Udviklingsaftale Skoleområdet. 23. oktober Center for Skole og Fritid. Udviklingsaftale. for. Skoleområdet

Transkript

1 Skoleområdet 23. oktober 2013 Udviklingsaftale Center for Skole og Fritid Udviklingsaftale for Skoleområdet

2 Side 2 / 7 Indledning Denne udviklingsaftale beskriver de fælleskommunale indsatsområder og mål for skoleområdet i perioden 1/ / Aftalen tager afsæt i eksisterende indsatser på skoleområdet suppleret med aktuelle udviklingstendenser og udfordringer. Beskrivelse af området Skoleområdet omfatter: 18 folkeskoler, herunder 2 ø-skoler, 1 skole med klasse, 5 skoler med klasse og 12 skoler med SFO 4 specialskoler samt specialtilbud på en række af folkeskolerne og UngSlagelse UngSlagelse med ungdomsskole og tiendeklassecenter Naturskole Ungdommens Uddannelsesvejledning Skole-IT Administration med PPR-psykologer, skolekonsulenter, SSP-medarbejdere og administrative medarbejdere Ressourcer 2

3 Side 3 / 7 Nøgletal UNI-C nøgletal og Slagelse kommunes ressourcemodel Antal elever i almenklasser fra kl. i 2013/2014 (estimeret) Antal elever i Specialskoler og specialklasser 2013/2014 (estimeret) 492 Skole-rygsæk grundtakster Klasse tildeles pr. elev Klasse tildeles pr. elev Inklusion Specialklasselever tildeles 3 gange ovenstående takster Elevaktiviteter, undervisningsmidler kl. pr. elev i kr Elevaktiviteter, undervisningsmidler 10. kl. pr. elev i kr SFO- rygsæk grundtakster (2012 niveau) Børnehaveklasse og 1. Klasse tildeles pr. barn Klasse tildeles pr. barn klasse tildeles pr. barn Børnerelaterede udgifter pr. barn i SFO i kr Udviklingstendenser Skolereformen Gør en god skole bedre I december 2012 kom regeringen med sit udspil til en reform af folkeskolen, der skal understøtte tre mål: - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes Derudover et det regeringens mål, at alle børn skal kunne læse, skrive og regne efter 2. klasse. Samt at eleverne i 2020 undervises af lærere, som har linjefag eller tilsvarende kompetence. Udspillet indebærer blandt andet indførelse af heldagsskoler, flere undervisningstimer og aktivitetstimer på alle klassetrin samt større samarbejde mellem lærere og pædagoger og med erhvervsliv, foreninger mv. Udspillet indebærer også forenkling af en række statslige regler. Det betyder, at kommuner og skoler får større frihed til at tilrettelægge den daglige undervisning og aktiviteter. Reformen skal vedtages i sommeren 2013 og ventes at træde i kraft pr 1/ Hvis hovedelementerne vedtages, vil det indebære store ændringer af den faglige og økonomiske styring af folkeskolen. Ændringerne vil også påvirke organisering og indhold af dagtilbud, kultur- og fritidstilbud til børn og unge mv. Der er således tale om en omfattende omstilling, som vil involvere mange aktører i kommunerne. I Slagelse kommune er der nedsat et 17 stk 4 udvalg kaldet Skolereformudvalget. Skolereformudvalget skal udarbejde forslag til en skolepolitik, som afspejler reformens målsætninger og rammer for folkeskolen. Samtidig er der etableret en projektorganisation med skoleområdets interessenter. Projektorganisationen skal blandt andet udarbejde oplæg til nye budgettildelingsmodeller samt organisering af fritidsordninger. Desuden skal projektorganisationen understøtte skoleledelserne i implementering af skolereformen. 3

4 Side 4 / 7 Vision for skoleområdet Uddannelse er et af tre fokusområder i Slagelse Kommunes vision. Og folkeskolen er en vigtig parameter i forhold til at styrke uddannelsesniveauet i kommunen. I forlængelse af visionen og debatten om skolestruktur har Udvalget for Børn, Uddannelse og integration i august 2011 vedtaget en vision for skoleområdet med tre temaer: Folkeskolen - Din bro til en global fremtid. I Slagelse Kommune skal folkeskolen være det rigtige valg, der udvikler dygtige, demokratiske og aktive medborgere, som kan mestre fremtiden i en global verden. - Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet - Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer - Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet Klare politiske mål Klare politiske mål og indsatsområder for skolernes arbejde har afgørende betydning for, at eleverne præsterer højt (målt på gennemsnitskarakterer ved afgangseksamen). Højtpræsterende skoler er karakteriseret ved, at det politiske niveau først og fremmest vægter skolernes faglige profil. Og de politiske indsatsområder handler især om læsning, inklusion og integration, og det grundlæggende værdigrundlag er elevernes trivsel og inklusion i almenmiljøet. Med klare politiske mål kan forvaltningen stille klare krav til skolerne, og skoleledelserne tydelige faglige forventninger til lærere. Karaktergennemsnit Kvalitetsrapporten for viser, at eleverne i kommunens folkeskoler generelt ligger 0,5 karakter under det nationale gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse og afsluttende prøver i 10. klasse. Tosprogede elever ligger gennemsnitligt 1-1,5 karakter under kommunens samlede elevgruppe. Til trods for præstationen under landsgennemsnittet, har både den samlede elevgruppes og de tosprogede elevers karakterer udviklet sig positivt siden kommunesammenlægningen. Karakterforskellen mellem tosprogede og etnisk danske elever skal udlignes. Og på sigt skal den samlede elevgruppes karakterniveau gerne kunne måle sig med landsgennemsnittet. Styrket faglighed Forskning viser, at skoler med høje karakterer har en stærk faglig profil med blandt andet en høj grad af undervisning af lærere med linjefag eller lignende kompetencer i centrale fag. I Slagelse Kommune er linjefagsdækningen i matematik og dansk steget fra % i til % i I engelsk og fysik/kemi har linjefagsdækningen ligget på % i samme periode. Natur/teknik ligger i med den laveste dækning på 69 %. Derudover er der en tendens til, at nyuddannede lærere ikke er så godt klædt på didaktisk og pædagogisk. Det anbefales derfor, at kommunerne tilrettelægger strategisk efteruddannelse og kompetenceudvikling på skolerne. De seneste år har Center for Skole iværksat massiv strategisk kompetenceudvikling. I er gennemført kurser i læsning og faglig læsning. I 2012/2013 er gennemført kurser i inklusion, naturfag og bevægelse. Sideløbende faciliterer Center for Skole en række faglige netværk, hvor lærere på tværs af skoler videndele og bliver opdateret. Dansk som andetsprog I deltager Broskolen i Børne- og Uddannelsesministeriets udviklingsprogram for styrkelse af tosprogede elevers faglighed. Herigennem efteruddannes lærere og skoleledelse, og sko- 4

5 Side 5 / 7 lens DSA-ressourcer omorganiseres. Søndermarkskolen indgår i et lignende udviklingsprogram om styrket brobygning mellem dagtilbud og skoler for tosprogede børn og forældre. I deltager Center for Skole og 5 skoler i ministeriets kampagnen To sprog én udfordring. Herigennem udvikles lærernes kompetencer til at inddrage dansk som andetsprog i den almene undervisning. Desuden skal skole-hjemsamarbejdet med tosprogede elevers forældre og forsøg med lektiecafe udvikles yderligere. Ændringer på specialområdet Turnusanalysen på skoleområdet i 2010 viste blandt andet, at Slagelse Kommune bruger en forholdsmæssig stor andel af skolebudgettet på specialpædagogisk bistand. På baggrund heraf og med afsæt i det landspolitiske og kommunalpolitiske mål om øget inklusion har skoleområdet de senere år arbejdet hårdt på at inkludere flere børn i almenklasserne. Udviklingen er gået fra en inklusionsprocent på 92,7 i 2008/09 til 94,5 i 2012/2013. En opgørelse fra Krevi, der tager højde for befolkningens sociale og økonomiske sammensætning i 2009, viser, at inklusionsprocenten i Slagelse Kommunekunne forventes at være 91,7. KL har opsat et mål om, at 96 % af eleverne i den undervisningspligtige alder modtager undervisning i deres almenklasse i I 2012/13 har pågået et omfattende arbejde omkring specialtilbuddene. Pr 1/ implementeres nye takster og ny organisering. De nye takster og organisering skal imødekomme budgetbesparelsen på området, bidrage til harmonisering af service og sikre fagligt og økonomisk bæredygtige enheder. Samtidig skal den nye organisering bidrage til større grad af inklusion. Der iværksættes en ekstern evaluering af heldagsskoletilbuddene, autisttilbuddet på Stillinge skole og skole/behandlingstilbuddet på Klostermarken i efteråret 2013 med henblik på politisk behandling i februar Inklusionsudvikling og Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitikken revideres i Den nye Børne- og Ungepolitik har blandt andet fokus på inklusion og den nødvendige fælles forståelse af begrebet, som afsæt for det tværfaglige samarbejde på tværs af de involverede centre. Slagelse Kommune er udvalgt - som en af ti samarbejdskommuner - med Inklusionsudvikling, der er en nystartet enhed under Ministeriet for Børn og Undervisning. Samarbejdet vil foregå i hele Inklusion og inkluderende læringsmiljøer for alle børn og unge, er en landsdækkende udviklingstendens, som fortsat også vil være et centralt udviklingsområde i Slagelse Kommune. Talentudvikling og innovation De senere år har der været stigende fokus på talentudvikling og innovation. Talentudvikling og innovation kan understøtte elevernes motivation og herigennem medvirke til inklusion. De dygtige kan bidrage til fællesskabet ved at inspirere klassekammerater og medarbejdere. Gennem en styrket indsats over for talenterne kan bredden også løftes. Inddragelse af innovation i undervisningen understøtter eleverne i at blive medskabere af deres liv. Det er vigtigt i et samfund præget af forandring og mange muligheder It It-kompetencer er nødvendige for at klare sig i den digitale verden, og kvalificeret brug af it i undervisningen kan bidrage til elevernes motivation. Det stiller krav til lærernes kompetencer og til skolernes it udstyr. Derfor er der installeret interaktive tavler på alle skoler og samtlige lærere er tilbudt en lærer-pc. I 2012 har Center for Skole udarbejdet en it-vision: Vi vil gennem integration af it i skolens aktiviteter og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer gøre folkeskolen til det rigtige valg i en global verden. I visionen sættes fokus på tre områder: It i læreprocessen, digital kommunikation og medarbejdernes kompetencer. Med afsæt heri har Center for Skole udarbejdet en vejledende it- og mediehandleplan, der understøtter lærerne i at integrere it i sko- 5

6 Side 6 / 7 lens aktiviteter. Ligeledes har Center for Skole tilbudt skolerne kurser, netværk og workshops med fokus på integration af it i undervisningen. Bevægelse og sundhed I skolereformen er opsat et mål om, at alle elever skal bevæge sig minimum en time dagligt. Dette imødekommer sundhedsstyrelsens anbefaling og er helt i tråd med indsatsen under Breddeidrætsprojekterne. Rapporten Fysisk aktivitet og læring fra november 2011 dokumenterer, at der er en direkte sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. En del af Breddeidrætsprojekterne er sat i drift fra skoleåret , herunder uddannelse af legeagenter, bevægelsesnetværk samt aktionslæringsforløb for lærere og pædagoger om inddragelse af bevægelse i undervisningen/sfo. I efteråret 2012 blev Slagelse Kommunes sundhedsprofil for de årige offentliggjort. Sundhedsprofilen viser blandt andet, at: 79 % syntes godt eller nogenlunde om skolen 59 % føler de får hjælp, er accepteret og vellidt af kammerater 12 % føler sig ensomme En tredjedel har ofte svært ved at koncentrere sig 75 % er aktive 2 3 timer om ugen eller mere mod ca. 68 % på landplan Derudover viser Kvalitetsrapporten, at elevfraværet har ligget på 7,4 % i 2008/09 og 7,7 % i 2010/11. En fraværsprocent på 7,7 % svarer til 15,5 fraværsdage på et år. Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Udviklingstema Mål Aktiviteter Styrkelse af de faglige læringsmiljøer. I skoleåret 2014/15 er der cirka 95% linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi. I skoleåret 2014/15 er elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den afsluttende prøve steget med 0,4 set i forhold til Skolerne prioriterer linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i alle fag ved fagfordeling og ansættelse. Center for Skole og Fritid iværksætter kompetenceudvikling indenfor naturfag, matematik, læsning og dansk som andetsprog. Samarbejde med ministeriets Tosprogs Taskforce. Skoler med mere end 10% tosprogede elever og/eller modtageklasser udarbejder en handleplan for dansk som andetsprog, som beskriver organiseringen af undervisningen, skole-hjem-samarbejdet og SFOens arbejde med tosprogede børn. 6

7 Side 7 / 7 Udvalgets egne drifts- og udviklingsmål Udviklingstema Mål Aktiviteter Inklusion Slagelse Kommune er udvalgt, som samarbejdskommune med Inklusionsudvikling, der er en enhed under Børne- og Undervisningsministeriet Udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn. Eksisterende inklusionsindsatser er prioriteret og koordineret, så alle medarbejdere i de tre centre arbejder målrettet mod høj faglighed, trivsel og udvikling for alle børn. I skoleåret 2014/15 oplever 70 % af eleverne, at de får hjælp, er accepteret og vellidt af kammerater. I skoleåret 2014/15 er elevfraværet faldet til 6% svarende til 12 dage årligt. Tværfagligt samarbejde med henblik på at skabe en fælles forståelse for inklusion, på tværs af alle aktører der arbejder med børn og unge. Herunder: Kortlægning af nuværende indsatser for inklusion på hele 0-18-års området Analyse af nuværende indsatser for inklusion Prioritering og koordinering af indsatser for inklusion Involvering af forældre og forældrebestyrelser Indsatserne under samarbejdet med Inklusionsudvikling koordineres og styres i samme strategi som implementeringen af den kommende nye Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Center for Skole og Fritid iværksætter kompetenceudvikling indenfor inklusion, herunder LP-modellen. Center for Skole og Fritid udarbejder strategi for inklusion, herunder strategien for talentudvikling. Skolerne udarbejder lokale retningslinjer for den tidlige forebyggende indsats. Skoler afdækker deres læringsmiljøer ved hjælp af LSP-kortlægningen. Kreativitet og innovation Alle skoler arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne. I skoleåret 2014/15 synes mindst 85 % af eleverne godt eller nogenlunde om skolen. Skolerne udarbejder en lokal sundhedspolitik. Politikken skal blandt andet understøtte regeringens mål og Sundhedsstyrelsens anbefaling om 1 times fysisk aktivitet dagligt. Center for Skole og Fritid iværksætter kompetenceudvikling indenfor bevægelse. Desuden arbejdes på et koncept, hvor skolerne kan blive certificeret som bevægelsesskoler. Center for skole understøtter en kreativ og innovativ tilgang til undervisning og læring. Skolerne beskriver i deres virksomhedsaftale, hvordan de arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne. 7