2011 Andel af klasser på vejledende timetal eller derover 90,2 % 87,1 % Tabel 6: Almenskoler/Xclass - Vejledende timetal eller derover 90,2% 87,1% 2012/ /2011 Konklusion på tabel 6: Der er en stigning på 3,1 % fra 2010/2011 til 2012/2013 i antallet af klasser, der modtager det vejledende timetal. Nu modtager over 90 % af klasserne det vejledende timetal. Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleårene 2012/2013. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april 2013 Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager undervisning. Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri.

26 26 Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne Undervisning gennemført med planlagt lærer og Undervisning gennemført med vikar er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende. Tabel 7 Alle skoler Almenklasser Gns kl. Gns. Modtagehold/ klasser Gns. Supplerende undervisning i DSA Gns. Specialklasser Specialskoler Gns kl. Lektioner gennemført med planlagt lærer eller vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt 99,2 % 98 % 95,57 % 99,96 % 99,87 % 0,2 % 0 % 0,04 % 0 % 0 % Lektioner, der aflyses 0,6 % 2 % 4,38 % 0,04 % 0,13 % Tabel 7: Alle skoler - Undervisning gennemført med planlagt lærer eller vikar 99,2% 98% 95,57% 99,96% 99,87% Konklusion på tabel 7: 99,2 % af undervisningen fra klasse på almenskoler og 99,87 % af undervisningen på specialskoler gennemføres med planlagt lærer eller vikar. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende. Der aflyses flest timer når det drejer sig om den supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog (4,38 %) og modtagehold/klasser (2 %). I specialklasser og på specialskoler aflyses færrest timer (0,04 % og 0,13 %). Opgørelsen i kvalitetsrapporten fra 2010/2011 viser samme tendens. Center for Skole og Fritid vurderer, at undervisningens gennemførelse generelt er tilfredsstillende, der bør dog være fokus på gennemførelsen af den supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog og undervisning på modtagehold/-klasser ved lærerfravær.

27 27 Kapitel 3: Læseindsats og faglige resultater Sammenfatning og vurdering En afgørende forudsætning for, at Slagelse Kommune kan leve op til målsætningen om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse er, at eleverne kommer ud af folkeskolen med funktionelle læsefærdigheder og gode faglige resultater. Læsning er et nationalt og kommunalt indsatsområde. Mål i Udviklingsaftale er: At udvikle elevernes læsekompetencer i hele skoleforløbet og i alle faglige sammenhænge At øge lærernes kompetencer i læsning i fagene via kurser Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier Læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til Center for Skole og Fritid udbyder netværk og kurser Center for Skole og Fritid har igennem de sidste par år forestået kurser i læsning for dansklærere i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, samt læsekurser på mellemtrinnet og i udskolingen for faglærere der underviser i matematik, natur/teknik, engelsk, historie og kristendom. Skolerne har arbejdet målrettet med læseindsatsen. Det fremgår af skolerapporterne, at læseinitiativerne er mangfoldige, og mange af dem bygger på evidensbaseret viden. Her kan blandt andet nævnes folder til forældre på alle trin, læsekurser for faglærere i alle fag, nye bogsystemer, læsevenner, læseteater, dialogisk læsning, læsekontrakter, samarbejde med SFO om læsning, intensive læse-/stavekurser samt kurser i faglig læsning på forskellige årgange og for forskellige målgrupper. På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater. På samtlige årgange er der sket en stigning i antallet af skoler, der afholder læsekonferencer. Stigningen er mest markant i udskolingsklasserne, hvilket kan betyde, at skolerne er blevet mere opmærksomme på vigtigheden af, at fastholde fokus på læsning for de ældste elever. F.eks. var det kun 38 % af almenskoler med overbygning der afholdte læsekonferencer på 8. årgang i 2010/2011, og det er 83 % i i 2012/2013. Center for Skole og Fritid indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse og udarbejder årligt en læserapport. På første klassetrin er der, fra 2007 til 2012, sket en kontinuerlig fremgang i andel af sikre og hurtige læsere. I forhold til 2011 er resultatet fastholdt, men i forhold til 2012 er sket en tilbagegang. Gruppen af meget svage læsere, er steget med 3 % og gruppen af sikre og hurtige læsere er faldet med 4 %. Slagelse Kommune ligger nu på landsnormen, når det gælder andelen af sikre læsere, men med flere usikre læsere. Læseresultaterne på tredje klassetrin viser stor fremgang i 2013 forhold til I forhold til 2011 er opnået en fremgang på 4 %, hvilket er målet i udviklingsaftalen. I

28 28 forhold til 2012 er andelen af sikre læsere er steget med 7 %. Der er nu 82 % sikre læsere, hvilket er meget tæt på landsnormen på 83 %. I læsetesten Uroksen på 5. klassetrin er sket en fremgang på 2 % i forhold til 2012 for gruppen af elever, der læser med god læseforståelse. Andelen af elever, som har en noget usikker læseforståelse, er faldet med 4 %, hvilket er meget positivt, da det netop er de svage elever, der kan være svære at rykke. Malmbanen er en noget sværere tekst end Uroksen. I Malmbanen er ligeledes sket en fremgang i gruppen af elever med god læseforståelse - en fremgang på 3 % fra 2012 til Center for Skole og Fritid vurderer, at læseindsatsen samlet set har haft god effekt. Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Derfor er der målt på skolernes anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Almenskolernes anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen er stort set uændret. Omtrent halvdelen af skolerne anvender dem således i høj grad og halvdelen i nogen grad. Der er sket en positiv udvikling i specialskolernes anvendelse af de nationale test. I 2012/2013 anvender 33,3 % af specialskolerne de nationale test i høj grad, hvor det var 0 % i 2010/2011. Center for Skole og Fritid vurderer, at flere specialskoler er blevet opmærksomme på, at deres elever også er i stand til at gennemføre de nationale test, og at testene kan bidrage med værdi til undervisningen. Samlet set er der en fremgang i kommunens afgangsresultater i 9. klasse fra år til år. Resultatet i dansk og matematik er stort set uændret, men i sprogfagene er der fremgang i både engelsk og tysk. I de øvrige bundne eksamensfag er der fremgang i fysik/kemi, biologi, geografi, historie og samfundsfag, mens der er en tilbagegang i kristendomskundskab. Der er en lille fremgang i den obligatoriske projektopgave. Center for Skole og Fritid må konstatere, at resultaterne fortsat ligger under det nationale gennemsnit. Samlet set er der også en fremgang i afgangsresultater på 10. årgang. Der er en markant fremgang i fysik/kemi. Der er en tilbagegang i de mundtlige prøver og en fremgang i de skriftlige prøver i fagene dansk, engelsk og tysk. I fransk er der til gengæld en markant fremgang i både mundtlig og skriftlig. I matematik er resultaterne faldet, hvilket også gælder for den obligatoriske selvvalgte opgave. Center for Skole og Fritid må konstatere, at resultaterne fortsat ligger under det nationale gennemsnit. Der er en tendens til, at de tosprogede elevers resultater i 9. klasse er steget i de mundtlige og faldet i de skriftlige prøver fra 2011/2012 til 2012/2013. Samlet set er der en fremgang i resultaterne fra år til år. Dette gør sig dog også gældende for alle elever samlet set. Center for Skole og Fritid må konstatere, at de tosprogede elevers resultater i størstedelen af fagene ligger under gennemsnittet for alle elever. De tosprogede elevers resultater ved 10. klasses afsluttende prøve er samlet set faldet lidt. Der har været fremgang i engelsk og tysk, mens der har været tilbagegang i de øvrige fag. Center for Skole og Fritid må konstatere, at de tosprogedes resultater i alle fag med undtagelse af skriftlig tysk ligger under gennemsnittet for alle elever.

29 29 Selv om der på flere områder er sket en positiv udvikling med hensyn til det faglige niveau, har folkeskolerne i Slagelse Kommune fortsat en udfordring her. Anbefalinger: I den nye udviklingsaftale har Center for Skole og Fritid et mål om, at der i skoleåret 2014/15 er 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi (målet i fysik/kemi og dansk er allerede opnået og skal fastholdes). Center for Skole og Fritid fortsætter med eller iværksætter kompetenceudvikling for medarbejdere bl.a. indenfor naturfag, matematik, læsning og Dansk som Andetsprog. I den kommende udviklingsaftale fremgår det, at skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk som Andetsprog, som bl.a. beskriver organiseringen af undervisningen. Det er et mål, at elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den afsluttende prøve er steget med 0,4 i skoleåret 2014/2015 set i forhold til Center for Skole og Fritid anbefaler, at den viden, som lærerne har opnået gennem de seneste års kompetenceudvikling, sættes i spil. Skolerne skal fortsat lave læseaftaler for alle elever, arbejde med læsehastighedstræning, sprogforståelse og læsemotivation m.v. Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Center for Skole og Fritid har igennem de sidste par år forestået kurser i læsning for dansklærer i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, samt læsekurser på mellemtrinnet og udskolingen for faglærere der underviser i matematik, natur/teknik, engelsk, historie og kristendom. Skolerne har angivet, hvordan de har arbejdet med de centralt fastsatte initiativer for at optimere elevernes læseindlæring. Det fremgår tydeligt, at skolerne tager læseindsatsen alvorligt. Læseinitiativerne er mangfoldige, og mange af dem bygger på evidensbaseret viden. Nedenstående er en opsamling på skolernes svar: Fortsat implementering af lokale og centrale læsehandleplaner Lokal læsepolitik - systematisk anvendelse af læsetest og evaluering Læsekonferencer Uddannede læsevejledere Samarbejde med centrale læsekonsulenter og deltagelse i centralt netværk for læsevejledere Videndeling i fagteam Anvendelse af LP-modellen Brobygning bl.a. læsevejlederinformationsmøde for førskoleforældre og i børnehaverne. Folder til forældre - på alle trin Efteruddannelse af faglærere Nye bogsystemer Afdækning af læsestrategier Læsekontrakt med forældre Læsekontrakt med elever

30 30 Læsekonkurrencer/læsemaraton/læselog Intensive læse-/stavekurser samt kurser i faglig læsning Dialogisk læsning Læsebånd, morgenlæsning Boguge/læseuge/læsefestival/international læsedag Spilleværksteder, læsekort, GPS-løb Læsevenner/læsemakker Læseteater og inddragelse af musik og sangtekster/filmarbejde It-understøttelse, herunder CD-ord Læselærer deltager i klassernes læseundervisning i indskolingen Læse-/lektiecafe Samarbejde med SFO om læsning Læsesvage har adgang til Materialebasen og lærer brugen af netlydbog.dk Besøg på kommunebibliotek/understøttelse fra skolebiblioteket Bevægelse der understøtter læsning Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater. Tabel 8 viser, hvor stor en procentdel af skolerne, der afholder læsekonferencer på de forskellige klassetrin i 2010/2011 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og Xclass er ikke medtaget. Ø-skoler og Specialskoler har ikke årgangsdelte klasser og på grund af det lave elevtal, har de andre mødestrukturer, der kan tilgodese læsekonferencernes formål. Tabel 8 Almenskoler 0. Kl. 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 2012/2013 Andel af skoler, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 2010/2011 Andel af skoler, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 94 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 83 % 67 % 89 % 95 % 95 % 89 % 89 % 83 % 78 % 54 % 38 % 31 %

31 31 Tabel 8: Almenskoler - Afholdelse af læsekonferencer 2010/ / kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 31% 38% 54% 67% 83% 78% 100% 100% 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. Kl. 0. Kl. 83% 100% 89% 100% 89% 100% 95% 100% 95% 100% 89% 94% Konklusion på tabel 8: På samtlige årgange er der en stigning i antallet af skoler, der årligt afholder læsekonference. Stigningen er mest markant i udskolingen, hvilket kan betyde, at skolerne er blevet mere opmærksomme på vigtigheden af, at fastholde fokus på læsning for de ældste elever. F.eks. var det 38 % af almenskolerne med overbygning, der afholdte læsekonferencer på 8. årgang i 2010/2011, og det var 83 % i 2012/2013. Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test, der anvendes, kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Center for Skole og Fritid indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse og udarbejder årligt en læserapport. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til 2011.

32 32 Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og Tabellerne viser også landsnormen. Specialskolerne indberetter ikke læseresultater til Center for Skole og Fritid, da læseprøver ikke foretages systematisk, men individuelt og efter den enkelte elevs faglige niveau. Data er hentet fra skolernes indberetning til Center for Skole og Fritid. Tabel 9.1 OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan afkode enkelte ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Almenskoler OS64 Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Gns Kommunen % 8 % 14 % Gns Kommunen % 8 % 11 % Gns. Kommunen % 13 % 10 % Gns. Kommunen % 12 % 12 % Landsnorm % 12 % 11 % OP = opmærksomhedskrævende Tabel klasse (OS64) Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert 77% 81% 77% 76% 77% 8% 14% 8% 11% 13% 10% 12% 12% 12% 11% Landsnorm Konklusion på tabel 9.1: På første klassetrin er resultatet fastholdt i forhold til 2011, men i forhold til 2012 er sket en tilbagegang. Gruppen af meget svage læsere er steget med 3 %, og gruppen af sikre og hurtige læsere er faldet med 4 %. Slagelse Kommune ligger nu netop på landsnormen, når det gælder sikre læsere, men med flere usikre læsere.

33 33 Tabel 9.2 SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne kan læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid. Almenskoler SL60 Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Gns. Kommunen % 12 % 1 % 6 % Gns. Kommunen % 18 % 1 % 6 % Gns. Kommunen % 16 % 1 % 5 % Gns. Kommunen % 17 % 2 % 5 % Landsnorm % 11 % 6 % OP = opmærksomhedskrævende Tabel 9.2: 3. klasse (SL60) Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert 82% 75% 78% 76% 83% 18% 12% 16% 17% 7% 7% 6% 7% 11% 6% Landsnorm Konklusion på tabel 9.2: Læseresultaterne fra tredje klassetrin viser stor fremgang i 2013 forhold til Andelen af sikre læsere er steget med 7 %. Der er nu 82 % sikre læsere, hvilket er meget tæt på landsnormen på 83 %.

34 34 Tabel 9.3 Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevernes motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster, Uroksen og Malmbanen, der har forskellig sværhedsgrad. Uroksen Almenskoler Læs 5 - Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker Læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Gns. Kommunen % 28 % 13 % 6 % Gns. Kommunen % 26 % 17 % 6 % Gns. Kommunen % 27 % 16 % 5 % Gns. Kommunen % 27 % 18 % 5 % Landsnorm % 26 % 11 % 3 % OP = opmærksomhedskrævende Tabel 9.3: 5. klasse (Læs 5 - Uroksen) God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Usikker læseforståelse 53% 51% 51% 50% 60% 28% 26% 27% 27% 26% 19% 23% 21% 23% 14% Landsnorm Malmbanen Almenskoler Læs 5 - Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Gns. Kommunen % 26 % 25 % 14 % Gns. Kommunen % 27 % 27 % 14 % Gns. Kommunen % 26 % 29 % 14 % Gns. Kommunen % 25 % 28 % 16 % Landsnorm % 25 % 19 % 13 % OP = opmærksomhedskrævende

35 35 Tabel 9.3: 5. klasse (Læs 5 - Malmbanen) God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Usikker læseforståelse 43% 39% 41% 43% 44% 35% 32% 31% 31% 32% 26% 27% 26% 25% 25% Landsnorm Konklusion på tabel 9.3: I læsetesten Uroksen på 5. klassetrin er sket en fremgang på 2 % siden 2012 for gruppen af elever, der læser teksten med god læseforståelse. Andelen af elever, som har en noget usikker læseforståelse, er faldet med 4 %, hvilket er meget positivt, da det netop er de svage elever, der kan være svære at rykke. Malmbanen er en noget sværere tekst end Uroksen. I Malmbanen er der ligeledes sket en fremgang i gruppen af elever med god læseforståelse - en fremgang på 3 % fra 2012 til Det målrettede arbejde med læsestrategier og genrer har vist sig at have haft en god effekt.

36 36 De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baserede, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Tabel 10 viser skoleledelsernes vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Til sammenligning vises skoleledernes vurdering fra Tallene angiver antal svar i procent. Tabel 10A vedrører almenskoler og tabel 10B vedrører specialskoler. Tabel 10A Almenskoler I høj grad I nogen grad 2012/2013 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen 2010/2011 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke 47,4 % 47,4 % 5,2 % 0 % 48 % 52 % 0 % 0 % Tabel 10A: Almenskoler - Anvendelse af de nationale test til udvikling og evaluering af undervisningen 47,4% 48% 47,4% 52% 2012/ /2011 5,2% 0% 0% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

37 37 Tabel 10B Specialskoler I høj grad I nogen grad 2012/2013 Anvendelse af De nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen 2010/2011 Anvendelse af De nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I mindre grad Slet ikke 33,3 % 16,7 % 33,3 % 16,7 % 0 % 40 % 40 % 20 % Tabel 10B: Specialskoler - Anvendelse af de nationale test til udvikling og evaluering af undervisningen 33,3% 0% 2012/ / % 40% 33,3% 16,7% 16,7% 20% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Konklusion på tabel 10A og 10B: Almenskolernes anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen er stort set uændret. Omtrent halvdelen af skolerne anvender dem således i høj grad og halvdelen i nogen grad. Der er sket en positiv udvikling i specialskolernes anvendelse af de nationale test. I 2012/2013 anvender 33,3 % af specialskolerne de nationale test i høj grad, hvor det er 0 % i 2010/2011. Center for Skole og Fritid vurderer, at flere specialskoler er blevet opmærksomme på, at deres elever også er i stand til at gennemføre de nationale test, og at testene kan bidrage med værdi til undervisningen. Folkeskolens afgangsprøver Tabel 11.1 viser kommunens gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra Folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for 2011, 2012 og Desuden fremgår de nationale gennemsnit for 2011 og Tabel 11.2 viser kommunens gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra Folkeskolens afsluttende prøver i 10. kl. for 2011, 2012 og Desuden fremgår de nationale gennemsnit for 2011 og 2012.

38 38 Tabel 11.3 viser kommunens gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra Folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for 2011, 2012 og 2013 for tosprogede elever. Tabel 11.4 viser kommunens gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra Folkeskolens afsluttende prøver i 10. kl. for 2011, 2012 og 2013 for tosprogede elever Kommunens specialklasser og specialskoler er medregnet. Ét totalgennemsnit er ikke beregnet, da nødvendige oplysninger for korrekt beregning, ikke har været tilgængelige. Data er hentet fra skolens indberetning til Tabulex. Tabel 11.1 FSA, Alle elever 9. årgang FSA 9. Alle elever Gns. kommunen 2013 Gns kommunen 2012 Gns. Nationalt 2012 Gns. kommunen 2011 Gns nationalt 2011 Dansk - Mundtlig 7,00 7,15 7,4 7,13 7,3 Dansk - Retskrivning 5,81 5,68 6,5 5,45 6,2 Dansk - Læsning 5,88 5,88 6,5 5,31 6,0 Dansk - Orden - 5,33 5,8 5,15 5,7 Dansk Skr. fremstilling 5,91 5,64 6,3 5,80 6,3 Engelsk Mundtlig 7,24 7,03 7,4 6,46 7,2 Engelsk - Skriftlig 6,81 6,59 7,0 5,06 6,7 Tysk - Mundtlig 5,63 5,21 5,8 6,00 5,7 Tysk Skriftlig 7,20 6,34 7,3 5,51 6,5 Fransk - Mundtlig - 5,33 7,0-6,5 Fransk - Skriftlig 4,60 7,60 6,9 8,56 6,8 Kristendomskundskab - Mundtlig 6,88 7,35 7,3 7,34 7,3 Historie - Mundtlig 6,74 6,31 6,9 6,80 6,8 Samfundsfag - Mundtlig 6,49 6,39 7,1 6,56 6,9 Sløjd - Mundtlig ,40 - Hjemkundskab - Mundtlig 9,89 9,92-8,32 - Matematik - Mundtlig 6, Matematik - Problem 5,27 5,36 6,3 5,26 6,0 Matematik - Færdighed 6,35 6,17 7,0 6,12 6,7 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 6,05 5,56 6,3 5,50 6,1 Geografi - Skriftlig 6,37 5,96 6,8 6,59 7,4 Biologi - Skriftlig 6,23 6,03 6,9 6,95 7,2 Obligatorisk projektopgave 7,09 7,01 7,6 7,03 7,5

39 39 Konklusion på tabel 11.1: Samlet set er der en fremgang i kommunens afgangsresultater i 9. klasse fra år til år. Resultatet i dansk og matematik er stort set uændret, men i sprogfagene er der fremgang i både engelsk og tysk. I de øvrige bundne eksamensfag er der fremgang i fysik/kemi, biologi, geografi, historie og samfundsfag, mens der er tilbagegang i kristendomskundskab. Der er en lille fremgang i den obligatoriske projektopgave. Center for Skole og Fritid må konstatere, at resultaterne i alle fag fortsat ligger under det nationale gennemsnit. Tabel 11.2 FS10, Alle elever 10. årgang FS 10 Alle elever Gns. Kommunen 2013 Gns. Kommunen 2012 Gns. Nationalt 2012 Gns. Kommunen 2011 Gns. nationalt 2011 Dansk - Mundtlig 6,25 6,83 7,2 6,65 7,2 Dansk - Skr. fremstilling 5,69 5,60 6,1 6,08 6,0 Engelsk - Mundtlig 6,09 5,71 6,9 5,85 6,9 Engelsk - Skriftlig 5,46 5,29 6,3 4,75 6,1 Tysk - Mundtlig 2,91 4,21 6,1 5,22 6,0 Tysk - Skriftlig 3,92 3,89 5,7 4,70 5,5 Fransk - Mundtlig 6,33 3,00 6,5-6,4 Fransk - Skriftlig 7,33 3,75 5,9 3,33 6,2 Matematik - Mundtlig 4,21 4,69 6,0 4,37 5,9 Matematik - Skriftlig 3,32 4,75 6,4 3,57 5,5 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,37 3,55 6,2 5,37 6,3 Obl. selvvalgt opgave 5,71 6,94 7,5 5,96 7,4 Konklusion på tabel 11.2: Samlet set er der fremgang i afgangsresultater på 10. årgang for alle elever. Der er en markant fremgang i fysik/kemi. Der er tilbagegang i de mundtlige prøver og fremgang i skriftlige prøver i fagene dansk, engelsk og tysk. I fransk er der til gengæld en markant fremgang i både mundtlig og skriftlig. I matematik er resultaterne faldet, hvilket også gælder for den obligatoriske selvvalgte opgave. Center for Skole og Fritid må konstatere, at resultaterne fortsat ligger under det nationale gennemsnit.

40 40 Tabel 11.3 FSA, Tosprogede elever 9. årgang FSA Tosprogede elever Gns. kommunen 2013 Gns kommunen 2012 Gns. kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 6,53 6,36 5,95 Dansk - Retskrivning 4,96 5,45 4,01 Dansk - Læsning 4,83 4,68 3,01 Dansk - Orden - 4,53 4,22 Dansk Skr. fremstilling 4,25 4,55 4,32 Engelsk Mundtlig 6,46 6,12 5,47 Engelsk - Skriftlig 5,25 6,79 6,33 Tysk - Mundtlig 7,00 3,73 6,60 Tysk Skriftlig - 7,00 7,75 Fransk - Skriftlig 4, Kristendomskundskab - Mundtlig 7,92 6,94 5,20 Historie - Mundtlig 5,23 4,33 4,42 Samfundsfag - Mundtlig 5,71 5,00 4,52 Hjemkundskab - Mundtlig - - 4,80 Matematik - Mundtlig 5, Matematik - Problem 4,19 4,94 3,76 Matematik - Færdighed 5,62 5,59 4,47 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,10 4,64 4,32 Geografi - Skriftlig 5,28 4,48 4,96 Biologi - Skriftlig 4,45 4,26 5,13 Obligatorisk projektopgave 6,58 6,49 6,31 Konklusion på tabel 11.3: Der er en tendens til, at de tosprogede elevers resultater er steget i de mundtlige prøver og faldet i de skriftlige prøver fra 2011/2012 til 2012/2013. Samlet set er der en fremgang i de tosprogedes resultater fra år til år. Dette gør sig dog også gældende for alle elever samlet set. Center for Skole og Fritid må konstatere, at de tosprogede elevers resultater i størstedelen af fagene ligger under gennemsnittet for alle elever.

41 41 Tabel 11.4 FS10, Tosprogede elever 10. årgang FS 10 Tosprogede elever Gns. Kommunen 2013 Gns. Kommunen 2012 Gns. Kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 5,67 6,75 6,00 Dansk - Skr. fremstilling 4,18 4,35 4,65 Engelsk - Mundtlig 5,17 4,18 4,08 Engelsk - Skriftlig 3,70 3,76 3,08 Tysk - Mundtlig - - 7,00 Tysk - Skriftlig 5,00 1,67 5,00 Matematik - Mundtlig 3,00 3,68 3,50 Matematik - Skriftlig 2,13 4,12 2,54 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 3,80-4,50 Obl. selvvalgt opgave 4,65 5,64 5,04 Konklusion på tabel 11.4: De tosprogede elevers resultater ved 10. klasses afsluttende prøve er samlet set faldet lidt. Der har været fremgang i engelsk og tysk, mens der har været tilbagegang i de øvrige fag. Center for Skole og Fritid må konstatere, at de tosprogedes resultater i alle fag med undtagelse af skriftlig tysk ligger under gennemsnittet for alle elever.

42 42 Kapitel 4: Overgang til ungdomsuddannelse Sammenfatning og vurdering Det er regeringens mål, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse i Mål i Udviklingsaftale er: At understøtte de faglige miljøer og sikre en evalueringskultur på skolerne for at fremme elevernes udbytte af undervisningen. Dette skal bl.a. ske ved kompetenceudvikling af lærerne inden for de forskellige indsatsområder, samt styrket brobygning til ungdomsuddannelserne. Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier: At antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse skal stige med 2 % om året frem til 2015 Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens obligatoriske emner på klassetrin og skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEA-orienteringen 8 for henholdsvis kl., kl. og kl. for at understøtte denne undervisning. Center for Skole og Fritid kan konstatere, at alle almenskoler med overbygning anvender de vejledende UEA-handleplaner i udskolingen, og UU bistår med tilrettelæggelsen af undervisningen. I klasse anvendes handleplanerne i mindre grad, og det samme gælder for specialskolerne. I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative arbejde for lærer og UU-vejleder, og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen. I Slagelse Kommune anvendes it-systemet MinUddannelse som knytter de to planer sammen. Formelt set har skolen ansvaret for elevplanen, og UU har ansvaret for uddannelsesplanen. Samkøringen af elev- og uddannelsesplanen er evalueret. Mere end 90 % af almenskolerne mener, at samkøringen af elev- og uddannelsesplanen har forenklet det administrative arbejde for lærerne, og at samspillet mellem planerne er blevet nyttiggjort i høj eller nogen grad. For specialskolernes vedkommende er det lidt over 60 %, der mener det samme. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har kontakt til alle elever, der forlader folkeskolen, og udarbejder en opgørelse over, hvor mange elever der tilmelder sig de forskellige ungdomsuddannelser, Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) 9. Center for Skole og Fritid kan konstatere, at de sidste års kraftige stigning i søgningen fra 9. klasse mod 10.klasse nu er vendt til et fald. 47,4 % i 2013 mod 51 % i 2012 har søgt denne vej. Der er et kraftigt fald i søgningen mod 10.klasse på Xclass fra 30,1 % til 25,4 %, mens 2 % flere søger mod et efterskoleophold, fra 17,8 % til 19,8 %. 8 Vejledende UEA-handleplaner: På InSlag her 9 UU-Vestsjællands FTU-rapporter: her

43 43 I søgningen fra 9 klasse mod en erhvervsuddannelse spores en lille stigning, fra 9,5 % til 10,9 %. Sidste års tilstrømning fra 9. klasse mod de gymnasiale uddannelser fortsætter, fra 34,6 % til 36,2 %. Ifølge FTU-rapporten trækker HTX den største fremgang og næsten fordobles ved at gå fra 3,8 % til 6,4 %. Eleverne hentes primært fra STX. Søgningen fra 10. klasse mod de gymnasiale uddannelser er faldet kraftigt, fra 68,2 % i 2012 til 60,8 % i år. Igen er det STX der må afgive den største andel. HF tegner sig derimod for en lille fremgang. Søgningen fra 10. klasse mod erhvervsuddannelserne er steget fra 24,9 % til 31,5 %. Det er Merkantil samt Bil, Fly og andre Transportmidler som henter den største fremgang i tilmeldingerne. Center for Skole og Fritid kan konstatere, at der samlet set er en lille stigning i antallet af elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate til den uddannelse, de har søgt. Det er primært elever der søger STX og HF, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate, men disse to uddannelser tegner sig også for hovedparten af uddannelserne der søges til. Andelen af unge, der ikke er i tilfredsstillende aktiviteter, er faldet siden 2012, og der er sket en stigning på 2,6 % i forhold til unge, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse inden de er fyldt 25 år. Målet med en årlig stigning på 2 % er dermed opnået. Det er ikke muligt for Kommunen selv at måle på regeringens 95 procent - målsætning. Undervisningsministeriet måler dette ud fra en profilmodel en avanceret prognose - som fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Den sidst offentliggjorte analyse fra Undervisningsministeriet er fra Den viser, at der på landsplan forventes, at 92 % af en ungdomsårgang opnår mindst én ungdomsuddannelse, og i Slagelse Kommune er det 90 %. Anbefalinger: De tre udviklingstemaer i udviklingsaftalen for skoleområdet ( styrkelse af de faglige læringsmiljøer, inklusion samt kreativitet og innovation ) skal understøtte, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Desuden vurderer Center for Skole og Fritid, at der skal være større fokus på UEAorienteringen på de yngste og mellemste klassetrin, samt på specialskolerne. Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens obligatoriske emner på klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med undervisningen i UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg.

44 44 UEA-orientering på klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen. I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEAorienteringen for henholdsvis kl., kl. og kl. for at understøtte denne undervisning. I tabel 12 fremgå i hvilken grad skolerne anvender de vejledende UEA-handleplaner, samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen. Tabel 12A vedrører almenskoler/xclass og tabel 12B vedrører specialskoler. Tabel 12A Almenskoler/Xclass I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen klasse 5,6 % 61,1 % 27,8 % 5,6 % 0 % 27,8 % 38,9 % 33,3 % 5,6 % 61,1 % 27,8 % 5,6 % 0 % 38,9 % 27,8 % 33,3 % 76,9 % 23,1 % 0 % 0 % 76,9 % 15,4 % 7,7 % 0 % Tabel 12A: Almenskoler - Anvendelse af UEA-handleplan kl kl kl. 76,9% 61,1% 61,1% 5,6% 5,6% 23,1% 27,8% 27,8% 5,6% 5,6% 0% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

45 45 Tabel 12A: Almenskoler - UU bistår med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen 76,9% kl kl kl. 0% 0% 27,8% 38,9% 15,4% 38,9% 27,8% 33,3% 33,3% 7,7% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Tabel 12B Specialskoler I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i klasse Vejledende handleplan for UEA klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen klasse 0 % 33,3 % 16,7 % 50 % 0 % 0 % 16,7 % 83,3 % 0 % 66,7 % 16,7 % 16,7 % 0 % 0 % 50 % 50 % 50 % 33,3 % 16,7 % 0 % 33,3 % 50 % 16,7 % 0 % Tabel 12B: Specialskoler - Anvendelse af UEA-handleplaner kl kl kl. 66,7% 50% 50% 33,3% 33,3% 0% 0% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

46 46 Tabel 12B: Specialskoler - UU bistår med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen: Specialskoler 33,3% 0% 0% 0% 0% kl kl kl 50% 16,7% 83,3% 50% 50% 16,7% 0% I høj grad i nogen grad I mindre grad Slet ikke Konklusion på tabel 12A og 12B: Alle almenskoler med overbygning anvender i udskolingen de vejledende UEA-handleplaner, og UU bistår med tilrettelæggelsen af undervisningen. I klasse anvendes handleplanerne i mindre grad og UU bistår i mindre grad med tilrettelæggelsen af undervisningen På specialskolerne anvendes de vejledende UEA-handleplaner i mindre grad. Center for Skole og Fritid anbefaler, at der skal være større fokus på UEAorienteringen på de yngste og mellemste klassetrin, samt på specialskolerne. Samkøring af uddannelsesplan og elevplan I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen. I Slagelse Kommune anvendes it-systemet MinUddannelse som knytter de to planer sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen og UU der har ansvaret for uddannelsesplanen. Af tabel 13A fremgår almenskolernes vurdering af samkøring af uddannelsesplan og elevplan og af tabel 13B fremgår specialskolernes vurdering. Tabel 13A Almenskoler I høj grad I nogen grad Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne Det vurderes, at samspillet mellem elevog uddannelsesplan er blevet nyttiggjort I mindre grad Slet ikke 46,2 % 46,2 % 7,7 % 0 % 38,5 % 53,8 % 7,7 % 0 %

47 47 Tabel 13A: Almenskoler - Samkøring af uddannelsesplan og elevplan Har forenklet/lettet det administrative arbejde Samspillet mellem elev- og uddannelsesplan er blevet nyttiggjort 46,2% 38,5% 46,2% 53,8% 7,7% 7,7% 0% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Tabel 13B Specialskoler I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne Det vurderes, at samspillet mellem elevog uddannelsesplan er blevet nyttiggjort 16,7 % 50 % 16,7 % 16,7 % 16,7 % 50 % 16,7 % 16,7 % Tabel 13B: Specialskoler - Samkøring af uddannelsesplan og elevplan Har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne Samspillet mellem elev- og uddannelsesplan er blevet nyttiggjort 50% 50% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Konklusion på tabel 13A og 13B: Mere end 90 % af almenskolerne mener, at samkøringen af elev- og uddannelsesplanen har forenklet det administrative arbejde for lærerne, og at samspillet mellem planerne er blevet nyttiggjort i høj eller nogen grad. For specialskolernes vedkommende er det lidt over 60 %, der mener det samme.

48 48 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse og uddannelsesparathed Tabel 14.1 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. og 10. klasse i årene 2011, 2012 og 2013 i Slagelse Kommune Data er hentet fra UU s opgørelse: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) og er fra 15. marts. Tabel 14.1 Folkeskoler i Slagelse Kommune Søgning fra 9. kl. Søgning fra 10. kl klasse 47,4 % 51 % 53,0 % 0 % 0,3 % 0 % Erhvervsuddannelse 10,9 % 9,5 % 9,6 % 31,5 % 24,9 % 29,9 % Gymnasial uddannelse 36,2 % 34,6 % 30,1 % 60,8 % 68,2 % 63,6 % Individuel tilrettelagt 0,4 % 0,2 % 0,2 % 0,8 % 0,8 % 1,8 % Uddannelse (EGU/STU) Andet: 5,1 % 4,6 % 7,0 % 6,9 % 5,6 % 4,8 % Tabel 14.1: Overgangsfrekvens fra 9. kl Andet: Individuel tilrettelagt udd. 7% 4,6% 5,1% 0,2% 0,2% 0,4% Gymnasial uddannelse 30,1% 34,6% 36,2% Erhvervsuddannelse 9,6% 9,5% 10,9% 10. klasse 53% 51% 47,4%

49 49 Tabel 14.1: Overgangsfrekvens fra 10. kl Andet: Individuel tilrettelagt udd. Gymnasial uddannelse 4,8% 5,6% 6,9% 1,8% 0,8% 0,8% 63,6% 68,2% 60,8% Erhvervsuddannelse 29,9% 24,9% 31,5% 10. klasse 0% 0,3% 0% Konklusion på tabel 14.1: Overgang fra 9.klasse: De sidste års kraftige stigning i søgningen mod 10.klasse er nu vendt til et fald, og 47,4 % mod 51,0 % i 2012 har søgt denne vej. Der er et kraftigt fald i søgningen mod 10.klasse på Xclass fra 30,1 % til 25,4 %, mens 2 procent flere søger mod et efterskoleophold, fra 17,8 % til 19,8 %. I søgningen mod en erhvervsuddannelse spores en lille stigning, fra 9,5 % til 10,9 % Sidste års tilstrømningen mod de gymnasiale uddannelser fortsætter, fra 34,6 % til 36,2 %. HTX trækker den største fremgang og næsten fordobles ved at går fra 3,8 % til 6,4 %. Eleverne hentes primært fra STX. Overgang fra 10.klasse: Søgningen mod de gymnasiale uddannelser for 10.klasserne er faldet kraftigt, fra 68,2 % i 2012 til 60,8 % i år. STX må afgive den største andel. HF tegner sig derimod for en lille fremgang. Søgningen mod erhvervsuddannelserne er steget fra 24,9 % til 31,5 %. Det er Merkantil samt Bil, Fly og andre Transportmidler som henter den største fremgang i tilmeldingerne.

50 50 Tabel 14.2 er en opgørelse over, hvor mange elever i Slagelse Kommune, der blev vurderet ikke-uddannelsesparate af skole og uddannelsesvejleder til den uddannelse de havde ønsket. I skemaet vises opgørelse for 2011, 2012 og Data er hentet fra UU s opgørelse: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) Opgørelsen er fra 15. marts. Tabel 14.2 Alle skoler i Slagelse 15. marts marts marts 2011 Kommune EUD 5 elever (10 %) 4 elever (9 %) 8 elever (19 %) HF 19 elever (39 %) 15 elever (34 %) 17 elever (40 %) HHX 5 elever (10 %) 2 elever (5 %) 8 elever (19 %) HTX 6 elever (12 %) 5 elever (11 %) 2 elever (5 %) STX 14 elever (29 %) 18 elever (41 %) 8 elever (19 %) Samlet 49 elever 44 elever 43 elever Tabel 14.2: Antal elever der er vurderet ikkeuddannelsesparate til søgte uddannelse 15. marts marts marts EUD HF HHX HTX STX Konklusion på tabel 14.2: Samlet set er der en lille stigning i antallet af elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate til den uddannelse, de har søgt. Det er primært elever der søger STX og HF, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate, men disse to uddannelser tegner sig også for hovedparten af uddannelserne der søges til. Status på unge der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. Tabel 14.3 viser status på unge bosat i Slagelse Kommune, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. Opgørelsen er fra 15. marts. Data er hentet fra UU s opgørelse: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU). Tallene for de årige og i mindre grad for de årige bygger på en vis usikkerhed, da UU endnu ikke har mulighed for at importere alle relevante oplysninger fra blandt andet de videregående uddannelser og AMS (Arbejdsmarkedsstyrelsen).

51 51 Tabel 14.3 Unge bosat i Slagelse Kommune Gennemført en ungdomsuddannelse Er i gang med uddannelse Forberedende og udviklende aktiviteter Ikke UU s vejledningsforpligtelse Ikke tilfredsstillende aktiviteter årige årige årige årige årige årige 0,03 % 12,19 % 60,82 % 0,13 % 11,88 % 58,37 % 93,10 % 67,89 % 17,77 % 93,39 % 66,45 % 17,65 % 5,70 % 10,73 % 9,81 % 4, 79 % 10,33 % 11,30 % 0,41 % 5,05 % 7,63 % 0,44 % 4,78 % 8,05 % 0,72 % 4,14 % 3,97 % 1,25 % 6,55 % 4,63 % Tabel 14.3: Status på unge der har afsluttet grundskolen eller 10. kl. - marts årige årige årige Ikke tilfredsstillende aktiviteter 3,97% 4,14% 0,72% Ikke UU s vejledningsforpligtelse 7,63% 5,05% 0,41% Forberedende og udviklende aktiviteter 9,81% 10,73% 5,70% Er i gang med uddannelse 17,77% 67,89% 93,1% Gennemført en ungdomsuddannelse 12,19% 0,03% 60,82% Konklusion på tabel 14.3: Andelen af unge, der ikke er i tilfredsstillende aktiviteter er faldet siden 2012, og der er sket en stigning på 2,6 % i forhold til unge, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse inden de er fyldt 25 år. Målet med en årlig stigning på 2 % er opnået.

52 52 Kapitel 5: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Sammenfatning og vurdering Mål i Udviklingsaftalen er: At understøtte de faglige miljøer og sikre en evalueringskultur på skolerne for at fremme elevernes udbytte af undervisningen. Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier: At Center for Skole og Fritid udbyder aktionslæringsforløb, kurser og netværk til understøttelse af især fire fokusområder: naturfag, læsning, bevægelse og inklusion. Center for Skole og Fritid har især haft fokus på kompetenceudvikling, der har taget afsæt i at understøtte indsatsområder i udviklingsaftalen. Center for Skole og Fritid har blandt andet tilbudt en række forskellige skolenetværk, længerevarende kursusforløb, herunder aktionslæringsforløb, samt kortere kurser, som skolerne har haft mulighed for at rekvirere lokalt. Det gennemsnitlige timeforbrug til kompetenceudvikling på almenskolerne er for lærerne 33 timer og for medarbejderne i SFO 14 timer. Samlet set har almenskolerne anvendt mere tid til kompetenceudvikling i 2012/2013 end i 2011/2012, men væsentligt mindre tid end i 2010/2011. For medarbejdere på specialskoler, er der en stigning i timeforbrug til kompetenceudvikling, hvilket primært skyldes, at den nyoprettede skole med dagbehandling, Klostermarken skole, har haft et meget højt forbrug. Der er store forskelle i skolernes gennemsnitlige timeforbrug til kompetenceudvikling. På almenskoler går spændet fra 0 til 73 timer for lærere og fra 0 til 30 timer for SFOmedarbejdere. På specialskoler går spændet fra 0 til 110 timer for de pædagogiske medarbejdere. Med hensyn til linjefagsdækningen er der samlet set en tendens til, at en større andel af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Faget fysik/kemi har den højeste dækning med 100 %. I faget dansk er det 95,1 %. I den modsatte er det fagene natur/teknik med 71,4 %, idræt med 78,8 % og biologi med 79,4 %. Linjefagsdækningen er generelt lavere på specialskoler, hvilket kan skyldes, at der er færre lærere til at dække samtlige fag. I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. 10,9 % af medarbejderne på almenskoler og 44,3 % af medarbejderne på specialskoler har linjefag eller tilsvarende kompetence inden for specialpædagogik. Der er ikke entydig sammenhæng mellem almenskoler med specialtilbud og høj andel af medarbejdere med specialpædagogiske kompetencer. Center for Skole og Fritid vurderer, at der er behov for yderligere kompetenceudvikling i specialpædagogik på almenskolerne, idet flere elever med specialpædagogiske behov skal inkluderes i almenklasser. Behovet er særlig udtalt på almenskoler med specialtilbud. For at så mange tosprogede som muligt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er der behov for, at Dansk som Andetsprog i højere grad indgår som en dimension i den almindelige undervisning i klasser med tosprogede elever.

53 53 På skoler med over 10 % tosprogede elever har 7,7 % af lærerne linjefag eller tilsvarende kompetencer i DSA. Der er en stor forskel skolerne imellem. Center for Skole og Fritid vurderer, at der er behov for yderligere kompetenceudvikling i Dansk som Andetsprog på almenskolerne med mere end 10 % tosprogede elever. Dette skal blandt andet ses i relation til de tosprogede elevers resultater ved afgangsprøver. Anbefalinger: Kompetenceudviklingen skal blandt andet understøtte udvikling af den nye folkeskolereform og målene i den kommende udviklingsaftale. Ud over skolens egen initiativer omkring kompetenceudvikling er Center for Skole og Fritid i gang med at iværksætte kompetenceudvikling indenfor: Naturfag, matematik, læsning og Dansk som Andetsprog. Inklusion, herunder LP-modellen. Bevægelse (Der arbejdes bl.a. på et koncept, hvor skolerne kan blive certificeret som bevægelsesskoler) Implementering af folkeskolereform (for ledere) Center for skole og Fritid vil desuden understøtte en kreativ og innovativ tilgang til undervisning og læring. Desuden samarbejder Center for Skole og Fritid og en række skoler med Undervisningsministeriet i flere projekter med fokus på kompetenceudvikling i Dansk som Andetsprog frem til 2015/2016. Centralt planlagt kompetenceudvikling I kvalitetsrapporten skal indgå oplysninger om, i hvilket omfang de pædagogiske medarbejdere har deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling. Ud over den kompetenceudvikling, som skolerne selv igangsætter, har Center for Skole og Fritid understøttet kompetenceudviklingen centralt bl.a. ved at tilbyde en række forskellige skolenetværk, længerevarende kursusforløb, samt kortere kurser, som skolerne har haft mulighed for at rekvirere lokalt. Netværk og kurser har især understøttet Center for Skole og Fritids indsatsområder. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke skolenetværk der har eksisteret i 2012/2013, antallet af deltagere og afsatte timer. Netværkene er bl.a. oprettet på baggrund af de prioriterede indsatsområder. Centrale netværk 2012/2013 Timer Antal deltagere Naturfag 7 timer 28 deltagere Bevægelse 13 timer 37 deltagere Inklusion 13 timer 35 deltagere Matematik 13 timer 26 deltagere Læsning og DSA 13 timer 42 deltagere Specialskoler/-klasser/heldagsskoler 7 timer 20 deltagere Brobygning til/fra børnehaver 7 timer 33 deltagere Musik 7 timer 6 deltagere

54 54 Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke centralt planlagte kursusforløb der har været i skoleåret 2012/2013, antallet af deltagere og afsatte timer. Centrale kursusforløb 2012/2013 Timer Antal deltagere Læsning i fagene (humanistiske fag, 12 timer 124 deltagere naturfag og matematik) Natur/teknik - aktionslæring 35 timer 20 deltagere Arbejdsgruppe for naturfagene 25 timer 22 deltagere Integration af it i fagene Lokale kurser á 3 timer 12 skoler Bevægelse Lokale kurser á 3 timer 10 skoler Inklusion - aktionslæring 42 timer 35 deltagere KOMPIS (kompetenceudvikling i 35 timer 12 deltagere fagene) - aktionslæring Brobygning til ungdomsuddannelserne 7 timer 39 deltagere SSD-samarbejdet 9 timer 78 deltagere Tidlig inddragelse (lokalt kursus) Lokale kurser á 3 timer 7 skoler Af nedenstående oversigt fremgår en oversigt over tilbud til skoler om lokale og kortere kurser. Kurserne er et forsøg på at tilbyde skolerne mere af det de efterspørger og er oftest af 2-3 timers varighed. Tilbud om lokale og kortere kurser 2012/2013 It Børn laver film SFO og Web 2.0 Spil i SFO en ude og inde Læsning Hvordan bliver man en god læseven Leg med drama, rim og remser, sang og sanglege i SFO At stimulere barnets arbejdshukommelse og sprog gennem brætspil Dialogisk oplæsning Naturfag Find vej på din skole med GPS Vejret Natur og landskab Grøn Skole og bæredygtig udvikling Bevægelse Dans Nye gamle lege Tosprogede Værktøjskasse til skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre Inklusion Børn og unge med ADHD Børn med adfærd der udfordrer os Inkluderende pædagogik Generelt Hvad kan jeg gøre for at passe på mig selv i en udfordrende hverdag Kollegial sparring hvordan? Evalueringskultur på skolen eller i SFO en Skole- hjem samtaler

55 55 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Tabel 15 viser, det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling. Det er opgjort for henholdsvis lærere og medarbejdere i SFO i skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Timeforbruget er uanset om kompetenceudviklingen er finansieret lokalt eller via Center for Skole og Fritids kompetenceudviklingsmidler. Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15A vedrører almenskoler/xclass og tabel 15B vedrører specialskoler. Tabel 15A Almenskoler/Xclass Lærere Medarbejdere i SFO Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling 2012/ 2011/ 2010/ 2012/ 2011/ 2010/ Tabel 15A: Lærere på almenskoler/xclass - Gennemsnitlig årlig timeforbrug til kompetenceudvikling 33 Serie / / /2011 Tabel 15A: SFO -medarbejdere på almenskoler - Gennemsnitlig årlig timeforbrug til kompetenceudvikling Serie / / /2011

56 56 Tabel 15B Specialskoler Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling Pædagogiske medarbejdere 2012/ / / Tabel 15B: Pædagogiske medarbejdere på specialskoler - Gennemsnitlig årlig timeforbrug på kompetenceudvikling / / /2011 Konklusion på tabel 15A og 15B: Det gennemsnitlige timeforbrug til kompetenceudvikling på almenskolerne er for lærerne 33 timer og for medarbejderne i SFO 14 timer. Samlet set har almenskolerne anvendt mere tid til kompetenceudvikling i 2012/2013 end i 2011/2012, men væsentligt mindre tid end i 2010/2011. For medarbejdere på specialskoler, er der en stigning i timeforbrug til kompetenceudvikling, hvilket primært skyldes, at den nyoprettede skole med dagbehandling, Klostermarken skole, har haft et meget højt forbrug. Der er store forskelle i skolernes gennemsnitlige timeforbrug til kompetenceudvikling. På almenskoler går spændet fra 0 til 73 timer for lærere og fra 0 til 30 timer for SFO-medarbejdere. På specialskoler går spændet fra 0 til 110 timer for de pædagogiske medarbejdere. Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag. I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget. Tabel 16A vedrører almenskoler/xclass og tabel 16B vedrører specialskoler.

57 57 Tabel 16A 2012/ / 2011 Almenskoler /Xclass Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Har linjefag 80,1 % 67,6 % 67,1 % 92,3 % 43,7 % 78,5 % 61,2 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 15 % 11,8 % 22,1 % 7,7 % 27,7 % 7,4 % 17,6 % 4,9 % 20,6 % 10,8 % 0 % 28,6 % 14,1 % 21,2 % Har linjefag 82,7 % 71,8 % 62,6 % 85,7 % 54,8 % 79,5 % 61,8 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 10,0 % 7,7 % 18,1 % 14,3 % 14,5 % 7,9 % 16,2 % 7,2 % 20,5 % 19,3 % 0 % 30,7 % 12,6 % 22,0 % Tabel 16A: Almenskoler/Xclass - Lærere der underviser i faget med linjefag eller tilsvarende kompetence 2010/ /2013 Idræt Engelsk Natur/teknik Fysik/kemi Matematik 78% 78,8% 87,4% 85,9% 69,3% 71,4% 100% 85,7% 80,7% 89,2% Biologi Dansk 79,5% 79,4% 92,7% 95,1%

58 58 Tabel 16B 2012/ / 2011 Specialskoler Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Har linjefag 52,1 % 40 % 47,1 % 85,7 % 35,3 % 25 % 38,9 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 14,1 % 30 % 19,1 % 0 % 26,5 % 32,1 % 29,6 % 33,8 % 30 % 33,8 % 14,3 % 38,2 % 42,9 % 31,5 % Har linjefag 62,0 % 14,6 % 59,7 % 100 % 20,0 % 27,8 % 45,6 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 5,1 % 2,5 % 4,2 % 0 % 22,2 % 27,8 % 17,6 % 32,9 % 82,9 % 36,1 % 0 % 57,8 % 44,4 % 36,8 % Tabel 16B: Specialskoler - Lærere der underviser i faget med linjefag eller tilsvarende 2010/ /2013 Idræt Engelsk Natur/teknik 42,2% 63,2% 68,5% 55,6% 57,1% 61,8% Fysik/kemi Matematik Biologi Dansk 17,1% 63,9% 66,2% 70% 67,1% 66,2% 85,7% 100% Konklusion på tabel 16A og 16B: Samlet set er der en tendens til, at en større andel af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Faget fysik/kemi har den højeste dækning med 100 %. I faget dansk er det 95,1 %. I den modsatte er det fagene natur/teknik med 71,4 %, idræt med 78,8 % og biologi med 79,4 %. Linjefagsdækningen er generelt lavere på specialskoler, hvilket kan skyldes, at der er færre lærere til at dække samtlige fag. I den kommende udviklingsaftale for skoleområdet for er der opsat et mål om 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi. Målet er allerede nået i dansk og fysik/kemi på almenskolerne og skal fastholdes.

59 59 Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil. I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere. Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere der har/ikke har kompetencer inden for specialpædagogik. Tabel 17A vedrører almenskoler/xclass og tabel 17B vedrører specialskoler Tabel 17A Almenskoler/Xclass Andel af alle pædagogiske medarbejdere Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene 10,9 % 9,9 % 79,2 % Tabel 17A: Almenskoler/Xclass - Kompetencer i specialpædagogik Linjefag, PD el. lign. Anden efteruddannelse (Mindst 30 timer) Ingen 10,9 % 9,9 % 79,2 %

60 60 Tabel 17B Specialskoler Andel af alle pædagogiske medarbejdere Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene 44,3 % 42,9 % 12,9 % Tabel 17B: Specialskoler- Kompetencer i specialpædagogik Llinjefag, PD eller lign. Anden efteruddannelse (mindst 30 timers) ingen 42,9 % 12,9 % 44,3 % Konklusion på tabel 17A og 17B: 10,9 % af medarbejderne på almenskoler og 44,3 % af medarbejderne på specialskoler har linjefag eller tilsvarende kompetence inden for specialpædagogik. Der er store forskelle skolerne imellem, og der er ikke entydig sammenhæng mellem almenskoler med specialtilbud og høj andel af medarbejdere med specialpædagogiske kompetencer. Center for Skole og Fritid vurderer, at der er behov for yderligere kompetenceudvikling i specialpædagogik på almenskolerne, idet flere elever med specialpædagogiske behov inkluderes i almenklasser. Behovet er særlig udtalt på nogle af almenskolerne med specialtilbud.

61 61 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog (Kun skoler med mere end 10 % tosprogede elever) I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) varetages af lærere med linjefagsuddannelse inden for området eller kompetencer svarende hertil. For at så mange tosprogede som muligt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er der behov for, at DSA i højere grad indgår som en dimension i den almindelige undervisning i klasser med tosprogede elever. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der underviste i supplerende DSA og ikke på alle lærere. Tabel 18 viser i procent, andelen af alle lærere på skoler med mere end 10 % tosprogede elever der har/ikke har kompetencer inden for DSA. Det drejer sig om i alt 10 skoler/specialskoler. Tabel 18 Skoler med mere end 10 % tosprogede elever Andel af alle lærere Andel af alle lærere der har særlige kompetencer inden for 7,5 % DSA (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle lærere der har anden efteruddannelse inden 14,1 % for DSA af mindst 30 timers varighed Andel af alle lærere der ikke har nogen af delene 78,4 % Tabel 18: Alle lærere på skoler med mere end 10 % tosprogede - Kompetencer i DSA Linjefag, PD el. lign. Anden efteruddannelse (Mindst 30 timer) Ingen 7,5% 14,1% 78,4%

62 62 Konklusion på tabel 18: På skoler med over 10 % tosprogede elever har 7,7 % af lærerne linjefag eller tilsvarende kompetencer i Dansk som Andetsprog. Der er en stor forskel skolerne imellem. Center for Skole og Fritid vurderer, at der er behov for yderligere kompetenceudvikling i Dansk som Andetsprog på almenskolerne med mere end 10 % tosprogede elever. Dette skal bl.a. ses i relation til de tosprogede elevers resultater ved afgangsprøver. I den kommende udviklingsaftale for skoleområdet er en af aktiviteterne, at skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser udarbejder en handleplan for dansk som andetsprog, som beskriver organiseringen af undervisningen, skole-hjem-samarbejdet og SFO ens arbejde med tosprogede børn.

63 63 Kapitel 6: Inklusion og specialpædagogisk bistand Sammenfatning og vurdering Inklusion har været et nøglebegreb i den skolepolitiske debat i flere år. Inklusion er en afgørende forudsætning for, at Slagelse Kommune kan leve op til målsætningen om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Desuden har Regeringen og KL en målsætning om, at 96 procent af eleverne skal gå i almenskole. I Slagelse Kommune bliver der arbejdet på at styrke faglighed og inklusion på den enkelte skole. Der er udarbejdet en nærmere definition af begrebet inklusion: Inklusionsbegrebet indebærer tilstedeværelse, accept, anerkendelse, deltagelse samt faglig og personlig udvikling og trivsel i fællesskabet. Inklusion handler om at høre til, og at det enkelte barn oplever, at det er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab. Inklusion forstås som et spørgsmål om, at udvikle en virksomhedskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn, unge og voksne. Inklusion medfører, at lærings-, fritids- og andre sociale fællesskaber på fleksible måder udvikles, så de understøtter alle børns behov. Den specialpædagogiske bistand skal ses i sammenhæng med inklusionsbegrebet. Bistanden skal så vidt muligt foregå i den enkelte elevs nærmiljø og tilrettelægges af kompetente medarbejdere, så det øger alle elevers muligheder for uddannelse. I udviklingsaftalen er faglighed i inklusion et overordnet indsatsområde. Mange af de mål fra udviklingsaftalen, der er nævnt i de øvrige kapitler, er en del af dette indsatsområde. Mål i Udviklingsaftalen er: At styrke en organisation, der fremmer og understøtter, at alle børn og unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige forudsætninger. At udbygge og udvikle specialpædagogiske tilbud i nærmiljøet. At styrke og udvikle vejledningsopgaven, så 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier: At der sættes fokus på ressourcetænkning, og at elevernes kompetencer sættes i centrum for undervisningens organisering. At vejledere og faglige ressourcepersoner på skolerne yder konsultativ bistand, for at styrke videndeling og sidemandsoplæring på skolerne. At skolekonsulenterne yder konsultativ bistand på skolerne, for at implementere LP-modellen og andre former for systemisk og anerkendende tilgang til undervisningen.

64 64 Antallet af elever bosiddende i Slagelse Kommune, der visiteres til specialpædagogiske tilbud, er faldet med 5 % fra 2012 til Samtidig er det samlede antal elever bosiddende i Slagelse Kommune faldet med 4 %. Det betyder, at andelen af elever i specialpædagogiske tilbud er faldet meget lidt. 94,8 % af eleverne går i almenklasser. I løbet af de sidste par år har skolerne oprettet lokale ressourcecentre med det formål, at kunne igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder, samt understøtte udviklingen af almenområdet, så flest mulige kan inkluderes. Skolerne har flere gange haft besøg af ledelsen i Center for Skole og Fritid med henblik på sparring i opstartsfasen omkring organiseringen. Skolerne har beskrevet deres ressourcecentre i skolerapporterne. Samtidig har skolerne mulighed for at blive understøttet af centrale ressourcepersoner og har angivet behov for og forventninger til samarbejdet. Almenskolernes behov for og forventninger til samarbejdet med psykologer og sundhedsplejersker opfyldes i høj eller nogen grad på 95 % af skolerne. For tale-høre konsulenterne er det 85 % og for skolekonsulenterne 80 %. For SSP og UU drejer det sig om henholdsvis 75 % og 70 % og for motorikkonsulenterne og sagsbehandlerne drejer det sig i begge tilfælde om 55 %. Specialskolernes behov for og forventninger til samarbejdet med psykologer og UU opfyldes 100 % i høj eller nogen grad. For sundhedsplejersker og sagsbehandlere er det 83,4 %. For SSP, motorikkonsulenter og tale-høre lærere er det 50 %, og for skolekonsulenter er det 40 %. For nogle grupper af centrale ressourcepersoner i Center for Skole og Fritid har der været besparelser. Der er jævnlige drøftelser, både internt og eksternt med samarbejdspartnerne om, hvordan og hvor de centrale ressourcepersoner kommer bedst til deres ret. Skolerne har angivet, hvordan midler anvendes, som tildeles ud over de almindelige takster til undervisning og drift. Det drejer sig om tildelte midler til specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion, samt til Dansk som Andetsprog. Midlerne organiseres i mange tilfælde af skolernes ressourcecentre. Skolerne tilrettelægger den specialpædagogiske bistand på baggrund af individuelle behov, og der udarbejdes handleplaner. Bistanden kan bestå i støtte i klassen, holddannelser, tolærerordninger, tilknyttet pædagog i undervisningen, lektiestøtte efter skoletid og støtte i SFO. Enkelte elever har fået tilknyttet egen mentor. Nogle steder har man valgt at samle ressourcerne og oprette særlige klasser, hvor både visiterede elever, men også andre elever, modtager et større eller mindre antal lektioner. Midlerne anvendes også til indkøb af særligt undervisningsmateriale, indretning af klasser, itstøtte m.v Midlerne til tidlig indsats anvendes i høj grad til ekstra lektioner i indskolingen, men også til tolærerordninger eller pædagoger i undervisningen i et antal lektioner om ugen, hvilket giver mulighed for anderledes organisering af undervisningen, f.eks. udeskole og holddeling. Midlerne fra inklusionspuljen anvendes dels målrettet til elever i vanskeligheder og dels generelt for at øge trivslen for alle elever. Undervisningen i Dansk som Andetsprog organiseres alle steder ud fra individuelle hensyn. For nogle elevers vedkommende foregår den som supplerende undervisning uden for klassens almindelige skemalagte timer, enten individuelt eller på hold. De fleste steder er der et tæt samarbejde mellem DSA-lærerne og faglærerne således, at DSAundervisningen underbygger arbejdet i klassen. For andre elevers vedkommende foregår

65 65 DSA-undervisningen som en dimension i den almindelige undervisning. Nogle steder følges DSA-undervisningen op af lektiehjælp, og der er ekstra fokus på brobygning og udvidet forældresamarbejde. Skolerne har angivet, hvorvidt de tilbyder lektiehjælp. På alle skoler tilbydes lektiehjælp til elever i de yngste klasser i skolen og/eller i SFO en, hvilket også var tilfældet for to år siden. Men der er sket en stor stigning i antallet af skoler, der også tilbyder lektiehjælp til elever på mellemtrinnet og udskolingen. På mellemtrinnet er der sket en stigning på 23 % og på udskolingen en stigning på 42 % siden 2010/2011. Det er en positiv udvikling. LP er en forkortelse af Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 10. LP-modellen baserer sig på forskning og har systemteorien som grundlag. Formålet med anvendelsen af LPmodellen er, at analysere på og udvikle læringsmiljøet på skolen, så det giver de bedst mulige betingelser for alle elevers læring og trivsel. Alle almenskoler og nogle specialskoler i Slagelse Kommune anvender LP-modellen. Nogle skoler har været i gang i flere år og andre i få år. Samtidig er de fleste skolekonsulenter og psykologer i Center for Skole og Fritid uddannede LP-vejledere. Alle LP-skoler anvender LP- modellen jævnligt i alle teams i høj eller nogen grad. Der er dog sket et fald på 30 % af skoler, der svarer i høj grad i forhold til i 2010/2011. Der er sket en stigning i andelen af skoler, der vurderer, at LP-modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø. Alle skoler svarer i høj eller nogen grad, hvor det kun var 74 % i 2010/2011. Der er også sket en stigning i andelen af skoler, der vurderer, at skolens kultur i alle sammenhænge er præget af den systemiske tænkning. 95 % af skolerne svarer i høj eller nogen grad, hvor det var 79 % i 2010/ % af skolerne har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LPmodellen. De sidste 35 % skal udarbejde en plan inden udgangen af Ifølge Bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporter skal fremgå oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for specialundervisning. Klagenævnet kan træffe afgørelse i klagesager om tilbud til specialundervisning til elever i folkeskolen, der har behov for undervisning i specialskoler og specialklasser, samt elever med behov for støtte i normalklassen i mindst 9 timer ugentligt. Før lovændringen af specialundervisningen i 2012, kunne der også klages ved specialundervisning i mindre end 9 timer ugentligt. På folkeskoleområdet har Slagelse Kommune haft i 1 sag i Klagenævnet i Kommunen fik ikke medhold i sagen. I 2012 har Slagelse Kommune ligeledes haft 1 sag. Sagen blev ophævet/ændret med dissens (uenighed). 10 LP-modellen: her

66 66 Anbefalinger: I den kommende udviklingsaftale fremgår det, at skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk som Andetsprog, som beskriver organiseringen af undervisningen, skole-hjem-samarbejdet og SFO ens arbejde med tosprogede børn. Desuden fremgår det af kommende udviklingsaftale, at der skal ske et tværfagligt samarbejde med henblik på at skabe en fælles forståelse for inklusion, på tværs af alle aktører der arbejder med børn og unge. Herunder: Kortlægning af nuværende indsatser for inklusion på hele 0-18-års området Analyse af nuværende indsatser for inklusion Prioritering og koordinering af indsatser for inklusion Involvering af forældre og forældrebestyrelser Center for Skole og Fritid fortsætter kompetenceudvikling indenfor inklusion, herunder LP-modellen. Alle skoler skal udarbejde en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen inden udgangen af Center for Skole og Fritid udarbejder strategi for inklusion, herunder strategien for talentudvikling. Skolerne udarbejder lokale retningslinjer for den tidlige forebyggende indsats og afdækker deres læringsmiljøer. Fordeling af elever der visiteres til specialpædagogiske tilbud Regeringen og KL har en målsætning om, at 96 procent af folkeskolens elever skal gå i almenskoleskole. Herunder vises en oversigt over fordeling af elever bosiddende i Slagelse Kommune, der er visiteret til specialpædagogiske tilbud i Slagelse Kommunes special- og funktionsklasser, kommunens dagbehandlings- og heldagsskoler, i dag- og døgnskoler i anden kommune, i private dag- og døgnskoler og i regionale tilbud. Elever bosiddende i Slagelse Kommune Sept Sept Elever i kommunens special- og funktionsklasser (ikke elever i modtageklasser) Elever i kommunens kommunale dagbehandlings- og heldagsskoler Dag- og døgnskoler i anden kommune Private dag- og døgnskoler Regionale tilbud 8 5 Elever i specialtilbud i alt Elever bosiddende i kommunen Andel af elever i specialtilbud 5,17 % 5,21 %

67 67 Antallet af elever bosiddende i Slagelse Kommune, der visiteres til specialpædagogiske tilbud, er faldet med 5 % fra 2012 til Samtidig er det samlede antal elever bosiddende i Slagelse Kommune faldet med 4 %. Det betyder, at andelen af elever i specialpædagogiske tilbud kun er faldet meget lidt. 94,8 % af eleverne går i almenklasser. Ressourcecentre og samarbejdspartnere I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid en hensigtserklæring, der beskriver den fremtidige og ønskede udvikling af ressourcecentre på folkeskolerne i Slagelse Kommune. Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder samt understøtte udviklingen af almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige. Rammevilkårene for skolerne er meget forskellige. Nogle skoler har været i stand til at etablere et bæredygtigt ressourcecenter som beskrevet i hensigtserklæringen, mens andre har tilpasset ressourcecenteret til de lokale vilkår og muligheder eller indgået samarbejde med andre skoler. Almenskolerne har i deres skolerapporter beskrevet deres ressourcecenters organisering og opgaver, samt om de eventuelt har indgået samarbejde med andre skoler. Skolerne har også angivet en vurdering af, i hvilken grad skolens generelle behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt. Dette fremgår af tabel 19. Tabel 19A vedrører almenskoler/xclass og tabel 19B vedrører specialskoler. Tabel 19A Skolernes vurdering af, om behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt Almenskoler/Xclass I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Psykologer 65 % 30 % 5 % 0 % Skolekonsulenter 35 % 45 % 15 % 5 % SSP 20 % 55 % 20 % 5 % UU 45 % 25 % 5 % 25 % Sagsbehandlere 20 % 35 % 40 % 5 % Sundhedsplejerske 55 % 40 % 0 % 5 % Motorikkonsulenter 15 % 40 % 20 % 25 % Tale-høre konsulenter 45 % 40 % 0 % 15 %

68 68 Tabel 19A: Almenskoler/Xclass - Behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Tale-høre konsulenter Motorikkonsulenter Sundhedsplejerske Sagsbehandlere UU SSP Skolekonsulenter Psykologer 0% 0% 0% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 15% 15% 15% 20% 20% 20% 20% 25% 25% 25% 30% 35% 35% 40% 40% 40% 40% 45% 45% 45% 55% 55% 65% Tabel 19B Skolernes vurdering af om behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt Specialskoler I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Psykologer 33,3 % 66,7 % 0 % 0 % Skolekonsulenter 40 % 0 % 40 % 20 % SSP 16,7 % 33,3 % 33,3 % 16,7 % UU 66,7 % 33,3 % 0 % 0 % Sagsbehandlere 16,7 % 66,7 % 16,7 % 0 % Sundhedsplejerske 66,7 % 16,7 % 16,7 % 0 % Motorikkonsulenter 50 % 0 % 0 % 50 % Tale-høre konsulenter 16,7 % 33,3 % 33,3 % 16,7 %

69 69 Tabel 19B: Specialskoler - Behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Tale-høre konsulenter 16,7% 16,7% 33,3% 33,3% Motorikkonsulenter 0% 0% 50% 50% Sundhedsplejerske 0% 16,7% 16,7% 66,7% Sagsbehandlere UU 0% 0% 0% 16,7% 16,7% 33,3% 66,7% 66,7% SSP 16,7% 16,7% 33,3% 33,3% Skolekonsulenter 0% 20% 40% 40% PPR 0% 33,3% 66,7% Konklusion på tabel 19A og 19B: Almenskolernes behov for og forventninger til samarbejdet med psykologer og sundhedsplejersker opfyldes i høj eller nogen grad på 95 % af skolerne. For tale-høre konsulenterne er det 85 % og for skolekonsulenterne 80 %. For SSP og UU drejer det sig om henholdsvis 75 % og 70 %, og for motorikkonsulenterne og sagsbehandlerne drejer det sig i begge tilfælde om 55 %. Specialskolernes behov for og forventninger til samarbejdet med psykologer og UU opfyldes 100 % i høj eller nogen grad. For sundhedsplejersker og sagsbehandlere er det 83,4 %. For SSP, motorikkonsulenter og tale-høre lærere er det 50 %, og for skolekonsulenter er det 40 %. For nogle grupper af centrale ressourcepersoner i Center for Skole og Fritid har der været nedskæringer. Der er jævnlige drøftelser, både internt og eksternt med samarbejdspartnerne om, hvordan og hvor de centrale ressourcepersoner kommer bedst til deres ret.

70 70 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog I kvalitetsrapporten indgår en evaluering af, hvordan midler anvendes, som tildeles ud over de almindelige takster til undervisning og drift på almenskolerne. Af nedenstående fremgår en sammenfatning af skolernes svar. Specialpædagogisk bistand: Tilrettelæggelse af undervisningen for de elever, der er visiteret til individuel støtte eller enkeltintegration For elever i almenklasserne tilrettelægger skolerne/ressourcecentrene den specialpædagogiske bistand på baggrund af elevernes individuelle behov. Der udarbejdes handleplaner for eleverne, hvor forældre og elever (afhængig af alder) inddrages. Mange steder udarbejdes handleplanerne på baggrund af en LP-analyse. Handleplanerne justeres og evalueres kontinuerligt. Ressourcecentrene støtter løbende lærere, elever og forældre under indsatsen. Desuden er der efter behov understøttelse fra eksterne ressourcepersoner (psykologer, konsulenter, sagsbehandlere, tale-høre lærere m.v.). Den specialpædagogiske bistand kan bestå af støtte i klassen, holddannelser, tolærerordninger, tilknyttet pædagog i undervisningen, lektiestøtte efter skoletid og støtte i SFO. Enkelte elever har fået tilknyttet egen mentor. På nogle skoler har man et Pusterum, hvor eleverne kan komme efter behov eller aftale. På andre skoler har man valgt at samle ressourcerne og oprette særlige klasser, hvor både visiterede elever, men også andre elever, som kan have brug for at arbejde i en lille gruppe, modtager et større eller mindre antal lektioner efter et aftalt skema. F.eks. har Nymarkskolen Familieklassen, hvor mor eller far er med i skole 2 dage om ugen, Stjerneskuddet, hvor elever er tilknyttet i enkelte lektioner og arbejder med konkrete lærings og adfærdsmål, samt Za-klassen målrettet elever i udskolingen, der er trætte af at gå i skole. Nogle af ressourcerne anvendes desuden til indkøb af særligt undervisningsmateriale, indretning af klasserne, it-støtte m.v. Seks skoler har specialklasserækker. Klasserne organiseres og tildeles lektioner efter styrelsesvedtægten, og undervisningen tilrettelægges efter Fælles mål. F.eks. er specialklassen på Xclass tilrettelagt, så eleverne har mulighed for at få ekstra lærerstøtte i skolefagene. Desuden har disse elever deltaget i særligt tilrettelagt brobygning- og praktikforløb. En mindre gruppe har deltaget i skolens almenundervisning med ekstra støtte og mulighed for at få hjælp til lektier efter skoletid. Tidlig indsats og inklusionspulje: Midler der tildeles via tidlig indsats (3.082 kr. pr. elev kl.) og inklusionspulje (3.700 kr. pr. elev kl.). Midlerne til tidlig indsats anvendes i høj grad til ekstra lektioner i indskolingen. Bl.a. har flere skoler indført engelsk fra 1. klasse, bevægelsestimer eller i det hele taget øget timetallet. Ressourcerne anvendes også til tolærerordninger eller pædagoger i undervisningen i et antal lektioner om ugen, hvilket giver mulighed for anderledes organisering af undervisningen, f.eks. udeskole og holddeling. F.eks. har Baggesenskolen valgt at understøtte den praktisk musiske dimension i 0. klasse, ved at musikskolen kommer en lektion om ugen. På Nymarkskolen arbejdes bl.a.

71 71 med kost, ernæring og bevægelse med afsæt i hjemkundskab i 3. klasse. På Stillinge Skole er indført TIM (tidlig indsats i matematik) og på Marievangsskolen deltager en læselærer i et antal timer i de yngste klasser. Flere af skolernes indsatser henviser til Slagelse Kommunes brand: Sund, klog vækst. Anvendelsen af midlerne fra inklusionspuljen organiseres i mange tilfælde af skolernes ressourcecentre. Midlerne anvendes dels målrettet til elever i vanskeligheder og dels generelt for at øge trivslen for alle elever. Midlerne bliver blandt andet anvendt til specialundervisning, vejledningstimer, inklusionsklasser, læsekurser, observationer af og samtaler med elever, lektiecafé, holddeling, supplerende it-ressourcer og læremidler. Der anvendes også midler til hyttetur fra klasse på tværs af skole og SFO, trivselsaktiviteter omkring kommunikation, mobil, internet, venner og selvværd, legepladsforbedringer, forebyggende social og emotionel læring i klasser, legepatruljer og skoleskak. Dansk Som Andetsprog: Tilrettelæggelse af undervisningen for de elever, der modtager ressourcer til Dansk som Andetsprog Mange skoler tilrettelægger undervisningen i Dansk som Andetsprog via ressourcecenteret, bl.a. fordi nogle af elevernes udfordringer har flere sider, hvilket kræver samarbejde og koordination mellem de forskellige grupper af ressourcepersoner. Der udarbejdes individuelle handleplaner. DSA-undervisningen organiseres alle steder ud fra individuelle hensyn. For nogle elevers vedkommende foregår den som supplerende undervisning uden for klassens almindelige skemalagte timer, enten individuelt eller på hold. De fleste steder er der et tæt samarbejde mellem DSA-lærerne og faglærerne således, at DSA-undervisningen underbygger det, der arbejdes med i klassen. For andre elevers vedkommende foregår DSA-undervisningen som en dimension i den almindelige undervisning, ofte med deltagelse af en DSA-lærer. Nogle steder følges DSA-undervisningen op af lektiehjælp, og der er ekstra fokus på brobygning og udvidet forældresamarbejde. Nogle af kommunens skoler deltager i DSA-udviklingsprojekter i samarbejde med Undervisningsministeriet og Center for Skole og Fritid. Gennem projekterne får skolerne en betydelig viden og inspiration til tilrettelæggelse af undervisningen for DSA-elever.

72 72 Lektiehjælp Af tabel 20 fremgår, hvorvidt skolerne tilbyder lektiehjælp til elever efter undervisningstid. I opgørelsen fremgår ikke, om der er lektiehjælp i fritidshjem/klub. Der er ikke udarbejdet opgørelse for specialskoler, da man her har mulighed for at organisere skolearbejdet anderledes. Tabel 20 Almenskoler/Xclass 2012/ /2011 Lektiehjælp i SFO klasse (Ø-skolers SFO ikke medtaget) 93 % 93 % Lektiehjælp på skolen (Indskoling) 50 % 48 % Lektiehjælp på skolen (mellemtrin) 77,8 % 55 % Lektiehjælp på skolen (overbygning) 92,3 % 50 % Tabel 20: Almenskoler/Xclass - Lektiehjælp 2012/ / % 93% 50% 78% 92% 48% 55% 50% SFO Indskoling Mellemtrin Udskoling Konklusion på tabel 20: På alle skoler tilbydes lektiestøtte til elever i de yngste klasser i skolen og/eller i SFO en, hvilket også var tilfældet for to år siden. Men der er sket en stor stigning i antallet af skoler, der også tilbyder lektiehjælp til elever på mellemtrinnet og udskolingen. På mellemtrinnet er der sket en stigning på 23 % og på udskolingen en stigning på 42 % siden 2010/2011.

73 73 Anvendelse og udbytte af LP-modellen LP er en forkortelse af Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. LP-modellen baserer sig på forskning og har systemteorien som grundlag. Formålet med anvendelsen af LPmodellen er at analysere på og udvikle læringsmiljøet på skolen, så det giver de bedst mulige betingelser for alle elevers læring og trivsel. Alle almenskoler og nogle specialskoler i Slagelse Kommune anvender LP-modellen. Nogle skoler har været i gang i flere år og andre i få år. Samtidig er de fleste skolekonsulenter og psykologer i Center for Skole og Fritid er uddannede LP-vejledere. Af tabel 21.1 fremgår, i hvilken grad LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolernes kultur er præget af den systemiske tænkning. Af tabellen fremgår desuden skolernes svar fra kvalitetsrapporten i 2010/2011. Ø-skolerne er ikke medtaget i opgørelsen, da de ikke har samme forudsætninger for team-samarbejde som de øvrige skoler. Tabel 21.1 LP-skoler 2012/ /2011 LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø Skolens kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 50 % 50 % 0 % 0 % 80 % 15 % 5 % 0 % 50 % 50 % 0 % 0 % 42 % 32 % 21 % 5 % 35 % 60 % 5 % 0 % 42 % 37 % 21 % 0 % Tabel 21.1: LP-skoler- LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams 50% 50% 0% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Tabel 21.1: LP-skoler- Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø 50% 50% 0% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

74 74 Tabel 21.1: LP-skoler- Skolens kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge 35% 60% 5% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Af tabel 21.2 fremgår, hvor stor en andel af skolerne der har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. Tabel 21.2 LP-skoler Ja Ikke endnu Skolen har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. 65 % 35 % Tabel. 21.2: Har udarbejdet plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen. Ja Ikke endnu 35% 65%

75 75 Konklusion på tabel 21.1 og tabel 21.2: Alle LP-skoler anvender LP- modellen jævnligt i alle teams i høj eller nogen grad. Der er dog et fald på 30 % af skoler, der svarer i høj grad i forhold til i 2010/2011. Der er en stigning i andelen af skoler der mener, at LP-modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø. Alle skoler svarer i høj eller i nogen grad, hvor det kun var 74 % i 2010/2011. Der er også en stigning i andelen af skoler der vurderer, at skolens kultur i alle sammenhænge er præget af den systemiske tænkning. 95 % af skolerne svarer i høj eller nogen grad, hvor det var 79 % i 2010/ % af skolerne har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LPmodellen. De sidste 35 % skal udarbejde en plan inden udgangen af Center for Skole og Fritid støtter skolerne i at fastholde anvendelsen af LP-modellen, bl.a. ved at tilbyde et undervisningsforløb for nye LP-tovholdere på skolerne. Klager Ifølge Bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporter skal fremgå oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for specialundervisning. Klagenævnet kan træffe afgørelse i klagesager om tilbud til specialundervisning til elever i folkeskolen, der har behov for undervisning i specialskoler og specialklasser, samt elever med behov for støtte i normalklassen i mindst 9 timer ugentligt, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2. Før lovændringen af specialundervisningen den 28. april 2012, kunne der også klages ved specialundervisning i mindre end 9 timer ugentligt. I henhold til folkeskolelovens 51 c har Slagelse Kommune, i 2011 haft i 1 sag i Klagenævnet. Kommunen fik ikke medhold i sagen. I 2012 har Slagelse Kommune ligeledes haft 1 sag. Sagen blev ophævet/ændret med dissens (forskel i vurderingen af en sag blandt sagens dommere).

76 76 Kapitel 7: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur Sammenfatning og vurdering Af 1 i Folkeskoleloven fremgår det, at folkeskolerne i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder og ifl. Bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporter skal der fremgå oplysninger om samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner. Evaluering er vigtig, fordi det giver mulighed for, at standse op midt i eller efter vores gøremål og vurdere, om resultater står i et fornuftigt forhold til hensigt og anstrengelser og om der er behov for at gøre mere, mindre eller gøre noget helt andet. Der er også et nationalt krav om evaluering på flere niveauer. Kvalitetsrapporter, undervisningsmiljøvurderinger, elevplaner, læseplaner, mål- og indholdsbeskrivelser i SFO, de nationale test, folkeskolens afgangsprøver m.v. er alle lovpligtige evalueringer og skal i sidste ende medvirke til, at eleverne får kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. I forbindelse med en ny lokal læretidsaftale i 2011 blev ressourcer til skole-hjem samarbejdet (forældremøder, forældrearrangementer og forældrekonsultationer) taget ud af lærernes timer til opgaver i tilknytning til undervisningen. Det betød, at lærerne ikke var forpligtet til at deltage i disse aktiviteter med mindre, der var afsat særskilt tid til det. Derfor er det i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 muligt at angive, hvor meget tid der gennemsnitligt blev anvendt pr. lærer til skole-hjem samarbejdet. Almenskolerne har i 2012/2013 anvendt et gennemsnitligt timeforbrug på 23,7 timer pr. lærer til skole-hjem samarbejde. I 2011/2012 var det stort set det samme. Der er et stort spænd mellem skoler med det højeste og laveste gennemsnitlige timeforbrug (fra 9,5 til 42,8 timer). Specialskolerne har i 2011/2012 anvendt et gennemsnitligt timeforbrug på 46,8 timer pr. lærer til skole-hjemsamarbejdet. Det er en lille stigning i forhold til 2011/2012, hvor det var 43,5 timer pr. lærer. Også blandt specialskolerne er spændet mellem skolernes timeforbrug til skole- hjem samarbejdet stort (fra 9 til 80 timer). Der anvendes cirka det dobbelte antal timer pr. lærer til skole-hjem samarbejde på specialskolerne i forhold til almenskolerne. Skolerne har desuden haft mulighed for at påpege, om de har gjort en særlig indsats for at styrke skole-hjem samarbejdet ud over de ordinære forældremøder og skole-hjem samtaler. Her nævnes bl.a. en ugentlig dag, hvor forældre til elever i udskolingen kan få en samtale med elevens lærere, åbent-hus arrangementer, informationsmøder til tosprogede forældre, hjemmebesøg, åben anonym rådgivning ved SSP og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasse til skole/hjem samarbejdet. Endvidere har en skole gennemført et projekt om det gode skole-hjem samarbejde, som blev afsluttet med tre foldere. For hver elev i klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende evaluering af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes elevplan og uddannelsesplan, og på 10. klasse er der alene krav om en uddannelsesplan. Skolen har det formelle ansvar for elevplanerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har ansvaret for uddannelsesplanerne. Elev-/uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet. I 2011 blev det besluttet, at både elevplaner og uddannelsesplaner skal udarbejdes i den elektroniske platform "Minuddannelse.dk", og, at der fremadrettet skal være fokus på kvaliteten af indholdet.

77 77 Alle skoler anvender i større eller mindre grad elev- og uddannelsesplanerne aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen. Specialskolerne anvender planerne i højere grad end almenskolerne. 21,1 % af almenskolerne og 66,7 % af specialskolerne svarer i høj grad. Alle skoler inddrager eleverne ved opstilling af operationelle læringsmål i større eller mindre grad. Her svarer 21,1 % af almenskolerne og 16,7 % af specialskolerne i høj grad. På alle skoler indgår elev- og uddannelsesplanerne i skole-hjem-samtalen i større eller mindre grad. Her svarer 68,4 % af almenskolerne og 66,7 % af specialskolerne i høj grad. 85 % af almenskolerne og 100 % af specialskolerne har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres. 80 % af almenskolerne og 83 % af specialskolerne anvender løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav. 80 % af almenskolerne og 100 % af specialskolerne anvender systematisk og løbende redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne. Anbefalinger: Det fremgår af den kommende udviklingsaftale, at skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk som Andetsprog, som blandt andet skal beskrive skole-hjem-samarbejdet. Desuden fremgår det, at forældre og forældrebestyrelser skal involveres i udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn. Forskning viser, at synlig læring øger elevernes læringsudbytte (John Hattie, 2009). Derfor anbefaler Center for Skole og Fritid, at skolerne har fokus på inddragelse af eleverne ved opstilling læringsmål samt styrkelse af feedback-kulturen. Ressourcer til og organisering af skole-hjem samarbejde I kvalitetsrapporten skal indgå oplysninger om samarbejdet mellem skole og hjem. I 2011 blev indgået en ny lokal lærertidsaftale. Her blev ressourcer til skole-hjem samarbejdet (forældremøder, forældrearrangementer og forældrekonsultationer) taget ud af lærernes timer til opgaver i tilknytning til undervisningen. Det betød, at lærerne ikke var forpligtet til at deltage i disse aktiviteter med mindre der var afsat særskilt tid til det. Derfor er det i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 muligt at angive, hvor meget tid der gennemsnitligt blev anvendt pr. lærer til skole-hjem samarbejdet. Tabel 22 viser det gennemsnitlige timeforbrug pr. lærer til skole-hjem samarbejdet. Tabel 22A vedrører almenskoler/xclass og tabel 22B vedrører specialskoler Tabel 22A Almenskoler/Xclass 2012/ /2012 Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til skole-hjem samarbejde 23,7 23,5

78 78 Tabel 22A: Almenskoler/Xclass - Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til skole-hjem samarbejde 23,7 23,5 2012/ /2012 Tabel 22B Specialskoler 2012/ /2012 Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til skole-hjem samarbejde 46,8 43,5 Tabel 22B: Specialskoler - Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til skole-hjem samarbejde Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til skole-hjem-samarbejde 46,8 43,5 2012/ /2012 Konklusion på tabel 22A og 22B: Almenskolerne har i 2012/2013 anvendt et gennemsnitligt timeforbrug på 23,7 timer pr. lærer til skole-hjem samarbejde. I 2011/2012 var det stort set det samme. Der er et stort spænd mellem skoler med det højeste og laveste gennemsnitlige timeforbrug (fra 9,5 til 42,8 timer). Specialskolerne har i 2011/2012 anvendt et gennemsnitligt timeforbrug på 46,8 timer pr. lærer til skole-hjemsamarbejdet. Det er en lille stigning i forhold til 2011/2012, hvor det var 43,5 timer pr. lærer. Også blandt specialskolerne er spændet mellem skolernes timeforbrug til skole- hjem samarbejdet stort (fra 9 til 80 timer). Der anvendes cirka det dobbelte antal timer pr. lærer til skolehjem samarbejde på specialskolerne i forhold til almenskolerne.

79 79 Skolerne har desuden haft mulighed for at påpege, om de har gjort en særlig indsats for at styrke skole-hjem samarbejdet ud over de ordinære forældremøder og skolehjemsamtaler. Nedenstående er en opsamling på skolernes svar: En ugentlig dag, hvor forældre til elever i udskolingen kan få en samtale med elevens lærere Førskole-arrangementer for kommende børn og forældre som intro til skolen. Højt informationsniveau til forældre, bl.a. via skoleblad, ugeplaner og dagbøger Årgangsmøder som supplement til klassemøder for forældre Pædagoger i SFO og fritidshjem deltager i skole-hjem samtaler Flere sociale arrangementer med deltagelse af forældre, bl.a. skolefest, fællespisning, musicalforestilling, caféarrangement, skolerejse-infoarrangement og åbent-hus-arrangement Drøftelse af skole-hjem samarbejdet i skolebestyrelse og klasseråd Projekt om det gode skole-hjemsamarbejde. Projektet blev afsluttet med tre foldere. Deltagelse i projekt "Dialog - vejen til en god integration", Anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasse til skole/hjem samarbejdet som primært henvender sig til de tosprogede forældre. Informationsmøder til tosprogede forældre Tilflytterbørn og deres forældre inviteres til at besøge skolen, inden barnet starter. Ved dette besøg deltager klasselæreren og én repræsentant fra ledelsen Bekymringssamtaler Familieklasse Hjemmebesøg Udvidet familiearbejde(specialskoler) SSP tilbyder åben anonym rådgivning på flere skoler til bl.a. forældre Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner For hver elev i klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende evaluering af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes elevplan og uddannelsesplan, og på 10. klasse er der alene krav om en uddannelsesplan. Skolen har det formelle ansvar for elevplanerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har ansvaret for uddannelsesplanerne. Elevplaner/uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjemsamarbejdet. I 2011 blev det besluttet, at både elevplaner og uddannelsesplaner skal udarbejdes i den elektroniske platform "Minuddannelse.dk", og at der fremadrettet skal være fokus på kvaliteten af indholdet. Af tabel 23 fremgår, hvordan skolerne anvender elev- og uddannelsesplanerne. Tabel 23A vedrører almenskolerne og tabel 23B specialskolerne.

80 80 Tabel 23A Almenskolerne I høj grad I nogen grad Elev- og uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen Eleverne inddrages ved opstilling af operationelle læringsmål (præcise, realistiske, tidsbestemte og målbare) på baggrund af elev- og uddannelsesplanerne Elev- og uddannelsesplanerne indgår i skole-hjem samtalen I mindre grad Slet ikke 21,1 % 68,4 % 10,5 % 0 % 21,1 % 68,4 % 10,5 % 0 % 68,4 % 31,6 % 0 % 0 % Tabel 23A: Almenskoler - Elev- og uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 10,5% 0% 21,1% 68,4% Tabel 23A: Almenskoler - Eleverne inddrages ved opstilling af operationelle læringsmål på baggrund af elev- og uddannelsesplanerne I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 10,5% 0% 21,1% 68,4%

81 81 Tabel 23A: Almenskoler - Elev- og uddannelsesplanerne indgår i skole-hjem samtalen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 0% 0% 31,6% 68,4% Tabel 23B Specialskolerne I høj grad I nogen grad Elev- og uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen Eleverne inddrages ved opstilling af operationelle læringsmål (præcise, realistiske, tidsbestemte og målbare) på baggrund af elev- og uddannelsesplanerne Elev- og uddannelsesplanerne indgår i skole-hjem samtalen I mindre grad Slet ikke 66,7 % 16,7 % 16,7 % 0 % 16,7 % 66,7 % 16,7 % 0 % 66,7 % 16,7 % 16,7 % 0 % Tabel 23B: Specialskoler - Elev- og uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 16,7% 0% 16,7% 66,7%

82 82 Tabel 23B: Specialskoler - Eleverne inddrages ved opstilling af operationelle læringsmål på baggrund af elev- og uddannelsesplanerne I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 16,7% 0% 16,7% 66,7% Tabel 23B: Specialskoler - Elev- og uddannelsesplanerne indgår i skole-hjem samtalen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 16,7% 0% 16,7% 66,7% Konklusion på tabel 23A og 23B: Alle skoler anvender i større eller mindre grad elev- og uddannelsesplanerne aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen. Specialskolerne anvender planerne i højere grad end almenskolerne. 21,1 % af almenskolerne og 66,7 % af specialskolerne svarer i høj grad. Alle skoler inddrager eleverne ved opstilling af operationelle læringsmål i større eller mindre grad. Her svarer 21,1 % af almenskolerne og 16,7 % af specialskolerne i høj grad. På alle skoler indgår elev- og uddannelsesplanerne i skole-hjem-samtalen i større eller mindre grad. Her svarer 68,4 % af almenskolerne og 66,7 % af specialskolerne i høj grad. Forskning viser, at synlig læring øger elevernes læringsudbytte (John Hattie, 2009) Derfor anbefaler Center for Skole og Fritid, at skolerne har fokus på inddragelse af eleverne ved opstilling læringsmål samt styrkelse af feedbackkulturen.

83 83 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen Tabel 24 viser skolernes fordeling af svar i procent med hensyn til, om de har udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte tilrettelægges, og hvilke metoder der anvendes, der hvor det er muligt at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Tabel 24A vedrører almenskoler/xclass og tabel 24B vedrører specialskoler. Tabel 24A Almenskoler/Xclass Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres Der anvendes systematisk og løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav Der anvendes systematisk og løbende redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. portfolio, elevlogbøger, elevinterviews, målcirkler, kan/kan næsten, rød-gul-grøn Ja 85 % 80 % 80 % Tabel 24A: Almenskoler/Xclass - Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte 85% 80% 80% Har strategier for den løbende evaluering Anvender test ud over de kommunale og nationale krav Anvender systematisk redskaber til målopfyldelse Tabel 24B Specialskoler Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres Der anvendes systematisk og løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav Der anvendes systematisk og løbende redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. portefolio, elevlogbøger, elevinterviews, målcirkler, kan/kan næsten, rød-gul-grøn Ja 100 % 83 % 100 %

84 84 Tabel 24B: Specialskoler - Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte 100% 83% 100% Har strategier for den løbende evaluering Anvender test ud over de kommunale og nationale krav Anvender systematisk redskaber til målopfyldelse Konklusion på tabel 24A og 24B: 85 % af almenskolerne og 100 % af specialskolerne har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres. 80 % af almenskolerne og 83 % af specialskolerne anvender løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav. 80 % af almenskolerne og 100 % af specialskolerne anvender systematisk og løbende redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne.

85 85 Kapitel 8: It og medier i skolen Sammenfatning og vurdering It og medier i skolen er et kommunalt indsatsområde i udviklingsaftalen og samtidig et nationalt indsatsområde, idet it- og medier er en integreret del af folkeskolens fag. Kravene til elevernes it- og mediekompetencer indgår i Fælles mål for de enkelte fag og i Faghæfte nr Mål i Udviklingsaftalen er: At it er integreret i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin. Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier: At Center for Skole og Fritid pr. 1/ har udarbejdet en vejledende handleplan for, hvordan lærerne integrerer it i undervisningen I 2011 gennemførte læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Lærermidler en kortlægning af potentialer og barrierer for integration af it i fagene i Slagelse Kommune 12. På baggrund af denne rapport udarbejdede it- og medieteamet i Center for Skole og Fritid en it-vision i 2012: Vi vil gennem integration af it i skolens aktiviteter og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer gøre folkeskolen til det rigtige valg i en global verden Visionen indeholder tre underordnede visionstemaer, som der er gjort status på i denne kvalitetsrapport. Desuden har Center for Skole og Fritid udarbejdet en it- og mediehandleplan, som er den konkrete udmøntning af skolernes it-vision og mål for It- og medieteamet i Center for Skole og Fritid har også udviklet en website, Startsiden 14, som kan hjælpe skolerne i Slagelse Kommune med et overblik over digitale værktøjer og læringsmidler m.v. For en succesfuld integration af it i skolens aktiviteter, er tilstrækkelige it-ressourcer en forudsætning. Der er sket en mindre stigning i antallet af computere på skolerne. I 2010/2011 var der 2,1 elever pr. computer og i 2012/13 var det 1,8 elever pr. computer. Desuden har nogle skoler prioriteret at indkøbe et antal elevtablets. Der er i 2012/2013 gennemsnitligt 17,7 elever pr. elevtablets. Flere elever har egen bærbar computer og ønsker at anvende den på skolen. Nogle skoler har opstillet skabe, så eleverne kan låse deres computere inde og samtidig oplade dem. I it- og mediehandleplanen anbefales det, at fortsætte med en løbende fornyelse af pcbestykningen, således at 1/5 af pc erne udskiftes hver år. Der er sket en stor stigning i antallet af interaktive tavler på skolerne. I 2010/2011 var der 39,1 elever pr. interaktiv tavle og i 2012/2013 var det 18,1. Af it- og mediehandleplanen fremgår det, at alle lærere skal have en kommunalt finansieret PC inden udgangen af I april 2013 havde 72,3 % af lærerne en kommunalt finansieret PC. 11 It- og mediekompetencer i Folkeskolen faghæfte 48 : her 12 Rapporten Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune: her 13 It- vision og it og mediehandleplan: På InSlag her 14 Startsiden: her

86 86 I april 2013 havde halvdelen af skolerne fået opdateret deres it-infrastruktur med central finansiering. 69,2 % af skolerne vurderer, at driftsikkerheden i høj eller nogen grad er tilfredsstillende. 50 % af skolerne vurderer i høj eller nogen grad, at hastighed på netværk og internet i høj grad er tilfredsstillende. 83,4 % af skoler med overbygning vurderer, at de i høj eller nogen grad er rustet til at tilvejebringe tilfredsstillende netadgang til afgangsprøverne. Ansvaret for skolernes it-infrastruktur og servere ligger hos Center for It og Digitalisering, som er opmærksomme på skolernes udfordringer med driftsikkerhed og hastighed og er i gang med at opgradere. Nogle af målene i it- og mediehandleplanen skal være opfyldt ved udgangen af 2013 og andre ved udgangen af 2014 eller Der er gjort status på, hvor langt skolerne er kommet i april Omkring visionstemaet It i læreprocessen er skolerne længst fremme i opfyldelse af mål vedrørende vurdering af digitale læremidler på lige fod med andre læremidler ved indkøb. Dette mål opfylder 92,3 % af skolerne. Skolerne er længst fra opfyldelse af mål, vedrørende etablering af samarbejde med daginstitutioner om anvendelsen af it for førskolebørn. Dette mål opfylder kun 8 % af skolerne. Endvidere anvender 61,5 % af skolerne minimum 20 % af lærermiddel-ressourcerne til digitale læringsmidler, 53, 8 % af skolerne er involveret i projekter med henblik på udvikling af læringsformer med digitale læringsmidler og 42,3 % af skolerne har udarbejdet en lokal it- og mediehandleplan. Omkring visionstemaet Digital kommunikation er skolerne er længst fremme i opfyldelse af mål vedrørende digital kommunikationen mellem hjem og skole, samt at der er foretaget en forventningsafstemning omkring dette med forældrene. I begge tilfælde opfylder 84,6 % af skolerne målet. Endvidere vurderer 76,9 % af skolerne, at den skriftlige kommunikation mellem lærere og elever foregår digitalt, hvor det er muligt og fagligt meningsfuldt. 61,5 % af skolerne har udarbejdet interne retningslinjer for digital kommunikation. Alle mål omkring visionstemaet Medarbejderne it-kompetencer opfyldes af lidt over halvdelen af skolerne. 58,8 % vurderer, at medarbejderne i SFO har tilstrækkelige kompetencer til at anvende it til aktiviteter med børnene. 53,8 % af skolerne vurderer, at lærerne har tilstrækkelige kompetencer til at integrere it i den faglige undervisning. 53,8 % af skolerne har formaliseret videndeling om integration af it i fagene. På 52,2 % af skolerne har de faglige vejledere ansvaret for vejledningen om integration af it i fagene. Center for Skole og Fritid kan se, at skolerne er godt på vej i opfyldelse af målene i itog mediehandleplanen. Det halter stadig at få etableret en tidssvarende it-infrastruktur på skolerne. Anbefalinger: Center for Skole og Fritid anbefaler, at skolerne fortsætter implementering af it- og mediehandleplanen med understøttelse fra de centrale it- og mediekonsulenter. Desuden anbefales det, at Center for It og Digitalisering fortsat arbejder målrettet på at få en tidssvarende it-infrastruktur på alle skoler.

87 87 Skolernes hardware Tabel 25.1 viser antal elever pr. nyere computer og interaktiv tavle for 2010/2011 og 2012/2013, samt antal elever pr. tablets for 2012/2013. Kun udstyr, der er under 5 år og har internetopkobling, er medtaget. Antallet er opgjort pr. marts 2011 og Tabel 25.1 Alle skoler Antal elever pr. Computer Antal elever pr. interaktiv tavle Antal elever pr. elevtablets Gns 2012/2013 Gns. 2010/2011 1,8 2,1 18,1 39,1 17,7 - Tabel 25.1: Alle skoler - It-hardware 2012/ / ,1 18,1 17,7 1,8 2,1 Elever pr. Computer Elever pr. interaktiv tavle Elever pr. elevtablets Tabel 25.2 andel af lærere med central finansieret lærer-pc og skolefinansieret lærer-pc for 2012/2013, opgjort i marts Tabel 25.2 Alle skoler Lærere med central finansieret PC Lærere med skolefinansieret PC 2012/ ,29 % 11,9 %

88 88 Konklusion på tabel 25.1 og 25.2: Der er en lille stigning i antallet af computere på skolerne. I 2010/2011 var der 2,1 elever pr. computer og i 2012/13 var det 1,8 elever pr. computer. Desuden har nogle skoler prioriteret at indkøbe et antal elevtablets. Der er i 2012/2013 gennemsnitligt 17,7 elever pr. elevtablets. Flere elever har egen bærbar computer og ønsker at anvende den på skolen. Nogle skoler har opstillet skabe, så eleverne kan låse deres computere inde og samtidig oplade dem. I it- og mediehandleplanen anbefales det, at fortsætte med en løbende fornyelse af pc-bestykningen, således at 1/5 af pc erne udskiftes hver år. Der er sket en stor stigning i antallet af interaktive tavler på skolerne. I 2010/2011 var der 39,1 elever pr. interaktiv tavle og i 2012/2013 var det 18,1. Af it- og mediehandleplanen fremgår det, at alle lærere har en kommunalt finansieret PC inden udgangen af I april 2013 havde 72,3 % af lærerne en kommunalt finansieret PC. Skolernes it-infrastruktur Tabel 26.1 viser om skolernes it-infrastruktur er blevet opgraderet i 2012/2013 med central finansiering. Tabel 26.1 Alle skoler Skolens it-infrastruktur er blevet opgraderet i skoleåret 2012/2013 med central finansiering Ja 50 % Tabel 26.2 viser skolernes vurdering af deres it-infrastruktur. Tabel 26.2 Alle skoler Den nuværende driftsikkerhed vurderes at være tilfredsstillende Den nuværende hastighed på netværk og internet vurderes at være tilfredsstillende Skolen er rustet til at tilvejebringe tilfredsstillende netadgang til afgangsprøverne (Kun skoler med overbygning) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 11,5 % 57,7 % 26,9 % 3,8 % 7,7 % 42,3 % 46,2 % 3,8 % 27,8 % 55,6 % 16,7 % 0 %

89 89 Tabel 26.2: Alle skoler - Driftsikkerhed vurderes at være tilfredsstillende I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3,8% 11,5% 26,9% 57,7% Tabel 26.2: Alle skoler - Hastighed på netværk og internet vurderes at være tilfredsstillende I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3,8% 7,7% 46,2% 42,3% Tabel 26.2: Alle skoler - Er rustet til at tilvejebringe tilfredsstillende netadgang til afgangsprøverne I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 0% 16,7% 27,8% 55,6%

90 90 Konklusion på tabel 26.1 og 26.2: I april 2013 havde halvdelen af skolerne fået opgraderet deres it-infrastruktur med central finansiering. 69,2 % af skolerne vurderer, at driftsikkerheden i høj eller nogen grad er tilfredsstillende. 50 % af skolerne vurderer i høj eller nogen grad, at hastighed på netværk og internet i høj grad er tilfredsstillende. 83,4 % af skoler med overbygning vurderer, at de i høj eller nogen grad er rustet til at tilvejebringe tilfredsstillende netadgang til afgangsprøverne. En forudsætning for en succesfuld integration af it i skolens aktiviteter er bl.a. en tidssvarende it-infrastruktur på skolerne. Ansvaret for skolernes it-infrastruktur og servere ligger hos Center for It og Digitalisering, som er opmærksomme på skolernes udfordringer med driftsikkerhed og hastighed og er i gang med at opgradere. Skolernes anvendelse af it og medier Tabel 27 viser skolernes fordeling af svar i procent med hensyn til, i hvilken grad visionerne i it og mediehandleplanen er blevet opfyldt i skoleåret 2012/2013. Nogle af målene skal være opfyldt ved udgangen af 2013 og andre ved udgangen af 2014 eller Tabel 27.1 vedrører it-visionstema 1: It i læreprocessen, Tabel 27.2 vedrører it-visionstema 2: Digital kommunikation Tabel 27.3 vedrører it-visionstema 3: Medarbejdernes kompetencer Tabel Visionstema 1: It i læreprocessen Alle skoler Skolen har udarbejdet en lokal it- og mediehandleplan Skolen er involveret i et eller flere projekter med henblik på udvikling af læringsformer med digitale læringsmidler. Ved indkøb indgår en vurdering af digitale læremidler på lige fod med andre læremidler Minimum 20 % af ressourcerne til læremidler anvendes til digitale læremidler Der er etableret samarbejde med daginstitutioner om anvendelsen af it for førskolebørn Ja 42,3 % 53,8 % 92,3 % 61,5 % 8 %

91 91 Tabel 27.1: Alle skoler - It i læreprocessen 92,3% 42,3% 53,8% 61,5% 8,0% Har en lokal it- og mediehandleplan Er involveret i et eller flere itprojekter Vurdering af digitale læremidler på lige fod med andre læremidler Minimum 20 % af anvendes til digitale læremidler Samarbejde med daginstitutioner om it for førskolebørn Konklusion på tabel 27.1: Omkring visionstemaet It i læreprocessen er skolerne længst fremme i opfyldelse af mål vedrørende vurdering af digitale læremidler på lige fod med andre læremidler ved indkøb. Dette mål opfylder 92,3 % af skolerne. Skolerne er længst fra opfyldelse af mål, vedrørende etablering af samarbejde med daginstitutioner om anvendelsen af it for førskolebørn. Dette mål opfylder kun 8 % af skolerne. Endvidere anvender 61,5 % af skolerne minimum 20 % af lærermiddel-ressourcerne til digitale læringsmidler, 53, 8 % af skolerne er involveret i projekter med henblik på udvikling af læringsformer med digitale læringsmidler og 42,3 % af skolerne har udarbejdet en lokal it- og mediehandleplan. Tabel Visionstema 2: Digital kommunikation Alle skoler Det vurderes, at 90 % af kommunikationen mellem hjem og skole er digital (primært via forældreintra) Skolen har foretaget en forventningsafstemning med forældrene vedrørende digital kommunikation i skole- hjem-samarbejdet Skolen har udarbejdet fælles og forpligtende interne retningslinjer for digital kommunikation (primært via skoleintra) Hvor det er muligt og fagligt meningsfuldt foregår den skriftlige kommunikation mellem lærere og elever digitalt (primært via elevintra) Ja 84,6 % 84,6 % 61,5 % 76,9 %

92 92 Tabel 27.2: Alle skoler - Digital kommunikation 84,6% 84,6% 61,5% 76,9% 90 % af kommunikationen mellem hjem og skole er digital Forventningsafstemning med forældrene vedrørende digital kommunikation Har fælles og forpligtende interne retningslinjer for digital kommunikation Digital kommunikation mellem lærere og elever Konklusion på tabel 27.2: Omkring visionstemaet Digital kommunikation er skolerne er længst fremme i opfyldelse af mål vedrørende, at digital kommunikation mellem hjem og skole, samt at der er foretaget en forventningsafstemning med forældrene om dette. I begge tilfælde opfylder 84,6 % af skolerne målet. Endvidere vurderer 76,9 % af skolerne, at den skriftlige kommunikation mellem lærere og elever foregår digitalt, hvor det er muligt og fagligt meningsfuldt. 61,5 % af skolerne har udarbejdet interne retningslinjer for digital kommunikation. Tabel Visionstema 3: Medarbejdernes it-kompetencer Alle skoler Skolen har formaliseret videndeling om integration af it i fagene. De faglige vejledere har ansvaret for vejledningen om integration af it i fagene Det vurderes, at lærerne har tilstrækkelige kompetencer til at integrere it i den faglige undervisning Det vurderes, at medarbejderne i SFO har tilstrækkelige kompetencer til at anvende it til aktiviteter med børnene. Ja 53,8 % 52,2 % 53,8 % 58,8 %

93 93 Tabel 27.3: Alle skoler - Medarbejderne it-kompetencer 58,8% 53,8% 52,2% 53,8% Har formaliseret videndeling on integration af it i fagene. De faglige vejledere har ansvaret for vejledningen om integration af it i fagene Lærerne har tilstrækkelige kompetencer til at integrere it i den faglige undervisning Medarbejderne i SFO har tilstrækkelige kompetencer til at anvende it til aktiviteter med børnene. Konklusion på tabel 27.3: Alle mål omkring visionstemaet Medarbejderne itkompetencer opfyldes af lidt over halvdelen af skolerne. 58,8 % vurderer, at medarbejderne i SFO har tilstrækkelige kompetencer til at anvende it til aktiviteter med børnene. 53,8 % af skolerne vurderer, at lærerne har tilstrækkelige kompetencer til at integrere it i den faglige undervisning. 53,8 % af skolerne har formaliseret videndeling om integration af it i fagene. På 52,2 % af skolerne har de faglige vejledere ansvaret for vejledningen om integration af it i fagene.

94 94 Kapitel 9: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Sammenfatning og vurdering Sundhed er et tværfagligt indsatsområde i Slagelse Kommune, som også Center for Skole og Fritid har arbejdet målrettet med i flere år. Mål i Udviklingsaftalen er: At alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i skoletiden At fremme børn og unges forståelse for betydningen af motion for et godt liv og helbred Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier: At alle indskolingselever (0.-3.klasse) tilbydes minimum 1 lektion dagligt til bevægelse. Alle elever i 7. kl. på 3 skoler deltager via breddeidrætsprojektet Teen Move aktivt i 6 ugentlige idrætstimer i en 2-årig periode. Projektet Teen Move er afsluttet og evalueret med gode resultater. I 2013 udkom evalueringsrapporten 15. I 2012 blev sundhedsprofilen for årige i Slagelse Kommune afdækket 16. Samtidig fik de deltagende skoler (i alt 14 skoler) adgang til deres egne sundhedsprofil, som kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Skolerne har haft mulighed for at påpege sundhedsfremmende initiativer både på baggrund af den omtalte sundhedsprofil og øvrige sundhedsfremmende initiativer inden for de sidste to skoleår. Her kan blandt andet nævnes aktionslæringsforløb med fokus på mere bevægelse i undervisningen, rygestopkurser, kantineordninger, lokale kostpolitikker, oprettelse af sportslinje, valgfag i friluftsliv, etablering af nye legepladsområder og fokus på den mentale trivsel, herunder forsøg med Mindfuldness. Med hensyn til, hvilke tiltag skolerne har iværksat, der kan bidrage til mere bevægelse i skoletiden, har 75 % af almenskolerne et udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin (eller idrætslinje). Det er en stigning på 34 % i forhold til 2010/2011. På specialskolerne er der sket et fald fra 100 % til 50 % i samme periode. Der er sket en stigning i andelen af almenskoler, der har etableret legepatrulje fra 55 % til 75 %. Specialskolerne anvender ikke legepatrulje, måske fordi det vurderes, at de større børn ikke kan påtage sig ansvar for de mindre børn. 90 % af almenskolerne har et udvidet tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/eller i SFO, hvilket er på niveau med resultatet fra 2010/ % af almenskolerne har samarbejde med lokale idrætsforeninger, hvilket også er på niveau med resultatet fra 2010/ % af almenskolerne og 50 % af specialskolerne har foretaget en komplet undervisnings-miljøvurdering inden for de sidste 3 år, som er tilgængelig på skolens hjemmeside. Der er gjort status på, hvorvidt skolerne kortlægger og følger op på elevernes trivsel i skolen. 75 % af almenskolerne og 17 % af specialskolerne har foretaget 15 Evaluering af Teen Move: her 16 Rapporten Sundhed og Trivsel blandt årige i Slagelse Kommune 2012 : her

95 95 trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de sidste 2 år. Under halvdelen af SFO erne har foretaget trivselsundersøgelser. 95 % af almenskolerne og 50 % af specialskolerne har udarbejdet et værdiregelsæt. Slagelse Naturskole 17 er organiseret i Center for Skole og Fritid og tilbyder formidling om natur, klima og miljø til skoler og dagtilbud m.fl. Arrangementerne understøtter primært skolernes naturfagsundervisning, men også andre fag i skolen. Igennem de sidste par år har Naturskolen tilbudt et stigende antal arrangementer, og der er stor efterspørgsel. Center for Skole og Fritid anser dette som et udtryk for, at skolerne er tilfredse med kvaliteten og udbyttet af arrangementerne. At anvende uderummet som læringsmiljø er, når undervisningen foregår uden for skolens mure, f.eks. i nærmiljøet og i naturen. Alle skoler anvender uderummet som læringsmiljø i større eller mindre grad. 25 % af almenskolerne og 33 % af specialskolerne anvender uderummet som læringsmiljø i høj grad. Resultatet var stort set det samme i 2010/2011. Anbefalinger: Center for Skole og Fritid fortsætter kompetenceudvikling indenfor bevægelse. Desuden arbejdes på et koncept, hvor skolerne kan blive certificeret som bevægelsesskoler. I den kommende udviklingsaftale fremgår det, at skolerne skal udarbejde lokale retningslinjer for den tidlige forebyggende indsats og afdække deres læringsmiljøer. Desuden fremgår det, at skolerne skal udarbejde en lokal sundhedspolitik. Politikken skal blandt andet understøtte regeringens mål og Sundhedsstyrelsens anbefaling om 1 times fysisk aktivitet dagligt. Alle skoler skal udarbejde en undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år og et værdiregelsæt Skolerne skal fortsat have fokus på bevægelse og uderummet som læringsmiljø, da det kan understøtte anvendelsen af fleksible læringsmiljøer og styrke undervisningen både socialt og fagligt. Sundhedsfremmende initiativer Slagelse Kommune har en sundhedsstrategi for som præciserer kommunens sundhedspolitik. Skoleområdet nævnes i strategien som særligt fokusområde, da højt uddannelsesniveau og god sundhedstilstand understøtter hinanden. I 2012 blev sundhedsprofilen for årige i Slagelse Kommune afdækket. Samtidig fik de deltagende skoler (de 14 største skoler) adgang til deres egne sundhedsprofiler. Sundhedsprofilen kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. 17 Slagelse Naturskole: her

96 96 Skolerne har haft mulighed for at påpege sundhedsfremmende initiativer både på baggrund af den omtalte sundhedsprofil og øvrige sundhedsfremmende initiativer inden for de sidste to skoleår. Nedenstående er en opsamling på skolernes svar: Nedsættelse af lokale sundhedsudvalg Udarbejdelse af lokale kostpolitikker Deltagelse i forskellige partnerskaber og projekter med fokus på bevægelse og sundhed Deltagelse i netværk med fokus på sundhed, trivsel og bevægelse, herunder Center for Skole og Fritids centrale bevægelsesnetværk Tilknytning til "SundSkoleNettet", hvor alle elevers sundhedsprofil kortlægges hvert forår og er tilgængelig for det enkelte barns forældre. Inddrages forældrene på forskellige måder omkring sundhed Fokus på hygiejne, f.eks. ved brug af flydende håndsæbe og papirservietter Kantineordninger og skoleboder med fokus på sund kost. Frugtordninger Rygestopkurser for elever og medarbejdere Forbud mod at udskolingselever forlader skolen i pauser for at modvirke køb af usund mad og/eller for at undgå rygning i skoletiden Bevægelseskurser for lærere og pædagoger Aktionslæringsforløb med fokus på mere bevægelse i undervisningen Ekstra lektioner med idræt eller indførelse af bevægelsestimer Indførelse af flere alternative idrætstilbud som f.eks. fitness, mountainbike og triatlon Oprettelse af sportslinje for klasse og udvidet samarbejde med regionale klubber og foreninger Oprettelse af valgfaget Friluftsliv med bl.a. kajakkurser og overlevelsesture Etablering af nye legepladsområder Årlig sundhedsuge og uge 6 med temaet sexualitet, hygiejne og sundhed Deltagelse i Dansens dag, Vi cykler i skole, idrætsdage, samt deltagelse i diverse idrætsturneringer Udeordning for de yngste elever Legepatruljer, legetanter og åben hal i pauser Fokus på den mentale trivsel, herunder forsøg med Mindfuldness

97 97 Fysisk aktivitet i skole/sfo Et mål i udviklingsaftalen er, at alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i skoletiden. Tabel 28 viser, hvilke tiltag skolerne har iværksat, der kan bidrage til mere bevægelse i skoletiden. Tabel 28A vedrører almenskoler/xclass og tabel 28B vedrører specialskoler. Tabel 28A Almenskoler/Xclass 2012/ /2011 Udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin eller oprettet idrætslinje Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb Ja Ja 75 % 41 % 45 % 59 % Skolen har etableret legepatrulje 75 % 55 % Udvidede tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/ eller SFO, f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter Samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber 90 % 86 % 60 % 64 % Tabel 28A: Almenskoler/Xclass - Fysisk aktivitet 75% 45% 75% 90% 60% Flere idrætstimer Andre bevægelsesaktiviteter i skolen Legepatrulje Flere bevægelsesaktiviteter i SFO Samarbejde med lokale idrætsforeninger

98 98 Tabel 28B Specialskoler 2012/ /2011 Udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin eller oprettet idrætslinje Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb Ja Ja 50 % 100 % 67 % 100 % Skolen har etableret legepatrulje 0 % 0 % Udvidet tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/ eller SFO, f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter Samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber 83 % 80 % 33 % 40 % Tabel 28B: Specialskoler - Fysisk aktivitet 83% 67% 50% 33% 0% Flere idrætstimer Andre bevægelsesaktiviteter i skolen Legepatrulje Flere bevægelsesaktiviteter i SFO Samarbejde med lokale idrætsforeninger Konklusion på tabel 28A og 28B: 75 % af almenskolerne har udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin (eller oprettet idrætslinje). Det er en stigning på 34 % i forhold til 2010/2011. På specialskolerne er der et fald fra 100 % til 50 % i samme periode. Der er en stigning i andelen af almenskoler der har etableret legepatrulje fra 55 % til 75 %. Specialskolerne anvender ikke legepatrulje, måske fordi man vurderer, at de større børn ikke kan påtage sig ansvar for de mindre børn. 90 % af almenskolerne har et udvidet tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/eller i SFO, hvilket er på niveau med resultatet fra 2010/ % af almenskolerne har samarbejde med lokale idrætsforeninger, hvilket også er på niveau med resultatet fra 2010/2011. Center for Skole og Fritid vil fortsætte kompetenceudvikling indenfor bevægelse. Desuden arbejdes på et koncept, hvor skolerne kan blive certificeret som bevægelsesskoler.

99 99 Elevernes trivsel Af tabel 29 fremgår, hvordan skolerne kortlægger og følger op på elevernes trivsel i skolen. Tabel 29A vedrører almenskoler og tabel 29B vedrører specialskoler. Tabel 29A Almenskoler/Xclass Ja Der er foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering (fysisk, psykisk og æstetisk) inden for de sidste 3 år jf. lov om undervisningsmiljø. 85 % Undervisningsmiljøvurderingen er tilgængelig på skolens hjemmeside 80 % Der er foretaget trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de sidste 2 år Der er foretaget trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste 2 år (For skoler med SFO) Skolen har udarbejdet et værdiregelsæt, herunder en antimobbestrategi / trivselspolitik inden for de sidste 2 år, jf. bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen. 75 % 47 % 95 % Tabel 29A: Almenskoler/Xclass - Elevernes trivsel 85% 80% 75% 95% 47% UMV er foretaget inden for de sidste 3 år UMV er tilgængelig på skolens hjemmeside Trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de seneste 2 år Trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste 2 år Har udarbejde værdiregelsæt inden for de sidste 2 år Tabel 29B Specialskoler Ja Der er foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering (fysisk, psykisk og æstetisk) inden for de sidste 3 år jf. lov om undervisningsmiljø. 50 % Undervisningsmiljøvurderingen er tilgængelig på skolens hjemmeside 50 % Der er foretaget trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de sidste 2 år Der er foretaget trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste 2 år (For skoler med SFO) Skolen har udarbejdet et værdiregelsæt, herunder en antimobbestrategi / trivselspolitik inden for de sidste 2 år, jf. bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen. 17 % 33 % 50 %

100 100 50% 50% Tabel 29B: Specialskoler - Elevernes trivsel 50% 33% 17% UMV er foretaget inden for de sidste 3 år UMV er tilgængelig på skolens hjemmeside Trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de seneste 2 år Trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste 2 år Har udarbejde værdiregelsæt inden for de sidste 2 år Konklusion på tabel 29A og 29B: 85 % af almenskolerne og 50 % af specialskolerne har foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering inden for de sidste 3 år, som er tilgængelig på skolens hjemmeside. Alle skoler skal forny deres undervisningsmiljøvurdering mindst hvert 3. år. 75 % af almenskolerne og 17 % af specialskolerne har foretaget trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de sidste 2 år. Under halvdelen af SFO erne har foretaget trivselsundersøgelser. I forbindelse med inklusionsindsatsen vil Center for Skole og Fritid gøre trivselsundersøgelser obligatorisk for alle skoler. 95 % af almenskolerne og 50 % af specialskolerne har udarbejdet et værdiregelsæt. Alle skoler skal udarbejde et værdiregelsæt. Anvendelse af naturskolearrangementer Slagelse Naturskole tilbyder formidling om natur, klima og miljø til skoler og dagtilbud m.fl. i Slagelse Kommune (Naturtilbuddene spænder vidt, fra en tur i skoven med Flittigmus og naturteater for de mindste, til fagligt uddybende arrangementer for de større). Slagelse Naturskole laver også offentlige arrangementer. Arrangementerne understøtter primært skolernes naturfagsundervisning, men også andre fag i skolen. Tabel 30 viser skolernes antal bookninger til naturskolearrangementer for 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Naturskole. Tabel 30 Alle skoler Bookninger i alt

101 101 Tabel 30: Alle skoler - Antal bookninger til naturskolearrangementer Konklusion på tabel 30: Naturskolen udvikler hele tiden deres tilbud og inddrager mange flere fag end blot de naturfaglige. Igennem de sidste par år har Naturskolen tilbudt et stigende antal arrangementer, og der er stor efterspørgsel. Center for Skole og Fritid anser dette som et udtryk for, at skolerne er tilfredse med kvaliteten og udbyttet af arrangementerne. Uderummet som læringsmiljø At anvende uderummet som læringsmiljø er, når undervisningen foregår uden for skolens mure, f.eks. i nærmiljøet og i naturen. Tabel 31 viser i hvor høj grad skolerne anvender uderummet som læringsmiljø. Tabel 31A vedrører almenskoler og tabel 31B vedrører specialskoler. Tabel 31A Almenskoler/Xclass I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2012/2013 Skolen anvender uderummet som læringsmiljø 2010/2011 Skolen anvender uderummet som læringsmiljø 25 % 55 % 20 % 0 % 18 % 68 % 14 % 0 %